FALKLANDSØERNE // KOMMENTAR – Trumps seneste udtalelser om Falklandsøerne er udtryk for den samme politiske gangsterlogik, som ligger bag hans krav på Grønland, skriver Niels Ivar Larsen. Og det kontinentale Europa må bakke både London og falklænderne op.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Er Donald Trump nu ved at forære Falklandsøerne til Argentina? Det kunne man sagtens tro, hvis man ser de internationale medier i dag.
Men nej, bare rolig. Så vidt kommer det ikke.
Den amerikanske præsidents udmelding forbliver dog stærkt problematisk og samtidig symptomatisk for det nye uhyggelige og dybt usympatiske USA, han er ved at skabe.
Det kontinentale Europas regeringer må stå solidarisk med London og falklænderne. National suverænitet og selvbestemmelse er en grænse, der ikke må flyttes af Trumps luner eller af Mileis opportunisme
Adspurgt om USA ville hjælpe Storbritannien i tilfælde af en eventuel ny argentinsk invasion af Falklandsøerne, nægtede han at svare ja. I stedet mindede han om, at briterne jo ikke havde stillet skibe til rådighed under USA’s krig mod Iran:
”Jeres land var der ikke for at hjælpe mig.” Samtidig hånede han Storbritanniens militære formåen og såede tvivl om, hvorvidt landet længere ville være i stand til at generobre øerne: ”Jeg ved ikke, om I er parate til at gøre det.”
Argentinas motorsavsmassakre-præsident, Javier Milei, hørte straks ”forandringens vinde” blæse og bebudede sanktioner mod selskaber, der udvinder olie ved øerne, samt flere penge til en flådebase i Tierra del Fuego.
Der er dog absolut ingen grund til at lade sig rive med af militær alarmisme. I 1982 kunne Argentina erobre øerne, og skulle smides væk derfra. Det blev en besværlig omgang, der kostede tab for at fastholde de vindomsuste, isolerede og sparsomt befolkede øer på britiske hænder.
Princippet er det samme på Falklandsøerne som i Grønland: Det er indbyggerne selv, ikke en stormagt eller et fjernt naboland, der afgør deres nationale tilhørsforhold
Storbritannien har i dag en langt stærkere permanent tilstedeværelse med Typhoon-kampfly, luftforsvar og patruljerende krigsskibe, mens Argentina slet ikke besidder de sømilitære og logistiske kapaciteter, der skulle til for at erobre og fastholde øerne.
Storbritannien er militært til stede på Falklandsøerne og er mange gange stærkere end Argentina. Foto: Royal Navy.
Storbritannien er måske en falmende magt, der ikke længere behersker verdens bølger, men tag ikke fejl – det er stadig en formidabel militærmagt og militært mange gange stærkere end Argentina. London har både en klar rød linje her og vilje såvel som evne til at håndhæve den.
Mileis udspil er nok mest til indenrigspolitisk brug og skal samle en presset befolkning om Argentinas nationale sag, lægge pres på olieprojektet og afprøve den sprække, Trump har åbnet mellem USA og Storbritannien.
Trumps signal bekræfter igen den magtarrogante stormagtsadfærd, der inficerer Washington under hans lederskab. Allierede skal gøres til vasaller. Beskyttelse af en allierets territoriale sikkerhed er for ham ikke varige tilsagn og forpligtelser, men en tjeneste, der altid kan overvejes og evt. tilbageholdes som straf for manglende lydighed i en anden konflikt.
Øboere har intet at skulle have sagt. Små befolkningers rettigheder skal underordnes de stærke mænds byttehandler, og lande reduceres til beliggenhed, råstoffer og militær nytte
Det er samme politiske gangsterlogik, som ligger bag hans krav på Grønland: Øboere har intet at skulle have sagt. Små befolkningers rettigheder skal underordnes de stærke mænds byttehandler, og lande reduceres til beliggenhed, råstoffer og militær nytte.
Falklandsøerne stemte for britisk tilhørsforhold i 2013 med 99.8% støtte
Argentinas krav og Trumps tilsyneladende forståelse for det må afvises fuldstændig. Falklandsøernes indbyggere stemte i 2013 med 99,8 procent for fortsat at være et britisk oversøisk territorium. Historiske krav fra Buenos Aires kan ikke ophæve et nulevende folks udtrykte vilje. Princippet er det samme på Falklandsøerne som i Grønland: Det er indbyggerne selv, ikke en stormagt eller et fjernt naboland, der afgør deres nationale tilhørsforhold.
Storbritannien kan sagtens forsvare øerne alene og i det hele taget klare det her selv. Men det bør ikke stå alene politisk. Det kontinentale Europas regeringer må stå solidarisk med London og falklænderne. National suverænitet og selvbestemmelse er en grænse, der ikke må flyttes af Trumps luner eller af Mileis opportunisme.
Læs mere af Niels Ivar Larsen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og