UKRAINE // ANALYSE – Problemerne med korruption er stærkt undergravende for Vestens støtte i krigen og udsigten til indlemmelsen af Ukraine i Vestens demokratiske fællesskaber. Derfor er den forgangne uges indsættelse af Rustem Umerov som ny forsvarsminister et meget vigtigt signal om oprydning i eget hus. Valget af Umerov er også et signal om, at Ukraine ikke giver sig, før Krim er vundet tilbage.
NATO’s generalsekretær Jens Stoltenbergs stabschef Stian Jennssen udtalte for nogen tid siden, at Ukraine må afgive land – givetvis Krim – i bytte for fred og medlemskab af NATO.
Det udsagn vakte selvklart opsigt verden over, og regeringer på tværs af koalitionen skramlede for at understrege, at Vesten ubetinget støtter Ukraines kamp for at vinde krigen og genvinde kontrollen med hele landet. At Ukraine sætter betingelserne for fredsslutning.
Alligevel må det selvfølgelig få regeringen i Kyiv til at spørge sig selv, hvor ubetinget Vestens støtte egentlig er?
‘Vi er med jer hele vejen’. Virkeligheden er naturligvis, at ‘hele vejen’ betyder lige så langt som vores store allierede, som fx USA og Storbritannien er med
Sporene fra tiden fra 2014 til slutningen af 2022 – hvor især franske og tyske ledere kontinuerligt har villet afgive ukrainsk land i bytte for en aftale med Putin – skræmmer.
Torsdag besøgte både statsminister Mette Frederiksen og den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken Kyiv. Begge understregede deres fortsatte støtte til Ukraine, og at den rækker til, at Ukraine har vundet hele deres land tilbage.
Mette Frederiksen gjorde det i den forbindelse godt ved at komme med meget klar tale: ”Vi er med jer hele vejen”. Virkeligheden er naturligvis, at ”hele vejen” betyder lige så langt som vores store allierede, som fx USA og Storbritannien er med, men vores tilsagn er en klar og vigtig støtte.
Opgøret med korruption
Det er også i det lys, at den forgangne uges opstramninger og opgør med korruption i Ukraine skal ses.
Først og fremmest er Oleksii Rezniko blevet erstattet af Rustem Umerov som forsvarsminister.
Udskiftningen af Rezniko kommer i kølvandet på en række korruptionsskandaler i den ukrainske hær med overpriser og returkommission for fødevareforsyninger, brug af indsamlede midler til fine biler og dyre adresser i Kyiv og meget andet.
Det er historier, der er stærkt undergravende for Vestens støtte til Ukraine, og derfor er indsættelsen af en ny minister et meget vigtigt signal til Vesten.
Selv små historier om korruption og misbrug af midler er dybt skadelige. Desværre er kombinationen af et land som Ukraine – hvor korruption givet er et grundlæggende demokratisk og socialt problem – og en undtagelsestilstand som en krigssituation med tilførsel af enorme eksterne midler og et enormt logistisk krigs- og genopbygningsapparat utroligt tiltrækkende for kriminelle, skruppelløse mennesker.
En undtagelsestilstand som en krigssituation med tilførsel af enorme eksterne midler og et enormt logistisk krigs- og genopbygningsapparat, er utroligt tiltrækkende for kriminelle, skruppelløse mennesker
Må jeg minde om det uheldige eksempel herhjemme med den nu svindeldømte leder af foreningen ”Danish Foreign Legion”, som er ”rent dansk”.
Så vidt vides har Oleksii Rezniko ikke personligt været involveret i korruptionssager, men hans eventuelle indsats mod den slags har ikke vist sig effektiv.
Dette er endnu et skridt, til at Ukraine lidt efter lidt bevæger sig væk fra en bundplacering på listen over korrupte lande i verden. Måske det til dato vigtigste skridt.
For så vidt det handler om indsatsen og strategien i krigen, ser regeringens omrokering ikke ud til at få nogen betydning: Ukrainske politikere har hidtil overladt dette til deres dygtige generaler.
Den nye forsvarsminister, Rustem Umerov, er et solidt valg: Der er ikke nogen grimme historier om korruption om ham, og han anerkendes som en kompetent leder på de poster, som han tidligere har haft i privat erhvervsliv og i regeringen, hvor han f.eks. har forhandlet fangeudvekslinger med russerne.
Det er også interessant, at Umerov er krimtatar: Det er nemlig et stærkt signal om, at Ukraine vil have Krim tilbage.
Situationen ved fronten
Kampene i retning af Melitopol i syd og Bakhmut i øst er igen i bevægelse. Ikke med den fart, som Ukraine genvandt Kharkiv-regionen i øst med sidste efterår, men dog med fremskridt, hvor man ikke længere skal bruge lup for at se det på et kort. Der er tale om 4-5 km på en uge.
Hvis eller når Ukraine tager byen Bakhmut tilbage, vil det først og fremmest være en meget stor psykologisk sejr over Rusland. Medmindre der sker et fuldstændigt kollaps af det russiske forsvar her, vil sådan en sejr i sig selv dog ikke pege på vejen mod en afslutning af krigen.
De facto vil en sejr ved Tomak dele de russiske styrker i to, hvor den ene front vil være afhængig af at få alle deres forsyninger fra Krim over Kerschbroen
Den seneste uge er det imidlertid lykkes ukrainerne at slå hul i de russiske forsvarsværker i syd og få næsten fuld kontrol over landsbyen Klishshiivka i øst. I syd tager ukrainerne lige nu små landsbyer tilbage. Landsbyer, som end ikke ukrainerne selv, har hørt om før, men de indgår i de forsvarslinjer, som russerne etablerede fra september/oktober sidste år og forstærkede helt frem til starten på den ukrainske modoffensiv i juni.
Retningen går mod Tokmak, som er et strategisk vigtigt vej- og jernbaneknudepunkt, to femtedele af distancen til Melitopol ved Azov-havet.
Kan Ukraine vinde Tokmak vil det give dem kontrol med forsyningslinjerne over land til Krim. De facto vil sådan en sejr dele de russiske styrker i to, hvor den ene front vil være afhængig af at få alle deres forsyninger fra Krim over Kerschbroen.
Kommer ukrainerne videre, så de også tager Melitopol, vil de ikke alene kontrollere forsyningslinjerne, men have forseglet dem helt og dertil have området omkring Kersch-strædet under kontrol med missiler mod søfarten mellem Rusland og Krim.
Det vil gøre det meget svært for Rusland at bevare kontrollen med det besatte Krim. At det er dette, der er Ukraines mål, og at det er Tomak og Melitopol, der er nøglerne til Krim og måske til at vende krigens gang endegyldigt, må tages for givet. Det ved Rusland også, og det er derfor, at forsvarsværkerne her er så massive.
Reserver i forreste linje
Vejen til Tokmak, og den længere rute til Melitopol, er ikke lineær. Der har længe været rapporter om, at russerne har sendt alle reserver frem til forreste linje. De militærfolk, jeg følger og kender, har rystet på hovedet over det, og tror næsten ikke, at det kan være muligt.
En sådan strategi udsætter soldaterne for stort pres og stor fare. Reserver – det ligger næsten i ordets betydning – skal ikke forsvare frontlinjen, men stå klar bag den: Bryder fjenden igennem, beordrer man retræte for sine frontlinjesoldater og trækker dem bag ved reserverne, som herefter overtager og sinker angriberen og påfører de fremrykkende styrker svære tab fra positioner, de har haft god tid til at forberede.
Russerne har svækket forsvaret af Bakhmut og et forsøg på en offensiv mod Kupjansk ved at sende tropper herfra ned til Tokmak
Har man sat alle styrker frem i forreste linje, så har man intet tilbage, hvis den bryder sammen. Nok kan de styrker, der trækker sig tilbage, indtage nye positioner, men de vil have vanskeligt ved at komme sig og være klar til ny og effektiv modstand.
Ukraines offensiv er nået halvvejs fra udgangspunktet mod Tokmak, og hastigheden af fremrykningen er som sagt langsom, men den er ved at tage fart.
Snart ved vi med sikkerhed, om russerne virkelig har sat alt frem i forreste række Allerede nu er der indikationer af, at det er korrekt. Russerne har svækket forsvaret af Bakhmut og et forsøg på en offensiv mod Kupjansk ved at sende tropper herfra ned til Tokmak.
Der er også rygter om, at russerne vil lynmobilisere yderligere 100.000 soldater og sende dem til Ukraine. Det vil give russerne nye, enorme tab oven i alle de tidligere helt unødige tab, landet har lidt. Det er frygteligt for de tusinder af familier, der mister deres kære, men godt for Ukraines kamp for frihed.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
