SOCIAL OVERVÅGNING // INTERVIEW – Tænketanken Justitia konkluderede i juli, at overvågningen af borgere, der modtager offentlige ydelser, er ”omfattende”. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener ikke, at staten overvåger. Partilederne fra Liberal Alliance og Alternativet, Alex Vanopslagh og Uffe Elbæk, samt SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, er imidlertid enige med Justitia: Overvågningen er gået for vidt.
LYT TIL ARTIKLEN HER:
19. august bragte POV International et interview med filosoffen og forfatteren Mads Vestergaard, der på baggrund af tænketanken Justitias rapport fra juli med den kritiske titel Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, var særdeles kritisk over for de beføjelser, Udbetaling Danmark har fået.
Udbetaling Danmark har ifølge Justitia løbende fået udvidet sin adgang til at indhente og behandle oplysninger om borgere, der modtager offentlige ydelser – uden deres samtykke. Den tendens er ifølge Vestergaard farlig for demokratiet og den enkelte borgers frihed. Vestergaard peger i interviewet også på, at der senest er ytret ønske om at tilgå rejsekortdata, der skal forhindre borgeren i at snyde med offentlige ydelser.
Forfatteren til rapporten, Birgitte Arent Eiriksson, udtalte i forbindelse med udgivelsen til Dagbladet Information, at hun ikke kendte til andre myndigheder, der laver ”så omfattende overvågning som Udbetaling Danmark.”
Staten skal ikke følge med i alt muligt, og det gør den heller ikke” – Peter Hummelgaard
Siden fulgte vi i POV International op med et interview med den midaldrende ”Ida” fra København, der har været på kontanthjælp i tre år og som beskrev den sociale kontrol som et “personligt angreb” og et “åbent fængsel”-
POV International har henvendt sig til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at høre, hvad han mener om Udbetaling Danmarks øgede beføjelser.
Ministeren mener ikke, at staten følger “med i alt muligt”
Ministeren skriver kort i en mail: ”Jeg mener ikke, at man på nogen måde kan sammenligne overvågningen i Kina med det, vi gør i Danmark (som Vestergaard påpegede, red.). Det er simpelthen for langt ude. Staten skal ikke følge med i alt muligt, og det gør den heller ikke. Og derfor har vi også regler, der sætter rammer for myndighedernes brug af oplysninger om borgerne. Man skal have ret til privatliv. Vi skal samtidig sikre, at borgere ikke snyder sig til ydelser, fordi misbrug kan underminere opbakningen til velfærdssystemet. Det ændrer ikke på, at det er godt, vi løbende har en diskussion om, hvad vi vil, så man ikke havner der, hvor vi ikke ønsker at være.”
Det giver anledning til en række opklarende spørgsmål, som ministeren ikke er vendt tilbage med. Det vil eksempelvis være relevant at vide, hvorfor ministeren mener, at man ikke kan sammenligne overvågningen i Kina med Danmark. Mads Vestergaard pegede i interviewet d. 19. august på, at man i Kina netop er ved at opbygge et datadrevet overvågningssamfund, hvor ambitionen er, at alle overtrædelser og regler opdages og sanktioneres, ganske som i Danmark.
Mener Hummelgaard, at der er tale om privatliv, når Udbetaling Danmark kan overvåge bankkonti og indhente psykologjournaler fra klienter der modtager offentlige ydelser?
Derudover vil det være lærerigt at høre ministerens perspektiv på snyd i forbindelse med offentlige ydelser. På POV International skrev vi i forbindelse med snyd, at forfatteren til Justitias rapport, Birgitte Arent Eiriksson, udtalte til Berlingske, at proportionalitetskravet ikke er opfyldt. Hun sagde: ”Man behandler oplysninger i så stort omfang”, og så finder man kun ”1000 borgere, der skal have ændret deres ydelse.”
Vi ville også gerne have spurgt om, hvorvidt Peter Hummelgaard abonnerer på den logik, Eiriksson kritiserede i forbindelse med udgivelsen af rapporten: ”udviklingen må anses som et tegn på, at effektivitetshensyn og hensynet til at bekæmpe snyd med sociale ydelser generelt er blevet vægtet højere end hensynet til borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”
Bemærkelsesværdigt er det også, når beskæftigelsesministeren peger på, at staten ikke ”følger med i alt muligt”.
Det står i skærende kontrast til Justitias pointe fra rapporten: ”Udbetaling Danmark behandler oplysninger om langt flere borgere end hidtil antaget. Siden sin oprettelse i 2012 har Udbetaling Danmark fået en række omfattende beføjelser til at indhente, opbevare, samkøre og videregive oplysninger om både de ca. 2,4 mio. borgere, som Udbetaling Danmark selv udbetaler ydelser til, og borgere, som er ydelsesmodtagere hos andre myndigheder.”
Endeligt vil det være interessant at vide, hvad Peter Hummelgaard mener, når han skriver, at danske borgere skal ”have ret til privatliv”. Mener Hummelgaard eksempelvis, at der er tale om en invasion af borgeres privatliv, når Udbetaling Danmark kan overvåge bankkonti og indhente psykologjournaler fra klienter, der modtager offentlige ydelser?
Alternativet, SF og Liberal Alliance vil begrænse overvågningen af borgere, der modtager ydelser
Uffe Elbæk og Alex Vanopslagh, henholdsvis partileder i Alternativet og Liberal Alliance, samt beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, er anderledes kritiske overfor den øgede overvågning end beskæftigelsesministeren.
Alex Vanopslagh, er overvågning af danske borgere den bedste måde til at finde ud af, om borgeren snyder med offentlige ydelser?
”Det er en afvejning af, hvad der vigtigst – at staten får skrabet nogle få tusinde kroner ind eller borgernes frihed. Som liberal kan man ikke forsvare, at borgernes frihed bliver indskrænket i jagten på nogle få, der snyder systemet. Derudover ved vi, at hvis vi først giver staten adgang til overvågning af borgerne, så er det skruen uden ende.”
Uffe Elbæk er enig i, at overvågning ikke er den bedste måde til at finde ud af, om borgeren snyder med offentlige ydelser: ”Alternativets holdning er, at vi skal væk fra kontrolsamfundet.”
Det er jo helt absurd at masseovervåge og sætte retten til privatliv over styr for at fange de mindste fisk, mens skattesnydere og hvidvaskere går roligt omkring” – Karsten Hønge
Beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, stemmer i: ”Vi skal begrænse overvågning af borgerne, og der skal helt klart mere fokus på retssikkerhed. Selvfølgelig er det uacceptabelt at snyde med offentlige ydelser, men der skal være proportionalitet imellem mål og middel. Det er jo helt absurd at masseovervåge og sætte retten til privatliv over styr for at fange de mindste fisk, mens skattesnydere og hvidvaskere går roligt omkring.”
Vestergaard sammenlignede som nævnt Danmark med Kina i forbindelse med overvågning.
Til det siger Vanopslagh, at ”overdrivelse vist fremmer forståelsen”. Men ”hvis vi giver helt efter på de ønsker, som for eksempel Udbetaling Danmark har om blandt andet at få adgang til borgernes rejseoplysninger gennem Rejsekortet, eller et pointsystem, som rangerer borgerne efter deres ‘lydighed’, sådan som den tidligere beskæftigelsesminister også havde i støbeskeen, så nærmer vi os noget, som vi normalt ser i totalitære stater.”
Karsten Hønge synes heller ikke helt, at sammenligningen med Kina holder vand, ”men når det er sagt, er der sket en kraftig øgning af både TV-overvågning og digital overvågning af borgerne de senere år.” Også på det sociale område mener Hønge, at vi har ”set sager, hvor kommunen går ind og tjekker borgerens Netflix-abonnement. Eller Gladsaxe-modellen, hvor meget omfattende datasamkøringer af fx sundheds- og misbrugshistorik, etnicitet og hvorvidt man havde nået det sidste lægebesøg med barnet, skulle udpege udsatte familier.” Hønge opsummerer: ”Vi skal træde varsomt, når det kommer til indgreb i retten til privatliv, ellers kan det meget hurtigt blive en uhyggelig udvikling.”
Elbæk peger også på, at vi ikke er ”dér, hvor Kina er i dag.” Og at det blandt andet skyldes EU’s persondata-direktiv. Men formanden for Alternativet peger samtidig på, at ”den samme velmenende kontrollogik finder sted i Danmark som i Kina.”
Alt for meget overvågning i forhold til hvor lidt der bliver snydt
Både Elbæk, Vanopslagh og Hønge er ligeledes enige i, at proportionalitetskravet blandt danske modtagere af offentlige ydelser ikke er opfyldt.
Som politikere kunne vi jo starte med at stoppe med bare blindt at udvide myndighedernes overvågningsbeføjelser. Det virker som om, det er nogle politikeres svar på alle problemer” – Alex Vanopslagh
Vanopslagh: ”Jeg er ikke jurist, men proportionalitetsprincippet er helt afgørende i en retsstat som den danske. Jeg mener, at staten helt grundlæggende skal begrænse sin overvågning af borgerne til helt konkrete tilfælde. Jeg bryder mig virkelig ikke om den her form for generelle overvågning af helt almindelige borgere,” siger LA-formanden. Hønge supplerer: ”Vi er enige i, at der skal være proportionalitet og var også imod forslaget om at overvåge elforbrug.”
Vanopslagh ved ikke, om der skal være retningslinjer for, at mindske overvågningen, ”men som politikere kunne vi jo starte med at stoppe med bare blindt at udvide myndighedernes overvågningsbeføjelser. Det virker som om, det er nogle politikeres svar på alle problemer,” siger Vanopslagh.
Overvågningen sætter demokratiet under pres
Fælles for Elbæk, Vanopslagh og Hønge er også, at de alle tre mener, at overvågningen sætter demokratiet under pres. ”Øget overvågning kan være en trussel for retten til privatliv. Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at borgerne overholder lovgivningen, men vi skal ikke smide barnet ud med badevandet og sætte retsstaten over styr. Derfor skal vi tænke os om, før vi øger myndighedernes beføjelser til mere overvågning,” siger Karsten Hønge.
Overvågning er et ekstremt effektivt værktøj til at undertrykke en befolkning – det er derfor, at diktatorer er så glade for det.”
Vanopslagh ser også demokratiet truet ved mere overvågning: ”Grundstenen i et demokrati er, at borgerne er frie. Overvågning er et ekstremt effektivt værktøj til at undertrykke en befolkning – det er derfor, at diktatorer er så glade for det. Derudover så underminerer det også den tillid, som vi bryster os så meget af i Danmark. Hvis vi hele tiden skal kigge os over skulderen efter statens klamme hånd, så mister vi noget af det som gør Danmark til Danmark.”
Uffe Elbæk er enig i, at demokratiet er truet. “Man kan ikke have et levende demokrati uden at beskytte privatlivets fred. Og dermed borgernes ret til et privatliv.”
Den anonymiserede Ida fortalte, at overvågning svækker hendes tillid til det offentlige. Derfor spørger jeg Vanopslagh, om det virkelig er den pris, vi som samfund er villig til at betale for at forhindre, at nogen snyder på vægten?
”Nej. Den tillid, vi har til hinanden i det her samfund, er ekstremt vigtig, og det skal vi ikke gå på kompromis med,” slutter Vanopslagh.
Foto: Folketingets hjemmeside.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
