POLITIK // ANALYSE – Sager om korruption hober sig op for de spanske socialister, men regeringslederen Pedro Sánchez afviser ethvert kendskab til dem og søger tilflugt på den internationale scene. Trods anklagerne er der ikke valg i sigte.
PAMPLONA – Pedro Sánchez (PSOE) overtog regeringsmagten i Spanien den 1. juni 2018 efter at have væltet den siddende centrum-højre regering ledet af Partido Popular (PP) ved et mistillidsvotum.
Den daværende regering var tynget af en dom om ulovlig finansiering, som blandt andet havde betalt for renoveringen af PP’s hovedsæde og også kastet kontante betalinger af sig til en række spidser i partiet. Socialisten Sánchez tog magten med et løfte om at rydde op og gøre en ende på en korruption, som med tiden var blevet normaliseret.
Ifølge dommerkendelsen er der begrundet mistanke om, at partiet siden april 2024 har bestukket personer for at grave smuds op om dommere og politiske modstandere
I sidste uge mødte Guardia Civils (den spanske civilgarde) efterretningsenhed uanmeldt op klokken otte på de spanske socialisters hovedkontor i Madrid med en dommerkendelse og ordre til at gennemsøge lokalerne. Tolv timer senere forlod de stedet i syv biler pakket til bristepunktet med fyldte papkasser og IT-udstyr.
Ifølge dommerkendelsen er der begrundet mistanke om, at partiet siden april 2024 har bestukket personer for at grave smuds op om dommere og politiske modstandere med det formål at miskreditere og afpresse dem og dermed underminere de anklager, som flere har fremført mod de spanske socialister i de seneste par år.
Offentligheden er blevet bekendt med flere dokumenter og lydfiler, hvor en af hovedpersonerne, kendt som ”blikkenslageren”, beder om kompromitterende information på politiske modstandere mod betaling. Hun hævder selv at udføre undersøgende journalistik.
Korrespondancerne viser, hvordan der angiveligt blev lagt pres på civilgardens efterretningsenhed for at sylte sagerne, som implicerede socialisterne. Dokumenterne beretter om en heftig mødeaktivitet med flere af socialisternes organisatoriske ledere, hvilket gør sagen til et anliggende for det spanske socialistparti (PSOE), og ikke kun en sag mellem enkeltstående individer, sådan som partiledelsen hidtil har påstået.
Ugen forinden sprang en politisk bombe af dimensioner, da den tidligere socialistiske regeringsleder, José Luis Rodríguez Zapatero, blev stævnet. Han er under mistanke for underslæb og magtmisbrug i en sag, der tager sit udgangspunkt i tildelingen af et statsgaranteret lån på 53 millioner euro (ca. 400 mio. kroner) til et mindre luftfartsselskab med faste ruter til Venezuela.
Selskabet gik til Zapatero for at få lånet igennem. Det ville kræve en godkendelse af den spanske regerings ministerråd, og kunne kun godkendes, hvis man betragtede selskabet som strategisk vigtigt.
Dokumenter, som har cirkuleret i de spanske medier, viser hvordan flyselskabets direktør angiveligt fejrede lånet med østers og champagne en uge før det blev stemt igennem. Det har sat gang i spekulationerne, for hvis han har ment, at der var noget at fejre, måtte Zapatero have haft vished for at lånet ville blive godkendt, og der er næppe andre end Sánchez, som kunne give ham en sådan garanti.
Den konkrete sag har efterfølgende åbnet en pandoras æske, som giver indsigt i vidtspændende aktiviteter, der alle har udspring i Venezuela. Spekulationerne om Zapateros økonomiske og politiske forbindelser til regimet er velkendte, og han lægger heller ikke selv skjul på sit nære venskab med søskendeparret Rodríguez.
Delcy Rodriguez er Venezuelas nuværende leder efter, at USA hentede Maduro til New York i begyndelsen af året, og hendes bror, Jorge, er præsident for parlamentet. På hans kontor har man også beslaglagt et stort antal smykker, som hævdes at stamme fra en arv.
Hos hans personlige rådgiver Julio Martínez, som identificeres som mellemmand, har man blandt andet inddraget store kontantbeløb gemt af vejen i radiatorer og papkasser. Zapateros afhøring er flyttet fra den 2. juni til den 17. og 18. – i første omgang for at belyse sagen. Dommeren kan efterfølgende tage stilling til, om der skal rejses tiltale mode den tidligere præsident.
Sagen har sendt chokbølger gennem det spanske socialistparti, fordi Zapatero betragtes som partiets moralske fyrtårn. Som regeringsleder tegnede Zapatero en målrettet værdipolitik og gennemførte vidtrækkende sociale og progressive reformer.
Selv om rygterne om Zapateros ageren har svirret i ugevis, vakte stævningen overraskelse langt uden for socialisternes egne rækker. Lignende sager er ofte politisk motiverede, og flere politiske kolleger var hurtigt ude med anklager om lawfare.
Men sagen rammer ekstra hårdt, fordi dommeren er specialiseret i økonomisk og digital kriminalitet, og endvidere har ry for at være diskret, grundig og højt hævet over politiske intriger. Han forestod blandt andet undersøgelsen, der sendte den tidligere økonomiminister og chef for Valutafonden, Rodrigo Rato, i fængsel.
Den aktuelle sag føres på baggrund af tips fra de franske og schweiziske myndigheder. Efterfølgende har han indhentet yderligere information hos den amerikanske efterretningstjeneste. Anklageskriftet har været to år undervejs og har kastet en 85 siders stævning af sig, der understøttes af en 4000 sider lang rapport.
Sagerne hober sig op
De to seneste sager er den foreløbige kulmination på i alt ni identificerede sager, som på den ene eller anden vis berører de spanske socialister. Pedro Sánchez, som både er partiets generalsekretær, og Spaniens premierminister, forsøger kategorisk at lægge afstand, og hævder ikke at have noget som helst kendskab til de verserende sager og fastslår i øvrigt, at han har handlet konsekvent, så snart sagerne har set offentlighedens lys.
Ikke desto mindre er hovedpersonerne i en af sagerne de to seneste partisekretærer, hvis fornemmeste opgave som partiets næstkommanderende er at sørge for partiets daglige drift. José Luis Ábalos, som også er forhenværende minister for offentlige anliggender, og Santos Cerdán er begge udpeget af Sánchez, og har i over et årti været hans nærmeste allierede i partiet.
Pedro Sánchez forsøger kategorisk at lægge afstand, og hævder ikke at have noget som helst kendskab til de verserende sager
Da Sanchez for over ti år siden ”kuppede” den socialistiske partitop og mod alle odds vandt formandsvalget, var det med dem som indpiskere. Da Sánchez med sit mistillidsvotum væltede den forhenværende regering under beskyldninger om omfattende korruption, var det Ábalos, der førte kniven. Sánchez har frasagt sig ethvert ansvar, og vil heller ikke offentligt erkende, at han måske tog fejl eller udviste dårlig dømmekraft, da han tildelte dem de indflydelsesrige poster.
Flere af sagerne berører også Sánchez på et personligt niveau. For blot et par uger siden satte hans bror sig på anklagebænken, hvor han sammen med regionale partiledere i regionen Extremadura er anklaget for magtmisbrug ved besættelsen af en stilling som lokal kulturleder.
Sánchez’ kone er også tiltalt for at have erhvervet sig software fra Complutense-universitetet. Hun var udpeget som leder af et professorat (”Cátedra”), til trods for at hun aldrig har læst på universitetet, og selvom det ikke er ulovligt, er det både mærkværdigt og ganske enestående i Spanien, hvilket har bidraget yderligere til polemikken.
Mens der sås tvivl om, hvorvidt de kan dømmes for lovovertrædelser, har flere meningsdannere og politiske allierede påpeget, at det fra et etisk perspektiv er tankevækkende, at en præsident, som gjorde korruption til sin mærkesag, sætter sig selv i en situation, der kan så tvivl om hans moralske kompas. Oven på de øvrige sager virker det som benzin på bålet.
Der må være noget om snakken
Selv om de spanske socialdemokrater er tynget af en lang række sager, er det vigtigt at understrege, at der kun er faldet dom i en enkelt sag. En sag om magtmisbrug mod præsidenten for Madrid-regionens kæreste, kostede den siddende statsanklager jobbet i december.
Der forventes en afgørelse en af de nærmeste dage i en sag, som omhandlede magtmisbrug i forbindelse med køb og fordeling af mundbind under corona-krisen. José Luis Ábalos og hans højre hånd, som har siddet fængslet siden november sidste år kan, hvis de dømmes, få henholdsvis 24 og 19 års fængsel.
Langt de fleste sager er stadig på et undersøgende stadie, og de juridiske processer er langstrakte. Socialdemokraterne portrætterer sig som ofre og står fast på, at anklagerne er uden grundlag, og at der bliver drevet klapjagt på dem. Oppositionen hænger derimod hatten på et spansk ordsprog, der siger, at hvis vandet i bækken risler, så er det fordi, at der er vand i den (”Cuando el río suena, agua lleva”), underforstået, at hvis sagerne er så omsiggribende, må der være noget om snakken.
Sánchez forsøger ihærdigt at flytte fokus. Han er på konfrontationskurs med den amerikanske præsident, og internationalt har han høstet roser for sin modstand. Internt har iagttagere påpeget, at det er et emne, hvor der reelt set er konsensus i den spanske befolkning, og derfor er der også en klar indenrigspolitisk gevinst ved at byde Trump trods.
I disse dage aflægger paven besøg i Spanien, og det giver uden tvivl Sánchez et tiltrængt pusterum fra skandalerne i egne rækker, som ellers løber med e fleste overskrifter.
Et valg har lange udsigter
Regeringen hviler på et papir-tyndt parlamentarisk grundlag, og oppositionen gør jævnligt opmærksom på, at den siddende regering i den aktuelle valgperiode (siden juli 2023) ikke har været i stand til samle flertal til at gennemføre en finanslov. Det seneste statsbudget blev vedtaget i november 2022, og regeringen har end ikke fremlagt et ny budgetforslag, selv om den i henhold til den spanske forfatning er forpligtet til at gøre det.
Den aktuelle valgperiode udløber om godt et år, og meningsmålingerne giver PP og det yderste højre fra Vox omkring 200 mandater i det 350 mands store parlament. Det er derfor ikke overrraskende, at Pedro Sánchez fastholder, at der ikke skal være valg før tid.
Til trods for problemerne er der heller ikke meget, der tyder på at regeringen bliver væltet. Den holder skansen, fordi såvel regeringen som dens støttepartier trods store idelogiske forskelle og vidt forskellige interesser, er bedst tjent med hinanden og den siddende regering.
Den højre-nationalistiske parti Junts fra Catalonien lægger stemmer til en regering, som ideologisk set er deres diametrale modsætning, fordi de efter løsrivelsesprocessen for snart ti år siden i 2017 er stillet en benådning af deres eksilerede leder, Carles Puigdemont, i udsigt. PP har afvist at imødekomme et sådant krav.
De catalanske venstrefløjsnationalister fra Esquerra Republicana de Catalunya og socialisternes regeringspartner, Sumar, har meldt ud, at der skal en dom, der stadfæster, at socialisterne har svindlet med offentlige midler, til at trække tæppet væk under regeringen. Det vil i praksis betyde, at de ikke kommer til at vælte regeringen foreløbig, fordi de fleste af de verserende sager stadig er langt fra en stadfæstende dom.
De, der angiveligt synes at have det sværest ved den aktuelle situation, er de borgerlige nationalister fra Baskerlandet (PNV). De har foreløbigt bedt om en fremrykkelse af det næste valg, så det bliver afholdt inden årets udgang.
Både oppositionen og en borgerlig presse lægger pres på og spørger åbent, hvordan støttepartierne over for deres vælgere kan forsvare at lægge stemmer til en regering, som angiveligt har så mange lig i lasten.
Spansk politik er gået i hårdknude
De spanske vælgere står over for en valgperiode, der er gået i hårdknude. Landet er ledet af en mindretalsregering, som kategorisk afviser ethvert samarbejde med den moderate del af højrefløjen, PP, og vice versa. Det forpligter regeringen til at samle opbakning fra 5-6 mindre partier i alle regnbuens farver for at samle et flertal. Dertil kommer, at den siddende koalitionsregering på nogle områder er i opposition til sig selv, som det er tilfældet i spørgsmålet om militær oprustning.
Socialisterne har ikke andre kandidater, og Pedro Sánchez har flere gange tidligere rejst sig fra den politiske aske
Internt hos de spanske socialister er der flere lokale ledere, som stemmer i og beder om en fremrykning af det nationale valg. Flertallet af de spanske regioner skal afholde lokal- og regionalvalg i slutning af maj næste år, og de frygter at betale prisen, hvis ikke vælgerne inden da har haft muligheden for at ”afregne” med den siddende regering.
De tror, at det kan blive dyrt, og frygter, at kraftige vælgerlussinger blandt partiets græsrødder kan give varige organisatoriske mén. Sánchez var i sidste uge ude og berolige de lokale politikere, og lovede, at en ”super-søndag” med valg til nationale, regionale og kommunale kamre til næste år ikke kommer på tale.
Men det får ikke Sánchez til at ryste på hånden. Han har gentagne gange slået fast, at han også agter at lede Spaniens regering efter et næste valg. Socialisterne har ikke andre kandidater, og Pedro Sánchez har flere gange tidligere rejst sig fra den politiske aske. Der er næppe mange, der tør afskrive ham.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og