SAMFUND // INTERVIEW – Hvad betyder Udbetaling Danmarks øgede beføjelser for danskere, der modtager offentlige ydelser? For Ida, der har været på kontanthjælp i tre år, har det betydet, at hun ofte tænker på, om myndighederne overvåger hendes egen eller familiemedlemmers bankkonto. Den sociale kontrol føles som et “personligt angreb” og et “åbent fængsel”, mener hun.
LYT TIL ARTIKLEN HER:
”Hvis de nu allerede dengang ville betale en revalidering det ene år, det ville tage at gøre min kandidatuddannelse færdig, ville jeg ikke modtage kontanthjælp nu. Så havde jeg den dag i dag haft min fulde arbejdsevne. Det er i sidste ende blevet meget dyrere for systemet. Og systemet har bare gjort mig mere syg med al den kontrol, der er og har været,” siger Ida, da vi har talt en times tid på en café i det lune augustvejr et sted i København.
Min frihed er taget fra mig. Min bevægelighed og mit privatliv. Overvågningen føles som et personligt angreb”
Men først skruer vi tiden tilbage. 3. januar 2013. Det regner. Det er snart weekend, og der er vejarbejde på en gade i København. Ida cykler fra arbejde i mørket. ”En pige går ud foran mig, og jeg kommer på kant af nogle jernplader, cyklen forsvinder under mig, og jeg smadrer mit knæ i faldet.”
Faldet på cyklen den vintereftermiddag i januar starter en dominoeffekt. ”Jeg kan først ikke gå, bliver hurtigt sygemeldt fra mit arbejde, hurtigt indkaldt til samtaler og på min fødselsdag omkring fire måneder senere, bliver jeg fyret. Alt dette inden jeg overhovedet var udredt endsige opereret for min knæskade. Og nu sidder jeg her seks år efter,” siger Ida, som er midt i livet.
Hun har efter faldet først været på sygedagpenge, derefter på dagpenge, og er nu kontanthjælpsmodtager på tredje år. Hun har siden styrtet været ramt af adskillelige stressrelaterede depressioner og været inde og ude af flere virksomhedspraktikker. Hun lider af angst, kronisk stress, søvnbesvær og en skrantende økonomi.
Overvågning
POV International skrev i mandags, at overvågningen af borgere, der modtager sociale ydelser, har fået for vide beføjelser. Det konkluderede rapporten Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, der er udgivet af den juridiske tænketank Justitia. Jeg har derfor sat Ida stævne for at høre, hvordan de beføjelser, Udbetaling Danmark har fået, påvirker hende. Hun er som kontanthjælpsmodtager én af de mange danskere, som Udbetaling Danmark kan se over skulderen, hvis der skulle være mistanke om snyd forbundet med den sociale ydelse, i dette tilfælde kontanthjælp.
Ida har ind imellem tænkt på at tage til Malmø hen over en weekend med en nær slægtning for at se på kunst. Men hun har været nødt til at sige nej, hvis hendes kontotransaktioner skulle blive overvåget
Overvågningen af borgere, som filosoffen Mads Vestergaard peger på, foregår i et alt for hastigt tempo, og den bekymrer også Ida. Særligt da jeg spørger, hvordan hun har det med, at Udbetaling Danmark systematisk må indhente, opbevare, samkøre og videregive oplysninger fra borgere og deres nærmeste familie, der modtager sociale ydelser: ”Min frihed er taget fra mig. Min bevægelighed og mit privatliv. Overvågningen føles som et personligt angreb.”
Forfatteren til Justitias rapport, Birgitte Arent Eiriksson, siger til Berlingske, at proportionalitetskravet ikke er opfyldt. ”Man behandler oplysninger i så stort omfang”, og så finder man kun ”1000 borgere, der skal have ændret deres ydelse.” Den fornemmelse har Ida også. ”De har ikke styr på en skid, men er hele tiden med politikernes velsignelse aggressive i deres retorik om, at man ikke skal snyde. Langt de fleste vil bare gerne have et arbejde eller være i fred.”
Ida er intellektuel, har kreative interesser og får blandt andet energi af at udforske kunstudstillinger. Hun har ind imellem tænkt på at tage til Malmø en weekend med en nær slægtning for at se på kunst. Men hun har været nødt til at sige nej, hvis hendes kontotransaktioner skulle blive overvåget, eller hvis hendes slægtnings konto ville blive overvåget.
Når man er på kontanthjælp, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet alle ugens dage, og det kan man ifølge reglerne ikke, hvis man er i udlandet. ”Jeg tænker i det hele taget meget over, om de kan se mit bankudskrift,” siger Ida. Det kan Udbetaling Danmark. Ida fortæller ligeledes, at hun ikke ville turde lægge billeder op af en eventuel tur på de sociale medier og så vidt muligt sløre andre digitale spor, fordi hun ved, at det kan få konsekvenser, hvis hun trodsede og alligevel tog afsted.
Også den mulige overvågning i kommunerne gør Ida vred. Som filosoffen Mads Vestergaard forklarer, diskuteres det i kommunalt regi, om man gennem dataindsamling skal vurdere, om borgeren går for sent i seng og dermed ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Den tankegang er ifølge Ida ”totalt Stasi”. Hun ser vredt på mig. ”Jeg ville aldrig gå tidligere i seng af den grund. Det er adfærdsregulering, der aldrig må vinde indpas.”
Hun mener, at man ikke ser på årsagerne til, hvorfor borgeren sidder oppe sent om natten. ”Jeg hader hele den tankegang, at borgeren bare bliver et objekt. Man bliver blot set som en udgift, og det har i den grad påvirket mit selvværd.”
Hvis tilfældet var, at de ville indhente min journal, kunne jeg forestille mig, at mit forhold til min psykolog, naturligvis skulle stå sin prøve i forhold til tillid.”
Rapporten fra den juridiske tænketank Justitia, der kritiserer Udbetaling Danmarks overvågning af modtagere af offentlige ydelser, konkluderer også, at ”datasamkøringerne omfatter både ydelsesmodtagerne og – når det er relevant for ydelserne – deres nærmeste familie”. At de kan overvåge nærmeste familie til en modtager af en offentlig ydelse, gør også Ida vred. ”Jeg er tosset over det og synes, det er uretfærdigt. Jeg kan ikke klare mig for de penge, jeg får. En nær veninde hjælper mig økonomisk, og det er ulovligt, for hvis det hedder sig, at man får hjælp af den samme hele tiden, så bliver det regnet som indkomst. Det er et åbent fængsel.”
Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger om psykologsamtaler
Udbetaling Danmark kan også, i forbindelse med tilbagebetaling af kontanthjælp, indhente oplysninger fra klientens psykolog uden samtykke. Ida har, på grund af stress, angst og søvnbesvær, og heraf nedsat arbejdsevne, frekventeret en psykolog de sidste år. Derfor spørger jeg hende, hvordan det påvirker forholdet til psykologen. ”I mit tilfælde er der ikke så meget at komme efter, men jeg synes, det er fuldstændigt grænseoverskridende og uhørt både med den massive overvågning i det hele taget, også og især hvis Udbetaling Danmark har adgang til noget så personligt og følsomt som en psykologjournal. Hvis tilfældet var, at de ville indhente min journal, kunne jeg forestille mig, at mit forhold til min psykolog naturligvis skulle stå sin prøve i forhold til tillid.”
De mest skrøbelige i samfundet er den gruppe, der ifølge er dårligst til at reagere på økonomiske incitamenter, som sociologen Morten Ejrnæs forklarede det i Radio24syv i februar
Ida frygter Udbetaling Danmarks overvågning i fremtiden, men har også allerede mærket deres overvågning. For et par år siden døde hendes mor. Dét var samtidig med, at hun efter en virksomhedspraktik skulle søge kontanthjælp forfra. Hun modtog et brev fra Udbetaling Danmark med beskeden, at de kunne se, at hendes mor var død, og de ville vide, om hun havde arvet?
Socialloven siger, at man ikke får udbetalt kontanthjælp, hvis man som enlig har arvet mere end 10.000 kr. Så skal man først leve af arven, inden man kan modtage kontanthjælp igen. ”Det var så grænseoverskridende, da min mor for det første ikke var bosiddende i Danmark, og at jeg af forskellige årsager intet havde med hendes efterladte ting at gøre. Jeg gik psykisk ned på grund af den indgriben i mit private liv midt i sorgen, og jeg blev nødt til at fortrænge alle detaljer om min mors død og fik ikke bearbejdet den. Det var en totalt kaotisk oplevelse også al den stund, at jeg ikke arvede noget som helst.”
Jeg spørger Ida, hvorfor hun ikke vil fremstå med sin rigtige identitet til interviewet. ”Tonen på Facebook er så grim og hård. Argumentet gentages igen og igen om, at når man er arbejdsløs, så er det fordi, man er doven. Der er en ekstrem stigmatisering. En sætning, jeg ofte hører, er: Kan du ikke lige tage dig sammen? Mange har den holdning, at det er folks egen skyld, at de bare skal få sig et arbejde. Når ydelserne bliver lavere, må de da få et arbejde.”
Men det er der ikke meget, der tyder på, de gør. De mest skrøbelige i samfundet er den gruppe, der er dårligst til at reagere på økonomiske incitamenter, som sociologen Morten Ejrnæs forklarede det i Radio24syv i februar. Ida håber på en lysere fremtid efter folketingsvalget i juni. ”Den nuværende regering skal oppe sig og skrue op for menneskeligheden. I et velfærdssamfund og et demokrati måles man trods alt på, hvordan man behandler de svageste og mest udsatte.”
Ida er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med Idas rigtige identitet.
Foto: Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
