Ændringer i dagtilbudsloven får ressourcestærke familier til at flytte fra ghettoområder

af i Børn & unge/Politik & Samfund

SAMFUND // DAGTILBUDSLOVEN – Julie Elenora Buus Christensen og hendes mand Tobias Mad bor i Stengårdsparken, et ghettoområde i Esbjerg. På grund af ændringer i dagtilbudsloven, der betyder at alle et- til to-årige børn bosiddende i ghettoområder skal gå i et kommunalt lærings- eller pasningstilbud, fraflytter familien nu området, skriver Chili Djurhuus, som har været i kontakt med  flere familier, der overvejer at gøre det samme.

”Esbjerg Kommune vil ikke have, at vores søn starter hos vores private børnepasser, alene fordi vi bor på Stengårdsvej, som er på listen over 43 udsatte boligområder. Hans storebror (som ikke berørt af ændringerne i dagtilbudsloven, fordi han er over to år, red.) har gået hos hende, siden han var et år. Vi er meget glade for Mette, og vi havde set frem til at vores yngste skulle gå hos hende, når han blev et år. Men fordi vi bor, hvor vi gør, må han ikke starte hos hende, med mindre vi flytter fra området.”

Sådan siger Julie Eleonora Buus Christensen, der er mor til en dreng på fem måneder. Hendes søn skal gå i et såkaldt obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen anvist af Esbjerg Kommune, med mindre Julie og hendes mand skriver deres søn op til et andet kommunalt dagtilbud. Da en privat pasningsordning og derved deres ældste søns private børnepasser, Mette Dippel Andersen, ifølge dagtilbudsloven ikke anses som et dagtilbud, bliver Julie og hendes familie nødt til at flytte fra deres lejlighed på Stengårdsvej i Esbjerg for at fortsætte hos Mette Dippel Andersen.

Ifølge dagtilbudsloven skal alle et til to-årige, der bor i et ghettoområde, opskrives i et kommunalt dagtilbud for “at sikre at flere børn fra udsatte boligområder får udviklet deres danske sprog, generelle læringsparathed og kendskab til danske traditioner mv., så̊ de får et bedre børneliv nu og her og klædes bedre på til det videre liv i skolen, uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.” (Kilde: Socialministeriet)

 

FAKTA: Hvad siger dagtilbudsloven om pasning af eget barn, hvis du bor i en ghetto?

 

  • Ingen mulig for tilskud til pasning af eget barn: Loven om obligatoriske dagtilbud giver forældre mulighed for at passe deres et- til to-årige barn selv, dog uden det tilskud til pasning af eget barn, der normalt følger med.
  • Sikre indsats: Man skal som foræder “sikre, at den indsats, du yder, står mål med det, der ydes i det obligatoriske læringstilbud.”
  • Acceptere tilsyn: “Du skal også acceptere, at vi i kommunen holder tilsyn med din indsats. Det første tilsyn skal være foretaget senest en måned efter opstart. Hvis tilsynet vurderer, at indsatsen ikke står mål med det obligatoriske læringstilbud, så skal barnet optages i et obligatorisk læringstilbud.”

         Kilde: obligatorisk læringstilbud – esbjerg kommune

 

  • Halvdelen af landets kommuner tilbyder tilskud til pasning af eget barn hjemme. Se kommunerne her.

Ressourcestærke forældre fraflytter ghetto

Julie og hendes mand Tobias er henholdsvis uddannet pædagog og murer, og de har begge fuldtidsarbejde. De er blandt de ressourcestærke familier, som skiftende regeringer ønsker skal flytte ind i de udsatte boligområder. Julie og Tobias har dog besluttet at flytte, og de tror, at flere familier landet rundt vil fraflytte eller prioritere områderne fra på grund af loven om obligatoriske læringstilbud til børn i udsatte områder. Specielt efter at der er kommet ekstra fokus på normeringerne i de kommunale institutioner.

Julie har forståelse for, at der er nogle børn, der kan have godt af at komme i institution, men hun mener ikke, at det skal gå ud over hendes familie udelukkende på grund af deres adresse.

”Loven stempler os som en udsat familie, og det har jeg i den grad noget imod. Vi vidste godt, at vi flyttede til et udsat område, men her er dejligt. Min store dreng har en masse gode legekammerater, og her er de største lejligheder til prisen”, siger Julie og fortsætter: ”Men hvis prisen er, at vi skal have vores barn i et kommunalt dagtilbud, så flytter vi.”

– Hvorfor?
”Kommunen skal ikke pådutte os, hvor vores søn skal gå. Vi mener, at det bedste sted er Mette, den private børnepasser, hvor vores store søn går. Mette er pædagog, så det er totalt hovedrystende, at vores yngste søn ikke må gå hos hende. Der burde være mulighed for dispensation.”

Jeg vil hellere end gerne vil være med til, at børn bliver integreret, men jeg vil have lov til at gøre det på mine præmisser”
– Julie Eleonora Buus Christensen

Julie og Tobias har kontaktet kommunen og spurgt om, der er mulighed for dispensation. Svaret var nej.
”De sagde på kommunen, at hvis vi ikke vil indskrive vores yngste søn i et kommunalt dagtilbud, så må vi flytte. Vi føler, vi bliver straffet for at have bosat os her,” siger Tobias.

– Er det ikke prisen for at bo i et billigt og udsat område, at I er med til at sikre integrationen i området?
”Misforstå mig ikke, men, nej! Jeg vil hellere end gerne være med til, at børn bliver integreret, men jeg vil have lov til at gøre det på mine præmisser. Jeg tror ikke, at tvang er den rigtige metode, hverken overfor os eller de udsatte familier, siger Julie og Tobias supplerer hende: ”Vi flytter i hvert fald.”

– Hvorfor vælger I ikke bare et kommunalt pasningstilbud?
”Jeg er selv pædagog, og jeg arbejder i en privat institution, da jeg ikke mener, at forholdene for hverken børn og ansatte i de kommunale institutioner er gode nok”, siger Julie og fortsætter, mens hun sukker: ”Det er virkeligt frustrerende, at vi som forældre ikke selv kan vælge, hvor vores søn skal gå, fordi vi har bopæl netop her,” siger Julie og pointerer endnu engang, at den private børnepasser, som de ønsker, er uddannet pædagog.

Formand for selvstændige børnepassere: Private børnepassere har høj faglighed

Formanden for Foreningen af Selvstændige Børnepassere i Aarhus og Østjylland, Nicoleta Iuliana Kristensen, er uforstående overfor, at private børnepassere, som Mette Dippel Andersen, ikke kan deltage i den fælles indsats i forhold til at sikre en god integration i ghettoområderne.

”Jeg finder det er dybt bekymrende og helt ubegrundet, at private børnepassere ikke kan deltage i den fælles indsats for at tilbyde børn fra ghettoområder læring, udvikling og bedre forudsætninger for integration i det danske samfund. Vores medlemmer er meget frustrerede,” skriver formanden i en mail og fortsætter:

”Private børnepassere har høj faglighed og brænder for det pædagogiske arbejde med børn. Mange af vores medlemmer har en pædagogisk uddannelse, akademisk baggrund eller konkret erfaring fra den kommunale dagpleje. Vorre medlemmer er startet op som private børnepassere, fordi de ønsker større frihed til at indrette sig og til at bruge arbejdstiden mere effektivt på det, der er vigtigst, nemlig børnene.”

Nicoleta Iuliana Kristensen pointerer, at kommunen fører nøje tilsyn med kvaliteten i private pasningsordninger for at sikre, at fagligheden er i orden, og at private pasningsordninger leverer samme kvalitet i deres arbejde som de kommunale tilbud. Ifølge Nicoleta giver det derfor ikke mening, at man lovmæssigt forhindrer forældre, der bor i ghettoområder, i at vælge privat pasning til deres barn. Hun henviser til dagtilbudsloven § 81a.

Private pasningsordninger er ikke dagtilbud i lovens forstand

Selvom der i dagtilbudsloven § 81a står, at: ”Arbejdet med læringsmiljøer efter 1. pkt. skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. § 8 ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger”, kan private børnepassere ikke anses som dagtilbud.

Private børnepassere og dagtilbud er to forskellige ting, i og med at private pasningsordninger etableres og drives efter dagtilbudslovens § 78 og 79, hvilket betyder at private pasningsordninger ikke er omfattet af dagtilbudslovens afsnit II, som omhandler dagtilbud til børn indtil skolestart. Med andre ord stilles der ikke de samme lovmæssige krav til private pasningsordninger, som der stilles til dagtilbuddene, som for eksempel krav om, at der udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen.

Formand for Børn og Familieudvalget i Esbjerg: Lovgivningen er lavet uden kontakt til virkeligheden

Til spørgsmålet om hvilken betydning loven om de obligatoriske læringstilbud kan have for ghettoerne, svarer Diana Mose Olsen, formand for Børn og Familieudvalget i Esbjerg, på mail:

”De obligatoriske læringstilbud er endnu et tiltag, som rent faktisk kan komme til at skabe de parallelsamfund som lovgivningen blev lavet for at ændre. Der er en del problemstillinger som følge af lovgivningen, der er udsprunget fra ønsket om et opgør med de såkaldte ghettoer i Danmark. Desværre viser det endnu engang hvad der sker, når lovgivninger bliver lavet uden kontakt til virkeligheden.”

Jeg forstår det simpelthen ikke. De (regeringen, red.) vil gerne vil have velfungerende og ressourcestærke familier ud i ghettoerne, og så bliver vi som familie straffet for at flytte herud. Det gør mig ked af det, og de betaler ikke for, at vi nu flytter igen” – Tobias Mad

En holdning som den administrerende direktør for Danmarks Almene Boliger (BL), Bent Madsen, er enig i: ”Det er vigtigt at være opmærksom på, om regler, der har haft til hensigt at skabe mere blandede boligområder, i virkeligheden risikerer at skabe en større opdeling. Nu er det tid til at tænke igennem, om de nye regler kommer til at virke efter hensigten. Det er et kæmpe problem, hvis nye regler kommer til at betyde, at ressourcestærke familier i højere grad fravælger de socialt udsatte områder. Vi skal jo arbejde for præcis det modsatte.”

Privat børnepasser er uddannet pædagog

Selv om Julie og Tobias’ private børnepasser Mette Dippel Andersen er uddannet pædagog, er der ingen mulighed for dispensation, da en privat pasningsordning ifølge dagtilbudsloven ikke anses som et dagtilbud. Også Mette Dippel Andersen undrer sig:

”Da vi fik mailen, hvor der står, at vi ikke må modtage lillebror fra en familie, som vi har et rigtigt godt samarbejde med, gjorde det ondt på os. Vi har både anmeldte og uanmeldte tilsyn fra kommunen og havde aldrig forestillet os, at Julie og Tobias ikke selv måtte vælge den pasning, de ønsker til deres børn.”

 

Brevet som privat børnepasser Mette Dippel Andersen fik fra Esbjerg kommune. Et brev som alle private børnepassere har modtaget. Navnet på brevets skribent er slettet, da det ikke er relevant for artiklens indhold.

Jeg er stadig rundt på gulvet. Den dag jeg fik det at vide, væltede hele min verden,” siger Julie. Hendes mand Tobias supplerer:

”Jeg forstår det simpelthen ikke. De (red. regeringen) vil gerne have velfungerende og ressourcestærke familier ud i ghettoerne, og så bliver vi som familie straffet for at flytte herud. Det gør mig ked af det, og de betaler ikke for, at vi nu flytter igen.”

Børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil har ingen kommentarer til det faktum, at Julie og Tobias og flere forældre påtænker at fraflytte ghettoområderne på grund ændringerne i dagtilbudsloven.


Er din familie berørt af den nye dagtilbudslov? Se ghettolisten her


Fotos: Private. 

H.C. Andersen sagde: ”At rejse er at leve.” Jeg siger: ”At skrive er at leve.”

Kære læser.

Tak fordi du læser mine artikler. Ord har altid været en stor del af mit liv. Udover at være journalist har jeg en baggrund som musikpædagog og psykoterapeut, hvilket gør at jeg naturligt er optaget af pædagogik, psykologi, politik. Også har jeg en svaghed for melankolsk musik.

Jeg har altid interesseret mig for de nære og autentiske historier. Historier der har fokus på livet, som det leves her og nu i nærområdet - eller i den store verden. Historier der får læseren til at reflektere over sin egen eksistens - og andres.

Hvis du har ideer til artikler, er du altid velkommen til at kontakte mig på Messenger eller chilidjurhuus@gmail.com.

God læselyst.

Seneste artikler om Børn & unge