TRUMPS USA // BAGGRUND – Donald Trumps valgsejr i november 2024 har kastet ny benzin på løsrivelsesbevægelsen i Californien. ”Den Gyldne Stat” sigter på en folkeafstemning i 2028 om en komplet løsrivelse som selvstændig stat. Men er det overhovedet muligt? Det er et komplekst spørgsmål, men det korte svar er, at CalExit er usandsynligt.
Tanken om Californiens løsrivelse fra Amerikas Forenede Stater er ingenlunde ny. Siden Californien fik status som selvstændig stat i 1850, har der været ikke færre end 220 forsøg på at opdele Den Gyldne Stat. Men en komplet løsrivelse af staten har aldrig været på tale før nu.
Den 25. januar 2025, få dage efter Donald Trump blev taget i ed og vendte tilbage til Det Hvide Hus, udsendte Californiens statssekretær Shirley Weber en pressemeddelelse om en folkeafstemning om komplet løsrivelse fra USA for at blive en selvstændig stat. Der er tale om et borgerforslag, som Shirley Weber har fulgt op på. Ifølge forslaget skal Californiens løsrivelse på stemmesedlen i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2028.
Mere end 60 pct. af de stemmeberettigede vælgere mener, at Californien vil være bedst stillet ved at løsrive sig fra USA inden for de næste 10 år
Men inden da skal adskillige betingelser være opfyldt: For det første skal der indsamles 546.651 underskrifter fra registrerede vælgere inden den 21. juli 2025. Hvis den hurdle passeres, kommer den næste forhindring: Der skal nedsættes en kommission på 20 personer, som skal undersøge det juridiske grundlag for udskrivelsen af en folkeafstemning om CalExit. Dette juridiske grundlag vender jeg tilbage til. Men passeres også den hurdle, bliver folkeafstemningen en realitet. Den skal afholdes i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2028. Der kræves et flertal på 55 pct. og en valgdeltagelse på 50 pct.
Faktisk er forslaget om Californiens løsrivelse fra USA direkte rettet mod Donald Trump, som ifølge Ruiz Evans, der er talsmand for CalExit-bevægelsen, i sin politik angriber de værdier, Californien står for. Forslaget har tilsyneladende opbakning i Californiens befolkning. En meningsmåling foretaget af det uafhængige Independent California Institute i januar 2025 viser, at mere end 60 pct. af de stemmeberettigede vælgere mener, at Californien vil være bedst stillet ved at løsrive sig fra USA inden for de næste 10 år.
Californien er verdens femtestørste økonomi, så en løsrivelse vil få kolossale konsekvenser for USA’s økonomi, som i forvejen bevæger sig mod afgrunden med en meget stor statsgæld og underskud på betalingsbalancen (twin deficit).
Konsekvenser for Danmark og det danske rigsfællesskab: Grønland som USA’s 51. stat
Som bekendt blander Donald Trump i sine mange udfald sig mere eksplicit end nogensinde i det danske rigsfællesskab og dermed i den grønlandske valgkamp. Senest den 11. februar 2025 har Georgias medlem af Repræsentanternes Hus fremsat et lovforslag, der opfordrer Donald Trump til at indlede forhandlinger ikke med Danmark, men med Grønland med henblik på at forhandle med Grønland om indlemmelse i USA som ny delstat.
I det stadigt mere polariserede USA eksisterer der løsrivelsesbevægelser i 12 blå og røde stater
Skulle det ske, hvilket er usandsynligt, kan Grønland vinke farvel til den skandinaviske velfærdsmodel med for grønlænderne frit sundhedsvæsen, fri uddannelse, folkepension m.v., goder, som er komplet fremmede i den amerikanske model. Under alle omstændigheder er Danmark blevet inddraget. I Danmark er der netop opstået en bevægelse, som tilbyder at købe Californien. Dermed er CalExit også sat på dagsordenen i dansk politik, selvom forslaget om at købe Californien er ironisk ment.
Californiens løsrivelsesbevægelse er ikke ny. Den opstod i 2014 og kaldes for Yes California. Grundlæggeren Louis Marinelli var amerikaner, bosat i den russiske by Jekaterinburg. Som dokumenteret af FBI infiltrerede den russiske efterretningstjeneste FSB sig i California Yes og i den amerikanske valgkamp i 2016, og også i Californiens. Russerne stod bl.a. bag plakater og produktionen af løbesedler. Set i det lys kan det måske ikke undre, at Louis Marinelli og dermed California Yes også støttede Donald Trump i valgkampen i 2016. Det førte til, at California Yes blev opløst i 2022.
Som et ekstra skud på stammen blev Californiens Nationale Parti, skabt efter skotsk forbillede oprettet og godkendt i 2015. Dette parti har dog ingen tilknytning til Rusland. Partiprogrammet kan læses her. Det er dog ikke i nærheden af at blive repræsenteret i Californiens parlament.
I det stadigt mere polariserede USA eksisterer der løsrivelsesbevægelser i 12 blå og røde stater. Foruden Californiens løsrivelsesbevægelse er Texas’ den største (Texit). Så Californien er ikke den eneste stat, hvor løsrivelse i et eller andet omfang er på dagsordenen.
Er Californiens løsrivelse som selvstændig stat mulig?
USA’s forfatning indeholder i modsætning til EU’s Lissabontraktat (art. 50) ingen artikler om staters løsrivelse fra de respektive unioner. Det tætteste, man kommer i den amerikanske forfatning, er artikel IV sektion 3. I den står, at Kongressen med præsidentens underskrift kan anerkende oprettelsen af en ny stat. Kongressens beslutning træffes ved simpelt flertal, hvilket er usædvanligt i Senatet, som sædvanligvis træffer beslutninger ved kvalificeret flertal.
Artiklen er ikke blevet taget i brug siden godkendelsen af Hawaiis status som USA’s 50. stat i 1959. Det første eksempel var West Virginias løsrivelse fra Virginia under den amerikanske borgerkrig. Abraham Lincoln tildelte West Virginia status som stat i 1863. Men uproblematisk var det ikke. Virginia erklærede oprettelsen af West Virginia forfatningsstridig, og selv Lincolns statsadvokat Edward Bates fandt Lincolns beslutning problematisk.
En enkelt stats løsrivelse fra Amerikas Forenede Stater er kun afprøvet af USA’s føderale højesteret én gang
Ifølge tilføjelse 10 til den amerikanske forfatning skal nye stater have et republikansk styre med to kamre, en højesteret m.v., og så skal den nye stat have to pladser i Senatet. Skulle Grønland vitterlig blive USA’s 51. stat (medmindre den uforudsigelige Trump gør alvor af sin trussel om at annektere Canada først (usandsynligt)), er dette problematisk, for Grønland vil suverænt have det mindste indbyggertal i de forenede amerikanske stater.
En enkelt stats løsrivelse fra Amerikas Forenede Stater er kun afprøvet af USA’s føderale højesteret én gang. Det var den såkaldte Texas vs. White-retssag i 1869. Baggrunden for retssagen var kort fortalt, at Texas, der i 1845 fik status som stat, i 1850 modtog statsobligationer til en værdi af $10 mio. som kompensation for grænsestridigheder.
De statsobligationer endte i lommerne på konføderalister. Texas tilsluttede sig Sydstaternes konføderation, efter borgerkrigen startede i 1861. En mægler, som hed George W. White forvaltede statsobligationerne og solgte dem til konføderalisterne, så de kunne bidrage til at finansiere deres krigsindsats. I 1869 førte det til retssagen, som fik titlen ”Texas vs. White”. Men reelt handlede retssagen om, hvorvidt der kunne findes et forfatningsmæssigt grundlag, som afviste staters løsrivelse.
Det var Abraham Lincolns finansminister, som talte på unionens vegne i retssagen. Hans argumentation tog udgangspunkt i Lincolns tiltrædelsestale i 1861. I den sagde Lincoln, at USA som union er ældre end forfatningen fra 1779. Dens historie startede med de konføderale papirer i 1777-1781. Da de engelske kolonier gjorde oprør mod England, startede den amerikanske revolution, som i første omgang førte til uafhængighedserklæringen i 1776. De tidligere 13 kolonier oprettede i første omgang en løs konføderation. På det tidspunkt, og altså også da uafhængighedserklæringen blev underskrevet i 1776, var uafhængighedskrigen endnu ikke afsluttet.
I første omgang blev den først afsluttet i 1783 for at blive genoptaget i 1812. I uafhængighedskrigen blev de 13 stater stadig mere fasttømret som enhed. To begreber blev afgørende i Texas vs. White-retssagen: I det første sæt af de konføderale artikler fra 1777 (ratificeret af de 13 stater i 1781) blev det fastslået, at ”unionen var eviggyldig” (perpertual). Derefter bevægede den politiske proces sig i føderal retning (deraf begrebet ”føderale papirer”).
Nøglebegrebet i disse var, at de 13 stater som målsætning var at gøre ”unionen perfekt”. Dette fastslås i den endelige forfatnings præambel (189): ”We the people of the United States, in order to form a more perfect union …” Til en vis grad minder teksten om EU-traktatens artikel 1: ”This Treaty marks a new stage in the proces of creating an ever closer union …”. Dermed ikke være sagt, at EU på et tidspunkt udvikler sig til ”Europas Forende Stater”.
Højesteretsdommen i Texas vs. White og dermed staters ret til at forlade unionen blev imidlertid ikke vedtaget enstemmigt. Den endte med dommerstemmerne 5 mod 3 og var således tæt på ikke at blive vedtaget. Men den fastslog, at dommen ”ikke kan tages op til fornyet overvejelse eller kan tilbagekaldes, bortset fra revolution eller de andre staters samtykke”.
Den sidste bisætning giver Californien et meget spinkelt figenblad for at afholde en folkeafstemning om løsrivelse med henblik på skabelsen af en uafhængig stat. Der er mange store hurdler, og faktisk er Californiens forfatning også en af disse. I afsnit I § 3, står der nemlig, at Californien er en uadskillelig del af Amerikas forenede stater”. Hvorfor der er blevet givet grønt lys for en underskriftsindsamling, skal være usagt, men det kan blot være en form for en politisk tilkendegivelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
