KOMMENTAR // LGBT+ – Højesteret i England er i færd med at tage stilling til, hvad en kvinde er. I Australien er en tilsvarende sag på vej. Hvis mænd, der har fået juridisk kønsskifte, skal ses som kvinder i alle sammenhænge, betaler kvinder prisen, skriver journalist Dorte Toft. Det vil gøre det omsonst i de lande at tale om retten til kun-for-kvinder-sfærer samt legalt at kønsdiskriminere biologiske kvinder, og det vil blive brugt i forsøget på at presse andre landes lovgivning i samme retning.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
November, anno 2024. Storbritanniens Højesteret er i gang med at beslutte, hvad en kvinde er. Er en kvinde en kvinde eller enhver person, der juridisk set er en kvinde? Altså inklusive mænd med juridisk kønsskifte?
Eller afhænger det at være en kvinde af sammenhængen? Fem dommere står for afgørelsen – tre mænd og to kvinder – og essensen handler om kvinders ret til ikke at blive diskrimineret.
Retssagen kommer til at gå over i historiebøgerne, da der i menneskehedens eksistens ikke har hersket tvivl om, hvad en kvinde er. I nyere tid har lovgivere dog udvidet rammen for, hvem der er kvinde, juridisk set. Biologi tæller ikke alene, følelser også. Har mænd et papir på kønsskifte, inkluderes de i kvindekategorien, hvilket i stigende grad har udfordret kvinders kønsbaserede rettigheder.
Afgør det juridiske køn, hvem der er en kvinde, kan det blive begyndelsen til enden for kvinders rettigheder til kun-for-kvinder-sfærer og retten til ikke at blive kønsdiskrimineret
Visse love er tilmed tvetydige – sjusket igennem eller bare ej tænkt så meget igennem, at de har kunnet tage højde for udviklingen.
Det er også tilfældet i UK, og derfor vil afklaringen i Højesteret i London om en helt konkret sag måske sætte en slags præcedens for andre sager, hvor inklusion af transkvinder, altså mænd, i kun-for-kvinder-sammenhænge buldrer frem, både i UK og i andre lande.
Kollision love imellem
Den aktuelle højesteretssag er anlagt mod den skotske regering, men vedrører tre love. De to gælder også England og Wales, mens den tredje repræsenterer et skotsk sololøb.
Den fælles UK-lov om juridisk kønsskifte fra 2004, The Gender Recognition Act, dikterer, at en mand er en kvinde ”i alle sammenhænge” – for all purposes – hvis han har papir på det. Den lov kolliderer måske-måske ikke med UK-ligestillingsloven, The Equality Act fra 2010, der forbyder kønsdiskrimination af kvinder.
En yngre lov, vedtaget i Skotland i 2018, udstiller en mulig kollision mellem de to fælles love. Den nye lov påbyder ligelig kønsmæssig medarbejderrepræsentation i offentlige bestyrelser i Skotland. Biologiske mænd med juridisk kønsskiftecertifikat tæller ifølge lovteksten med som kvinder.
Sagen mod regeringen er anlagt af en kvindegruppe, For Women Scotland, der har argumenteret forgæves mod loven, som de mener underminerer kvinders stadfæstede rettigheder: Afgør det juridiske køn, hvem der er en kvinde, kan det blive begyndelsen til enden for kvinders rettigheder til kun-for-kvinder-sfærer og retten til ikke at blive kønsdiskrimineret.
Da også den skotske Højesteret i 2022 gik kvinderne imod, appellerede gruppen til The Supreme Court – højesteret for hele UK. Appellen blev accepteret, fordi sagen har betydning også for England og Wales grundet den fælles ligestillingslov og kønsskiftelov.
At den skotske lov handler om en kvindekvote på 50 procent, kan få læsere, der vånder sig ved at se ordet, til helt at afvise problemstillingen som en gang fis fra privilegerede elitekvinders side og uden betydning for Danmark, hvor der ikke er lovmæssigt dikterede kvindekvoter. Men afgørelsen kan, som nævnt, i sidste ende ramme alle kvinder uanset klasse samt påvirke andre lande.
Hensynet til mænd
Den skotske regering har især kønsskiftelovens ”en kvinde i alle sammenhænge” i ryggen. Regeringen er, støttet af LGBT+-miljøet, overbeviste om, at en transkvinde er en kvinde. Desuden er der støtte også fra andre mennesker, der sætter mænd over kvinder.
På den anden side i sagen står de kvindeorganisationer, der er overbeviste om, at nok kan en mand føle sig mest hjemme den kønsstereotypiske kvindekønsrolle, men han kan aldrig blive en kvinde.
Mandebiologien giver fysiske fordele, og kvinders biologi giver forskelle i livsvilkår fra fødsel til død, ligesom mange fordomme mod hunkønnet gør. Derfor måtte kvinder tilkæmpe sig ret til kun-for-kvinder-sfærer i situationer, hvor piger og kvinder er sårbare.
Derfor blev kønsbaseret diskrimination forbudt.
Opmærksomheden indtraf dog med et brag i netop Skotland, da det blev bredt kendt, at en mand, anklaget for to voldtægter, blev placeret blandt kvinder i et kvindefængsel
Loven, som kvindesiden henviser til, er ligestillingsloven, The Equality Act, men den kan tolkes efter behag, fordi sproget er upræcist.
Hvad angår ligestilling af kvinder – herunder beskyttelse af kvinder mod diskrimination – står der, at loven gælder en kvinde i enhver alder, a female of any age. Ifølge kvindeorganisationen betyder female det biologiske køn, på engelsk sex. Men der bruges i teksten både ordet sex og ordet gender om kvinder, selv om gender mere gælder kønsrolle – den socialt prægede kvindelige kønsrolle, hvor der altså også ses mænd med juridisk kønsskifte. I loven defineres de kønsskiftede imidlertid separat med ordet transsexual, og de udgør en af grupperne, som loven beskytter mod diskrimination.
Den skotske regering hævder, at alene juridisk køn gælder i The Equality Act. Derfor er det ikke diskrimination af kvinder, at transkvinder får del i kvindekvoten i offentlige bestyrelser. Har manden et bevis for skiftet, et gender recognition certificate (GRC), er han en kvinde.
En gang juridisk digteri
Ifølge advokaten for kvindesiden, Aidan O’Neill, er der dog alt i alt tale om en gang juridisk fiktion, digteri om køn. Tilmed noget, der trækker i patriarkatets retning. Han mener også, at fordi ligestillingsloven af 2010 er nyere end kønsskifteloven af 2004, må dens tekst – hvor der kan være konflikt lovene imellem – trumfe kønsskiftelovens.
Opfattelsen af, at en mands følelse af køn går forud for kvinders rettigheder, er imidlertid slået igennem på flere områder, langt inden denne retssag, og uden det har vakt synderlig opmærksomhed. Kvinder, der var imod, fik ikke taletid.
Opmærksomheden indtraf dog med et brag i netop Skotland, da det blev bredt kendt, at en mand, anklaget for to voldtægter, blev placeret blandt kvinder i et kvindefængsel, mens han afventede retssagen.
Tatoveret og kronraget
Det er den såkaldte Isla Bryson sag. Manden har ikke et GRC, intet papir på juridisk kønsskifte, men sagde efter arrestationen, at han nu identificerede sig som kvinde. Han red på ryggen af LGBT+-organisationers og menneskerettighedsbevægelsers kampe for transkønnedes ret. Deres besked er utvetydig: Siger en mand, at han er en kvinde, er han en kvinde.
Bryson red også på ryggen af de politiske partier, der var enige – om af reel interesse for transkønnede eller mere for at score en slags gratis godhedspoint blandt vælgerne. Tilsammen var signalet trængt så stærkt igennem, at fængselsmyndigheder selv tog kriminelle mænds pludselige følelse af at være kvinde alvorligt. Og medier, der dækkede Bryson-sagen, såsom BBC, fortalte lyttere om en kvinde, der havde voldtaget to kvinder.
Men også det visuelle ved sagen vækkede folk. Da Isla Bryson, døbt Adam Graham, skulle i retten, var den kronragede mand iført en blond paryk, der dækkede to store tatoveringer i ansigtet. Læbestift og neglelak bar han også, men på understellet havde han valgt at iføre sig tights – helt tætsiddende elastiske bukser – hvor klokkeværkets bule gjorde kønnet klart.
Bryson-sagen eksploderede primo 2023 og blev også øjenåbneren i relation til det skotske regeringsparti SNP’s netop vedtagne lov om juridisk kønsskifte. Den lov udgør imidlertid et brud med UK-loven om det samme. I Skotland skulle personens følelser alene tælle. Slut med krav om en lægelig diagnose for såkaldt kønsdysfori, slut med krav om, at manden havde levet i mindst to år som kvinde.
Lovens ikrafttræden er dog foreløbig blevet forhindret, da Storbritanniens regering mente, at den kan få negative effekter, og måske – måske ikke – udgøre et problem i relation til The Equality Act.
Selv-ID også i Danmark siden 2014
Den standsede skotske lov svarer til, hvad Danmark indførte i 2014, og hvad ti andre lande i Europa også har indført. En underskrift er nok, dog måske fulgt af en slags tænkepause – i Danmark på seks måneder. Kønsskiftebevis gives alene ud fra personens selv-identificering, og det har øget antallet af kønsskifter betydeligt.
Hvis Højesteret når frem til, at enhver mand med et kønsskiftebevis er en kvinde i alle sammenhænge, og når der er en stigning i antallet af sådanne, grundet selv-ID’ende mænd, hvordan påvirker det så kvinders rettigheder?
Højesteret i London har nu allerede hørt argumentationen fra de skotske ministre og fra For Women Scotland og fra ekspertvidnerne, der har fået bevilget foretræde. På kvindernes side var vidnerne organisationerne Sex Matters og Scottish Lesbians, Lesbian Project og LGB Alliance. På den skotske regerings side, var det Equality and Human Rights Commission samt Amnesty International UK. (Tryk på link for at læse de respektives argumentation).
Ulovligt med kun-for-kvinder-app
UK står ikke alene med en sådan sag. En bebudet Højesteretssag i Australien handler også om, hvad en kvinde er. En australsk kvinde, Sall Grover, stod bag en socialt net kun for kvinder, med datingsite for lesbiske, og hun blev sagsøgt af en transidentificerende mand, der var nægtet adgang til appen.
Manden, Roxy Tickle, blev tilkendt erstatning for diskrimination af dommeren, der mente, at sex is changeable – køn kan ændres. Kvinden bag appen er ikke enig, så hun har appelleret til Højesteret, der har accepteret sagen, da den er principiel.
Sagen gælder, om kvinder i Australien har ret til at have kun-for-kvinder-sfærer eller ej. I 2023 forbød den australske menneskerettighedskommission fx en lesbisk gruppe at afholde et arrangement kun for kvinder, et same sex-arrangement, og en appel nyttede ikke.
Men rager den sag os i Danmark? Tættere på har vi transaktivistisk arbejde i EU. Her ses blandt andet bestræbelser på at gøre det obligatorisk i alle EU-lande at ændre køn på dåbsattesten, når en person får juridisk kønsskifte.
I Danmark henvises allerede til en tysk lovgivning, som trådte i kraft pr. 1. november, som forbilledlig. Den tyske lov tillader et juridisk kønsskifte pr. år fra alderen nul år og opefter. Der kan også falde store bøder og tilmed fængselsstraf, hvis fx en kønsskiftet mand kaldes for en mand, og hvis fx Claus kaldes Claus og ikke hans nye fornavn.
Vær OBS på ny dansk lovgivning
Vi får se, om Danmark påvirkes udefra. Regeringens nye ligestillingsminister, socialdemokraten Magnus Heunicke, har bebudet, at en af hans tre største dagsordener er at sætte endnu mere ind for at beskytte mennesker i LGBT-gruppen imod chikane.
I EU og udenfor har hensyn til LGBT+ det seneste årti dog typisk handlet om T’et – hensyn til de transkønnede – og især om mændene – på bekostning af kvinder, ytringsfrihed og en klar kommunikation. Ordet ”chikane” plejer i denne sammenhæng typisk at betyde en skærpelse af loven om hadtale, så det – ligesom i Tyskland – kan give fængselsstraf at være faktuel.
I Scotland skærpede SNP-partiet pr. 1. april sin hadtalelov til fordel for transkønnede, men måtte trække lidt i land efter protester fra blandt andre forfatteren af Harry Potter-bøgerne, J.K.Rowling, der ytrede, at hun ikke ville lade sin ytringsfrihed kue. Vankede der fængsel for at sige, at en mand er en mand, gik hun i fængsel. Politiet blev straks bestormet med anmeldelser af hende fra transaktivistisk side, men meddelte, at Rowling ikke ville blive retsforfulgt.
Måske skulle også de danske politikere se mod mod Skotland og USA, hvor vælgere på det seneste ikke har belønnet jagten på godhedspoint, fordi visse negative konsekvenser har vist sig eller forventes. Ved sommerens valg til det britiske parlament mistede SNP 39 ud af sine 48 pladser, og ved valget i USA i november var transaktivismen ifølge en undersøgelse efter valget medvirkende til Demokraternes tab af præsidentposten.
KORREKTION: De to næstsidste afsnit i artiklen er fjernet. De handlede om det danske lovforslag om udvidet abortgrænse, hvor ordet kvinde ikke bruges, men “personer med livmoder”. Disse afsnit rummede fejl. Desuden er årskiftet for indførelse af juridisk kønsskifte ændret fra 2015 til 2014. Jeg beklager fejlene.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
