Claus Ankersen: I oligarkernes verden vil befolkningen altid være overflødigt pak

Claus Ankersen Forfatter 09.02.2026

Hver mandag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.

Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.

DEMOKRATI // KOMMENTAR – Det går ikke an at afsværge enhver systemkritik som antidemokratisk. Vores politiske kultur må se sig i spejlet og, med åbent sind, gå i gang med at forny sig indefra, skriver Claus Ankersen. ”Det er ikke nogen nem opgave. Særligt fordi alting ser anderledes ud indefra, hvor oplevelsen af udstrakt folkelig utaknemmelighed spejles i oligarkernes større verdensorden, hvor verdens befolkning altid har været set som overflødigt pak.”

Som om Venezuela ikke var nok, skulle vi lige have invasionstrollingtruslerne om invasion af Grønland med i købet. Og nu en ny omgang Epstein. Som om frøkongens fredsråd og planerne om en femten minutters frizone og en krypto-by i Gaza ikke var nok, får skolerne pludselig snefri, og man kan stå på skøjter på Peblingesøen. Krigen i Ukraine kører derudaf på dronevinger, og et sted i Asien simrer en forbedret flagermusevirus med en dødelighed på mellem 40 og 70 procent.

Der er gang i begivenhedsbutikken, både hjemme og i det store udland, og himlen vrimler med stimer af små og store flyvende lyserøde elefanter, som alverdens journalister fanger med små og store sommerfuglenet og pakker ind i gule bjælker, så det kan være svært at bevare udsynet.

Med andre ord, kære læser: Man må regne med, at der foregår noget halvstort i kulissen.

En af de mere uhyggelige ting er alliancerne mellem det offentlige og det private i såkaldte partnerskaber. Som meget andet uhyggeligt ser det fiffigt ud på papiret og ligger godt i munden. I virkeligheden dækker det over udsalg af kritisk infrastruktur til de største spillere på banen. Hos vores gode venner i USA har tech-mogulerne fra Silicon Valley nu møffet sig så solidt ind i hjertet af det amerikanske forsvar, at flere af deres topsælgere er blevet udnævnt til befalingsmænd og sat ind i nøglepositioner i administrationen, hvor de fx står for indkøb.

Det lyder måske stadig forholdsvis uskyldigt, og hvad har det i øvrigt med os at gøre, kan du spørge, kære læser. Nuvel, det bliver interessant, når man ser på værdikæden fra ideologi til indkøb og infrastruktur. Når bagmanden fx er Peter Thiel, som ikke mener, at demokrati og frihed kan findes samtidig, og som har haft stor succes med at pushe sin overvågningsteknologi både i USA og Europa. Hele værdikæden er flot afdækket i en ret ny magtudredning fra oktober 2025, ”Det autoritære bundt”, som du kan tjekke her. Det er artig læsning.

Tilbage står sagens kerne: Ikke alene er det dumt og farligt, men der er slet ingen grund til at overlade hverken kritisk infrastruktur eller, for den sags skyld, anden infrastruktur til private.

Vi får det ikke. Jeg ved det godt, kære læser

Det offentlige kan sagtens selv. Det er udelukkende et ideologisk valg, som så retfærdiggøres med talmagi og vækstøkonomi. En vækst, som ikke ville blive mindre, hvis den foregik hos fællesskabsejede aktører. Men altså … Epstein. Og eliten.

Hvad skal vi stille op med det pludselige syndefald i erkendelsen af, at regler naturligvis ikke gælder den egentlige herskende klasse, men at regler, ligesom moral og almindelig pli, mest er en middelklasseting, vi er påduttet og pålægger os selv som en slags social kontrol? Er hele misæren udtryk for en avanceret russisk påvirkningskampagne, som skal skabe et demotiveret og desillusioneret Vesten, hvor det kan være hip som hap, hvem der sidder i det gyldne tårn?

Eller kan vi, ligesom med truslerne mod Grønland, komme helskindede og styrkede ud på den anden side?

Den sidste mulighed er ikke bare det bedste og indlysende valg, men på sin vis også det sværeste. For det kræver fællesskab og handling. Det kræver et opgør med traditionen for fad politisk reformisme og samtidig mod til at se på en opdatering af det politiske system.

Det går ikke an at afsværge enhver systemkritik som antidemokratisk. Vores politiske kultur må se sig i spejlet og, med åbent sind, gå i gang med at forny sig indefra. Det er ikke nogen nem opgave. Særligt fordi alting ser anderledes ud indefra, hvor oplevelsen af udstrakt folkelig utaknemmelighed spejles i oligarkernes større verdensorden, hvor verdens befolkning altid har været set som overflødigt pak. Det er et systemisk træk ved magten, men ikke nødvendigvis et træk, som ikke kan imødegås. Måske kunne vi se på en ændring af valgloven først. I det mindste starte med at indføre et felt på stemmesedlen, hvor man kunne angive ønsket om systemisk reform.

Vi får det ikke. Jeg ved det godt, kære læser. Ikke engang feltet på stemmesedlen får vi. Vi får heller ikke Post Danmark tilbage, selvom det ville være det eneste rigtige, og verden vil formentlig fortsætte ud ad den nuværende tangent, med himle befløjet af stadigt større elefantflokke og synsfelter omringet af gulbjælkede skove. Sådan er det.

Om lidt får vi totalovervågning og social credit-systemer. Men mennesket finder altid en vej, og vores ukuelighed, opfindsomhed, kærlighed og styrke skal nok hjælpe os til at overvinde alverdens orangehårede frøkonger og deres huløjede vasaller. På den indre cykelsti er der altid medvind, og lige om lidt bliver det forår. Og hvem ved, måske er der snart en, som peger op på et moderskib, og på den måde slutter alle konflikter og alle krige, når en forenet menneskehed måbende står hånd i hånd over for en helt ny anden.

Indtil det sker, kan jeg anbefale at nyde sneen. Kælk, og vær glad.

Claus Ankersen er forfatter, digter, journalist, kritiker, oversætter, redaktør og arbejder desuden med forskellige tværkunstneriske udtryk. Han har været fast tilknyttet POV siden november 2016. Claus Ankersen er forperson for Danske Skønlitterære Forfattere og bestyrelsesmedlem i European Writers' Council. Han er forfatter til 19 bøger. Han skriver digte, prosa og non-fiktion, og arbejder med et tværkunstnerisk og internationalt fokus. Udvalgt materiale er oversat til svensk, finsk, estisk, russisk, polsk, tjekkisk, ukrainsk, rumænsk, tysk, udmurt, bulgarsk, engelsk, usbekisk, spansk, malayalam, makedonsk, græsk, tyrkisk, portugisisk og kinesisk.