bucketliste pandemi

Nye “bucketlister” i skyggen af pandemien

i Liv & Mennesker/Essays af
CORONALIV // ESSAY – Billederne af seniorer på oplevelsestogter er blegnet under coronakrisen, og destinationerne på “bucketlisten” er nærmest et fatamorgana. Mange af de 65+-årige blev rystede, da de pludseligt i marts 2020 kom til at høre til en risikogruppe, hvor den sunde krop ikke er nogen garanti mod sygdom og død, og planer blev udsat eller skrottet. Men måske giver pandemien os en ny indsigt og et ændret syn på, hvad en revideret liste skal indeholde, skriver Lis Maaløe, der entusiastisk arbejder med nye punkter i sin egen “bucketliste”.

For mange og især “grålinger” er bucketlisten blevet en talemåde inspireret af amerikanske seniorer, der efter et accelereret arbejdsliv laver en liste over oplevelser, som de skal have indfriet, før svækkelse og død truer. En google-søgning på bucket list giver 96 millioner hit med inspiration til alt fra bjergbestigning og bungee jump til eksotiske rejsemål.

Men for de fleste er bucketlisten sat på standby i takt med coronakrisens restriktioner. En hverdag med langt lavere tempo har indfundet sig, og det har måske dannet grobund for nye overvejelser. Er de detaljerede planer på den konkrete eller imaginære bucketliste blevet et hamsterhjul?

Inspiration under pandemien

En begrænset hverdag med restriktioner kan give ubegrænsede muligheder for inspiration fra andet tankegods, end her-og-nu-livet tilbyder. Det viser sig også i streaming af digitale bøger, hvor Mofibo for eksempel har en tredobling af nye kunder, i forhold til hvad tjenesten havde forventet.

For mit eget vedkommende betyder det også, at jeg læser bøger, som jeg ikke tidligere ville kaste mig over. En bog, der fangede min interesse, er bestselleren Det hele handler ikke om dig, hvor forfatteren, Niels Overgaard, giver en introduktion til den antikke filosofi, stoicisme. Filosofien har åbenbart fået en renæssance i de senere år, hvilket ifølge forfatteren skyldes, at et liv i pagt med de stoiske principper kan dæmme op for nogle af nutidens udfordringer.

På den nye bucketliste bliver det et væsentligt punkt at undgå standby og i stedet trykke på startknappen og se andre muligheder

Principperne synes ganske enkle. Det drejer sig om at være bevidst om livets endelighed, at være bevidst om egen kontrolsfære, at have selvdisciplin og ikke mindst at bidrage i forhold til fællesskabet.

Niels Overgaard relaterer de stoiske principper til arbejdslivet, hvor jeg, som ikke længere har en fast tilknytning til kolleger og chefer, i stedet funderer over filosofien i forhold til min hverdag sammen med min kære mand. Vi to grålinger har mange drømme og ønsker for de kommende år, og lige nu er der ikke mange flueben på bucketlisten.

bucketliste pandemi

Det er ikke coronarestriktioner, der begrænser livet

Vores planlagte gennemtrawling af den iberiske halvø, hvor vi vil bruge vores hårdt tilkæmpede spanskkundskaber, bliver måske ikke en realitet. Vi kan heller ikke længere tage en impulsiv beslutning og få timer senere være på vej til lufthavnen.

Restriktioner og coronavirusens hærgen lægger bånd på den frihed, som vi har set frem til, men spørgsmålet er, om friheden nu alligevel er så begrænset? Med de stoiske principper er der måske inspiration at hente til et mere tænksomt liv og et anderledes indhold på bucketlisten.

Vi har ikke indflydelse på Udenrigsministeriets rejsevejledninger, men vi har indflydelse på, hvordan vi opfatter situationen og de rejser, som vi vælger eller ikke vælger at gøre

At tænke på oplevelser, som man skal have indfriet inden døden, indeholder i sig selv en bevidsthed om, at livet har en udløbsdato. Dette ligger netop stoikerne på sinde med deres klare opfordring til at være bevidst om livets endelighed for at leve livet fuldt ud. At tænke på dagen i dag, som er det den sidste. Det er ikke henne efter det næste hjørne eller på drømmerejsen, at vi skal leve fuldt ud.

Bevidstheden om livets endelighed er en del af den rystelse, som mange 65-plus-årige oplevede i marts 2020, hvorefter vi pludseligt er en del af en risikogruppe. Vores sunde krop er i sig selv ikke en forsikring mod sygdom og død. Immunsystemet husker vores kronologiske alder, som vi ikke kan løbe eller cykle fra.

Den stoiske øvelse i at være bevidst om sin endelighed er et antistof mod at gå i en total venteposition og lade dagene smelte sammen som grålig dis. Livet er her og nu, også under en pandemi med isolation og forsamlingsforbud. På den nye bucketliste bliver det et væsentligt punkt at undgå standby og i stedet trykke på startknappen og se andre muligheder, hver gang en ny forhindring eller restriktion indfinder sig.

bucketliste pandemi
I filmen The Bucket List fra 2007 laver hovedpersonerne en ønskeliste af ting, de gerne vil nå, før de dør. Filmen har været medvirkende til, at termen efterhånden indgår i hverdagssproget.

Udforsk din kontrolsfære

At rejse er at leve. Enig, men underligt nok er turen i naturen en kæmpe oplevelse, der bliver større dag for dag. Walk and talk med en god ven bliver en skattet begivenhed, når mulighederne for samvær ikke længere er en selvfølge.

Et andet væsentligt princip i den stoiske filosofi er at være bevidst om, hvad du i virkeligheden selv kan kontrollere. Og det er faktisk ikke helt så meget, ej heller i livet, når der ikke er en pandemi. Ifølge stoikerne er det udelukkende ens egne følelser og tanker og deraf følgende handlinger, det er muligt at kontrollere.

Vi har ikke indflydelse på Udenrigsministeriets rejsevejledninger, men vi har indflydelse på, hvordan vi opfatter situationen og de rejser, som vi vælger eller ikke vælger at gøre, når verden vises i rødt på rejsevejledningen.

I det hele taget er ændring af vaner måske et mantra, som jeg vil have med på listen

For nogle vil rejselysten være så stor, at de tager situationen i egen hånd og rejser ud på trods af restriktive vejledninger, mens de fleste finder alternativer, der er nogenlunde corona-korrekte.

Det giver mig et skud lykkehormoner, hver gang jeg støder på kreative ideer, hvor mennesker i risikogrupperne finder på nye løsninger inden for egen kontrolsfære. Det kan være det amerikanske par, der kører tværs over USA uden at indtage et eneste måltid på restaurant for at undgå risiko for smitte. De har en fast rutine med hyggelige måltider i bilen og indkvartering på coronasikre hoteller. Eller parret, der tidligere nærmest pendlede mellem syd og nord i Europa og nu gør det samme, blot i Danmark.

Mange har også truffet beslutninger, der har medført mere grundlæggende ændringer, hvilket blandt andet kan ses på statistikken over hus- og sommerhushandler, der viser et rekordstort salg.

Vælg de vaner, der er gode for dig

På min nye bucketliste vil der være et punkt, der omhandler min afhængighed af online nyheder. De seneste smittetal konkurrerer om min opmærksomhed, og jeg kan jo faktisk selv kontrollere, om jeg lige skal se den seneste opdatering, eller om jeg vælger friheden og gemmer mobilen. Det kræver bevidsthed og ændring af vaner, som har sneget sig ind i min dagligdag.

I det hele taget er ændring af vaner måske et mantra, som jeg vil have med på listen. Altså også bevidstheden om at det kræver en god portion viljestyrke at indføre en ny god vane og måske kun en passende lejlighed for at belønne hjernen med en dårlig vane. Tænk blot på, hvor hurtig en gin og tonic sniger sig ind i corona-hverdagen.

Måske trænger vi alle til at hanke lidt op i disciplinen og gribe røret og få ringet til familie og venner

Det kræver selvdisciplin at ændre vaner, og det var de antikke filosoffer helt bevidste om. For nogle af stoikerne betød det ligefrem, at de udførte handlinger, som de ikke havde lyst til, for at skærpe deres viljekraft.

Måske er der også her et budskab til os grålinger, som er nået til den alder, hvor vi muligvis er for gode til at slippe ambitionerne, om at bide tænderne sammen for at opnå et fremtidigt mål. At leve her og nu kræver dagligt lidt mere selvdisciplin, når jeg ikke har et fast program.

I starten af den første lockdown forfaldt jeg til dage i joggingtøj. Den daglige rytme blev langsom. Et tag i sig selv og god påklædning har faktisk en funktion. Det giver velvære og selvrespekt, hvilket Marie Carsten Pedersen skriver om i en artikel i Zetland. Her refererer hun til forskning, der viser, hvordan påklædning påvirker hjernefunktionen og kan styrke os i en krisetid.

bucketliste pandemi
Restriktioner og coronavirussens hærgen lægger bånd på den frihed, som vi har set frem til, men spørgsmålet er, om friheden nu alligevel er så begrænset? Foto: Lis Maaløe

Værdien i at være sammen

Pandemien giver os færre muligheder for at dyrke fællesskab, men måske kan det fælles vilkår også bringe os tættere sammen her på kloden. Uanset om nyheden drejer sig om et mudderskred på Island, en præsidentindsættelse i USA eller et indkøb i Super-Brugsen i Fjerritslev, så bærer vi alle mundbind. Vi er i coronaens vold allesammen, ligesom vores forfædre var det under den spanske syge i 1918. Måske er der et håb om mere solidaritet – samfundssind hedder det nu, men måske også verdenssind med vaccine til alle – et håb, men måske vil mutationer af virus tvinge os til at indtage en pandemisk solidaritet.

At være sammen er ikke længere en selvfølge, og savnet af fællesskab påvirker os måske langt mere, end vi tror. Hvor jeg i starten af første lockdown var bedre til at arrangere stunder på Facetime, er savnet af fysisk samvær nu blevet større.

Det viser resultater af HOPE-projektet, der undersøger sammenhænge i forbindelse med coronarestriktionerne og befolkningens adfærd samt holdninger. Ifølge lederen, professor Michael Bang Pedersen, har den seneste nedlukning medført, at der er 70%, der siger, at de slet ikke har været i kontakt med den allernærmeste familie eller venner i løbet af den seneste uge. Samme projekt fandt, at tallet var 25% i sommermånederne, før restriktionerne igen blev skærpet hen over efteråret.*

Måske trænger vi alle til at hanke lidt op i disciplinen og gribe røret og få ringet til familie og venner. Der er et potentiale for forbedring her.

Måske medfører coronaen mere permanente ændringer i vores liv. Når vi engang igen kan omgås hinanden, bliver spørgsmålet, om vi i stedet for rejsemål og aktiviteter måske udveksler overvejelser om drømme og nye mål i tilværelsen, som vi selv kan kontrollere.


LÆS MERE I POV OM CORONALIV HER


Topillustration: Pandemien kan være en mulighed for at revidere bucketlisten. Foto: Richard Park, Pixabay

* Ifølge interview i P1 Morgen den 9. februar 2021

Niels Overgaard (2020): “Det hele handler ikke om dig. Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening”, People’s Press.

 

 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Lis Maaløe er oprindeligt uddannet sygeplejerske, cand. mag. i psykologi og forvaltning fra RUC og fagjournalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole. Hun har undervist på en sygeplejeskole i mange år og har herefter været forlagsredaktør og -chef i 15 år i Gyldendal Akademisk/Munksgaard. For et par år siden sagde hun op for at få et mere fleksibelt liv, hvor hun blandt andet skriver artikler om sundhedsfaglige emner. Hun bor med sin familie nord for København. Hvis du synes om Lis Maaløes arbejde på POV og vil kvittere for det, kan du donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: 25 58 26 62

Seneste artikler om Liv & Mennesker