KLIMAFORANDRINGER // BAGGRUND – Spanierne har meldt sig ind i kampen for klimaet, men til trods for en erkendelse af problemet er der stadig lang vej, og konsekvenserne fornægter sig ikke.
PAMPLONA – I geografitimerne på gymnasiet lærte vi, at “godt vejr” er et relativt begreb. De fleste danskere forbinder det uvilkårligt med sol og varme. For spanierne er opfattelsen ikke så ensidig. En skyfri himmel, varme sommernætter og dagtemperaturer omkring 40 grader kan lyde optimalt for de solhungrende danskere, der netop er steget på flyveren til Mallorca. Men for den menige spanier er sommeren i stigende grad blevet ensbetydende med søvnløse nætter badet i sved, skovbrande, tropesygdomme og restriktioner på vandforbruget.
Selv om klimaet ikke fylder meget i den politiske debat, så trækker de afledte effekter af klimaforandringerne stadig oftere overskrifter.
Vintertørke og vandmangel
Efter en tør og lun vinter har reservoirerne, som leverer vand til området omkring Barcelona, nået et lavpunkt. Vandniveauet er blot omkring 15 % af den samlede kapacitet til trods for årstiden, hvor man efter en vinter ville forvente, at reservoirerne var noget nær fyldt op. Den regionale regering så sig derfor i februar nødsaget til at rationere forbruget af vand, hvilket blandt andet betyder, at der er indført forbud mod bilvask, vanding, lukning af vandet i idrætshaller, osv. Målet er at begrænse det daglige forbrug til under 200 liter per person.
For Marc, som driver fem hoteller på Costa Brava, er udsigterne dystre. “Hvis ikke vi har vand i februar og marts, hvad kan vi så forvente i juli?” spørger han retorisk. “Vi ved, at poolen lækker, men hvis vi tømmer den for vand, må vi ikke fylde den op igen. Og hvis ikke der er vand i poolen i juli, kan vi ikke forvente, at gæsterne vil indlogere sig hos os. Det virker meningsløst, men den bedste løsning er tilsyneladende at lade vandet sive.”
Situationen synes paradoksal, for i andre dele af Spanien har man rigeligt med vand. Skisportsstederne i Pyrenæerne har op til tre meter sne, og regionerne med tempereret kystklima ved Atlanterhavet får regn i rigelige mængder. Den gennemsnitlige nedbør i Galicien i Spaniens nordvestligste hjørne er i omegnen af 1.200 millimeter om året. Til sammenligning får Danmark knap 800 millimeter.
Siden sommeren 2021 er prisen på en liter olivenolie tredoblet og koster nu i nærheden af 13 euro (ca. 100 kroner). Det har fået flere supermarkeder til at sætte alarmer på flaskerne
De store vandmængder oplagres i reservoirer og udgør den primære kilde både til drikkevand og vanding af afgrøder. Igennem årtier har man anlagt kanaler for på den måde at kunne fordele vandressourcerne til det meste af landet. Det har ikke været problemfrit og blandt andet ført til en tilspidset kamp, hvor regionerne med vand i rigelige mængder kan se deres forbrug begrænset for at tilgodese behov i andre egne.
Marc beklager sig over, at opgraderingen af kanalerne og opførelsen af afsaltningsanlæg, som gør det muligt at rense havvand, har stået stille i ti år. Med den kritiske situation i Catalonien har centralregeringen i Madrid netop genaktiveret de projekter, der i årevis har ligget stille. Det er langsigtede projekter og løser ikke problemerne på kort sigt. Som en kortsigtet løsning er catalanerne blevet lovet, at de vil få vand leveret, som i så fald vil blive fragtet med tankskibe de ca. 250 kilometer nordpå fra Valencia til Barcelona.
De gyldne dråber
Tørken har i flere år gradvist sat et markant præg på Spaniens enorme landbrugssektor. En dårlig høst, og derfor et begræsnet udbud, kombineret med en stigende inflation har presset priserne i vejret på frugt og grønt. Og regningen er sendt videre til forbrugerne. Det mest markante eksempel er prisen på olivenolie. De gyldne dråber er fast inventar i enhver husholdning og lige så uundværlige som salt til ægget. Siden sommeren 2021 er prisen på en liter olivenolie tredoblet og koster nu i nærheden af 13 euro (ca. 100 kroner). Det har fået flere supermarkeder til at sætte alarmer på flaskerne.
Den tropelignende situation – badevandet ligger stabilt på 27-28 grader i sommermånederne og sniger sig endda i visse tilfælde over 30 grader – og den generelle globale opvarmning har gradvist medført store forandringer i en række lavtliggende kystområder langs Middelhavet. Klimaforskere vurderer, at havets niveau stiger med 2,8 millimeter om året. Det har blandt andet betydet, at rismarkerne i Ebro-deltaet mellem Barcelona og Valencia stadig oftere bliver oversvømmet af havvand. Det er et problem, som er udbredt for hele Middelhavet, og for at løse problemet arbejder forskere fra eksempelvis Spanien og Egypten sammen i bestræbelserne på at udvikle en rissort, som kan dyrkes i saltvand.
I takt med at de meteorologiske forhold ændrer sig, kommer nye dyrearter til, og andre bliver stadig sjældnere. I de seneste år har man jævnligt i sommermånederne konstateret et stigende antal tilfælde af Vestnil-virussen. Ligesom dengue-feber, zika og gul feber transmiteres sygdommen af myg. Det er sygdomme, som i visse tilfælde kan udvikle sig til meningitis, og som normalt kun forefindes i troperne.
Skovbrande af sjette generation
Raserende skovbrande er i de seneste år også blevet en fast del af avisoverskrifterne i sommermånederne. I gennemsnit går 100.000 hektarer (eller hvad der svarer til omkring 140.000 fodboldbaner) op i røg hvert år, og godt halvdelen af de næsten 8.000 brande, som blev registreret sidste år, var påsatte. Sommeren 2022 var særlig voldsom, da godt 268.000 hektarer ifølge regeringens beregninger brændte.
Symptomerne på klimaforandringer så mange og så overvældende, at de ikke er til at tage fejl af
Klimaforandringerne og en manglende vedligeholdelse af skovområderne har banet vejen for det, som eksperterne kalder “sjette generations brande”. Der er tale om brande af voldsom karakter, og de udvikler ildsøjler i de nederste lag af atmosfæren, som direkte påvirker vejret. Under afkøling i de højere luftlag daler ildkuglerne mod jorden i et ofte uforudsigeligt mønster, hvilket gør, at nye brande antændes, og dermed gør det ekstra svært at få bugt med ilden.
Beboerne og turisterne på ferieøen Tenerife var i august sidste år vidner til fænomenet. Godt 15.000 hektarer i et område med omkreds på 90 kilometer gik op i røg. Branden hærgede i næsten to uger, påvirkede blandt andet flytrafikken og tvang 12.000 beboere til midlertidigt at flytte. Branden, der blev karakteriseret som den værste i 40 år, ramte primært et naturreservat, og biologer vurderer, at skaderne i flere tilfælde er uoprettelige.
De gradvise biologiske ændringer af omgivelserne bliver stadig tydeligere. Isoleret set vil nogle stadig hævde, at der måske er tale om en række enkeltstående eksempler, og at storken eksempelvis ikke længere gør sig besværet at trække sydpå, er i sig selv et rimelig harmløst eksempel, som ikke giver nogen videnskabelig basis for en diagnose. Men selv om det ikke er alle, der føler sig overbeviste, så er symptomerne på klimaforandringer så mange og så overvældende, at de ikke er til at tage fejl af. Det er stadig tydeligere for de fleste, at den nuværende situation kræver handling.
Den grønne bølge i Spanien
Historisk set har klimaspørgsmålet ikke fyldt meget i den politiske debat i Spanien. Det til trods, så er der, med undtagelse af Vox på den yderste højrefløj, der som det eneste parti ikke inkluderer klimaet og den globale opvarmning i deres partiprogram, en bred erkendelse af et problem, som kræver både kortsigtede og langsigtede løsninger. Spanien fik sin første miljøminister i 1996, men da den socialdemokratiske regering overtog regeringsmagten i 2018, etablerede den et nyt super-ministerium for “økologisk omstilling og demografiske udfordringer” (Ministerio de transición ecológica y retos demográficos).
Ministeriet udvider reelt set miljøministeriets resort og har blandt andet ansvar for vand og kyster, forurening og klima. Blandt de ledende partier bestrider ingen alvoren af den aktuelle situation, og med udpegelsen af ministeren til tredje vice-premierminister signalerede regeringen endvidere en klar opprioritering af klimapolitikken.
Det har blandt andet resulteret i en lang række initiativer i de seneste år, som har ført til investeringer, som skal gøre Spanien grønnere. Omstillingen er i betydelig grad hjulpet på vej af EU-midler. Efter covid-krisen modtog Spanien en hjælpepakke fra Bruxelles på 140 milliarder euro, og en stor del af beløbet er øremærket til en grøn omstilling.
Det har eksempelvis udmøntet sig i økonomisk tilskud til installation af solpaneler, og yderligere motiveret af galopperende energipriser i løbet af efteråret 2022 er de blinkende plader hurtigt blevet en del af bybilledet. POV’s udsendte er blandt dem, som er hoppet med på bølgen, og har således også måttet konstatere, at administrationen af den økonomiske hjælp ikke er lige så strømlinet som installationen.
Men trods de offentlige tilskud til den grønne omstilling er der stadig lang vej endnu. Klimakrisen er et fænomen, som over en årrække gradvist er blevet mere og mere synligt. For at vende udviklingen må spanierne udvise handlekraft, tænke langsigtet, tage vare om de aktuelle udfordringer og ikke mindst væbne sig med tålmodighed for tørken, heden og oversvømmelserne vil fortsat være tilbagevendende udfordringer.
Læs mere om Spanien i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
