stramning udlændinge

Bare (u)rolig – der kommer mange flere stramninger

i Indland/Debat af
UDLÆNDINGEPOLITIK // DEBAT – Den muslimske andel af befolkningen skal ikke vokse. Det er målet for et stort flertal i Folketinget, og man er villig til at gå så langt, som det kræver at nå målet. Derfor er den nuværende debat om de syriske flygtninge og asylbehandling i Rwanda langt fra de sidste stramninger, der kommer. Og hvis modstanderne af disse stramninger skal vinde den offentlige mening over på deres side, skal de til at argumentere helt anderledes, end de har gjort de sidste mange år.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


7,6 pct. 11,9 pct. eller 16,0 pct.

De tre tal fortæller, hvor stor en andel af den danske befolkning, der vil være muslimer i 2050 alt efter, hvordan udviklingen bliver i de kommende år. I 2016 var tallet 5,4 pct. De tre tal udgør en væsentlig del af forklaringen på, at et stort flertal i Folketinget står bag den ene stramning efter den anden af reglerne for at få asyl, familiesammenføring mv. Og forklarer, hvorfor den ophidsede debat om hjemsendelse af syriske flygtninge og oprettelse af et asylcenter i Rwanda langt fra er de sidste diskussioner om nye stramninger, vi vil se.

Tallene stammer fra det ansete amerikanske Pew Research Center. Fremskrivningen af de tre forskellige scenarier er lavet i november 2017, i kølvandet på den store flygtningebølge i 2015 og den efterfølgende debat i de europæiske lande.

To- eller tre-dobling af muslimske indvandrere

Væksten fra 5,4 pct. 2016 til 7,6 pct. i 2050 forudsætter et totalt stop for enhver form for indvandring af muslimer, både i form af familiesammenføringer, asylansøgere og migration i almindelighed. Væksten kommer så at sige af sig selv, i kraft af at den muslimske befolkningssammensætning er yngre end den etnisk danske og fødselsraten højere.

Der vil helt givet komme flere stramninger af alt, der kan strammes på, for at begrænse den muslimske indvandring

Det mellemste scenarie – en stigning til 11,9 pct. og altså mere end en fordobling i forhold til nu– forudsætter et totalt stop for nye asylsøgere, men at den ”almindelige” indvandring i form af migrantarbejdere, familiesammenføringer og lignende fortsætter på det niveau, man har set de seneste år.

Stramninger udlændinge
Selv med et totalt stop for nye asylansøgere, vil andelen af muslimer i den danske befolkning fordobles inden for de næste 30 år, hvis den øvrige indvandring i form af f.eks. familiesammenføringer fortsætter. I dette scenarie vil hver femte svensker til den tid have muslimsk baggrund. Fra Pew Reseach, find mere information her. 

Endelig forudsætter scenariet med en vækst til 16,0 pct. i 2050, at de flygtningestrømme, vi så i 2014-16, fortsætter uændret, hvilket foreløbig ikke er sket. Blandt andet fordi EU har ”bestukket” Tyrkiet til at bremse flygtningestrømmen over Middelhavet.

Stop for asyl er ikke nok

Det er det laveste scenarie, regeringen og flertallet i Folketinget arbejder på at nå. Eller som det mindste et sted mellem det laveste og det mellemste scenarie, der begge forudsætter, at der ikke tildeles asyl fremover. Som statsminister Mette Frederiksen sagde i Folketinget i januar, er målet, at der kommer nul asylansøgere til Danmark:

”Det er det, der er vores mål. … Vi kan ikke give et løfte om nul asylansøgere, men vi kan godt opstille den vision, som vi også gjorde før valget, nemlig at vi ønsker et nyt asylsystem, og så gør vi, hvad vi kan for at indføre det.”

Det er i det lys, man skal se den aftale, der efter alt at dømme er indgået med Rwanda om, at al asylbehandling fremover skal foregå dernede, incl. at tage sig af også de flygtninge, der opnår midlertidigt asyl.

Men Pew Research Centers scenarie med den laveste vækst forudsætter ikke kun et totalt stop for asylansøgere men også for alle andre former for muslimsk indvandring. Derfor vil der helt givet komme flere stramninger af alt, der kan strammes på, for at begrænse denne indvandring.

Muslimer er de sværeste at integrere

Denne udvikling med konstante stramninger bliver løbende kaldt racistisk, fremmedfjendsk og andet i samme boldgade. Det er, mener jeg, en fatal fejlanalyse og en af de vigtigste grunde til, at de, der er modstandere af alle disse stramninger, hele tiden har tabt terræn i den offentlige debat og støttes af stadig færre.

Langt hovedparten af den danske befolkning har ikke nær den samme modvilje, om nogen overhovedet, mod indvandring af andre befolkningsgrupper, hvad enten det er f.eks. chilenere, vietnamesere eller amerikanere. Modviljen mod den muslimske indvandring bunder i, at muslimske indvandrere har vist sig langt sværere at integrere end andre befolkningsgrupper.

Der er større problemer i forhold til patriarkalske familiestrukturer med social kontrol og undertrykkelse af kvinder, lavere tilknytning til arbejdsmarkedet, øget kriminalitet, religiøs fundamentalisme, manglende accept af seksuelle mindretal, angreb på ytringsfriheden, terrorisme og så videre.

At lave opslag på de sociale medier om at ”skamme sig over at være dansker” og kalde ”strammerne” racister og fremmedfjendske kan give mange likes fra dem, man deler holdning med, men det flytter ikke debatten

Det er dokumenteret i den ene statistik, meningsmåling og rapport efter den anden. Det samme ses i de lande, muslimerne indvandrer fra, og det ses i de lande, de indvandrer til, uanset hvilken politik det pågældende land fører. Den hidtil mest omfattende dokumentation på tværs af lande findes i bogen ”Islams forfaldne hus” af den hollandske professor i sociologi Ruud Koopmans.

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, henviser ofte til bogen (der er udgivet på mit forlag) i sine debatindlæg. Den er anmeldt hos POV her. På tilsvarende vis har integrationsminister Mattias Tesfaye bedt om at få statistikkerne om “ikke-vestlige indvandrere” delt op, så der laves en særlig gruppe for det, han kalder MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet). De lande, der i debatten er begyndt at blive kaldt Stormellemøsten.

Og igen: Jeg mener, det er en fejlanalyse at se det som udtryk for racisme og fremmedfjendskhed i almindelighed og over for muslimer i særdeleshed. Langt de fleste danskere er udmærket i stand til at skelne mellem det mindretal, der skaber problemerne, og det store flertal af muslimer, som er blevet godt integreret, og de har et uproblematisk forhold til sidstnævnte gruppe, når de er sammen med dem på jobbet, som naboer og venner, i sportsklubben eller i foreningen.

Tal om de reelle problemer

Skal de ”indvandringsvenlige” vende denne udvikling og stoppe stramningerne, skal de gå i dialog med ”strammerne” om, hvordan flertallet af danskere oplever ovennævnte problemer i hverdagen. Altså dialog for alvor, hvor de tager de problemer, flertallet oplever, alvorligt, forholder sig til dem og anviser realistiske måder at løse udfordringerne på.

Det store flertal af danskere er ikke parate til at sætte landvindingerne inden for ligestilling, ytringsfrihed, et afslappet forhold til religion etc. over styr og at skulle igennem mange års kampe én gang til

Det gælder ikke mindst de ”indvandringsvenlige” partier: hvornår har Zenia Stampe eller Pernille Skipper af egen drift taget disse problemer op? De handler altid reaktivt (altså reagerer på udspil og debatindlæg fra andre) og ikke proaktivt (hvor man af egen drift tager et problem op), og fremstår derfor utroværdige for ”strammerne”, når de påstår, at de skam også tager problemerne alvorligt.

At lave opslag på de sociale medier om at ”skamme sig over at være dansker” og kalde ”strammerne” racister og fremmedfjendske kan give mange likes fra dem, man deler holdning med, men det flytter ikke debatten. Så længe flertallet føler sig overbevist om, at det kræver to, tre eller fire generationers hårdt arbejde at få alle integreret med succes (i modsætning til førnævnte chilenere, vietnamesere eller amerikanere), vil der være solidt flertal for den strammest mulige kurs.

Det store flertal af danskere er ikke parate til at sætte landvindingerne inden for ligestilling, ytringsfrihed, et afslappet forhold til religion etc. over styr og at skulle igennem mange års kampe én gang til. De tror ikke, at det tillidssamfund, vi har opbygget, og den velfærdsstat, vi alle nyder godt af, kan holde til, at problemerne omkring indvandring fra de muslimske lande vokser markant.


LÆS ALLE BJARKE LARSENS ARTIKLER HER


Topfoto: Piqsels

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Indland

terror

Den blinde terrorvinkel

TERROR // MEDIEKRITIK – Siden 11. september 2001 har både medier, efterretningstjenester