Engang var interessen for NFL og det årlige brag af en finale, Super Bowl, forbeholdt en eksklusiv lille skare, der kunne bekræfte hinanden i, hvor specielle de var.
I skrivende stund er der få timer til kick off i Super Bowl, en af verdens største årlige sportsbegivenheder. I år skal jeg prøve noget nyt. Jeg vil være frisk og udhvilet, når jeg mandag efter Super Bowl står tidligt op og møder, hvad end den dag nu måtte møde mig med.
Det er efterhånden mange år siden, at jeg har prøvet det sidst. Kan faktisk slet ikke huske, hvornår jeg sidst har ladet en Super Bowl Sunday passere uden at lade den spolere min nattesøvn og gjort dagen efter til en af de mindre produktive af slagsen. Det vildeste oprør, som jeg har kunnet mande mig op til, er at forbande tidsforskellen, der gør at man skal holde sig vågen til deromkring, hvor nat bliver til morgen, hvis man vil have slutningen med. Og det vil man.
I aften er det min plan at sove inden kick off. Resultatet tjekker jeg, når jeg står op. Ligeså trofast, jeg i mange år har været mod traditionen om se Super Bowl, ligeså fast er jeg i min beslutning om at droppe det i år. Først og fremmest er hverken Carolina Panthers eller Denver Broncos hold, som jeg har et forhold til. Det er hverken hold, som jeg har sympati for, eller hold, som jeg vil holde mig vågen for i håb om at opleve et frydefuldt øjeblik, hvor noget går rigtig galt for dem.
Men i endnu højere grad handler det om, hvad football har gjort for min identitet, og som det ikke rigtig kan gøre mere. I 1980’erne kunne man være sikker på, at det var en interesse, man var ret alene om. På gymnasiet kunne man måske finde en 3-4 stykker, der havde været på udvekslingsophold i USA, og derfor var blevet smittet af passion for det der rugby-agtige spil, som de færreste dog vidste nok om til rent faktisk at kende reglerne.
Med sin viden om spillets vigtigste regler, og de indforståede blikke når nogen nævnte Joe Montanas navn, kunne man derfor føle sig rigtig eksklusiv. Som en af de få, der havde sat sig ind i et stykke kultur, som i en tid, hvor TV2 lige var kommet frem, og faktisk viste enkelte kampe – gerne forskudt – var svært tilgængelig for de fleste danskere.
Senere, da adgangen til informationer fra hele verden blot var et par klik væk, skulle der mere til. Jeg har slet ikke tal på hvor mange ”gid man dog kunne stoppe din talestrøm”-blikke, jeg har fået, når jeg gavmildt har delt ud af min viden om spillets kulturhistorie. Om hvordan nationens dannelse, hvor man skulle erobre the wilderness, og de mange kampe for hele tiden at rykke grænsen, den amerikanske frontier tradition, nøje afspejles i den måde, hvorpå spillet er struktureret.
Men tiden forandrer alt, og selvom jeg stadig føler mig underholdt af en god football-kamp, må jeg med nogen fortrydelse konstatere, at fundamentet for at tage min interesse for spillet på som identitetsmarkør er eroderet. En del af mine penge tjener jeg på en efterskole, der som linjefag bl.a. tilbyder amerikansk fodbold. Tendensen har jeg kunnet ane i mange år, men mødet med unge mennesker, der oprigtigt mener, at de, fordi de har udøvet spillet siden de var 11 år, skal belære mig om football, har slået hovedet på sømmet. Unge mennesker, der end ikke kender opskriften på en Roethlisburger, endsige ved hvorfor den hedder, som den gør, føler gudhjælpemig, at min adgang til at mene og synes noget om football er gammeldags og irrelevant.
Interessen for NFL i Danmark har gennemgået en demokratiseringsproces, og godt for det. Erkendelsen af, at jeg slet ikke er spor eksklusiv, fordi jeg har fulgt NFL siden 1980’erne, har jeg for længst opnået. Og fundet fred med. Jeg tror Broncos trækker det længste strå i aften, men holder lidt med Panthers. Men altså ikke nok til at ofre min nattesøvn. Det er jeg færdig med. Medmindre San Francisco 49’ers får en fantastisk sæson næste år, og Colin Kaepernick endelig viser de lovende takter fra 2012-sæsonen igen. Så sidder jeg igen og forbander tidsforskellen, mens jeg fylder mig med Roethlisburgere og fritter.
foto: Fra Super Bowl XLVIII via flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
