KOMMENTAR – Danske værdier og tillid er en radmager undskyldning til de børn, som skal leve med konsekvenserne af seksuelle overgreb. Der er behov for retningslinjer, øget viden og redskaber til at forebygge, spotte og stoppe overgreb mod børn alle steder, hvor de færdes.
På forbilledlig vis afdækker DR lige nu den rystende sag om den pædofilidømte 48-årige Per Pedersen, der er idømt forvaring for seksuelle overgreb mod 28 børn i en børnehave og i en spejderklub.
Ud over ondt i maven over hvad de stakkels børn skal kæmpe med resten af deres liv, sidder jeg tilbage med den oplevelse, jeg tit har, når jeg ser på danske organisationers og institutioners tilgang til voksnes omgang med andres børn og unge:
Det er fantastisk, at vi er så gode til at møde hinanden med tillid her i landet, og det er en gave for børn, at de både har mænd og kvinder som rollemodeller i institutioner og organisationer.
Fagfolk, der arbejder med eller yder service til børn, er ikke er særskilt uddannet i at genkende seksuelt misbrug af børn
Problemet er, at ”fagfolk, der arbejder med eller yder service til børn, ikke er særskilt uddannet i at genkende seksuelt misbrug af børn,” skriver FN’s Børnekomité i sine seneste anbefalinger til Danmark.
Derfor er det alt for nemt at gøre børn ondt i Danmark.
Modstand mod tiltag
Mens Socialstyrelsen støtter kommunerne i at bygge beredskab til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge, mødes krav om tiltag, der skal forebygge, at børn og unge risikerer overgreb, med modstand.
For eksempel siger repræsentant for pædagogernes fagforening, Michael Egelund, formand for BUPL Storkøbenhavn, til DR, at han ”tror og håber, at den her sag er enkeltstående.”
Hvis Michael Egelund havde gjort sit hjemmearbejde, ville han vide, at det er den ikke.
Danmarks Statistiks opgørelse af alle anmeldte seksualforbrydelser viser for eksempel, at der i 2014 blev foretaget 1185 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge under 15 år og 478 mod unge mellem 15 og 19 år.
Samtidig er der store mørketal, fordi overgreb ikke altid opdages.
Danske værdier og tillid virker ikke overfor pædofile
”Udgangspunktet i det pædagogiske arbejde er, at alle vil det bedste for børnene. Det skal vi ikke bygge kontrolsystemer eller mistillidsskabende arbejdsgange indover. Vi har indrettet vores liv og de danske værdier på, at vi kan give tillid til hinanden og være i tillidsskabende relationer,” forklarer Michael Egelund til DR.
Danske værdier og tillid er dog en radmager undskyldning til de børn, som Per Pedersen har forgrebet sig på. Flere af dem har mareridt og kan ikke sove om natten.
Fra børnepsykologien og andre sager ved vi, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, har øget risiko for at udvikle selvskadende adfærd, selvmordstanker og –forsøg, spiseforstyrrelser, alkohol og stofmisbrug.
Tillid plus beskyttelsesmekanismer
Min egen erfaring fra mange års internationalt arbejde med børn og unge er, at man sagtens kan have tillid og samtidig have nogle mekanismer, der sikrer børns og unges tarv.
De fleste større internationale organisationer har efterhånden et såkaldt ”safeguarding toolkit” med retningslinjer for, hvordan voksne beskytter børn og unge mod overgreb.
På grund af de seneste års skandaler omkring seksuelle overgreb i Oxfam og Save the Children trænes flere medarbejdere i organisationer nu også i at forebygge overgreb.
Jeg er selv involveret i at udvikle retningslinjer i at beskytte børn for en dansk afdeling af en international organisation lige nu.
Til gengæld er jeg ret sikker på, at KFUM bare er en af mange danske organisationer, der ikke har retningslinjer, eller som har undladt at følge dem.
Forældrene har også et ansvar
Jeg fatter simpelthen ikke, at KFUM har kunnet slippe af sted med at lade børn sove sammen med en enkelt voksen, som dermed har haft fri adgang til at forgribe sig på børn i hans varetægt.
Overgreb kan ske på alle tidspunkter af døgnet, og det sker nemt, netop fordi vi har vores tillidsbaserede samfund
Jeg forstår heller ikke, at forældre ikke spørger nærmere om, hvad en spejderorganisation gør for at beskytte børn og unge, der er i spejderbevægelsens varetægt – med eller uden overnatning.
Overgreb kan ske på alle tidspunkter af døgnet, og det sker nemt, netop fordi vi har vores tillidsbaserede samfund.
Oven i købet bruger organisationer og offentlige institutioner stadigt flere frivillige, som ikke nødvendigvis er børnefagligt uddannede eller har børnefaglige erfaringer.
Til gengæld ved vi, at mennesker, der kan finde på et forgribe sig på børn og unge, af gode grunde netop søger mod organisationer og institutioner, hvor de kan komme uhindret i kontakt med børn og unge.
Behov for retningslinjer og viden
Betyder det så, at vi skal have et kontrolsamfund, hvor alle holder øje med alle?
Nej, men organisationer, institutioner og børnefaglige uddannelser har pligt til at sikre sig, at de har helt klare retningslinjer for, hvordan man screener nye medarbejdere, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
Det indebærer som minimum, at organisationen som en selvfølgelighed altid indhenter børneattest hos politiet og børnefaglige referencer på nye medarbejdere, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.
Samtidig bør organisationer og institutioner, der arbejder med børn og unge sikre sig, at deres medarbejdere, frivillige og eksterne samarbejdskræfter kan genkende tegn på overgreb og har viden om, hvordan man underretter myndighederne.
Ubekvemt for voksne – en katastrofe for børnene
Mange mennesker synes, at det er ubehageligt at skulle forholde sig til, at der kan ske overgreb mod børn og unge.
Voksnes første reaktion er ofte tvivl, benægtelse eller frygt for at over- eller underreagere og dermed gøre situationen værre for barnet.
Nogle er bange for at sætte forholdet til barnets forældre på spil eller skade deres institution eller organisation. Måske derfor overhører voksne også, når børn og unge selv med deres adfærd, kropssprog eller ord forsøger at gøre opmærksomme på, at der er noget galt?
Men netopderfor skal mennesker, der arbejder med børn og unge trænes i at genkende overgreb og klædes på til at reagere.
Det er ubekvemt for os voksne, at vi skal gøre en ekstra indsats for at forebygge overgreb.
For de børn og unge, der resten af deres liv skal leve med vores forsømmelser, er det intet mindre end en katastrofe.
Jeg modtager ikke betaling for at skrive for POV.
Derfor er jeg taknemmelig for ethvert beløb, du som læser måtte have lyst til at give mig på MobilePay 27 30 17 89.
Topfoto: Mcconnors/Morguefile.com
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
