Jens Rohde abort

Hvad er det egentlig, Jens Rohde vil opnå med sin debat om abort?

i Politik & Samfund/Debat af
ABORTPOLITIK // KOMMENTAR – “Er Jens Rohdes principper virkelig til salg for en plads i Folketinget?” Journalist Nanna Frank Rasmussen stiller et spørgsmål til den nys udsprungne politiker for Kristendemokraterne: Hvorfor skal vi egentlig have en debat om abort i Danmark igen?

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


”Jeg ringer, fordi jeg er blevet gravid og gerne vil have en abort. Hvordan foregår det?”

”Giv mig lige dit cpr-nummer, Nanna”. Kort pause: ”Ja, jeg kan jo se, du er 36. Det er jo ved at være sidste udkald, hvis du skal have børn, så er du sikker på, at du ikke vil beholde det?”.

Sådan lød telefonsamtalen mellem mig og min læge, da jeg for 6 år siden skulle have foretaget en abort.

I modsætning til, hvad min læge åbenbart troede, så var det en beslutning, jeg faktisk havde tænkt længe over

Vi befinder os ikke i en verden, hvor sundhedsmyndighederne er pålagt at diskutere en kvindes ønske om abort, når de ringer for at blive guidet. Alligevel var det første og eneste kommentar, jeg fik, før jeg blev sendt videre til en gynækolog.

Ifølge sundhedsloven skal kvinder, der ønsker abort, dog tilbydes en støttesamtale forud for og efter en eventuel abort – som udgangspunkt hos din praktiserende læge.

Det tilbud fik jeg aldrig, men jeg ville også have takket nej. I modsætning til, hvad min læge åbenbart troede, så var det en beslutning, jeg faktisk havde tænkt længe over.

Jeg er stadig harm over min læges kommentar. Heldigvis skyldtes min graviditet ikke en voldtægt. Men tænk, hvis det gjorde. Hvordan ville sådan et spørgsmål så ikke kunne sætte yderligere skub i traumelavinen?

I forvejen får kvinder billetter til skam-karrusellen i dåbsgave, så hvad skal yderligere umyndiggørende spørgsmål og samtaler til for?

Ny debat om abort er udløst af Jens Rohde

Nu er debatten om abort blusset op igen, fordi Jens Rohde er blevet politisk ordfører for Kristendemokraterne, der således pludselig sidder i Folketinget igen, selvom de ikke fik stemmer nok til at komme over spærregrænsen ved sidste valg. Det parti opstod ud af abortmodstand, og indtil 2019 har det officielt været imod fri abort.

Derfor er det da heller ikke så mærkeligt, at både Isabella Arendt og Jens Rohde bliver mødt med spørgsmål om netop deres abortpolitik, nu hvor de har – om end lille, men dog reel – magt i Folketinget igen.

I den tilføjelse til allerede den eksisterende lov må der så ligge en implicit tanke om, at man har brug for ekstra psykologhjælp, når man har fået foretaget en provokeret abort

Man kan forstå blandt andet på formand Isabella Arendt, at det er irriterende, at partiets abortpolitik skal stå i vejen for deres andre politiske ideer og idealer. Man har da også ændret i programmet således, at man på papiret ikke længere vil afskaffe adgang til abort som hidtil, altså bekæmpe retten til fri abort.

Nu har de i stedet som erklæret mål, at de vil sænke aborttallet i Danmark.

De foreslår heller ikke længere obligatorisk rådgivning til abortsøgende, men vil gøre uvildig rådgivning til en ret. Den ret har man dog som nævnt, allerede ifølge Sundhedsloven. Det må altså være en anden slags rådgivning, KD ønsker, må man slutte.

I KD’s 2030-plan står der, at de vil ”forpligte myndighederne på enhver kvindes ret til uvildig rådgivning før abort og fem psykologsamtaler efter en eventuel abort”. Det er antallet af de mulige psykologsamtaler, der adskiller sig fra de nuværende muligheder, må man forstå.

Nanna Frank Rasmussen abort Jens Rohde
“Man får en mistanke om, at vi har at gøre med en mand, der vil magten så meget, at han vil træde kvinders menneskerettigheder under fode for at komme dertil”, skriver Nanna Frank Rasmussen i sit debatindlæg. Foto: Privat.

I den tilføjelse til den allerede eksisterende lov må der så ligge en implicit tanke om, at man har brug for ekstra psykologhjælp, når man har fået foretaget en provokeret abort.

Det bekræfter Jens Rohde på Twitter, hvor han skriver, at KD gerne giver ”hjælp både før og efter en abort. For mange kvinder har det skidt bagefter. Og de får psykologhjælp, hvis de ønsker. En abort er ikke en fest”, skriver han 28. april.

“Mange kvinder er efter en abort dybt ulykkelige,” tweeter Jens Rohde. Da han på samme medie bliver spurgt, hvad han mener med mange, så svarer han, at han ”taler om de kvinder, jeg kender”

Samme dag tweeter han også, at “Mange kvinder er efter en abort dybt ulykkelige”.

Da han på samme medie bliver spurgt, hvad han mener med mange, så svarer han, at han ”taler om de kvinder, jeg kender”.

Tallet for aborter er faldet

Det gør han, efter han af uransaglige grunde beskylder journalist Sandie West for at være aggressiv, fordi hun skriver således: ”Ca. 10% er “dybt ulykkelige.” Jeg ved ikke hvad du definerer som værende “mange.” Men tallet, du leder efter, er 10%. De fleste kvinder føler sig lettede efterfølgende og tænker kun indimellem på aborten, selvom det var en alvorlig beslutning for dem; inklusive mig selv.”

Se meningsudvekslingen her:

Det er altså 10% af de 15.000, der, med Rohdes ord er “dybt ulykkelige”. Tallet kan spores til Mødrehjælpen, der oplyser, at omkring 10% af de kvinder, der får en provokeret abort, oplever mere alvorlige psykiske problemer som fx depression.

Det er således 1.500 mennesker, som Jens Rohde bygger sin abortpolitik på. Eller også bare de ”mange”, han selv kender.

Når han samtidig – meget vagt – siger, at 15.000 aborter årligt ”da ikke er et fedt tal”, så må man sige, jo, det er faktisk ”fedt”, når man ser på udviklingen.

I årene lige inden aborten blev lovlig i Danmark, blev der nemlig årligt foretaget ca. 10.000 lovlige aborter, som der af forskellige årsager var blevet givet tilladelse til. Dertil kom anslået 15-25.000 illegale aborter. Dvs. at der fandt i alt 25-35.000 aborter sted i en befolkning, som var næsten 1 million mennesker mindre end nu. 15.000 er derfor ikke noget kritisk tal.

Der har altid, i alle lande og til alle tider, eksisteret uønskede graviditeter. Sådan er det. Der er absolut ingen grund til at tro, at det tal nogensinde kommer ned i nærheden af nul, så længe folk har sex – heller ikke selv om der er prævention til rådighed. Man kan vælge at gøre aborter sikre, fri, tilgængelige eller man kan vælge det modsatte. Men at afskaffe abort som fænomen er en umulighed.

I øvrigt er antallet af provokerede aborter faldet de seneste ti år, særligt blandt teenagere. Så når tallet er faldende, hvad er det så, der bekymrer Jens Rohde og Kristendemokraterne?

I øvrigt er antallet af provokerede aborter faldet de seneste ti år, særligt blandt teenagere.

Så når tallet er faldende, hvad er det så, der bekymrer Jens Rohde og Kristendemokraterne?

Man kan som minimum forvente af politikere – og andre – der melder sig i abortdebatten, at de præciserer, hvad de mener, der er væsentligt at tale om, når de taler om abort.

Det har hverken Jens Rohde eller Søren Pind, der kom Rohde til undsætning på Twitter, formået at gøre.

Rohdes tidligere kollega, Søren Pind tweetede således:

Hvordan vi slipper for nemt om det i Danmark, har Søren Pind efter utallige opfordringer på Twitter ikke svaret substantielt på, udover at gentage sig selv :

En immanent umyndiggørelse af kvinder

Tilbage står altså blot et ønske om at debattere abort.

Men hvad er der at debattere?

Hvis man spørger Rohde og KD, er det åbenbart ikke, om den skal være fri eller ej. Med Søren Pind kan man være mere i tvivl. Jyllands-Posten gravede i deres dækning af sagen dette citat frem, som Søren Pind kom med i Berlingske i 2002:

»Jeg synes, det er paradoksalt, at man i et samfund, der er imod dødsstraf, gerne må myrde et ufødt barn. Det er hykleri, når man påstår, at et foster, der er yngre end grænsen for abort, ikke er et barn. Men jeg mener selvfølgelig at voldtagne kvinder skal have lov til at få abort – det er jo ikke religiøs gak-gak-fundamentalisme, jeg taler om,«. Her er vi nok nogle, der ville mene, at det stadig er gak-gak at sammenligne abort med dødstraf og bruge ordene myrde et barn. Men lad nu det ligge.

Hvad vil Jens Rohde så med sit såkaldte debatoplæg?

Hidtil har der blot lydt angreb på Dansk Kvindesamfunds forkvinde Helena Gleesborg Hansen i Berlingske 29. april med ordene ”Hun skal ikke komme og argumentere med sin livmoder nogensinde over for mig, det kan jeg godt sige dig”. Og med den slags sexistisk argumentation, får han jo alle kvinder til at lytte..

I samme interview siger Jens Rohde, at en abort ikke er efterstræbelsesværdigt. Og her har man lyst til at spørge, hvem der nogensinde har givet udtryk for det.

Der ligger en immanent umyndiggørelse af kvinder i den udmelding. Og en mangel på forståelse for, hvad kvinder går igennem, når de skal have foretaget en abort. Man kan tale om, at retten til fri abort er eftertragtelsesværdig, ja, men ikke aborten i sig selv.

Rohdes udmeldinger minder om såkaldt concern trolling. Han poserer som en, der er kvinders allierede – han vil jo bare hjælpe med mere rådgivning – men om rådgivningen skal føre til at tale kvinder fra at få en abort, kan han ikke fortælle. Med sit nye partis historie in mente, kan det dog ikke komme som nogen overraskelse, hvis det er dét, man læser ind i hans ”gode intentioner”.

Jeg glæder mig til at se, at KD i fremtiden højlydt støtter organisationer som fx Sex & Samfund

Hvis det er spørgsmålet om gratis prævention og bedre seksualoplysning i skolerne, der egentlig ligger Rohde på sinde, så kunne han jo have meldt det ud som det første. Det kunne måske ligefrem have fået KD til at se moderne ud. Jeg glæder mig til at se, at KD i fremtiden højlydt støtter organisationer som fx Sex & Samfund.

En pinlig historieløs debat, som er blodig alvor

Jeg kan også undre mig over, at man bliver overrasket over den stærke modreaktion på Rohdes og andres abortudmeldinger.

Fri abort er fundamental for ligestillingen mellem kønnene. Kvinder, der har adgang til fri abort, har bedre mulighed for at få en uddannelse, ligesom de har bedre sociale og økonomiske kår.

FN fastslog i øvrigt i 2011, at forbud mod prævention og abort er i strid med menneskerettighederne. Det skal man som ansvarlig politiker vide, når man vil ”levendegøre” en abortdebat.

Retten til at bestemme over egen krop er virkelig ikke noget, man lige kan hyggefilosofere over med vennerne i pejsestuen.

Det er blodig alvor, når nogle mener, at vi skal ”debattere” abort, fordi vi jo kan se i lande som Polen og USA, at sådan en debat så ofte fører til afvikling og fratagelse af rettigheder. Abortretten skal hele tiden forsvares.

Derfor er det pinligt historieløst, at politikere, der vil debattere abort, uden i øvrigt at gøre formålet med debatten fuldstændig klart, både er uforstående og sågar bliver fornærmede over, at de bliver mødt med modstand.

Man får en mistanke om, at vi har at gøre med en mand, der vil magten så meget, at han vil træde kvinders menneskerettigheder under fode for at komme dertil; der vil ofre kvinders kropslige autonomi for et øjeblik i det politiske spotlys.

Er Jens Rohdes principper virkelig til salg for en plads i Folketinget?


LÆS OM TRUSLEN MOD DEN FRI ABORT I USA HER


Topfoto: Jens Rohde vil gerne have en debat om abort, siger han på Twitter – ikke retten til den men omkostningerne. Det burde han ikke undre sig over, vækker vrede, skriver journalist Nanna Frank Rasmussen. For i andre lande ser vi, hvordan retten konstant bliver undermineret netop med hensyn til sådanne diskussioner. Foto: Folketinget, Steen Brogaard.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre