BRASILIEN // ANALYSE – Selv efter den klare domfældelse over Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro og en kreds af politikere og militærfolk er der mange skår, som skal klinkes i det brasilianske samfund. Donald Trump og mange af Bolsonaros tilhængere vil utvivlsomt fortsat beskrive sagen som politisk. I realiteten var der tale om et kupforsøg i slowmotion, som delvist skete i fuld offentlighed. Indtil nu er det de demokratiske institutioner og partier, som har overtaget, men det var uhyggelig tæt på at gå galt.
BRASÍLIA – Torsdag aften afsagde Brasiliens Højesteret dom over landets tidligere præsident Jair Bolsonaro og syv medtiltalte. Bolsonaro blev idømt en fængselsstraf på 27 år og 3 måneder, mens seks af de øvrige tiltalte fik domme på mellem 16 og 26 år. Sagen kan ikke ankes til en højere instans, så dommen har sat et eftertrykkeligt punktum for den tidligere præsidents politiske karriere. Samtidig har det brasilianske retssystem lavet en klar markering af, hvor grænsen går for antidemokratiske handlinger.
Retssagen mod Bolsonaro var ikke alene historisk, fordi den omfattede en tidligere præsident. Det var også første gang i Brasiliens historie, at en civil domstol dømte militærfolk for antidemokratiske handlinger. Lederne af landets diktatur fra 1964 til 1985 blev således aldrig stillet for en domstol for mord, forsvindinger og krænkelser af menneskerettighederne.
Denne gang kunne hele Brasilien på live TV følge retssagen, hvor Bolsonaro og syv andre fra hans nærmeste inderkreds var tiltalt for forsøg på voldelig afvikling af den demokratiske retsstat, forsøg på statskup, medlemskab af bevæbnet kriminel organisation, hærværk samt ødelæggelse af fredet kulturarv.
Hele Brasilien kunne på live TV følge retssagen, hvor Bolsonaro og syv andre fra hans nærmeste inderkreds var tiltalt for forsøg på voldelig afvikling af den demokratiske retsstat
Bolsonaro og de syv medtiltalte blev dømt for alle fem forhold. Bolsonaro fik som hovedmand en straf på 27 år og 3 måneders fængsel. Den lange straf var endda efter, at han havde fået ”rabat”, fordi han er fyldt 70 år. Seks af de øvrige anklagede fik mellem 16 og 26 års fængsel.
De dømte skal desuden betale dagbøder på mellem cirka 80.000 kroner og 250.000 kroner samt kollektivt betale en erstatning til den brasilianske stat på 30 millioner reais, svarende til cirka 35 millioner kroner.
Kun Bolsonaros tidligere privatsekretær, oberstløjtnant Mauro Cid, slap billigere. Han havde lavet en samarbejdsaftale med anklagemyndigheden og slap derfor med en straf på 2 år.
De store linjer eller hårene i suppen
Statsanklageren Paulo Gonet havde i sin afsluttende procedure trukket de store linjer op i sagsforløbet. Der var tale om, sagde han, at en kriminel organisation med Bolsonaro i spidsen i mere end halvandet år havde forsøgt at sikre, at Bolsonaro kunne blive ved magten uanset udfaldet af valget i oktober 2022. Det var ganske vist ikke alle de anklagede, som havde været med i alle aktiviteter, men der var tale om ét samlet forløb, sagde Gonet. Den akkumulerede straframme for anklagerne var på over 40 års fængsel.
Begivenhederne i forløbet er generelt både kendte og sandsynliggjorte. Det var derfor forsvarernes taktik i deres procedure at lede efter hår i suppen i anklagerens argumentation.
Forsvarerne mente også, at der var processuelle problemer i sagen, og flere hævdede, at statsanklagerens hovedvidne, Mauro Cid, havde løjet i sine vidneudsagn. Endelig mente forsvarerne, at hvis det virkelig viste sig, at der var foregået kriminelle aktiviteter, så havde deres specifikke klient ikke deltaget.
Alle forsvarerne argumenterede derfor for, at deres klienter skulle frifindes.
Dømt med stemmerne 4-1
Fronterne var således trukket skarpt op, da de fem dommere tirsdag begyndte deres individuelle stemmeafgivning. Her viste det sig, at de fem dommere i Højesterets første afdeling ikke var enige om deres vurdering, men sagen endte alligevel med en ret klar sejr på 4-1 til fordel for statsanklagerens påstande.
Sagens hoveddommer, Alexandre de Moraes, lagde tirsdag ud med en fem timer lang argumentation for, at samtlige otte tiltalte skulle dømmes efter anklageskriftet.
Den netop afsluttede sag var kun den første af fem. Indtil nu er i alt 34 personer tiltalt for kupforsøg
Der var, sagde han, tale om en kriminel organisation, som vedholdende siden starten af 2021 havde arbejdet på først at underkende den brasilianske Valgretsdomstol og Højesteret for at sikre, at Bolsonaro kunne blive genvalgt i 2022.
Da det ikke lykkedes, forberedte organisationen efterfølgende et mord på selvsamme Moraes, samt på Brasiliens nuværende præsident Lula og vicepræsident Alckmin. Da det heller ikke kunne føres ud i livet, stod organisationen bag stormen på Kongressen, Præsidentpaladset og Højesteret 8. januar 2023 for at fremprovokere et militært indgreb.
Den næste dommer i rækken, Flavio Dino, var grundlæggende enig med Moraes, men mente dog, at tre af de otte anklagede havde haft mindre vigtige roller i forløbet og derfor skulle have en relativt mindre straf.
Denne indledende enighed blev imidlertid brudt onsdag, hvor dommeren Luiz Fux, kom frem til det stik modsatte resultat. I en mere end 11 timer lang session argumenterede han først for, at sagen burde starte forfra i byretten, men at hvis sagen ikke blev annulleret i Højesteret, så skulle seks af de otte anklagede gå fri.
Fux kom ikke med et alternativt narrativ for sagens begivenheder, vidneudsagn og beviser, men kom i stedet med to andre vurderinger af sagsforløbet. For det første at de fleste af de anklagedes handlinger ikke var kriminelle. For det andet at anklagemyndigheden ikke havde ført bevis for, at de fleste af de anklagede havde deltaget i de kriminelle handlinger, som vitterlig var foregået mellem oktober 2022 og januar 2023.
De to eneste undtagelser var, at Fux ville dømme hovedvidnet, Mauro Cid samt Bolsonaros vicepræsidentkandidat Walter Braga Netto for forsøg på voldelig afvikling af den demokratiske retsstat. Begge havde, medgav Fux, i november 2022 været involveret i mordforsøget på Fux’ kollega i Højesteret, Alexandre de Moraes.
Sagen fortsatte torsdag eftermiddag, hvor de to sidste dommere Carmen Lucia og Flavio Dino afgav deres domme. De erklærede sig enige i anklageskriftet på samme måde som Moraes og Dino. Dermed var stemmerne 4-1 til fordel for anklageskriftet.
Uenigheden mellem Fux på den ene side og de øvrige dommere på den anden side skyldtes, at Moraes og de andre dommere så på hele billedet og sagde, at det viste en kriminel organisation, som forberedte et kup. Fux, derimod, kikkede så at sige på hver enkelt pixel i billedet og sagde, at de hver især isoleret set ikke viste hverken en kriminel organisation og med to undtagelser heller ikke andre ulovligheder.
Selvom processen er slut for de nu otte dømte, er sagen som sådan ikke slut endnu. Den netop afsluttede sag var kun den første af fem. Indtil nu er i alt 34 personer tiltalt for kupforsøg.
Politisk pres for og imod amnesti
Dommen i Højesteret kan ikke ankes, så der er umiddelbart sat et eftertrykkeligt punktum for Bolsonaros politiske karriere.
Den tidligere præsidents allierede har dog i den seneste tid forsøgt at skabe en alliance i parlamentet bag en lov, som skal give amnesti til Bolsonaro, de øvrige tiltalte samt de mange hundrede dømte for stormen 8. januar 2023 på Kongressen, Højesteret og Præsidentpaladset.
Højesteret har tidligere fastslået i en dom, at det er grundlovsstridigt at give amnesti til personer, som er dømt for forsøg på at afskaffe den demokratiske retsstat
Parlamentet ser dog ud til at være delt i tre lejre. Bolsonaros tilhængere ønsker amnesti, mens præsident Lulas tilhængere er lodret imod. Det efterlader den politiske midte med de afgørende stemmer, og her er der indtil nu ikke et samlet fodslag.
Nogle ser sympatisk på amnesti, andre er mere skeptiske og hælder mere i retning af en strafnedsættelse, mens andre igen måske kan overbevises om det ene eller det andet mod en politisk studehandel.
Indtil nu er det derfor ikke lykkedes at skabe enighed om et lovforslag, men selv hvis det lykkes, er det yderst tvivlsomt, om en sådan lov vil få nogen praktiske konsekvenser.
Højesteret har tidligere fastslået i en dom, at det er grundlovsstridigt at give amnesti til personer, som er dømt for forsøg på at afskaffe den demokratiske retsstat. Hvis loven bliver vedtaget, vil den derfor øjeblikkeligt blive indbragt for Højesteret, som med meget stor sandsynlighed vil annullere den efter en hurtig proces.
Folkeligt pres for og imod amnesti
Uenigheden blandt de politiske partier om en eventuel amnesti afspejler sig også i befolkningen. På den brasilianske uafhængighedsdag, som faldt kun fem dage før domsafsigelsen, var der i flere større brasilianske byer demonstrationer for og imod Bolsonaro.
Demonstrationerne mod Bolsonaro blev afholdt under slagordet Sem Anistia – ingen amnesti. Her blev der også lagt vægt på, at Brasilien er en suveræn stat, som ikke bøjer sig for udenlandsk indflydelse.
Det sidste var en klar protest mod den amerikanske præsident Donald Trump. Han har kaldt retssagen for ”en heksejagt” og har brugt dette og en løgn om, at Brasilien har et handelsoverskud med USA, til at hæve importtolden på brasilianske produkter fra ti procent til 50 procent.
I São Paulo stod delstatens guvernør Tarcisio de Freitas, der var minister under Bolsonaro, men som ikke er blandt de anklagede, i spidsen for en pro-Bolsonaro demonstration. Han delte tribunen med Bolsonaros kone Michelle og den evangeliske præst og tro Bolsonaro-støtte Silas Malafaia.
At appellere til, at en udenlandsk magt griber ind i Brasiliens indre forhold ved at lægge pres på økonomien, er i direkte modsætning til det brasilianske militærs værdier
Demonstrationen fandt sted under et kæmpe amerikansk flag, og talerne appellerede til, at Trump skulle lægge yderligere pres på den brasilianske regering og Højesteret.
Appellen til en amerikansk intervention er bemærkelsesværdig, når man ser på, hvem der blev dømt sammen med Bolsonaro. Seks af de andre dømte havde alle politiske topposter, og fem af dem var også højtstående militærfolk.
At appellere til, at en udenlandsk magt griber ind i Brasiliens indre forhold ved at lægge pres på økonomien, er i direkte modsætning til det brasilianske militærs traditionelle og ret konservative værdier, der netop lægger vægt på national suverænitet og økonomisk uafhængighed.
Bolsonaros tilhængeres strategi om at appellere til en amerikansk indblanding i indre brasilianske forhold kan nu spille nationalismekortet i hænderne på præsident Lula. Han har da heller ikke været sen til at udnytte konflikten med Donald Trump og har i de senere måneder anslået en mere nationalistisk tone end ellers. Det kom også til udtryk på uafhængighedsdagen.
Den officielle fejring hovedstaden i Brasília blev holdt under slagordet Brasil Soberano – Et suverænt Brasilien – og som altid blev der afholdt en større militærparade.
Retssagen mod Bolsonaro og Trumps indblanding i sagen kan dermed føre til, at præsident Lula og venstrefløjen får foræret nogle af de slagord og symboler, som ellers har været approprieret af Bolsonaro og hans tilhængere i de seneste mange år.
At gå på gaden med den brasilianske landsholdstrøje kan gå fra at være et pro-Bolsonaro statement til at være et statement mod Trump og Bolsonaro.
Et delvist offentligt kupforsøg i slow motion
Donald Trump og mange af Bolsonaros tilhængere har allerede og vil utvivlsomt fortsat beskrive sagen som politisk. I realiteten var der imidlertid tale om et delvist offentligt kupforsøg i slowmotion. Det var åbenlyst for enhver allerede, mens det skete.
Der er ganske vist flere detaljer, som først kom frem under retssagen, men Bolsonaro har aldrig lagt skjult på sine autoritære tendenser, sin foragt for demokratiet og sin kærlighed til diktaturet, som styrede Brasilien fra 1964 til 1985. Eksemplerne er legio, og det er kun nødvendigt at komme med nogle få for at give en generel fornemmelse for hans synspunkter.
Flådechefen, som nu er idømt 24 års fængsel, var for et kup. Chefen for flyvevåbnet samt – og det var afgørende for udfaldet – hærchefen var imod
I 2016 sagde han, ”at diktaturets fejl var at torturere i stedet for at myrde”.
Samme år stemte han som medlem af parlamentet for at afsætte daværende præsident Dilma Rousseff. Det gjorde han med ordene ”Til minde om oberst Carlos Alberto Brilhante Ustra, Dilma Rousseffs skræk (…) stemmer jeg ja”.
Oberst Ustra var blandt militærdiktatures mest notoriske torturbødler.
Et tredje eksempel er en tale på nationaldagen i 2021, der blev brugt som del af bevismaterialet i retssagen, hvor Bolsonaro sagde, ”at enten retter Højesterets præsident ind, eller også kan denne institution komme til at opleve, hvad vi ikke ønsker”.
En slet skjult trussel.
De samme synspunkter kan man finde hos mange af hans tilhængere. Både under covid-19-pandemien og efter valget i oktober 2022 var der hyppige pro-Bolsonaro-demonstrationer, som åbent krævede, at de demokratiske rettigheder skulle begrænses, og at militæret skulle tage magten.
Selv i POV’s feed på Facebook dukkede der folk op, som argumenterede for, at den brasilianske grundlov gav militæret ret til at gribe magten, på trods af at Højesteret klart havde afvist dette.
Da Bolsonaros tilhængere i slutningen af 2022 lavede månedlange teltlejre foran kaserner i flere byer og foran hærens hovedkvarter i Brasília, blev der alle steder åbent flaget med bannere med krav om et kup, og Bolsonaro gik på intet tidspunkt ud offentligt og accepterede sit valgnederlag.
Indtil nu er det de demokratiske institutioner og partier, som har overtaget, men det var uhyggelig tæt på at gå galt
I stedet befæstede han sig i præsidentresidensen, mens han, ved man nu, forsøgte at overtale de tre militære værnschefer til at støtte et kup. Flådechefen, som nu er idømt 24 års fængsel, var for. Chefen for flyvevåbnet samt – og det var afgørende for udfaldet – hærchefen var imod.
Samtidig kørte der på de sociale medier hele tiden beskeder mellem de med tiden mere og mere desperate og udmattede ”campister” om ”at holde ud”, og at de ”nu kun skulle vente 72 timer mere”. Budskabet blev så hyppigt cirkuleret, at det blev en stående vittighed blandt Bolsonaros modstandere.
Der var således ikke tale om isolerede begivenheder eller taler, men et årelangt forløb, som foregik i delvis offentlighed. Det var dog først under retssagen, at det for eksempel kom frem, at der også havde været planer om at myrde Moraes, Lula og dennes vicepræsident Alckmin.
De brasilianere, som nu går ind for amnesti til Bolsonaro og hans medanklagede, vedstår dermed åbent, at det er legitimt at forsøge at gennemføre et kup mod landets demokratiske institutioner og politiske modstandere.
Der er således fortsat mange skår, som skal klinkes i det brasilianske samfund efter fire års regime under Bolsonaro. Det kommer ikke til at ske hverken i morgen eller i næste uge. Indtil nu er det de demokratiske institutioner og partier, som har overtaget, men det var uhyggelig tæt på at gå galt.
FAKTA
Der var syv personer på anklagebænken sammen med tidligere præsident Jair Bolsonaro.
Det drejede sig om Bolsonaros tidligere forsvarsminister og vicepræsidentkandidat ved valget i 2022 general Walter Braga Netto, Bolsonaros flådechef admiral Almir Garnier, Bolsonaros forsvarsminister general Paulo Sérgio Norguiera, Bolsonaro minister for institutionel sikkerhed general Augusto Heleno Ribeiro Pereira, Bolsonaros justitsminister Anderson Torres, Bolsonaros chef for den brasilianske efterretningstjeneste Alexandre Ramagem og Bolsonaros privatsekretær gennem de fire år som præsident oberstløjtnant Mauro Cid.
Sidstnævnte havde lavet en aftale med anklagemyndigheden om at fortælle, hvad han vidst om forholdene mod til gengæld at få en voldsom strafnedsættelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og