Før Folketingets åbning: Ikke se, ikke røre, ikke høre

i Danmark/Featured/Politik & Samfund af

Boligskatterne er den store hensynsløse gorilla i dansk økonomi, som politikerne helst ikke vil se i øjnene.

Politisk er der bred enighed om, at der skal skabes tryghed for boligejerne, og at de “skal kende deres vilkår”. Det udtrykte den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, f.eks. tidligere i september i år, hvor han i Skive Folkeblad skrev: ’Tiden er kommet til at skabe mere tryghed for dem, der bare gerne vil kunne blive boende i eget hjem”.

Men klarheden har lange udsigter. Også selv om alle har erkendt, at ejendomsvurderingerne er blevet for upræcise og for tilfældige til at være et grundlag for en rimelig fordeling af boligskatterne. Der skal både opbygges et nyt system og indføres reformer, og regeringen har udskudt lanceringen af et nyt vurderingssystem, så det nu tidligst kan træde i kraft i 2019.

Iindtil det sker, vil skævvridningen af dansk økonomi fortsætte. Siden tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) låste ejendomsværdiskatten fast i 2002 og lagde loft over stigninger i grundskylden, har nærmest hele den økonomiske sagkundskab advaret mod følgerne af skattestoppet. Det Økonomiske Råd opgjorde allerede i 2005 værdien af boligejernes skattebonus til 20 milliarder kroner på årsbasis.

Både regeringen og Socialdemokratiet har fremlagt 2025-planer, uden at boligejerne bliver klogere af den grund. Ikke se, ikke høre, ikke røre. Det eneste, der er oplyst, er, at regeringen vil afsætte 24 mia. kr. og Socialdemokratiet 30 mia. kr. af til at mildne overgangen til et nyt system for boligejerne.

Problemer med skattestoppet

Men hvad er egentlig problemet?

Der er flere: et af dem er, at de fastlåste ejendomsskatter gør investeringer i mursten mere fordelagtige end investeringer i f.eks. aktier. De økonomiske vismænd har i deres seneste rapport fra foråret i år beregnet, at en beskatning på 1,2 procent af den aktuelle boligværdi vil ligestille boliger med andre investeringer. Men aktuelt ligger beskatningen på blot 0,55 procent.

Lave boligskatter fører typisk til højere ejendomspriser. Det er en kapitalgevinst, som især kan mærkes i whiskybæltet, i hovedstaden, i Aarhus og forstadskommunerne. Den lave beskatning trækker Danmark skævt. Det er især den rigeste del af befolkningen med de største boliger, der får fordelen.

Et andet problem er uligheden. For den lave beskatning trækker Danmark skævt. Det er især den rigeste del af befolkningen med de største boliger, der får fordelen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at skatterabatten i år vil give en boligejer i Gentofte et nedslag på 28.239 kr., mens skatteydere i f.eks. Morsø og Aabenraa får et nedslag på henholdsvis 1441 og 1536 kr.

Et afledt problem er prisstigningerne på fast ejendom. Folk kigger jo typisk på de månedlige udgifter, hvorunder der tages hensyn til renter og afdrag, men også i høj grad til boligskatterne. Og lave boligskatter fører derfor typisk til højere ejendomspriser. Det er en kapitalgevinst, som især kan mærkes i whiskybæltet, i hovedstaden, i Aarhus og forstadskommunerne.

Boligejerne råber højest – politikerne lytter

Danmark er imidlertid stadig det mest lige land i verden. Det måles i den såkaldte gini-koefficient. Hvis den er 0,0 har alle det samme til forbrug. Jo større den er, desto større er uligheden. Og tallet er voksende: Før skattestoppet var den danske gini-koefficient ca. 20,0. I 2014 var den 24,7.

Det er vanskelige tal, men hvis man deler befolkningen op i tiendedele (deciler) efter deres disponible indkomst, får man mere forståelige oplysninger. I sammenligninger udelukker man normalt den øverste tiendedel, fordi det er en alt for spredt gruppe, der f.eks. kan omfatte både velnærede journalister og stenrige skibsredere. Derfor bruger man den niende højeste gruppe, der har en mere ensartet indkomstfordeling.

Tidligere overvismand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen har beregnet uligheden for POV International.

Hvis man i 1987 satte gruppen med den laveste disponible indkomst til 1, havde 5. gruppe en disponibel indkomst, der var 2,7 gange højere, og 9. gruppe en disponibel indkomst, der var 3,9 gange højere. I 2014 var 5. gruppes disponible indkomst vokset til 3,0 gange, mens 9. gruppes indkomst var blevet 5,0 gange større.

’Der er ikke sket meget i forhold til mellemklassen, men toppen er stukket af, og det skyldes både udviklingen på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet’, siger Torben M. Andersen til POV. Han opgør ulemperne ved skattestoppet til tre punkter:

1) Tab af provenu for det offentlige.

2) Stoppet skaber en skæv fordelingsprofil til fordel for dem, der har fået de største ejendomsprisstigninger, og det er regionalt set meget forskelligt.

3) Der er ingen “medløbsbremse”, idet højere salgspriser normalt ville udløse en højere beskatning og dermed medvirke til at bremse stigningen. Nu får man tværtimod en relativt lavere ejendomsskat, hvis man køber dyrt.

“En ophævelse af skattestoppet er et af de få eksempler på, at man samfundsøkonomisk kan opnå flere fordele på en gang”, konkluderer han.

–  Hvorfor tøver politikerne?

“Der er flere årsager, for boligejerne spørger naturligvis, hvor pengene skal komme fra, og boligejerne er en gruppe, der er god til at artikulere deres synspunkter”, svarer professoren.

Men uanset presset fra boligejerne, findes der adskillige instrumenter, som politikerne kan gøre brug af – hvis de vil.

Boet efter Fogh gøres op – i stilhed

De økonomiske vismænd peger i deres seneste rapport på flere metoder, hvormed man kan udligne stigende boligskatter. Både økonomer og politikere er klare over, at man ikke kan rette op på skævhederne med et snuptag. Afdragsfrie lån, lave renter og den skattemæssige begunstigelse har ført til, at prisen på slutsedlen kan vælte mange husejere omkuld, hvis renterne eller boligskatterne stiger. Det er en usikkerhed i dansk økonomi, og en af hovedårsagerne til, at vismænd og andre forlanger et mere “robust” system. De nuværende priser kan vise sig at være en boligboble, som den, Danmark oplevede, da huspriserne faldt dramatisk under kartoffelkuren.

Såfremt boligskatterne kommer til at udgøre den normale afgift af kapitalgevinster, nemlig 1,5 procent af den aktuelle boligvurdering, skønner vismændene, at bundskatterne kan sænkes med 1,55 procent. Det er jo godt for husejerne, der slipper lavere i skat, men man giver lejere en tilsvarende lettelse.

Den hemmelige nyhed under Folketingets finanslovsdebat 6. september var, da Venstres skattepolitiske ordfører, Jacob Jensen, sagde: “Jeg er klar over, og jeg siger udtrykkeligt, at Venstre er klar over, at tiden er løbet fra skattestoppet”. Det kan også siges på en anden, og noget klarere, måde: Boet efter Anders Fogh Rasmussen er både indenrigs- og udenrigspolitisk ved at blive gjort op.

Derfor bliver der tale om en kompliceret overgang. I 2005 mente vismændene, at man kunne vente med at beskatte kapitalgevinsten indtil boligen blev solgt, men nu vurderer de, at det bliver for bureaukratisk. Hver eneste boligforbedring skal dokumenteres efter et indviklet system, fordi forbedringer jo skal trækkes fra i kapitalgevinsten. Omvendt får vi tjek på sort arbejde, for kvitteringer bliver nødvendige.

Boligskatterne er stadig den store hensynsløse bølle i dansk økonomi, men politikerne tvinges til at se den i øjnene, fordi grundskylden pålignes så tilfældigt.

Den hemmelige nyhed under Folketingets finanslovsdebat 6. september var, da Venstres skattepolitiske ordfører, Jacob Jensen, sagde: “Jeg er klar over, og jeg siger udtrykkeligt, at Venstre er klar over, at tiden er løbet fra skattestoppet”.

Det kan også siges på en anden måde: Boet efter Anders Fogh Rasmussen er både indenrigs- og udenrigspolitisk ved at blive gjort op.

Topfoto: Pixabay. Creative Commons.

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981. Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter). Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,