coronavirus

Claus Ankersen: Med coronavirus er al protest forstummet

i Politik & Samfund/Sundhed af
MAGTKRITIK // KOMMENTAR – Nogen vil måske mene, at starten af en pandemi ikke er det mest sympatiske eller relevante tidspunkt at bedrive magtkritik på. Ikke desto mindre har det aldrig været mere nødvendigt. Og heldigvis har de allerfleste af os, i disse dage, tid til at tænke lidt over, hvordan den herskende globale og nationale magt allerede nu kapitaliserer, konsoliderer og bedriver strategisk magtpolitik i ly af coronavirussens indtog. Allerførst: Det er ikke overstået om 14 dage, og formodentlig heller ikke til sommer. Så meget er sikkert.

Jeg skal ikke kunne sige, om Coronavirussen er opstået som følge af uhygiejniske forhold, som involverer mennesker, flagermus, bæltedyr og slanger.

Det er heller ikke så vigtigt, om det er bæltedyrets eller slagterens skyld. Om det er moder natur, som synes, vi skal have en huskekage, eller en forudsigelig konsekvens af verdenscivilisationens eksistens.

Virussen, og den ikke for store og ikke for lille pandemi, dukker op på et tidspunkt, hvor voldsomme sociale protester de sidste år har bølget over verden i et omfang, vi ikke har set længe

Hvad der derimod er vigtigt, er den upåklagelige og, fra magtens perspektiv, noget nær perfekte timing, som denne nye coronavirus dukker op på.

For Coronavirussen har behændigt og uhyggelig belejligt afmonteret en række presserende problemer for verdens herskende magt.

Timingen er næsten for perfekt. Man skal ikke engang have en specielt høj sølvpapirshat på for at kunne se det. Den kendte magtkritiker, Naomi Klein beskrev allerede i 2007 princippet glimrende i sin bog Chokdoktrinen, som handler om katastrofekapitalismens forfinede magtinstrumenter.

Virussen, og den ikke for store og ikke for lille pandemi, dukker op på et tidspunkt, hvor voldsomme sociale protester de sidste år har bølget over verden i et omfang, vi ikke har set længe, med millioner af desperate og forandringsparate borgere på gaderne dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned.

Den dukker op i en periode, hvor uligheden og udbytningen af kloden vokser med rekordfart, og hvor de allerrigeste har konsolideret deres ressourcer i historisk uhørt grad, så langt over halvdelen af klodens uhyrlige rigdomme er samlet hos et dusin superhamstrere, samtidig med at den nuværende kapitalistiske verdensøkonomi kører på de sidste gælds-, fossil-, og centralbanksstøttede dampe og mindst har gjort det siden 2008. Det er ingen hemmelighed.

Coronaen dukker op et halvt år efter verdens rige, drevet af bitter nød og voksende desillusion hos verdens borgere, har diskuteret reformer og overlevelse af systemet i Davos. Den dukker op et halvt år efter året, hvor det anerkendte Edelman tillidsbarometer viste, at halvdelen af verdens veluddannede og 80% af de lavereuddannede ikke længere tror på, at det kan betale sig at yde en indsats under den nuværende økonomiske orden.

Den dukker op, lige inden man er klar til at rulle 5G-netværket ud for alvor, hvor overvågningskapitalismen har et øje på hvert gadehjørne og i enhver smartphone, og lige inden centralbankerne er klar med deres nye digitale møntfod, som vil afskaffe kontanter, og endegyldigt cementere bankernes kunstige pengeskabelse og mikroovervågningen af borgernes livs- og forbrugsmønstre.

En kedelig tendens

Med Coronavirussen er al protest forstummet. Massedemonstrationerne er fortid. Selve muligheden for at forsamles og protestere mod ulighed, uretfærdighed og udbytning af kloden er nu – foreløbig – forbudt over det meste af verden.

De fleste lande har lukket grænserne og indført undtagelsestilstand med kraftig forringelse, hvis ikke ligefrem annullering af borger- og frihedsrettigheder. Hvis der er mistanke om, at man er smittet med virussen, kan man blive tvangsfjernet, tvangsbehandlet og tvangsvaccineret, ligesom ens bolig kan eksproprieres. Altsammen ifølge lov L – 133, som et enigt folketing vedtog forleden.

Ganske vist får vi løfter om at der kun er tale om såkaldt ‘solnedgangslovgivning’. Men for det første eksisterer der formentlig ingen vaccine før et godt stykke tid efter Coronalovens midlertidige udløbsdato 1. marts, 2021. Og for det andet er der jo ikke anden behandling end generalpræventiv, palliativ og intensiv – det hænger ikke helt sammen. Tvangsvaccineret med hvad?

Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan huske, hvordan det var før, når pandemiens låg letter om halvandet til to år. Under alle omstændigheder vil den herskende magts problemer med social uro og ubetimelig opstand være så godt som løst. Alt sammen takket være coronaen

Desuden viser erfaringen imidlertid, og beklageligvis også, at drakonisk lovgivning, som l-133, og de udgangsforbud som formentlig kommer, har en kedelig tendens til at blive hængende, at danne en vis grad af præcedens, som meget sjældent fører til egentlig tilbagerulning.

Tænk bare på offentlighedslovens massive mørklægning af de demokratiske processer, magtens øgede centralisering og politiets maskinpistoler. Alt sammen kommet for at blive, selv om det ikke blev lagt ud som permanente forandringer ved indførelsen. Tænk på Storebæltsbroen, som vi blev lovet ville være gratis, ligeså snart den blev betalt. Not.

Der er mange eksempler.

Nu skal vi altså holde sammen, hver for sig, og spørgsmålet er, om der ikke er tale om et endegyldigt farvel til det, vi forestiller os, er frie demokratier og goddag til totalitære ny-demokratier med endegyldigt atomiserede og adskilte indbyggere. Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan huske, hvordan det var før, når pandemiens låg letter om halvandet til to år. Under alle omstændigheder vil den herskende magts problemer med social uro og ubetimelig opstand være så godt som løst takket være Coronavirussen

Katastrofekapitalisme

Der tegner sig et tydeligt billede af massiv, og foreløbig grænseløs overførsel af kollektivt skabte værdier til den private sektor, og den samme aktionær- og spekulationskapitalisme som netop har kørt på de sidste dampe i rigtig mange år.

Der vil komme mange, mange flere hjælpepakker end de 125 milliarder, regeringen foreløbigt har lovet. Bankerne har fået lov til at bruge deres kapitalbuffer, og den amerikanske centralbank har netop givet grønt lys for, at virksomhederne kan optage lån på halvanden trillion dollars.

Vi ved alle sammen godt, hånden på frikadellehjertet, hvor størstedelen af alle disse fantasilioner, som kunne have været brugt på fælles, mellemmenneskelige og bæredygtige projekter, ender. De ender i lommerne på de meget få, allerrigeste som i forvejen ejer og bestemmer det meste. Uligheden vil fortsætte med at stige, hvis ikke den ligefrem vil eksplodere, som Ian Goldin mener

Men hvem ved. Det her er jo ren Coronaspekulation, blot denne forfatters professionelle mavefornemmelse, ligesom min første forudanelse om coronavirussens blitzkrieg for en måned siden, og min forudanelse om lukningen af Danmark for en håndfuld dage siden. Rent anekdotisk, kære læser. Nothing to see here.

Spørgsmålene hober sig op, som de nødvendigvis må i en surrealistisk tumultarisk periode som den, vi står overfor.

Et af dem er spørgsmålet om, hvorvidt virussen bliver brugt som middel og røgslør for massiv synkron systemfejl og indførelse af et globalt faseskift, som den undersøgende journalist Nafeez Ahmed skriver om her.

En ting er helt sikker. Og det tør jeg godt vædde en is på: Det her kommer ikke til at vare 14 dage.

Bered dig på, at intet bliver det samme på den anden side, og hold for guds skyld øjne og ører åbne, hjertet varmt, fanen højt og pennen spids

Allermindst, snakker vi lukning i tre måneder plus. Det bliver endda sagt mellem linjerne, når myndighederne snakker om den første bølges forløb.

Den eneste grund til, at offentligheden ikke får det at vide med det samme, er for at forhindre udbredt panik. Yderst forståeligt fra god regeringspolitisk praksis, og særlig synligt i lyset af den desperate hamstring af gær, cornflakes og lokumsruller, vi så dagene efter undtagelsestilstandens indførelse.

Så, altså – don’t panic, men bered dig roligt og fattet, og uden at hamstre, på, at det her, det bliver ved. Bered dig på, at undtagelsestilstand og nødret kommer til at vare resten af året og vil vare det meste af 2021 med.

Bered dig på, at intet bliver det samme på den anden side, og hold for guds skyld (og her er det vigtigt at anføre, at direktøren for Sundhedsstyrelsen ikke er gud, men blot en professionel, akademisk uddannet embedsmand fra 1965) øjne og ører åbne, hjertet varmt, fanen højt og pennen spids.


LÆS ALLE CLAUS ANKERSENS TEKSTER HER.


Foto: Wikipedia

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Hvis du har lyst til at støtte mit arbejde, er du velkommen til at donere som du nu synes på mobile pay: 71844591

Claus Ankersen er forfatter til femten bøger. Han skriver digte, prosa og non-fiktion, og arbejder med et tværkunstnerisk og internationalt fokus. Hans seneste udgivelse er River of Man - Indian Poems (Red River, 2020). En samling rejsedigte fra det store land. Bogen udkom i sommeren 2020 og er allerede blevet fornemt anmeldt, fx. i det Pittsburgh baserede Setu Magazine https://www.setumag.com/2020/08/book-review-river-of-man-indian-poems.html . Ankersens seneste danske bogudgivelse er det esoteriske langdigt, Det syngende hjertes triumf (Emeritus,2019). Claus Ankersen er uddannet antropolog, men har siden 2001 fungeret som forfatter, digter, journalist, kritiker, oversætter, redaktør og multikunstner. Ankersen er toneangivende i dansk og international spoken word og ordkunst. Han har uddrevet dæmoner i DR, smidt med smør på SMK, stillet op til kommunalvalg med kunstnerpartiet Gratis Lykke og modtaget juryens pris Hegnspælen for digtinstallationen ALTID på Enghave Plads. Ankersen skriver tosprogligt og er jævnlig gæst på internationale poesi- og litteraturfestivaler, ligesom han er en erfaren foredragsholder og har gæsteforelæst på universiteter og i forskellige litterære og akademiske sammenhænge i flere lande. Han har optrådt, underholdt, oplyst, pirret, og rørt alle slags publika med performancelæsninger af egen poesi og litteratur på ølkasser og gadehjørner, på strande med pandelampe, i stormagasiner og på barer, han har optrådt på torve, i kirker, skoleklasser, aulaer, foredragssale og biblioteker, på tage og i koncertsale, på festivalscener, hospitaler og havnebåde, i kantiner, mellemgange og museer, foran ministre, ambassadører, skolebørn og voksne i alle aldre.
Udvalgt materiale er oversat til svensk, finsk, estisk, russisk, polsk, tjekkisk, ukrainsk, rumænsk, tysk, udmurtisk, bulgarsk, engelsk, usbekisk, spansk, malayalam og makedonsk.

Seneste artikler om Politik & Samfund