KOMMUNALVALG 2021 // DEBAT – Der er mange lokale dagsordner i spil i forbindelse med kommunalvalget, og naturligvis er der også de store spørgsmål af principiel og global betydning. POV har udplukket en række opstillede politikere med forskellig partifarve rundt om i landet, for at få nogle klare udmeldinger om noget, der har stor aktuel betydning for os alle sammen, nemlig KLIMA. Her er turen kommet til Michael Rachlin, der er opstillet for Radikale Venstre i Dragør.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kommunalvalget er et klimavalg. Men kommunernes effekt på et forandret klima fylder for lidt i valgkampen. Til gengæld er effekterne af klimaændringer ofte for store til, at kommunen selv kan løfte opgaven.
Kongelundsskoven på Amager er er en naturperle. En over 200 år gammel skov på det sydvestlige Amager, som mange københavnere fik øjnene op for under corona-nedlukningen. Og hvis vi skal være helt ærlige, så blev herlighedsværdien også løftet under corona-nedlukningen, hvor der ikke var fly lige oppe over trækronerne.
Men under alle omstændigheder er det en god naturoplevelse i betragtning af, at man er en halv times kørsel fra Rådhuspladsen i København. Hvis man kommer fra syd ad Fasanstien og går mod nord, kommer man til et imponerende dige, der pludselig viser sig i lysningen. Noget af en kontrast til det ellers flade landskab, men også en historie om, hvordan man har valgt at sikre sig mod fremtidens klimaudfordringer her på Sydamager.
Diget er bygget af overskudsjord fra metrobyggeriet af bl.a. Tårnby Kommune, Københavns Kommune, Naturstyrelsen, By & Havn og Sund & Bælt. Diget beskytter Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen, der flere steder ligger under havets overflade, og store dele af Ørestad og Tårnby. Og det følger på millimeter grænsen mellem de to små kommuner, der udgør det sydlige Amager: Dragør og Tårnby.
For stort til kommunalvalget
Med andre ord: Når havvandet stiger – og risikoen for at store mængder havvand bliver presset op fra Østersøen i Øresund og skaber stormflod – er man nord for diget sikret mod hændelser, der i princippet kun skulle optræde en gang hvert 10.000 år. Syd for diget er der endnu ikke flyttet så meget som en skovlfuld jord.
Fra Dragørs side er der gode grunde til, at løsningen skal tilpasses lokale forhold. Dragør valgt en såkaldt naturbaseret kystsikring, som Radikale Venstre bakker op om.
Men det giver anledning til lige at stoppe op og se tingene i et lidt større perspektiv. Og man kunne starte med at spørge sig selv, om det giver mening økonomisk og fagligt at lade klimasikringen følge en tilfældig kommunegrænse fra 1972?
Klimasikringen er en enorm opgave for de kommuner, der ligger i ”vandkantsdanmark”. Der er realistisk set ingen måde, at man vil kunne finansiere så stort et projekt uden at enten de berørte lodsejere skal gå fra hus og hjem eller at kommunen – Danmarks mindste landfaste kommune – endegyldigt bliver blæst omkuld.
Det er en velkendt ting, at udviklingen i Dragør foregår i sit eget adstadige tempo. Lidt hen ad spaniernes mañana – eller caribiernes ”island time”
Vi har brug for hjælp udefra. Det handler selvfølgelig om finansieringen. Men det handler også om, at havvand ikke bekymrer sig om kommunegrænser. Og der burde være ”en voksen” til stede, der sikrede, at klimabeskyttelse aldrig mere blev tænkt ind i gamle kommunegrænser, men at der blev lavet en koordineret løsning, som både omfatter både Dragør, Tårnby, København, de vestegnskommuner, der ligger ud til Køge Bugt, og alle de aktører, der har vigtig infrastruktur i området.
Og det kan ikke vente meget længere. Den seneste ”hundredeårshændelse” fandt sted den 4. januar 2017, hvor vandet stod i gaderne i Dragør og på markerne omkring Søvang og Sydvestpynten. De færreste tror, at vi kommer til at vente mange år på den næste ”hundredeårshændelse”.
Og for småt
Mens effekterne af et forandret klima på nogle punkter er for stort til kommunerne, er effekten på et forandret klima det ikke. Desværre fylder kommunernes klimaaftryk ikke meget i valgkampen. I Dragør har det suverænt mest debatterede emne har været, om Dragør gamle by skal ansøge om at komme på UNESCO’s liste over verdensarv – et emne, som man nøgternt set burde have begravet for længst, fordi det aldrig bliver til noget på grund af lokal modstand.
Som freelancejournalist og tekstforfatter taler jeg hver måned med utallige store og mellemstore virksomheder om deres strategi. Og jeg tror ikke, at jeg inden for de sidste to-tre år har talt med en eneste dansk virksomhed uden at ESG – miljø, social ansvarlighed og god selskabsledelse – har været på Top-3 på deres agenda. Hvorfor kan klimaet så ikke engang snige sig op på en Top-5 ude i kommunerne?
Radikale Venstre lancerede i slutningen af oktober en plan for, hvordan Danmark kan blive 110 procent bæredygtigt. Ikke nok med, at vi skal være klimaneutrale i 2040. Efter 2040 skal Danmark som det første industriland være klimapositivt, og betale tilbage på den gæld, vi har opbygget som forurener i mange år.
Det er en velkendt ting, at udviklingen i Dragør foregår i sit eget adstadige tempo. Lidt hen ad spaniernes mañana – eller caribiernes ”island time”. Det er et vilkår her på det sydlige Amager. Men den grønne omstilling kommer ikke til at foregå i ”Dragør-tempo”.
Den grønne omstilling kommer ikke til at foregå i “Dragørtempo”. Det kan vi ikke vente på. Det skylder vi kommende generationer
Det er en ambitiøs, men også realistisk plan, der er foreslået finansiering for. Men det er klart, at kommunerne, der står for 75 procent af det offentlige forbrug i Danmark, er helt afgørende for at komme i mål.
Indtil videre er det officielle mål i Danmark, at vi skal være klimaneutrale i 2050, som er minimum for at overholde Paris-aftalen. 65 kommuner har gennem samarbejdet DK2020 forpligtet sig til at lave planer for, hvordan man kommer i mål til 2050. 20 kommuner har offentliggjort planen. Kun en kommune har meldt afbud: Dragør.
I mediet Klimamonitor i oktober kom Dragørs Venstre-borgmester Helle Barth med en forklaring om at man ”prioriterer konkrete projekter i stedet for”. En vag formulering, der skal ses i lyset af, at Dragør halter bagud på stort set alle klima-parametre – og at Dragør er så lille en kommune, at man ikke har de faglige ressourcer til at udarbejde en forsvarlig klimaplan – endsige implementere den.
Det burde naturligvis være på Top-3 over emner i valgkampen, men ud over Radikale Venstre, SF og en enkelt socialdemokrat – skal det retfærdigvis nævnes – har ingen af de andre partier rejst klimaspørgsmålet i Dragør.
Det er en velkendt ting, at udviklingen i Dragør foregår i sit eget adstadige tempo. Lidt hen ad spaniernes mañana – eller caribiernes ”island time”. Det er et vilkår her på det sydlige Amager. Men den grønne omstilling kommer ikke til at foregå i ”Dragør-tempo”.
Det kan vi ikke vente på. Det skylder vi kommende generationer.
Klima-stafet
POV bringer i dagene op til Kommunalvalgt 2021 dagligt et indlæg fra opstillede kommunalpolitikere, der ønsker at bidrage i klima-stafetten med en klar udmelding om, hvordan klima indgår i deres lokalpolitiske dagsorden.
Mandag 8. november: Karsten Byrgesen, opstillet for Nye Borgerlige i Fredericia. Læs indlægget her.
Tirsdag 9. november: Peter Duetoft, opstillet for Socialdemokratiet i Hjørring. Læs indlægget her.
Onsdag 9. november: Jens Kloppenborg, opstillet for Venstre i Rudersdal. Læs indlægget her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
