Catalonien

Cataloniens komplekse kamp om magten

i Politik & Samfund/Europa af
PARLAMENTSVALG // CATALONIEN – Efter en turbulent valgperiode skal catalanere igen til valg.  Kampen om større selvbestemmelse sætter stadig dagsorden. En ny spidskandidat skal hjælpe socialisterne tilbage til fordums styrke i Catalonien. For dem er magtbalancen i Madrid også på spil, skriver Alex O. Hansen.

Natten til fredag blev valgkampen til det forstående parlamentsvalg den 14. februar i Catalonien officielt skudt i gang. Den politiske situation i Catalonien har længe været fastlåst, og valget var ventet.

Det seneste år har Covid-19 domineret den offentlige debat. Ambitionen om et uafhængigt Catalonien, som i det seneste årti har været det altoverskyggende tema, syntes næsten at være glemt. Emnet har været på vågeblus, men med udskrivelsen af valget stod det meget hurtigt klart, at flammen er langt fra slukket. ”El procés” (”Processen”), som de nationalistisk sindede catalanere benævner den kamp, de har iværksat, står stadig øverst på den politiske dagsorden.

En af konsekvenserne var lange fængselsstraffe til en række af regionens politiske ledere. Andre tog ved samme lejlighed flugten og har siden etableret sig langt fra Spanien og Catalonien

Spørgsmålet om uafhængighed og en større grad af selvbestemmelse deler den catalanske befolkning i to nogenlunde lige store dele. Det spændte klima førte til en gradvis eskalering, som kulminerede i oktober 2018 med afholdelsen af en folkeafstemning om uafhængighed, hvilket den spanske forfatningsdomstol fandt i strid med grundloven.

En af konsekvenserne var lange fængselsstraffe til en række af regionens politiske ledere. Andre tog ved samme lejlighed flugten og har siden etableret sig langt fra Spanien og Catalonien. Blandt dem regionens tidligere præsident, Carles Puigdemont, der fra sit eksil i Belgien tager del i den offentlige debat, og også er opstillet ved det kommende valg.

Hans afløser, Quim Torra, måtte trække sig i efteråret efter en sag, hvor han havde afvist at fjerne politisk propaganda fra en række offentlige bygninger.

Siden har catalanerne været ledet af stedfortræderens stedfortræder, Pere Aragones, hvis fornemmeste opgave som fungerende præsident har været at sidde tiden ud indtil manglende alternative kandidater og timeglasset automatisk udløste et nyvalg. Siden jul har de forskellige partier varmet op til valgkampen, som officielt blev indledt i fredags.

Ny socialistisk frontfigur

I det splittede Catalonien præsenterer de spanske socialisters catalanske gren Partit del Socialistes de Catalunya (PSC) sig som det landsfaderlige alternativ, der kan bygge bro til de catalanske nationalister. I bestræbelserne på at styrke det billede præsenterede partiet i slutningen af december en smule overraskende den spanske sundhedsminister, Salvador Illa, som ny spidskandidat.

 

Salvador Illa Catalonien
Den spanske sundhedsminister, Salvador Illa, blev i december præsenteret som ny spidskandidat for Partit del Socialistes de Catalunya (PSC).

For et år siden var Illa et relativt ubeskrevet blad i spansk politik, indtil han blev udnævnt i Pedro Sánchez’ ny regering. Skiftende regeringer i Madrid har historisk set altid bestræbt sig på at inkludere et catalansk islæt, og Illa blev generelt betragtet som en del af den catalanske kvote i den ny regering.

Der er blevet spekuleret i, at Pedro Sánchez med udnævnelsen for et år siden allerede havde Illa i tankerne som ny frontfigur i Catalonien. Illa overtog ministeriet uden forudgående kendskab til sundhedssektoren, men som minister ville han få en platform, som kunne bidrage til køre ham i stilling til et forestående catalansk valg.

Ingen vidste dengang, hvad der ventede. Illa er blevet eksponeret så rigeligt og fået mere medietid end han i sin livligste fantasi havde forestillet sig. Spanien har været hårdt ramt af pandemien og hans ledelse af pandemien har i perioder været udsat for en voldsom kritik.

Deres regeringssamarbejde har udelukkende været drevet af en fælles interesse for et selvstændigt Catalonien. I den forløbne weekend så man de fængslede politikere på udgang tage aktiv del i valgkampen

Beslutningen om at forlade ministeriet netop nu, giver yderligere næring til kritikken, netop på et tidspunkt hvor Spanien står midt i den tredje bølge. Dagen hvor han overlod ministeriet til sin efterfølger, registrerede Spanien 36.435 nye smittetilfælde og 591 dødsfald. Hospitalsvæsenet er ligesom i foråret igen presset til bristepunktet, og vaccinationsprocessen skrider kun langsomt frem.

Men Illa kan se med fortrøstning på de politiske udfordringer, der venter. Ifølge meningsmålingerne står PSC, som i det nuværende parlament blot er fjerdestørst, til en markant fremgang, og med en realistisk mulighed for at vinde valget. Illa er blevet kandidaten, som alle de øvrige partier skyder med skarpt imod.

Det nationalistiske bolværk

Skulle det blive udfaldet, kan PSC stå i en situation tilsvarende den, det catalanske parlaments nuværende duks, Ciudadanos, fandt sig i for tre år siden. Ved det seneste valg var partiet i stand til at samle den overvejende del af de spansksindede stemmer.

Partiet har sine rødder i Catalonien, og bakker op om et samlet Spanien. Med godt 25% af stemmerne og 36 pladser i Cataloniens 135-mand store parlament, blev Cuidadanos det største parti. De mange stemmer har de dog ikke kunnet bruge til noget, for de to store nationalistiske lister, Esquerra Republicana de Catalunya (ERC) og Junts per Catalunya (Junts ”Sammen for Catalonien”), som hver især hentede henholdsvis 32 og 34 mandater, var ikke langt efter.

Sammen med Candidatura de Unidad Popular’s (CUP) fire stemmer, dannede de tre partier et nationalistisk bolværk mod de partier, der vogter og værner om den spanske grundlov. På en traditionel ideologisk højre-venstre skala, står de tre partier langt fra hinanden.

De sundhedsmæssige omstændigheder vil få indflydelse på valgdeltagelsen og dermed også resultatet

Junts har sine rødder i det catalanske erhvervsliv. ERC tegner sig med en konventionel nationalistisk- socialistisk linie, og arbejder målrettet på etableringen af en catalansk republik. CUP definerer sig selv som et ”socialistisk, økologisk og feministisk parti”, hvis primære formål er det fortsatte arbejde for uafhængighed for de catalanske lande”.

Deres regeringssamarbejde har udelukkende været drevet af en fælles interesse for et selvstændigt Catalonien. I den forløbne weekend så man de fængslede politikere på udgang tage aktiv del i valgkampen, og beskeden var klar. Hvis de catalanske vælgere fornyer deres mandat, kan scenariet meget vel gentage sig.

Dønninger i Madrid

PSC’s foretrukne løsning vil efter alt at dømme være en regering, hvor ERC på den ene eller anden måde indgår. De står ikke langt fra hinanden på en række områder, med forholdet til den spanske stat som en ikke ubetydelig undtagelse. De to partier vil sandsynligvis ikke kunne samle mandater nok til et flertal, hvilket yderligere kan komplicere en ny regeringsdannelse.

Spillet om magten er komplekst, og valgresultatet kan også nemt få konsekvenser for den politiske balance i Madrid. Såfremt ERC og PSC efter valget står på hver sin side i Catalonien, vil det utvivlsomt også nemt kunne få konsekvenser for Sánchez’ mindretalsregering i Madrid. Det parlamentariske grundlag er tyndt.

Hans koalitionsregering kan mønstre 155 mandater og mangler derfor 21 stemmer i det 350 mand store parlament for at sikre sig et flertal. Regeringen henter som regel støtten hos de to baskiske nationalistpariter (PNV og EH-Bildu), som tilsammen bidrager med 11 stemmer og ERC, som sidder på 13 taburetter i Las Cortes (det spanske parlament).

Disse stemmer er ingenlunde gratis, og ERC har lagt stemmer til regeringens politik i løbet af de sidste år med en forventning om en gradvis opblødning og imødekommelse af de catalanske krav. Eksempelvis har ERC en klar forventning om en benådning af de fængslede politikere.

Pedro Sánchez har brug for at binde ERC i et forpligtende samarbejde i Catalonien, for også at kunne regne med deres opbakning i Madrid.

I første omgang er det alt sammen lagt over til de catalanske vælgere. Og hermed endnu et stort spørgsmålstegn. De sundhedsmæssige omstændigheder vil få indflydelse på valgdeltagelsen og dermed også resultatet. Den 15. februar er vi klogere på, hvad der er i vente for Catalonien.


LÆS ALLE ALEX O. HANSENS ARTIKLER HER


Topbillede: Salvador Illa holder pressekonference som sundhedsminister om de nyeste corona-tiltag. Det spanske sundhedsministerium/Wikimedia Commons
Indsat billede: Salvador Illa, By Ministry of the Presidency. Government of Spain

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet for Den Interamerikanske Udviklingsbank (Washington) og Accenture (Frankfurt). Siden 2003 er jeg bosiddende i Spanien, hvor jeg siden 2011 har arbejdet som centerleder ved Institute for Culture and Society (University of Navarra). Jeg har gennem årene løbende skrevet om samfundsforhold, politik og økonomi i Spanien til forskellige danske medier (Weekendavisen, Information, Politiken, m.fl.).

Seneste artikler om Politik & Samfund