POLTIK // ANALYSE – Partierne centraliserer i stigende grad magten på Christiansborg. Enhedslisten er det seneste parti, hvis partiorganisation flytter adressen til 1240 København K, og det har konsekvenser for deres politik, skriver Kim Kristensen i denne analyse. Kritikere mener, at medlemsorganisationerne mister indflydelse. I stedet for at være politiske værksteder risikerer de – hvis det ikke allerede er sket – at ende som kampagnemaskiner for folketingsgrupper, der i stigende grad lukker sig omkring sig selv på Christiansborg.
“Hvor du står, afhænger af, hvor du sidder.”
Sådan lyder en aforisme – eller politologisk lovmæssighed – der er opkaldt efter Rufus E. Miles, heraf navnet “Miles lov”. Miles var i slutningen af 1940’erne var chef for arbejdsmarkeds- og velfærdsafdelingen i Det Hvide Hus’ kontor for kontrollen med statsbudgettet. Et kontor, som svarer til, hvad der herhjemme tidligere hed Finansministeriets Budgetdepartement.
Rufus E. Miles blev en dag opsøgt af en medarbejder, der netop var blevet tilbudt en bedre lønnet stilling i et af de direktorater og styrelser, hvis budget han lige havde revideret og altid havde været særlig kritisk overfor.
Det stod klart, at medarbejderen egentlig ikke ønskede at takke ja til jobtilbuddet, men prøvede at bruge det til at få mere i løn. Men da Rufus E. Miles ikke kunne tilbyde flere penge, endte deres veje alligevel med at måtte skilles. Medarbejderen mente at skylde sin familie at tage imod tilbuddet: Han havde tre børn at forsørge.
Rufus E. Miles satte ord på, hvad mange godt ved intuitivt: nemlig at vi ofte ser verden – og bedømmer denne – ud fra vores egen plads i den
Da Rufus E. Miles et par dage efter bemærkede, at der ikke ville gå lang tid, før den nu tidligere kollega blev lige så negativ over for sin gamle arbejdsplads, som han havde været over for sin nye – og omvendt positiv – troede ingen imidlertid på ham.
Men det var ikke et spørgsmål, om dette ville ske, forsikrede Rufus E. Miles. Kun et spørgsmål om, hvor længe det ville tage (det tog dog to måneder længere, end han havde regnet med).
“Ser du, det afhænger af, hvor du sidder, hvordan du står,” som Rufus E. Miles konstaterede, da det endelig skete.
Rufus E. Miles var hverken overrasket eller skuffet.
Tværtimod.
Det var hans opgave at forsvare sin nye arbejdsplads udadtil og kæmpe for, at denne fik tilført flere penge og arbejdsopgaver.
Frontløberne i Finansministeriet
Rufus E. Miles satte ord på, hvad mange godt ved intuitivt: nemlig at vi ofte ser verden – og bedømmer denne – ud fra vores egen plads i den. Hvilket ikke bare gælder for embedsmænd, der skifter arbejdsplads, men også politikere. Alt andet vil også være unaturligt.
Det sker som nævnt ikke fra dag til dag, og det vil ofte være umuligt at pege på konkrete politiske ændringer. Men historien er fuld af eksempler på ikke mindst ministre, som er blevet kritiseret for at overtage ministeriets holdning efter at være blevet udnævnt.
I sine erindringer anklager Mogens Lykketoft således (endnu engang) Bjarne Corydon for, som finansminister, at have deponeret “sin dømmekraft hos regnedrenge og neoliberale frontløbere i Finansministeriet” i forbindelse med, at han i perioden fra 2011 og til 15 blev fortaler for den såkaldte nødvendige politik.
Bjarne Corydon glæder sig til gengæld til at læse Mogens Lykketofts forklaring på, hvordan – og hvorfor – han har “udviklet en dyb fascination af tæt samarbejde med den yderste venstrefløj”.
Men også for partier gælder det, at deres standpunkt kan afhænge – eller i hvert fald påvirkes – af hvor de sidder.
Eller rettere sagt, hvor landsorganisationen sidder.
Høje huslejer
Historisk har adressen på folketingsgruppernes sekretariater været Folketinget, Christiansborg, 1240 København K, mens landsorganisationerne og herunder partisekretæren, som er bindeleddet mellem MF’erne og baglandet, ofte har været huset et andet sted i byen.
I 2011 solgte De Konservative dog deres hovedsæde i Nyhavn for i stedet at flytte ind på Christiansborg. I 2019 var turen kommet til Socialdemokratiet, som lukkede og slukkede på Vester Voldgade, i 2022 besluttede Enhedslisten at rømme barrikaderne i Studiestræde, og senest valgte Venstre tidligere på året at sætte selskabslokalerne i Søllerød til salg (sidstnævnte for at flytte tættere på København). Blandt de 12 partier, der er repræsenteret i Folketinget, har nu kun Venstres og Enhedslistens landsorganisationer adresse uden for Christiansborg.
Flytningerne møder modstand fra dem, der typisk ikke har deres daglige gang på Christiansborg
I alle tilfældene har økonomien spillet en rolle.
Partierne betaler kun en månedlig husleje på 3.448 kroner for hver medarbejder fra partisekretariaterne, der har Christiansborg som arbejdsplads. Og hvorfor så spendere millioner af kroner på en beliggenhed ude i byen, når det nu om dage alligevel er på Borgen, at det hele bestemmes?
Det er i hvert fald den tidligere socialdemokratiske formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensens, forklaring. Som daværende partisekretær begyndte han allerede i 2006 at arbejde for at afhænde domicilet, som dengang lå på Danasvej.
“Jeg kunne se, at det var det eneste fornuftige,” har Henrik Dam Kristensen sagt til Politiken.
“Det eneste, du har, hvor det ikke er smeltet sammen med Christiansborg, er egentlig medlemskartoteket og opkrævning af kontingenter og den slags. Du laver ikke noget isoleret partiarbejde over for medlemmerne, som ikke er koordineret med Christiansborg.”
Men så enkelt er det selvfølgelig ikke.
Hvilket er forklaringen på, at der skulle gå et årti før flytningen for Socialdemokratiets vedkommende blev effektueret.
Flytningerne møder nemlig modstand fra dem, der typisk ikke har deres daglige gang på Christiansborg. De frygter, at den geografiske centralisering af magten vil svække partiorganisationerne yderligere.
I forvejen lider partierne under faldende medlemstal, og frem for at være politiske værksteder risikerer de – hvis det ikke allerede er sket – at ende som kampagnemaskiner for folketingsgrupper, der i stigende grad lukker sig omkring sig selv på Christiansborg.
Når Venstre har fravalgt Christiansborg, skyldes det netop, med partisekretær Christian Hüttemeiers ord, at partiet ønsker, at “kunne holde et fokus på andre ting end dag til dag-virkeligheden på Christiansborg”.
Enhedslistens to tårne
Det har ikke mindst været den historiske årsag til Enhedslistens De to tårne, som lokaliteterne i henholdsvis Studiestræde og Provianthuset på Christiansborg kaldes med reference til Ringenes Herre. Landskontoret i nummer 24 var oprindeligt Kommunistisk Arbejderpartis (KAP) landskontor og blev i sin tid maoisternes medgift i fornuftsægteskabet med Enhedslisten.
Liste Ø har arvet sin organisationsstruktur fra VS, der belært af de historiske erfaringer med SF’s enerådige formand, Aksel Larsen, forsvor aldrig mere at ville have en selvstændiggjort folketingsgruppe, der kunne lave politiske aftaler på egen hånd og uden at have opbakning fra medlemmerne.
det skal ikke ende med, at Enhedslisten bliver baggrundsgruppe for MØF’erne (folketingsmedlemmerne, red.), og det hele bliver parlamentarisk
Efter at Enhedslisten i 1994 kom i Folketinget, blev det på det første møde i hovedbestyrelsen slået fast, at “det skal ikke ende med, at Enhedslisten bliver baggrundsgruppe for MØF’erne (folketingsmedlemmerne, red.), og det hele bliver parlamentarisk”.
I bogen Det Hærdede Stål om Enhedslistens første 25 år i Folketinget fortæller det tidligere mangeårige folketingsmedlem og nuværende teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod, at partiets styrke altid har været, at det har set stort på “kommentatorriget”.
“Alle de der mærkelige programmer på TV 2 News og kommentarer i aviserne og så videre,” som Line Barfod udtrykker det.
“Hvilket meget er den samme lille verden omkring Christiansborg.”
Pernille Skippers synspunkt
Netop denne organisationsstruktur tilskriver den tidligere politiske ordfører, Pernille Skipper, imidlertid en del af medansvaret for valgnederlaget i 2022. Liste Ø gik 1,9 procentpoint tilbage og mistede fire mandater med den konsekvens, at partiet står og skal finde fem millioner kroner på budgettet (hvoraf den ene findes ved flytningen).
Ifølge Pernille Skipper er Enhedslisten ikke gået langt nok i sin såkaldte modernisering, der startede med en trepunktsplan i 2009, og som siden har haft som mål at gøre op med imaget som et protestparti og arbejde tættere sammen med SF og Socialdemokratiet. Det sikrede i perioden fra 2011-15 og igen fra 2019-22 Enhedslisten en historisk indflydelse på Christiansborg.
Partiets organisation er groft sagt stadig indrettet til et venstrefløjsparti i 70’erne, hvor interne diskussioner og uendelige ”demokratiske” processer er vigtigere end at komme ud over rampen – Pernille Skipper
Der skal med andre ord være færre lange møder, procedurer og diskussioner om referater samt dags- og forretningsordener. I stedet skal Enhedslisten kunne reagere hurtigt, når omverdenen ændrer sig på splitsekund, som det skete med Ruslands invasion af Ukraine. Og endelig skal både penge og ansatte bruges mere fokuseret.
Det mener altså den tidligere politiske ordfører, der selv faldt for Enhedslistens rotationsprincip ved det seneste folketingsvalg.
“Partiets organisation er groft sagt stadig indrettet til et venstrefløjsparti i 70’erne, hvor interne diskussioner og uendelige ”demokratiske” processer er vigtigere end at komme ud over rampen,” skriver Pernille Skipper i et debatindlæg i Politiken.
“Christiansborg-fløjen”
Selv om hovedbestyrelsens beslutning om at opsige landskontorets lejemål i Studiestræde er begrundet med manglen på penge, så har kritikerne af denne ikke være sene til at påpege, at det selvfølgelig også er et prioriteringsspørgsmål.
Selv efter folketingsvalget i 2007, der som bekendt efterlod partiet med kun fire mandater, havde Enhedslisten havde råd til at bo i Studiestræde.
“Vi præges alle af vores omgivelser, hvad der sker lige rundt om, hvor vi færdes, og hvad der snakkes om på gangene,” skriver medlem af hovedbestyrelsen Jonathan Simmel i et debatindlæg på Solidaritet.dk med overskriften “Enhedslistens farlige flytning”.
“Hvilket præg vil det sætte på landsorganisationens selvstændige politiske udvikling, når alt, der omgiver den, er parlamentarisk orienteret og fokuseret?”
Kritikken handler ofte mindre om den førte politik og mere om centraliseringen af magten i netop folketingsgruppen og sekretariatet på Christiansborg
Det har da også været kendetegnende for de grupper, Facebook-grupper og netværk, som ikke mindst opstod som konsekvens af Enhedslistens daværende samarbejde med Thorning-regeringen, at de mest af alt er utilfredse med det, som nogle kalder “Christiansborg-fløjen”.
Kritikken handler ofte mindre om den førte politik og mere om centraliseringen af magten i netop folketingsgruppen og sekretariatet på Christiansborg. Men under overfladen skjuler der sig selvfølgelig en frygt for, at Enhedslistens langsigtede mål glemmes i den daglige politik, det politiske spil på Christiansborg og jagten på netop umiddelbart populære synspunkter. At man ikke ser stort på kommentatorriget.
“Grundlæggende går ’Christiansborg’-fløjens strategi ud på at gøre Socialdemokratiet rangen stridig som Danmarks store centrum-venstre-folkeparti, herfra stammer udtrykket ‘et parti i egen ret’,” forklarer redaktøren på Kritisk Revy, Niels Frølich.
“Men det kniber med at realisere dette, for er der plads til tre socialdemokratiske partier i Danmark? Langt hen ad vejen fungerer jo både SF og EL som Socialdemokratiets eksterne venstrefløj. Det er der også brug for, og Enhedslisten er jo alt andet lige stadigvæk mere venstre end centrum og mere social-humanistisk end Socialdemokraterne, men er det nok?”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
