BAGGRUND // SERIE –På mange måder er Bolivia et meget traditionelt land, ikke mindst på grund af landets 36 forskellige indianske grupper, som forsøger at bevare deres forskellige sprog, kulturer og traditioner. De understøttes af den aymaraindianske præsident Evo Morales’ regering, som har givet de indianske befolkningsgrupper rettigheder og ny værdighed. Men Bolivia er også et moderne samfund. I de store byer som La Paz, Sucre og Santa Cruz ses smarte middelklasseunge med iPhones, tablets og andre gadgets fra den moderne, vestlige livsstil.
Artiklerne om Bolivia er blevet til på baggrund af en rejse rundt i landet i efteråret 2013. Artiklerne er skrevet og publiceret i perioden 2013-2015 og behandler derfor ikke den aktuelle udvikling i Bolivia med præsident Evo Morales’ afgang og eksil i Argentina. Artiklerne har i stedet fokus på nogle af de forandringer i Bolivia, som Morales opnåede som præsident. I 2013 var der en udbredt opbakning i store dele af befolkningen til Morales’ politik.
Den populære bolivianske rapper Nina Uma synes ikke, at den moderne livsstil i Bolivia er noget entydigt positivt. Hun er selv en stilbevist, ung kvinde, som med sit tjekkede udseende sagtens kunne blende ind i gadebilledet i enhver europæisk eller nordamerikansk storby.
Nina Uma synes, at moderniteten også har mange uheldige konsekvenser. Hun ser store transnationale selskaber som bl.a. Coca-Cola og Nestlé som direkte skadelige for boliviansk livsstil, natur og traditioner. De er skyld i omfattende forurening af naturen og producerer efter hendes opfattelse ikke sunde fødevarer.
De indianske religioner i Bolivia er tæt knyttet til ideen om Pachamama, Moder Jord. Tanken er, at Pachamama er den livgivende kraft, hun giver os næring via sine gavmilde naturgaver. Hende skal vi respektere
“Forureningen er et stort problem og har nogle store konsekvenser for os alle sammen. Planeten kan ikke holde til, at alle skal have et forbrug som folk i den vestlige verden. Bolivia kan vise vejen til en anden måde at tænke på, ” siger Nina Uma og hentyder til den traditionelle indianske tankegang om Pachamama, der bl.a. handler om at respektere og passe på Moder Jord.
Efter Nina Umas mening, er fødevareproduktionen er en anden skurk. Alt skal i dag være i stor skala, hvilket vil sige, at der en tendens til at gøre landbrugene større og større. I modsætning til tidligere skal produktion af fødevarer også være mere effektiv. Det betyder, at der skal bruges masser af kunstgødning med stor forurening til følge. “Vores mad er ikke den samme som før, den er nærmest plastikagtig og fyldt med GMO (genmodificeret) og transfedtsyrer. I Bolivia kan man heldigvis stadigvæk gå på markedet og købe grøntsager og frugter, og man kan dufte dem!” siger hun.
Traditionel indiansk naturopfattelse
De indianske religioner i Bolivia er tæt knyttet til ideen om Pachamama, Moder Jord. Tanken er, at Pachamama er den livgivende kraft, hun giver os næring via sine gavmilde naturgaver. Hende skal vi respektere. Det er en tanke, Nina gerne vil sprede til resten af verden. Hun ved dog, at dette ikke kan lade sig gøre her og nu, men hun vil gerne opfordre os alle til at tage mere vare på naturen og tænke over, hvad og hvordan vi forbruger dens ressourcer.
Hendes sange handler netop om alle disse emner, som optager hende: forurening af jorden og vores drikkevand, Pachamama og Bolivias grumme historie. Som kvindelig rapsanger befinder hun sig i et meget mandedomineret miljø, men hun tager gerne kampen op, fordi hun synes, at hun har noget vigtigt at sige med sine sange. Og mange bolivianske unge elsker hende for det og kalder hende Dronningen.
Indiansk mad er blevet verdensberømt
Indianernes traditionelle spise, quinoafrøene, har fået en stor renæssance i Bolivia og resten af verden, hvor den er blevet en eftertragtet fødevare. Planten quinoa minder lidt om en risplante, og den er blevet dyrket af indianerne på højsletten i århundreder. Med spaniernes erobring af Bolivia i 1532 blev quinoa foragtet, og spanierne kaldte den hånligt ‘indianerføde’. Fattige bolivianere har i vid udstrækning ernæret sig af quinoa, som er meget sund og næringsrig.
Traditionelle bolivianske fødevarer som bl.a. quinoa er også i gryderne hos kokkeeleverne i Madskolen, ‘Melting Pot’, og på menuen i gourmetrestauranten GUSTU i hovedstaden La Paz. Madskolen og GUSTU er et samarbejde mellem den danske kok Claus Meyer og organisationen IBIS. Tanken med Madskolen er at uddanne unge fra fattige familier, unge som ellers ikke ville have en mulighed for at få en uddannelse. Mange i Bolivia er under- eller fejlernærede, så tanken med Madskolen er at udbrede kendskabet i befolkningen til gode bolivianske produkter, som mange har glemt til fordel for kalorierig junkfood som fx burgere og pommes fritter.
I dag er quinoa blevet så efterspurgt af forbrugere i hele verden, at mange indianere hellere vil sælge deres dyrebare fødevare og tjene penge på den, end selv at spise den
Uddannelseskoordinator i Madskolen, Coral Ayoroa, fortæller: “I restaurant GUSTU arbejder vi kun med bolivianske fødevarer, her er det ikke muligt at få noget som ikke er dyrket i Bolivia. Også vin og alkohol er boliviansk. Hvis der fx kommer en gæst og vil have et glas whisky, kan vedkommende ikke få det, for whisky er ikke boliviansk. I stedet kan vi servere en singani (boliviansk snaps).”
Coral fortæller videre, at det er vigtigt for eleverne på Madskolen at lære om og få respekt for de bolivianske produkter, for det giver dem stolthed over at være bolivianere. I dag er quinoa blevet så efterspurgt af forbrugere i hele verden, at mange indianere hellere vil sælge deres dyrebare fødevare og tjene penge på den, end selv at spise den. Det går desværre ud over deres ernæringstilstand. Det vil Madskolen gøre noget ved, så quinoa og andre traditionelle fødevarer kommer tilbage på bolivianernes tallerkener.
Rejsen til Bolivia blev foretaget med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling.
SERIE: Bolivia tæt på
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Topfoto: Bettina Gram
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
