KOMMENTAR // AUSTRALIEN – Mindst 24 mennesker har mistet livet i de omfattende skovbrande i Australien, skriver Kirstine Kærn fra Canberra, hvor man diskuterer, om brandene skyldes klimaforandringer. Brandfolkene er udmattede. Australierne er udmattede, og der er stadig tre måneder tilbage af den såkaldte ildsæson.
Hvert år hærges Australien af skovbrande i ildsæsonen, the fire season, som man kalder den hernede, down under. I år har det været rigtig slemt, fordi mange steder har været tørkeramt i månedsvis. Nogle steder i årevis.
Temperaturerne kommer flere steder over 40 grader – højeste temperatur er målt til 48 grader. Brandene opstår spontant og breder sig med lynets hast, fordi det samtidig blæser kraftigt. Ingen kan forudsige, hvor brandene bevæger sig hen, når vindretningen skifter pludseligt.
Det er svært at forstå omfanget af katastrofen. Et område halvanden gang større end Danmark er allerede gået til i flammerne. 2.500 hjem er blevet ødelagt. Alene 400 hjem udbrændte nytårsnat i New South Wales, hvor jeg befandt mig på det tidspunkt. Mindst 24 mennesker har mistet livet og omkring 30 mennesker savnes stadig. Og videnskabsfolk anslår, at en halv milliard dyr har mistet livet som følge af brandene.
Brandene er så voldsomme, at de skaber deres helt egne vejrsystemer. Det gør det fuldstændig uforudsigeligt, hvor brandene bevæger sig hen. Samtidig blæser det voldsomt – nogle steder med vindstød op mod 80 kilometer i timen
Tusindvis af mennesker er strandet langs den australske kyst, som har været deres eneste tilflugtssted. Flere byer er isoleret fra omverdenen og har ingen strøm. Tusindvis af brandmænd kæmper for at redde mennesker – de har flere steder opgivet at bekæmpe brandene. Militæret er sat ind for at hjælpe med forsyninger og evakuering af nødstedte mennesker fra strandene langs kysten.
Australien brænder i en usædvanlig tørke og hedebølge – et Australien, hvis premierminister – Scott Morrison – i hvert fald indtil nu har været klimaskeptiker og glimrede ved sit fravær under klimatopmødet i New York i oktober. Et Australien, som har svært ved at erkende nødvendigheden af at skifte kurs og som fortsat graver massive mængder kul op af jorden.
Konsekvenserne af klimaforandringer
Jeg har oplevet konsekvenserne af klimaforandringer i mange lande. Vi har det godt i Danmark. Vi er ikke rigtig ramt af klimaforandringerne – endnu. Den vestlige verden, som er den, der forurener mest per indbygger, er den del af verden, der har mærket mindst til klimaforandringerne. Ja, ja – vi har oversvømmelser og megen regn indimellem, men det er ingenting i forhold til, hvad de oplever andre steder.
Jeg har set de samme problemer i næsten alle de lande, jeg har rejst i, i Afrika og Asien. Der mangler vand, og når der endelig falder regn, kommer der så meget, at det skaber store ødelæggelser.
Tørkeperioderne er strenge, årstiderne begynder at ændre sig. Da jeg var på Serengeti fik jeg at vide, at dyrene migrerede, selvom det var udenfor sæsonen. De var forvirrede, fordi regnen ikke kommer på det normale tidspunkt. For at finde mad bliver de nødt til at migrere ’udenfor sæsonen’.
Deltaet i Botswana strækker sig over 22.000 km2, når der er mest vand. Da jeg besøgte landet, var vandstanden to meter under normalen ifølge min guide. Vi kunne gå tørskoede fra ø til ø for at kigge efter dyr.
Klimaforandringerne smelter sneen i Himalaya og gletsjerne på Grønland. Det får havene til at stige. Vi oplever mere ekstremt vejr. Den værste tyfon i over 60 år hærgede Tokyo mindre end 2 uger efter, jeg havde besøgt landet.
Luftforureningen i Indien er ekstrem. Jeg måtte bruge maske og alligevel kløede det i mine øjne og i min hals, da jeg besøgte Delhi i november. De mest forurenede byer i verden er i Indien, men alligevel siges det, at Canberra i disse dage er den mest forurenede by i verden på grund af skovbrandene i Australien.
Australierne er udmattede
Nytårsaftensdag var temperaturerne næsten 40 grader i Sydney. I løbet af aftenen skiftede vejret – det blev koldt, så jeg næsten frøs, mens jeg så fyrværkeri. Temperaturerne var nu i midten af 20’erne.
Men glæden varede kun et øjeblik. Den ekstreme hedebølge var på kort visit i det vestlige Australien, men vendte tilbage i weekenden. Jeg er nu i Canberra, hvor temperaturerne nåede rekordhøje 44 grader lørdag eftermiddag. Det føles som at gå rundt i en bageovn.
Jeg har oplevet konsekvenserne af klimaforandringer i mange lande. Vi har det godt i Danmark. Vi er ikke rigtig ramt af klimaforandringerne – endnu
Indtil videre har vi været forskånet for brande i byen, mens det brænder i alle områderne omkring os. Brandene er så voldsomme, at de skaber deres helt egne vejrsystemer. Det gør det fuldstændig uforudsigeligt, hvor brandene bevæger sig hen. Samtidig blæser det voldsomt – nogle steder med vindstød op mod 80 kilometer i timen.
Brandfolkene er udmattede. Australierne er udmattede.
Australien brænder, og der er stadig tre måneder tilbage af ildsæsonen.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Skovbrande ved Gospers Mountain december 2019, Wikimedia Commons </
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
