VALGSVINDEL // ANALYSE – Både Maduros modstandere og flere udenlandske statsledere har afvist at anerkende det officielle valgresultat. Landet over har demonstranter krævet at se valgrapporterne, og både politi, militær og civile militsgrupper har været på gaden for at slå ned på protesterne, skriver Merete Hansen, der følger situationen tæt fra nabolandet Colombia.
BOGOTÁ – Søndagens præsidentvalg i Venezuela har skabt omfattende tvivl om valgets resultat, som det nationale valgråd offentliggjorde kort efter midnat. Valgrådets formand, Elvis Amoroso, erklærede, at Nicolás Maduro havde vundet valget med 51,2 pct. (5.150.092 stemmer) mod koalitionens kandidat Edmundo González, der fik 44,2 pct. (4.445.978 stemmer). Dette resultat er baseret på 80 pct. af de optalte stemmer.
På trods af den formelle meddelelse blev der ikke fremlagt nogen valgrapporter eller anden dokumentation, kun en mundtlig erklæring. Dette har straks intensiveret de allerede eksisterende spændinger, der havde ulmet, siden valgstederne lukkede kl. 18.
I alt 30.026 valgborde var opsat over hele landet for at håndtere ca. 14 millioner vælgere, ud af 21 millioner registrerede vælgere. Den manglende gennemsigtighed i stemmeoptællingen har rejst spørgsmål og bekymringer om valgprocessens troværdighed.
Edmundo González anmodede samme aften om offentliggørelse af samtlige valgrapporter. Sammen med oppositionslederen Corina Machado påpegede González, at de havde andre oplysninger baseret på de valgrapporter, de havde nået at se, cirka 30 pct., som viste et stort forspring til González.
Oppositionens optællinger kom dog aldrig ud i offentligheden på valgaftenen på grund af valgloven, som dikterer, at det officielle valgråd er den eneste instans, der kan offentliggøre de første valgresultater. Desuden valgte oppositionen tilsyneladende at holde lav profil i den spændte situation på valgaftenen.
Aftenen sluttede i dyb frustration og stilhed for oppositionen, mens Maduro og hans medarbejdere fejrede valgaftenen foran Miraflores-paladset med de særligt inviterede.
Som forklaring på, at resultatet først blev offentliggjort efter midnat, oplyste valgrådets formand, at der tidligere på aftenen havde været et ”terroristisk angreb” på valgrådet, hvilket havde medført en pludselig standsning af valgrapporterne. Statsanklageren vil nu igangsætte en undersøgelse af denne hændelse.
Protester og oppositionens eget valgresultat
Protester fra oppositionen brød ud mandag i Caracas og flere andre steder i Venezuela. Tidligt mandag morgen var gaderne i Caracas halvtomme og præget af nærmest uhyggelig stilhed. Senere begyndte folk at slå på kasseroller som symbolsk protestform, og flere tusinde vrede venezuelanere gik på gaden om eftermiddagen. Den højlydte utilfredshed spredte sig hurtigt til andre dele af landet, hvor demonstranterne også krævede at se valgrapporterne.
Kun få lande har anerkendt valgresultatet og ønsket Maduro tillykke med sejren, heriblandt Bolivia, Cuba og Honduras samt de forventede støtter Rusland, Kina, Syrien og Iran
Mandag eftermiddag skød politiet mod demonstranterne, hvilket førte til større sammenstød flere steder i landet. Mandag aften blev et dødsfald rapporteret. I Caracas rykkede demonstrationen tættere på præsidentpaladset Miraflores, hvor mange deltagere kom fra bydelen Petare, som historisk set har været en højborg for Chávez’ tilhængere. Politi, militær og civile militsgrupper var på gaden for at slå ned på protesterne.
Et par steder væltede demonstranter statuer af Hugo Chávez, hvilket betegnes som et voldsomt angreb på revolutionen og på Maduro-regeringens helligste symbol.
Oppositionen erklærer mandag aften, at den nu kan bevise, at valgrådets resultat ikke gengiver de reelle stemmetal, at man nu har kopi af 73 pct. af valgrapporterne, som gengiver et stort forspring til González. Oppositionen hævdede, at González fik 6,27 millioner stemmer og Maduro 2.759.256.
Reaktioner fra det internationale samfund
Efter det nationale valgråds offentliggørelse af valgresultatet kort efter midnat søndag kom der hurtigt reaktioner fra det internationale samfund. Chiles præsident, Gabriel Boric, var den første til at reagere efterfulgt af flere andre ledere mandag morgen. Der er siden strømmet en række opråb og anmodninger til valgrådet fra mange regeringer om at offentliggøre samtlige valgrapporter og dermed dokumentere valgresultatet, som nu også betvivles internationalt, ikke kun af oppositionen i Venezuela.
Chiles præsident Boric erklærede søndag nat, at Chile vil afvente de endelige resultater, når valgrapporterne fra alle valgsteder bliver offentliggjort, og dermed ikke anerkende valgrådets nuværende resultat. Senere fulgte Brasilien, Colombia og Mexico samme linje og afviste også at anerkende valgresultatet.
En lang række lande i regionen, ledet af de mere højreorienterede præsidenter, har mandag udsendt en fælles erklæring, hvor de opfordrer Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) til at afholde et hastemøde. Argentina, USA og Canada støtter initiativet. OAS’s generalsekretær har senere bekræftet, at mødet vil finde sted onsdag. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, har opfordret valgrådet til hurtigt at dele resultaterne med oppositionen og de internationale valgobservatører. EU har fremsat lignende krav.
Af de cirka 8 millioner venezuelanske migranter har omkring 5 millioner stemmeret. Dog skønnes det, at under 1 pct. af dem har haft reel adgang til at stemme
Kun få lande har anerkendt valgresultatet og ønsket Maduro tillykke med sejren, heriblandt Bolivia, Cuba og Honduras samt de forventede støtter Rusland, Kina, Syrien og Iran.
Colombias udenrigsminister, Luís Gilberto Murillo, udsendte en besked på platformen X sent søndag nat, hvor han i forlængelse af den chilenske præsidents udtalelser understregede, at valgresultaterne bør dokumenteres. Han skrev, at ”det internationale samfund og det venezuelanske folk forventer gennemsigtighed og valggaranti for alle sektorer”.
Som svar på de mange internationale kritiske erklæringer har valgrådets formand meddelt, at han vil offentliggøre valgrapporter inden for 48 timer. Dette afventes nu.
Præsident Petro i Colombia har endnu ikke udtalt sig om valget. Flere iagttagere ser ham som en potentiel mægler, hvis konflikten i Venezuela eskalerer i den kommende tid, især på grund af Colombias mange økonomiske og politiske interesser i nabolandet Venezuela. Disse omfatter de nye gasaftaler og Venezuelas rolle som garantland i fredsforhandlingerne med oprørsgruppen ELN i Colombia.
I Bogotá samledes flere tusinde venezuelanere på Bolívar-pladsen for at vise deres støtte til familie og venner i Venezuela på en dag, som mange håbede ville blive historisk
Den amerikanske NGO The Carter Center var en af de få formelle valgobservatørmissioner, der fik tilladelse til at overvåge valget i Venezuela. The Carter Center har i årevis observeret valg i Venezuela og har udført en række demokratiprojekter i landet, herunder arbejde med medier og journalister.
Mandag udsendte Carter Center en pressemeddelelse, hvori de anmodede om øjeblikkelig adgang til valgrapporterne fra valgrådet og meddelte, at deres valgobservatørrapport ville blive offentliggjort tirsdag. Imidlertid meddelte The Carter Center tirsdag morgen i et kommuniké, at de havde aflyst udgivelsen af deres valgobservationsrapport, og at hele deres personale nu er i færd med at forlade Venezuela. Denne udvikling afspejler den eskalerende og usikre situation i landet.
FN’s tekniske valgmission, bestående af fire personer med et begrænset mandat til samarbejde med valgrådet, har mandag anmodet om adgang til valgrapporterne. Missionen har oplyst, at de er i gang med at udarbejde deres foreløbige rapport, som skal afleveres direkte til FN’s generalsekretær, António Guterres, i de kommende dage.
Valgdagen i søndags
Allerede lørdag nat begyndte mange venezuelanere at stille sig i kø ved valgstederne rundt om i landet. I løbet af dagen rapporterede TV, radio og sociale medier om en forholdsvis rolig valgdag med høj valgdeltagelse, men der blev også berettet om enkelte episoder.
Hen mod aften eskalerede situationen, og der blev rapporteret om vold flere steder. I Táchira, tæt på grænsen til Colombia, skød bevæbnede ”chavister” på motorcykler mod borgere ved et valgsted, hvilket resulterede i flere sårede. De berygtede bevæbnede motorcykel-chavister eller militsgrupper, som ofte er mænd, generede vælgere både lørdag nat og igen søndag aften ved flere valgsteder som led i en skræmmekampagne. Dette er et velkendt fænomen i Venezuela, som ofte tages i brug, når præsident Maduro har brug for støtte.
I Venezuelas valgregister er der opført omkring 21 millioner vælgere, inklusive mange venezuelanske migranter, der opholder sig i udlandet. Af de cirka 8 millioner venezuelanske migranter har omkring 5 millioner stemmeret. Dog skønnes det, at under 1 pct. af dem har haft reel adgang til at stemme.
Begrænsningerne skyldes primært venezuelanernes manglende muligheder for at opfylde de mange bureaukratiske krav, som valgrådet har stillet. Disse krav spænder fra korte tidsfrister for indskrivning i valgregisteret til manglende pas, ID-kort og opholdstilladelse i det pågældende land.
Som eksempel huser Colombia knap 3 millioner venezuelanske migranter, men kun 7.000 af dem var opført som mulige vælgere til søndagens valg. I stedet rejste flere migranter til Venezuela for at stemme. Det menes, at over 5.000 krydsede grænsen via kendte stier i grænseregionen, da de venezuelanske myndigheder holdt de officielle grænseovergange lukkede i flere dage forinden.
I Bogotá samledes flere tusinde venezuelanere på Bolívar-pladsen for at vise deres støtte til familie og venner i Venezuela på en dag, som mange håbede ville blive historisk. Mange venezuelanere i Colombia havde længe udtrykt deres håb om at vende tilbage til Venezuela efter valget med en ny regering ved magten.
I Venezuela opfordrede oppositionslederen María Corina Machado vælgerne til at blive på valgstederne for at overvære stemmeoptællingen. Ifølge valgloven skal såkaldte ”vidner” overvære optællingen. Disse vidner, inklusive dem fra oppositionskoalitionen, var blevet registreret officielt dagene forinden.
Imidlertid blev der i løbet af valgdagen og aftenen rapporteret, at vidnerne mange steder blev nægtet adgang til optællingen.
Antyder, at revolutionen vil fortsætte
Tidligt på valgaftenen holdt præsident Nicolás Maduros nærmeste medarbejdere hver især taler, der mindede om valgkampagnetaler. Klokken 20.40 venezuelansk tid trådte forsvarsminister, general Vladimir Padrino López frem med en lang tale flankeret af flere generaler, hvilket vækkede undren. Selvom Venezuela har en militaristisk politisk kultur, fremstod talen truende på en valgdagsaften, hvor resultatet stadig var ukendt.
De pressekonferencer, som oppositionskoalitionen holdt i løbet af aftenen om deres vidners manglende adgang til valgrapporterne og valgrådet i Caracas, manglede gennemslagskraft over for et tavst valgråd
Andre betroede medarbejdere, Jorge Rodríguez, formand for parlamentet og ansvarlig for regeringens valgforberedelser gennem mange år, samt Diosdado Cabello, militærmand, politiker, viceformand i socialistpartiet PSUV (Partido Socialista Unido de Venezuela, Venezuelas socialistiske enhedsparti) og parlamentsmedlem, holdt også taler midt på aftenen.
De insinuerede, at revolutionen ville fortsætte, og at man ville arbejde for fred uden at lade sig forstyrre af ”fascistiske grupper”. Diosdado Cabello talte senere på aftenen til de fremmødte foran præsidentpaladset Miraflores, hvor man kunne se forberedelser til et større arrangement, herunder internationale gæster. Dette skete lang tid før valgrådet annoncerede resultatet.
Stemningen tidligt på aftenen indikerede, at Maduro var vinder af valget, selvom det ikke blev officielt bekræftet. De pressekonferencer, som oppositionskoalitionen holdt i løbet af aftenen om deres vidners manglende adgang til valgrapporterne og valgrådet i Caracas, manglede gennemslagskraft over for et tavst valgråd. Imens proklamerede de tre ledende regeringsrepræsentanter næsten en valgsejr.
Omkring kl. 22.00 udsendte Edmundo González en besked på X: ”Resultaterne er klare. Landet har valgt forandring i fred”. På en kort pressekonference efter midnat, som reaktion på valgrådsformandens erklæring, udtalte González blot: ”Vi hviler ikke, før det venezuelanske folks vilje bliver respekteret.”
Efter valget
Mandag kl. 17.30 holdt Edmundo González og María Corina Machado en pressekonference, hvor de erklærede, at de nu kunne bevise, at de havde vundet valget. De fremviste kopier af valgrapporter fra 73 pct. af valgstederne.
De annoncerede, at de senere på aftenen ville åbne en hjemmeside med kopier af valgrapporterne fra alle valgsteder, som venezuelanerne kunne få adgang til ved at registrere sig med deres ID-nummer. Edmundo González opfordrede til ro og fornuft i de kommende dage, mens María Corina Machado opfordrede folk til at mødes kl. 11 næste dag, tirsdag, for at holde folkeforsamlinger rundt om i landet.
Der er et stærkt ønske om at fjerne Maduro fra magten, men hvordan en eventuel overgang kan foregå, er endnu ikke tydeligt fra oppositionens side
Næsten samtidig holdt parlamentsformand Jorge Rodríguez også en pressekonference. Han virkede nervøs og brugte et vulgært sprogbrug, der ikke fremmede dialog, forsoning eller samarbejde. Han fremstillede Maduro som et offer og fortalte, at præsidenten var blevet forfulgt og chikaneret.
Statsanklager Tarek Saab udtalte på sin pressekonference mandag, at der søndag aften var blevet gennemført et cyberangreb, og beskyldte både María Corina Machado og oppositionslederen Leopoldo López for at være ansvarlige. Saab meddelte, at han havde igangsat en undersøgelse og ville arrestere de ansvarlige.
Tirsdag morgen blev der rapporteret om store demonstrationer i Caracas og flere steder i landet. Forfølgelsen af oppositionsfolk fortsatte, flere rapporteredes arresteret og oppositionspolitikeren Freddy Superlano blev tirsdag morgen ført bort fra sit hjem af hætteklædte, bevæbnede mænd.
Edmundo González holdt en tale tirsdag formiddag, hvor han opfordrede militæret til at stoppe volden og ikke undertrykke demonstranterne. Han understregede, at ”sandheden er vejen til fred” og udtrykte sin ”sympati med folket og dets retfærdige indignation”.
Store demonstrationer finder i øjeblikket sted i Caracas, hvor González og Machado taler til tusinder af fremmødte, der kræver respekt for valgresultatet og anerkendelse af González som præsident. Hvad Maduros næste skridt vil være, er uklart, og stemningen blandt oppositionens tilhængere indikerer, at de ikke vil acceptere valgrådets oplysninger, som de betegner som svindel. Der er et stærkt ønske om at fjerne Maduro fra magten, men hvordan en eventuel overgang kan foregå, er endnu ikke tydeligt fra oppositionens side.
Ifølge valgloven skal en ny præsident indsættes seks måneder efter valget, hvilket betyder den 1. januar. Dette virker som lang tid i en så turbulent situation, der først lige er begyndt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
