KATTE // ESSAY – Nogen skal jo tage sig af hjemløse katte, og de lever da dobbelt så længe, som de ville have gjort, hvis vi ikke havde taget dem ind, skriver Arne Herløv Petersen. Mød Tvillingerne, Filosoffen og Trunte.
De katte, vi har haft den sidste snes år, er ikke nogle, vi har fundet. De har fundet os.
Den første var en lille rød uldtot, der sad ude i gården, og ville ind. Den ville ikke ud igen. Det var ikke en vildkat, den ville bare ikke være der, hvor den var. Vi sagde gang på gang til den, at den skulle gå hjem, men det gjorde den ikke.
Vi fandt ud af, hvor den kom fra. Fra et nabohus, hvor der boede nazister. Ikke noget naziagtigt, den ægte slags, med hagekorsflag og det hele. Det var ikke noget harmonisk naboskab. De kastede sten efter os og passede mig op på gaden eller i bussen og meddelte mig, at jeg stod som nummer 1 på deres dødsliste. Der var en kvinde, der havde en lille datter, der sagde til os, at vores kat lignede fuldkommen den, de havde haft, men hendes mor sagde, den var død og borte. Hendes mor havde også sagt, hun ikke måtte tale med os.
Vi betragtede så katten som politisk asylansøger, og den blev hos os i 11 år. En stor og dejlig orangegul kat blev den til. Så en morgen lå den død på gulvet. Pludseligt hjertestop. Den havde hostet noget om aftenen, og vi vidste ikke dengang, at netop den slags hoste kan betyde, der er problemer med hjertet.
Efter den var vi katteløse i nogle år. En sød tysk dame, der boede på vejen, flyttede hjem til Berlin efter sin mands død. Hun havde fodret en vild hunkat, og da hun var flyttet, gik vi hver dag op til hendes hus og fodrede katten. En dag fulgte den efter mig hjem og gik med ind og besigtigede huset, og så flyttede den ind.
Jeg tror nogle gange, den var en reinkarnation af en Messias-skikkelse. Den sad ude ved vejen, og når en hund kom forbi (med påhæftet hundegænger), sagde katten en hel masse på katsk, med en mærkelig, indtrængende stemme. Og hver gang – hver eneste gang – stoppede hunden op, lagde hovedet på skrå og sagde venligt og sagtmodigt en hel masse på hundsk. Og så talte de sammen, til hundeejeren trak sit dyr med. Jeg tror, vores kat sagde, at de skulle enes og være venner, og at der ikke burde være fjendskab mellem kattene og hundene. Og det blev de altid enige om.
Den levede også 11 år. Så døde den af nyresvigt.
Jeg tror, vores kat sagde, at de skulle enes og være venner, og at der ikke burde være fjendskab mellem kattene og hundene. Og det blev de altid enige om
Nogle måneder efter at filosofkatten var flyttet ind, kom en hunkat ind i udhuset og fødte to killinger oppe på loftet. Vi sad ude i gården og så, hvordan hunkatten den næste tid holdt skole oppe på udhusets tag. Den lærte killingerne, hvordan man vasker sig og andre nyttige ting, og så gik alle tre på rad og række ud i haven til undervisning i musejagt for begyndere.
Da killingerne var nogle måneder gammel, forlod deres mor dem. Vi fodrede dem ude i udhuset. Da vi en sommer var i Sverige, fandt vi en uldtot bag fryseren i udhuset, da vi kom hjem. Det var en lille, sort killing, der var forladt af sin mor. Tvillingerne tog sig af den og fungerede som mødre for den og hjalp den senere op på stole og bænke.
Da vi fik dem allesammen steriliseret, blev den ene af tvillingerne så fortvivlet, at den gik ind under en seng på første sal og lagde sig der en uges tid. Dens tvillingesøster sad hele tiden foran sengen og talte til den, og vi stillede mad og vand til dem. Det var som at se Florence Nightingale at se søsteren holde modet oppe hos katten under sengen.
De flyttede ind alle sammen og så havde vi fire katte. Indtil Florence Nightingale blev kørt ned natten efter at Lars Løkke var valgt til statsminister. Så havde vi tre.
Filosoffen døde af nyresvigt, Trunte af lever- og nyresvigt og nu den sidste (den der lå under sengen) af nyresvigt.
Jeg har talt med dyrlægen om, at vores katte ikke bliver mere end en halv snes år. Han mente, det var fordi de er vildkatte. De får virus i sig allerede som fostre. Han mente, man kun skulle vælge racekatte. Vilde katte, der altid er ude, lever i reglen kun 4-5 år.
Men nogen skal jo tage sig af hjemløse katte, og de lever da dobbelt så længe, som de ville have gjort, hvis vi ikke havde taget dem ind.
LÆS ALLE ARNE HERLØV PETERSENS TEKSTER PÅ POV HER
Foto: Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her