MADIVÆRKSÆTTERE // KLIMA – Hvis vi skal accelerere en grøn omstilling af vores madsystemer er vi nødt til at skabe stærke partnerskaber og samarbejde på tværs. Ph.d.-stipendiat Jesper Lee Jyderup giver 5 gode eksempler, skriver Christoffer Nyborg.
1. Stærke grønne partnerskaber
Grøn omstilling af vores fødevaresystem kræver kulturforandringer, og her kan partnerskaber mellem eksempelvis grønne madiværksættere og detailhandel være en stærk motor.
Partnerskaber på tværs af sektorer og værdikæder, og mellem madiværksættere og etablerede fødevareaktører har den fordel i forhold til kulturforandring, at flere kan flytte madnormer og branchepraksisser samtidigt.
Hvis nye grønne fødevarer skal normaliseres i hverdagen, hjælper det ikke, hvis de bliver kategoriseret som en ejendommelig spise
Det giver mulighed for at skabe større og mere sammenhængende erfaringsrum med de konflikter, ændringsbehov og løsninger, som en gentænkning af madsystemet stiller os i udsigt. Det er noget, vi ser globalt, fortæller Jesper Lee Jyderup og understreger, at partnerskaber skal have omstilling som omdrejningspunkt.
2. Hvor placerer vi den grønne omstilling?
Ligger det på en hylde bagerst i butikken? Eller finder du plantefars side om side med det hakkede oksekød i køledisken? Det har ifølge Jesper Lee Jyderup store konsekvenser for, hvordan den almindelige forbruger anskuer produkterne.
Hvis nye grønne fødevarer skal normaliseres i hverdagen, hjælper det ikke, hvis de bliver kategoriseret som en ejendommelig spise. Her har detailhandlen en særlig rolle at spille som et konkret sted, der gør mulighederne for en grønnere madkultur synlig og mere mainstream.
Der gøres allerede meget på området, men udviklingen kan styrkes ved, at grønne madiværksættere og detailhandlen udvikler nye samarbejdsformer og bruger deres fælles viden til at introducere nye grønne madprodukter til den almindelige forbruger.
3. Ændringer af hverdagspraksisser
Den grønne omstilling kræver, at vi alle sammen bliver nødt til at forandre os, lyder det fra Jesper Lee Jyderup. Det gælder hele vejen rundt og inkluderer alt fra forsyning, måder at organisere sig, lovgivning og forbrug. Naturligvis er det vigtigt at have fokus på de store linjer og strukturelle forandringer, men vi må ikke glemme de ordinære praksisser, som fungerer i hverdagen.
Et indkøbssystem, en budgetmodel eller madopskrifter er også med til at fastholde en tankegang om, hvad der er muligt og umuligt at forandre. I nogle tilfælde kræver det en fælles indsats, for eksempel på tværs af værdikæden, at identificere og ændre disse praksisser for at nedbringe barriererne for den grønne omstilling.
4. Nye fortællinger
I denne tid kommer der flere og flere grønne madiværksættere. Selvom ikke alle bryder igennem, spiller de ifølge Jesper Lee Jyderup en vigtig rolle i forhold til at skabe nye fortællinger om vores mad til både fødevarebranchen og forbrugerne.
De grønne madiværksættere er fyrtårne, der kan oversætte klimakrisen til håb og i dette tilfælde smagfulde grønne fødevarer
Tag for eksempel tang. Langt de færreste forbrugere en klar forestilling om, hvordan de integrerer tang som en naturlig del af deres madlavning. Her kan de grønne madiværksættere være med til at udvide maduniverset og skabe nye fortællinger om, hvilke råvarer vi kan bruge, og hvordan vi kan bruge dem. De skaber så at sige en kulturel grobund for nytænkning og omstilling af vaner.
5. Madiværksættere er grønne fyrtårne
Jesper Lee Jyderup ser i det hele taget de grønne madiværksættere som fyrtårne, der kan oversætte klimakrisen til håb og i dette tilfælde smagfulde grønne fødevarer. I København følger han eksempelvis madiværksætterhuset Kitchen Collective, som i sin kerne arbejder med samarbejder og partnerskaber for at fremme et mere bæredygtigt madsystem, end det vi kender i dag.
Partnerskaber mellem madiværksættere og etablerede fødevareaktører virker særligt lovende, fortæller han, fordi de hurtigere kan introducere nye produkter og nye idéer, der kan skubbe madsystemet i en grønnere retning.
Partnerskaber
Jesper Lee Jyderups ph.d.-projekt er en del af forskningsprojektet Partnerships as Driver for Low-Carbon Transitions in Urban Food Systems, der har lektor Frank Sejersen som PI. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Denne artikel er en lettere redigeret udgave af originalen, som kan findes hos vores samarbejdspartner Københavns Universitet her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her