FORANDRING – Der er en verden til forskel på at være fattig illegal bananarbejder og på at være fattig bananarbejder med et pas og tilhørende selvværd. Det er blandt andet den forskel, der er Fairtrade, skriver Louise Elver, der har været i Den Dominikanske Republik, hvor fattige haitianere knokler i job, som de mere velståede dominikanere ikke er særlig interesserede i.
Bananer er den mest spiste frugt i Danmark. De fleste af kommer fra Den Dominikanske Republik, hvor de i høj grad plukkes af immigranter fra nabolandet Haiti. Mange af bananplukkerne er fattige og har ikke råd til at betale for den nødvendige dokumentation, som de skal have for at få adgang til basale ting såsom lægehjælp.
“Da jeg fik mit pas, blev jeg ikke bare dominikaner. Mit liv ændrede sig. Jeg begyndte at arbejde som et rigtigt menneske. Jeg fik rettigheder. Og mest af alt blev jeg fri – fri til at gå alle steder, jeg ville. Nu kan jeg endda tage hjem.”
Ordene kommer fra en af de bananarbejdere, som jeg mødte på en rejse til Den Dominikanske Republik før jul. Han hedder Antoine Jacques Jean Louis og var tydeligt rørt over at tænke tilbage på oplevelsen og fortælle mig om den.
Det er hårdt og ensformigt at være bananarbejder, og lønnen er lav. Derfor appellerer jobbet ikke til de relativt velstillede dominikanere, som i stedet søger mod USA for at prøve lykken
Han kom illegalt til Den Dominikanske Republik for et par år siden fra nabolandet Haiti. Som så mange andre af sine landsmænd tog han afsted for at prøve at skabe en bedre fremtid for sig selv og endte i bananpalmernes fugtige skygger.
Det er hårdt og ensformigt at være bananarbejder, og lønnen er lav. Derfor appellerer jobbet ikke til de relativt velstillede dominikanere, som i stedet søger mod USA for at prøve lykken. Det efterlader et kæmpe hul i arbejdsstyrken, som gennem de seneste år er blevet fyldt op af haitianere.
Livets cyklus eller huller i osten?
Ved første øjekast ser det næsten harmonisk ud. Som livets cyklus. Dominikanere rejser til USA for at skabe et nyt liv for sig selv, og haitianerne rejser til Den Dominikanske Republik for at udfylde tomrummet.
Man skal dog ikke skrabe ret meget i overfladen, før hullerne i osten bliver tydelige. For størstedelen af haitianerne er i landet illegalt, ligesom Antoine Jacques Jean Louis var. Mange af dem er analfabeter, hvilket komplicerer forsøg på at hjælpe dem, fordi kommunikationen er nødt til at foregå ansigt til ansigt, og det kræver mange ressourcer.
De fleste har brug for hjælp, for de er fattige og har ikke dokumentationen i orden, hvilket forhindrer dem i at få adgang til basale ting som undervisning og sundhedsforsikring. De kan godt få de påkrævede papirer – men det koster en masse penge, som overskrider niveauet for, hvad de har mulighed for at betale.
En ekstra sum penge
Det banankooperativ, hvor Antoine Jacques Jean Louis arbejder, er med i Fairtrade. Når kooperativet sælger deres bananer på Fairtrade-vilkår, tjener de som minimum en mindstepris for deres bananer, som dækker omkostningerne ved en bæredygtig produktion.
Desuden tjener de en Fairtrade-bonus, der er en ekstra sum penge, som de bruger på udvikling. Den bonus kan kooperativet bruge til at forbedre deres produktion ved eksempelvis at investere i et transportbånd ude i plantagerne, så arbejderne undgår at skulle bære de cirka 25 kilo tunge bananklaser på skulderne op til opsamlingsstedet.
De ekstra penge fra den udbetalte bonus bliver også brugt til at investere i sociale projekter, som for eksempel at købe skolebøger til bøndernes og arbejdernes børn.
Der, hvor Antoine Jacques Jean Louis er ansat, har de valgt at bruge noget af deres bonus fra Fairtrade på at betale for, at arbejderne får deres papirer i orden.
Der er en verden til forskel på at være fattig illegal bananarbejder og på at være fattig bananarbejder med et pas og tilhørende selvværd. Det er blandt andet den forskel, der er Fairtrade
Da jeg spurgte en af bønderne i kooperativet, hvorfor de vælger at bruge deres bonus på at købe pas, blev jeg mødt af et næsten uforstående blik: ”Hvorfor, spørger du? Giver det ikke sig selv? Fordi vi kan – og fordi de ikke kan, men har brug for det. Og så stiller Fairtrade-standarden også krav om legalisering af den her arbejdskraft.”
Det er vigtigt at understrege, at der også er udfordringer på Fairtrade-kooperativer og -plantager. Men der er også håb. Og den udbetalte bonus fra Fairtrade giver økonomiske muligheder for at lave indsatser, der isoleret set er små, men som ikke desto mindre gør en stor forskel for det enkelte menneske.
For der er en verden til forskel på at være fattig illegal bananarbejder og på at være fattig bananarbejder med et pas og tilhørende selvværd. Det er blandt andet den forskel, der er Fairtrade.
FAKTA OM FAIRTRADE:
- Minimumsprisen er forskellig fra land til land
- I Den Dominikanske Republik er minimumsprisen for Fairtrade-økologiske bananer 9,70 US dollars per 18,14 kilo
- I Den Dominikanske Republik er prisen for almindelige Fairtrade-bananer (altså uden økologi-mærket) 7,10 US dollars per 18,14 kilo
- Fairtrade-bonussen for både Fairtrade-økologiske og Fairtrade-bananer er 1 US dollars per 18,14 kilo
Markedsprisen svinger typisk op og ned. Når den er under Fairtrades minimumspris, træder minimumsprisen i kraft. Når markedsprisen er over Fairtrades minimumspris, bortfalder minimumsprisen, så bønderne handler på den højere markedspris. På den måde kender de altid det laveste prisniveau for deres bananer.
Rejsen er støttet med et tilskud fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje.
Fotos: Louise Elver
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
