MILJØ // ANALYSE – Med EU som partner og Danmark i en nøglerolle under formandskabet er der nu en historisk mulighed for at forene og styrke indsatserne for fred, klima og rettigheder i regnskovens glemte hjørne.
CARACAS – Mens verdens opmærksomhed samler sig om Brasilien, kæmper Colombia en stille og overset, men livsvigtig kamp for at beskytte sin del af Amazonas.
I landets sydøstlige hjørne udspiller der sig en konflikt på flere fronter: mod afskovning, ulovlig minedrift, ulovlige vejanlæg, narkoproduktion og -handel, vold og systematiske krænkelser af oprindelige folks rettigheder.
Regnskoven dækker 40 procent af kontinentet og er verdens største tropiske regnskov
Her, langt fra internationale kameraer, ligger en frontlinje, hvor klima, fred og menneskerettigheder kolliderer.
Med Danmarks EU-formandskab og EU’s voksende engagement i Amazonas gennem Green Deal, Global Gateway og Team Europe-initiativet er tiden inde til at rette blikket mod Colombias Amazonas-region som en strategisk prioritet.
Amazonas-regionen i tal
Det colombianske Amazonas udgør 42,3 procent af landets kontinentale areal, hele 483.163 km². Området omfatter departementerne Amazonas, Caquetá, Vaupés, Guaviare, Putumayo og Guainía samt dele af Nariño, Cauca, Meta og Vichada. Det svarer til ca. 6 procent af hele Amazonas-bassinet, som deles i ni lande.
Ifølge den colombianske organisation OPIAC (Organización de los Pueblos Indígenas de la Amazonía Colombiana) bor der 64 oprindelige folk i Colombias Amazonas, heraf fire i frivillig isolation.
De bebor omkring 406.000 km² og udgør en samlet befolkning på ca. 76.000 personer. Til sammenligning er der i hele Colombia 115 oprindelige folk med samlet ca. 2.490.000 medlemmer, svarende til ca. 4,8 procent af befolkningen.
I hele den sydamerikanske Amazonas-region bor 40 millioner mennesker, heriblandt 410 oprindelige folk. Regnskoven dækker 40 procent af kontinentet og er verdens største tropiske regnskov.
Miljø-ødelæggelse og kriminalitet
Colombias Amazonas-region befinder sig i en accelererende krise, hvor miljøødelæggelser og organiseret kriminalitet går hånd i hånd. En af de mest ødelæggende aktiviteter er den ulovlige alluviale guldudvinding i floderne, hvor kviksølv og andre giftige stoffer forurener vandet og udrydder fiskebestandene.
Amazonas fungerer som en vital kulstofbuffer, og når skovene forsvinder, forsvinder en af klodens vigtigste klimastabilisatorer
For de oprindelige folk, der har levet af floden i generationer, betyder det tab af fødegrundlag, sygdom og tvangsforflyttelser.
Samtidig breder ulovlig afskovning og ekspanderende kvægdrift sig i takt med, at væbnede grupper rydder skov for at tage kontrol over jorden. Det truer ikke bare biodiversiteten, men også det globale klima.
Amazonas fungerer som en vital kulstofbuffer, og når skovene forsvinder, forsvinder en af klodens vigtigste klimastabilisatorer.
Colombias nye miljøminister, Lena Estrada, oplyste, at der fra januar til marts i år blev ryddet 27.052 hektar skov i Amazonas, en reduktion på 33 procent sammenlignet med samme periode i 2024.
Men samtidig viser nye varslinger fra meteorologisk institut IDEAM, at antallet af risikozoner for afskovning stiger. 13 ud af 18 identificerede risikoområder ligger i Amazonas-regionen. Faren for ny og eskalerende afskovning er derfor fortsat høj.
De samlede tal for afskovning i 2024 er endnu ikke offentliggjort fra regeringens side.
Den strategiske beliggenhed, de komplekse geografiske forhold, det store territoriale omfang, mangelfuld statslig tilstedeværelse, kombineret med områdets naturmæssige rigdom, gør Amazonas til et omdrejningspunkt for interesse og aktivitet for de ulovlige økonomier, som kontrolleres af væbnede grupper og organiserede kriminelle netværk.
I 242 ud af de 348 kommuner i de amazonske grænseregioner, svarende til knap 70 procent, opererer ulovlige væbnede grupper. De er fra Brasilien, Colombia og Peru. Fra Colombia er det blandt andet dissidenter fra FARC (Segunda Marquetalia og Estado Mayor Central) samt ELN.
Deres tilstedeværelse hænger tæt sammen med minedrift, narkoproduktion og handel, ulovlig skovhugst og tømmerhandel, ulovlige vejanlæg, kvæghandel, smugling, våbenhandel, fauna-handel og menneskehandel, herunder tvangsrekruttering af børn og kvinder.
De grønne omstillingers globale efterspørgsel på kritiske mineraler har udvidet de væbnede gruppers forretninger. I Colombias Amazonas findes mange af de mineraler (kobber, litium, nikkel, kobolt, mangan, guld, jern, bauxit, coltán og sjælne jordarter), som er centrale for den grønne og digitale udvikling.
Et sammenbrud i dialogen, advarer de, vil kunne få direkte konsekvenser for regnskoven
I april konfiskerede politiet fx 49 tons coltán og tin på vej mod havnen i Cartagena og videre til Kina. Forsendelsen menes at tilhøre FARC-dissidentgruppen ledet af alias Mordisco, som kontrollerer udvindingen i Vichada ved grænsen til Venezuela.
Coltán bruges i batterier til mobiltelefoner, satellitter og anden elektronik og købes af de væbnede grupper for syv dollars kiloet, hvorefter prisen mangedobles. Politiet vurderede den samlede last til 1,2 millioner dollars.
Flere forskere har advaret om, at fredsforhandlingerne med FARC-dissidenterne bør fortsætte, ikke mindst fordi gruppen har vist sig at kunne kontrollere tempoet i afskovningen. Et sammenbrud i dialogen, advarer de, vil kunne få direkte konsekvenser for regnskoven.
Skovens vogtere under pres
Den illegale udnyttelse af naturressourcer, fra guld og træ til narkotika og fauna, foregår ofte i områder, hvor den colombianske stat er helt eller delvist fraværende, og hvor væbnede grupper og kriminelle netværk har taget kontrollen.
For oprindelige og lokale samfund betyder det ikke blot tab af livsgrundlag, men også vold, trusler, tvangsrekruttering og tvangsforflyttelser.
I februar rettede leder af OPIAC (Organización de los Pueblos de la Amazonía Colombiana) Oswaldo Muca, en skarp appel til regeringen om at leve op til de aftaler, der siden 2018 er indgået om beskyttelse af oprindelige samfund.
De stigende problemer med øget tilstedeværelse af væbnede grupper, der fører til rekruttering, afpresning og bortførelser samt stigende afskovning, ulovlig minedrift og anden ulovlig økonomi, skræmmer lokalsamfundene.
”Denne (ulovlige) økonomi tiltrækker lokalbefolkningen, der i mangel på arbejde, på grund af de forurenede floder og det hastige forsvindingsforløb af dyr, der udgør en vigtig del af kosten, presses til at forlade området. Det medfører, at mange oprindelige samfund bliver fordrevet, territorierne forlades, og de tilbageværende samfund bliver stadigt mindre, hvilket baner vej for de ulovlige aktører,” lød det fra OPIAC-lederen.
I dag står mange oprindelige folk i skellet mellem bevarelse og ødelæggelse. Men modstanden vokser.
Flere lokale organisationer har etableret egne miljøovervågningssystemer og indgået partnerskaber med nationale og internationale NGO’er. Det er disse fællesskaber, der udgør første forsvarslinje mod regnskovens forsvinden.
Colombia er ifølge Global Witness det farligste land i verden for miljøforkæmpere. Mord, trusler og forsvindinger er blevet dagligdag for dem, der insisterer på retten til at leve i og af skoven.
EU’s engagement
Med Amazonas som centrum for en kompleks konflikt mellem miljø, økonomi og sikkerhed bliver det tydeligt, at en bæredygtig fremtid kræver både politisk vilje, international støtte og respekt for dem, der lever i og af skoven.
I marts lancerede EU et nyt projekt om organiseret kriminalitet og miljøkonflikter i det nordvestlige Amazonas i Colombia. Projektet ”Sikkerhed, konflikter og miljø i Amazonas” gennemføres af den colombianske NGO FCDS, der har specialiseret sig i Amazonas, og det brasilianske Igarapé Institut.
Målet er at skabe strategisk viden, der kan hjælpe beslutningstagere med at forstå og reagere på de sammenflettede trusler mod miljø og sikkerhed.
Projektet skal analysere afskovningsmønstre, ulovlig minedrift og andre former for kriminalitet, som truer Amazonas og dens befolkninger. Projektet søger samtidig at styrke det regionale samarbejde.
Med EU som partner og Danmark i en nøglerolle under formandskabet, er der nu en historisk mulighed for at forene og styrke indsatserne for fred, klima og rettigheder i regnskovens glemte hjørne
EU’s ambassadør i Colombia, Gilles Bertrand, udtalte ved lanceringen: ”I de senere år har de fjerneste egne af Amazonas oplevet en markant stigning i ulovlig minedrift og narkotikatransit til Brasilien og Europa. Af hensyn til miljøet, sikkerheden og beskyttelse af de oprindelige samfund, der lever i disse områder, finder vi det absolut nødvendigt at handle, før udviklingen løber løbsk.”
Rodrigo Botero, direktør i FCDS, uddyber: ”Ligesom ødelæggelsen af Amazonas påvirker hele klodens miljøbalance, respekterer kriminalitetens strømme heller ikke grænser. Det er afgørende at forstå disse mønstre for at kunne udvikle effektive strategier for forvaltning og beskyttelse.”
Fremtidens pejlemærker
Projektet forventes bragt ind i vigtige internationale beslutningsfora i november, herunder FN’s klimakonference COP30 i Belém, Brasilien og topmødet mellem EU og CELAC (Fællesskabet af Latinamerikanske og Caribiske Stater) i Santa Marta, Colombia.
Begge begivenheder bliver centrale for at styrke internationalt samarbejde og skabe forpligtende aftaler for Amazonas-regionen.
Allerede i august afholder Colombia et præsidenttopmøde i Bogotá for medlemsstaterne i Amazonas-samarbejdet OCTA. Mødet skal samle op fra sidste møde i Belém i 2023 og lægge sporene frem mod COP30.
Colombia varetager i øjeblikket generalsekretariatet med antropologen Martin von Hildebrand i spidsen. En nøgleperson i arbejdet med bæredygtig udvikling i Amazonas gennem Gaia Amazonas.
Hildebrand arbejder for at sikre bred deltagelse af oprindelige folk og miljøforkæmpere og vil fremhæve lokalsamfundenes egne løsninger.
Det er også muligt, at den vigtige Escazú-aftale, der skal sikre miljøforkæmperes rettigheder til information, deltagelse og beskyttelse, kommer højere op på dagsordenen.
Med EU som partner og Danmark i en nøglerolle under formandskabet er der nu en historisk mulighed for at forene og styrke indsatserne for fred, klima og rettigheder i regnskovens glemte hjørne.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og