KOMMENTAR // LGBT+ – Den britiske Højesteret har afgjort, at man i ligestillingssammenhæng skal definere ”en kvinde” på baggrund af en persons biologiske køn og ikke ud fra juridisk kønsskifte eller selvidentifikation. Dommen vil også i Danmark ændre præmisserne for debatten om køn, især transseksualitet, og den giver kvinder ret til ”safe spaces” kun for biologiske kvinder.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det var en skelsættende dom, den britiske Højesteret kom med dagen inden påske. Domstolen fastslog, at transkvinder – altså biologiske mænd, der identificerer sig som kvinder og måske har gennemført et juridisk kønsskifte – ikke er omfattet af de rettigheder, biologiske kvinder har i forskellige ligestillingslove. Man kan læse en meget grundig gennemgang af dommen og dens konsekvenser her.
Det er en dom, der afgørende styrker kvinders rettigheder til fx at kunne bruge kønsopdelte toiletter, ikke at skulle afsone i fængsler sammen med biologiske mænd, ikke at skulle dele herberg med dem, ikke at skulle konkurrere med dem i sport. Dommen betyder også, at transkvinder fx ikke kan blive ansat på kvindekrisecentre, som der bl.a. har været et par eksempler på i Skotland.
Forhåbentlig får den britiske højesteretsdom også den danske venstrefløj og de kulturradikale til at forholde sig mere nuanceret til hele det transseksuelle problemkompleks
Det er i hvert fald sådan, jurister og kvindeorganisationer tolker resultatet. Fx har baronesse Falkner, der er forperson for den britiske kommission for ligestilling og menneskerettigheder (EHRC), udtalt, at dommen klart betyder, at transkvinder ikke fremover vil kunne bruge faciliteter, der kun er beregnet for kvinder, eller konkurrere i kvindesport. Og det interne politi hos det britiske transportvæsen har i en foreløbig afgørelse besluttet, at transkvinder ikke længere skal kunne kropsvisitere kvinder.
Men stærke kræfter er modsat gået i gang med at finde ud af, hvordan de kan omgå højesteretsdommen.
Fx har det britiske dagblad Daily Mail fået adgang til en række beskeder på WhatsApp, hvor flere britiske ministre fra Labour raser over dommen – som en minister kalder ”ret rædselsfuld” – og hvor de drøfter, om de kan forhindre forskellige offentlige institutioner i at ”overreagere”.
Den britiske premierminister Keir Starmer har dog hilst dommen velkommen og sagt, at ”a woman is an adult female”, hvor han modsat for et par år siden fastslog, at ”transkvinder er kvinder”.
Grov chikane af kvinder
Retssagen var blevet anlagt af en række kvindeorganisationer med gruppen For Women Scotland i spidsen, og journalist Dorte Toft har beskrevet det langstrakte forløb og de love, der er tale om, i en baggrundsartikel her hos POV.
For Women Scotland og andre har selvfølgelig hyldet dommen som en stor sejr, men i den modsatte lejr – i det transaktivistiske miljø og blandt deres støtter – har man påstået, at dommen helt underminerer transkønnedes rettigheder. Dette til trods for, at en af højesteretsdommerne eksplicit fastslog, at transpersoner stadig har deres rettigheder intakte i henhold til den britiske ligestillingslov.
Påskelørdag afholdt flere tusinde transaktivister og deres støtter en større demonstration i London, hvor de opfordrede deltagerne til helt konkret at ”pisse på” Højesteret, og hvor man så skilte med ordene ”den eneste gode TERF er en død TERF” (en TERF er transaktivisternes betegnelse for kvinder, der insisterer på, at biologi gør en forskel), ”genindfør hekseafbrændingerne” (med konkret henvisning til forfatteren J.K. Rowling og lignende).
Denne enormt aggressive og intolerante tilgang til debatten har været typisk i ikke mindst de angelsaksiske lande, hvor tonen har været ekstremt konfrontatorisk
Så bliver det vist ikke mere toksisk maskulint – og det er ret tragikomisk, at arrangørerne ikke selv kan se det selvmodsigende i, at transkvinder skal stå og tisse med deres mandlige kønsorgan for at understrege, at ”transkvinder er kvinder”.
Men denne enormt aggressive og intolerante tilgang til debatten har været typisk i ikke mindst de angelsaksiske lande, hvor tonen har været ekstremt konfrontatorisk, aggressiv og til tider voldelig. Læs fx den lesbiske, britiske journalist Julie Bindels beskrivelse af, hvad hun har været udsat for, og det svigt fra venstrefløjens side, der er tale om.
Også herhjemme fyger det hurtigt med beskyldninger om transfobi, hvis man ikke bakker op om ”hele transpakken”, og fx har Enhedslisten ekskluderet lokalpolitikeren Ulf Baldrian Kudsk Harbo for at insistere på den biologiske virkelighed – og man truer nu med at ekskludere hele lokalafdelingen på Norddjurs for at bakke ham op.
Transkvinder er ikke kvinder
Slagordene ”transkvinder er kvinder” og ”transmænd er mænd” har været centrale i transaktivisters kampagner de seneste 10–15 år, og folk blev øjeblikkeligt stemplet som transfobiske, hvis de satte spørgsmålstegn ved udsagnet. Det er ikke mindst det, den britiske Højesteret nu siger nej til. Transkvinder er ikke kvinder, og derfor har de ikke ret til at invadere de steder, som kvinder traditionelt har kunnet have for sig selv – deres safe spaces.
Det er et udsagn, der aldrig har hængt logisk sammen. Alene på grund af den åbenlyse biologiske forskel er det absurd, men det burde det i endnu højere grad være i det transaktivistiske miljø, der for størstedelens vedkommende tager udgangspunkt i teorien om intersektionelle undertrykkelsessystemer.
Teorien siger, at oplevelsen af fx at være sort kvinde er radikalt anderledes end oplevelsen af at være fx hvid kvinde. Eller sort mand. Der følger mange gode og relevante pointer af denne teori – herunder selvfølgelig også, at det at være en transkvinde er helt, helt anderledes end at være kvinde. De har nogle helt andre erfaringer med sig i livsbagagen.
Bør få følger i Danmark
Herhjemme gjorde tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten Pernille Skipper sig bemærket, da hun i en debat sagde, at hun blev vred, når hun hørte nogen påstå, at mænd ikke kan føde. Hendes argument var, at transmændene rent juridisk er mænd, fordi de har foretaget et juridisk kønsskifte og fået et nyt personnummer. Derfor er de at betragte som mænd, og det bør man respektere, lød hendes argumentation. Det er den argumentation, den britiske højesteret nu har afvist.
Det bør få følger herhjemme, hvor myndighederne de seneste år har foretaget det ene sproglige krumspring efter det andet i tekster om og til kvinder. Gravide må fx ikke kaldes kvinder, mener Sundhedsstyrelsen, for så diskriminerer man jo. At kvinder på den måde bliver gjort usynlige, har været en af drivkræfterne bag den britiske kampagne, For Women Scotland har ført.
I januar fastslog sundhedsminister Sophie Løhde, at ordet ”kvinde” skal optræde i lovteksten i forbindelse med en revision af abortlovgivningen. Det skal ikke hedde ”den gravide” eller ”person med en livmoder”.
Jeg håber, at Løhde vil følge op på det gode initiativ ved at få gennemført en kritisk gennemskrivning af teksterne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og det materiale, der sendes ud fra styrelser og ministerier.
Problemet Trump
Forhåbentlig får den britiske højesteretsdom også den danske venstrefløj og de kulturradikale til at forholde sig mere nuanceret til hele det transseksuelle problemkompleks, efter at der i årevis enten har været larmende tavshed eller ukritisk opbakning til alt, der er kommet fra transaktivisterne.
Min frygt er, at præsident Trump kommer til at blokere for selvkritikken og en mere nuanceret tilgang. Som bekendt udstedte han på dagen, hvor han blev genindsat som præsident, et dekret om, at der kun er to køn. Det har mildt sagt ikke været kønt at se, hvordan han og hans regering siden har forsøgt at udrydde stort set alt, der har med ligestilling og diversitet at gøre. Og hvem ønsker at blive slået i hartkorn med ham?
Men det bør især venstrefløjen sætte sig ud over. Det nytter ikke noget, at ”venstrefløjens begejstring for videnskab starter ved klima og stopper ved køn”, som det hedder i en kommentar i Information. Kommentaren fortsætter: ”Med sin omfavnelse af kønsidentitetsideologien og udskamning af dens modstandere har venstrefløjen bevæget sig ud ad et selvdestruktivt vildspor, der fører væk fra rationalitet og ægte frisættelse.”
Og kan vi så også fremover få en mere kritisk – eller bare nuanceret – journalistik i danske medier, vil meget være vundet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og