DAGENS POV // FRITID – Jeg har desværre aldrig været beriget med det mentale overskud, der har levnet plads til en egentlig passion. Og har jeg haft nogen, har jeg tabt interessen hurtigt. Jeg har snappet interesser i haserne, men har aldrig formået at bide mig fast i en optagethed, der fik mig til at glemme tid og sted. I perioder jo, men ikke noget der holdt ved på samme måde som en klassekammerat, der var besat af lokomotiver og med en viden af ekstrem præcision. Han vidste alt om lokomotiver og den fascination, har han taget med sig ind i voksentilværelsen og arbejder naturligvis hos DSB.
Jeg har altid ønsket mig en passion og har altid set misundeligt til, når folk omkring mig har været helt væk i deres lidenskab og levende har kunnet dele deres enorme viden om svampe, planter, tegneserier, øl og så fugle. Bare for at tage nogle få.
Og har jeg ikke har haft en passion, så har jeg til gengæld haft en fascination af mennesker, der har kunnet fastholde deres interesse og fokus på specifikke områder og så tilegne sig en viden, der trodser enhver beskrivelse.
For mig er det for eksempel dybt fascinerende, at mange mænd og kvinder fra en tidlig alder begynder at se på fugle. Byder sig selv den tort at stå op før fanden får sko på, sætte sig ud i fuglekiggerkasse eller bag et krat og så udrustet med en kikkert bare venter på, at en bestemt fugl flyver ind i deres synsfelt.
Det har været en undren i mit flyvske sind, og jeg ved ikke, hvorfor det først er nu jeg dykker ned i det mysterium at få opklaret, hvad der gemmer sig bag det fænomen at være stærkt optaget af fugle
Det har været en undren i mit flyvske sind, og jeg ved ikke, hvorfor det først er nu jeg dykker ned i det mysterium at få opklaret, hvad der gemmer sig bag det fænomen at være stærkt optaget af fugle. Jeg var selv langt inde i tilværelsen, før jeg kunne nævne mere end ti fuglearter og er vel oppe på cirka tyve, som jeg med sikkerhed ville kunne genkende i naturen. Ikke imponerende, når der alene i Danmark findes i omegnen af 400 arter.
Jeg tog fat i min gamle ven dokumentarinstruktør, filmkonsulent og altså naturinteresseret fuglekigger Anders Riis-Hansen. Sammenlignet med andre betragter han sig selv som den rene ‘amatørhyggeornitolog’, men det ændrer ikke på, at alle de år jeg har kendt ham, og det er mange, har han været bidt af en gal fugl.
Kend den på gisset
”Min fascination af fugle stammer tilbage fra min barndom,” indleder han vores lille samtale.
”Jeg var optaget af naturen og elskede at bladre i bøger, jo flere billeder jo bedre. Fik min første fuglebog, Europas fugle, da jeg var 12-13 år gammel.
Senere kan jeg huske flere besøg på Zoologisk museum, hvor min gode ven, Jakob Reichs stedfar, Bent Jørgensen var udstillingschef, inden han blev direktør for Zoologisk Have.”
Anders fortsætter:
”Jeg var fascineret af andre drenge, der på min egen alder vidste meget mere og kunne genkende dem på ‘gisset’, som det hedder i fugleverden.”
Da jeg ligner et stort spørgsmålstegn må Anders Riis-Hansen stoppe op og forklare mig omstændighederne omkring ordet ”gisset”. For jeg er med på, at det må handle om særlige kendetegn, hvormed man kan skelne den ene art frem fra den anden, men at det faktisk var et begreb, som er lånt fra 2. verdenskrig, ville jeg aldrig have kunnet ræsonnere mig frem til.
At se Kongeørnen flyve lodret op og kaste sig ned som et missil for at imponere hunnen er betagende
Anders forklarer tålmodigt for den ikke indviede:
”Giss’et – General Impression of Size and Shape – er et engelsk begreb, der kommer fra 2. verdenskrig, så man lærte at kende forskel på venlige og fjendtlige fly, og derfor undgik at skyde hjemvendte fly ned, men begrænsede det til angribende tyske fly. Jeg kendte for øvrigt nogle dygtige drenge fra Bernadotteskolen, der kunne det der. For eksempel kunstmaler Peter Eichen, skuespiller Martin Brygmann og musiker Anders Fischer. De tog med Peters far på fugleture og fik set en masse.”
Et liv med fugle er et liv med sukkersøde minder
”På mine mange rejser i Afrika og Latinamerika har jeg gået til den med naturoplevelser. Helt tilbage i 1985 var jeg med en biolog og en italiensk fotograf i Mexicos jungle for at fotografere den sky fugl Quetzal. En magisk oplevelse, hvor flere af billederne kom i National Geographic.
For mig er det at kigge på fugle en særlig intens og indlevende måde at opleve naturen på. At stå i det skånske landskab og se en havørn med et vingefang på 240 cm komme flyvende er et fantastisk syn.
At se Kongeørnen flyve lodret op og kaste sig ned som et missil for at imponere hunnen er betagende. Når landskabet og temperaturerne stadig siger vinter i februar, dér begynder forårstrækket, og for mig er det også en tidlig bebuder, der fortrænger vintermørket og byder forårets lys tilbage.
At se tusinder og atter tusinder af stære danse i solnedgang ved Marsken. At opleve tusinder af traner samle sig ved Hornborgasjöen.
Jeg har et lille husmandssted 35 km nord for København. At stå der og kigge ud over tunneldalene ved Buresø og se, at Rørhøgen atter er tilbage efter at have fløjet hele vejen fra Vestafrika.”
Og det er så her passionen viser sig i al sin pragt. Anders er helt væk og blikket er fjernt; det er tydeligt, at hans mange fugleoplevelser har sat sig som sukkersøde minder. Jeg begynder så småt at forstå, hvad det er med den natur, og det smitter.
Passionen har åbenbaret sig foran mine øjne, og det går op for mig, at der ikke er noget at forstå, det handler bare om at komme ud og sætte sig med en kikkert eller et par gode øjne.
Man skal så fandens tidligt op
Så er der sådan set kun ét spørgsmål, der nager mig, og det er det ukristelige tidspunkt man må op på for åbenbart at få det fulde udbytte af disse prægtige skabninger. Jeg kender Anders nok til at vide, at han ikke er morgenmand, så hvordan hænger det sammen med en interesse, der frarøver en ens gode søvn?
Jeg ved ikke særlig meget, og er ikke konkurrencemindet i den sammenhæng, men har stor glæde af at opleve naturen gennem en kikkert
”Ja, jeg er udpræget B-menneske, og burde derfor kun interessere mig for ugler og nattergale, men alle de oplevelser jeg har, gør det værd at stå op og kigge og nyde naturen. Jeg har heldigvis en kone med rigtig gode øjne og som også synes, det er hyggeligt at opleve naturen.
Snart tager jeg på kanotur i Sverige og mon ikke vi ser en fiskeørn eller to, det håber jeg.”
Anders Riis-Hansen er ikke bidt af en gal ”birder”, som det hedder, hvis man er hardcore fuglebetragter. På den anden side handler det heller ikke bare om at have et foderbræt i sin baghave og så håbe på, at der kommer nogle fugle. Man tager naturligvis derud, hvor fuglene er.
”Jeg ved ikke særlig meget og er ikke konkurrencemindet i den sammenhæng, men jeg har stor glæde ved at opleve naturen gennem en kikkert,” slutter Anders; og jeg kan gå hjem med en lyst og hvem ved måske en lille ny passion?
Jeg har i hvert tilfælde besluttet mig for at købe en kikkert.
Foto: Thomas Milsted
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her