POLITISK KRISE // BAGGRUND – Kosovo står over for det trejde valg i løbet af godt et år, fordi parlamentet ikke kan blive enige om at vælge en ny præsident. Senest var vælgerne ved stemmeurnerne så sent som i december sidste år, og udsigten til endnu et valg har udløst politikerlede og frygt for, at krisen i parlamentet er på vej til at blive den nye normaltilstand.
I Kosovos parlament er de politiske partiers manglende vilje til at gå på kompromis på ny ved at sende landet ud i en periode med politisk stilstand, der vil komme til at trykteste styrken og holdbarheden af det unge lands demokrati og politiske institutioner.
I Kosovos parlament er de politiske partiers manglende vilje til at gå på kompromis på ny ved at sende landet ud i en periode med politisk stilstand
Kosovo havde parlamentsvalg i februar 2025, men parlamentet kunne ikke nå til enighed om at danne en nye regering. Dette udløste nyvalg i december 2025, og omsider kom der så en ny regering i februar 2026.
En af det nyvalgte parlaments vigtigste opgaver var at vælge en ny præsident, da den siddende præsident, Vjosa Osmanis, valgperiode udløb i marts 2026.
Partiet Vetëvendosje (LVV) under ledelse af Albin Kurti, landets nuværende premierminister, fik 57 mandater ved valget, hvilket ikke er et absolut flertal på 61 ud af de 120 pladser.
Valget af en ny præsident kræver således, at der indgås et politisk kompromis. Osmani ville gerne have haft sit mandat fornyet, men det var der ikke opbakning til. Et flertal i parlamentet kunne heller ikke blive enige om at støtte en anden kandidat.
Som konsekvens af den mislykkede proces med at vælge en ny præsident opløste Osmani parlamentet, hvilket betyder valg – igen. Denne beslutning blev dog sendt til Højesteret, der gav parlamentet indtil tirsdag 28. april 2026 til at få valgt en ny præsident.
Russisk misinformation
Adelina Hasani er forsker ved Kosovar Center for Security Studies. Hendes forskning fokuserer blandt andet på ekstremisme og på, hvordan hybride trusler i stigende grad understøtter moderne former for krigsførelse.
Jeg kontakter hende for at få hendes perspektiv på situationen:
”Lige nu skal Kosovo navigere i et komplekst krydsfelt af eksterne sikkerhedsudfordringer og intern politisk skrøbelighed. Fra et sikkerhedsperspektiv er Kosovo primært udsat for hybride trusler fra Rusland, som ofte kommer samtidig med misinformations-kampagner fra Serbien.”
I en netop offentliggjort rapport fra Balkan Investigative Reporting Network, Mapping Disinformation: Russian and Serbian Narratives in the Media and on Social Networks in Kosovo, konkluderes det bl.a., at misinformation, der kan spores til Rusland, er i færd med at overvælde Kosovos medier, der beskrives som en relativt ureguleret og ikke monitoreret sektor med begrænsede økonomiske ressourcer.
Som konsekvens af dette er der begrænsede ressourcer til at lave reportager, og i stedet benytter man sig så af andre kilder, og det er her misinformationerne gør deres indtog, bl.a. gennem medieplatforme som Telegram, forklarer Hasani.
Ifølge rapporten tager misinformationen ofte afsæt i reportager fra hverdagsbegivenheder i landet, men den vinkles ofte, så det f.eks. fremstår som om, Kosovos regering forfølger det serbiske mindretal. Dette skaber frygt og mistro, særligt blandt Kosovos mindretal.
Invasionen af Ukraine i 2022 har forværret den regionale sikkerhedssituation – og det er blot én af de eksterne udfordringer, som Kosovo står over for
Ifølge Hasani er det ultimative formål med disse forskellige misinformationskampagner, at: ”…fremstille Kosovo som en stat, hvor der hverken er stabilitet eller sikkerhed.” Der er ligeledes skruet op for russisk misinformation mod Kosovo i Serbien, hvor fortællingen er, at Kosovo (stadig) er serbisk territorium.
Invasionen af Ukraine i 2022 har forværret den regionale sikkerhedssituation – og det er blot én af de eksterne udfordringer, som Kosovo står over for.
I marts 2026 har Kosovo derfor indledt et militært samarbejde med Albanien og Kroatien, formålet er blandt andet er at styrke Kosovos mulighed for integration i Nato, hvilket flertallet af Kosovos befolkning støtter.
Adelina Hasani peger i den sammenhæng på det komplekse og anspændte forhold mellem Kosovo og Serbien:
”Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, beskriver konsekvent Kosovo som en trussel og kalder forsvarssamarbejdet mellem Kosovo, Albanien og Kroatien for fjendtligt over for Serbien. Skønt der ikke er nogen troværdige trusler mod Serbien forbundet med forsvarssamarbejdet, så bliver denne type narrativer brugt af Serbien til at undertrykke modstand og bevare den politiske kontrol. I virkeligheden er samarbejdet fokuseret på at styrke forsvarskapaciteter, styrke samarbejdsevnen og modarbejde hybride trusler”.
Balkan Insight rapporterer, at som reaktion på Kosovos forsvarsalliance med Albanien og Kroatien har Serbien indgået en alliance med Ungarn, og landet har signaleret planer om at lave nye alliancer med blandt andet Kina, Indien og Kasakhstan.
Hasani understreger, at i forhold til sikkerhedsspørgsmålet, er det stadig tilstedeværelsen af KFOR-styrker og USA’s involvering i landet, der garanterer Kosovos sikkerhed. Det må derfor vække bekymring i regeringskontorerne i Prishtina, at USA’s præsident antyder, at han overvejer at reducere antallet af amerikanske tropper i Kosovo.
Diasporaens betydning
Tilbage til den indenrigspolitisk situation.
I netmagasinet, Kosovo Online, vurderer analytiker Artan Muhaxhiri, at det ikke er utænkeligt, at den nu afgåede præsident Vjosa Osmani danner sit eget parti. Derved vil hun, hvis hun som forventet bliver valgt til parlamentet, være med til at kunne skubbe til mandatfordelingen og gøre det en grad sværere for Vetëvendosje og Kurti at undgå et kompromis.
Ifølge Muhaxhiri er det vigtigste for Kurti lige nu at få placeret den forventede valgdato på et tidspunkt, hvor diasporaen er hjemme, fordi betydelige dele af denne gruppe ofte stemmer på Vetëvendosje.
Der er en stigende risiko for, at gentagne valg vil skrue op for en politikerlede. Den høje vælgerdeltagelse ved det seneste valg var et udtryk for et offentligt ønske om, at der skulle løsnes op for den fastlåste politiske situation
Der var en grund til, at det seneste parlamentsvalg var placeret op til nytårsaften, og Artan Muhaxhiri gætter derfor på, at et nyvalg kunne blive placeret i juli, hvor diasporaen i stort tal tager til Kosovo på sommerferie.
Adelina Hasani er bekymret for konsekvenserne af endnu et parlamentsvalg:
”Der er en stigende risiko for, at gentagne valg vil skrue op for en politikerlede. Den høje vælgerdeltagelse ved det seneste valg var et udtryk for et offentligt ønske om, at der skulle løsnes op for den fastlåste politiske situation, men nye valg kan simpelthen risikere blot at reproducere den nuværende parlamentariske situation.
Hvis dette scenarie finder sted, risikerer Kosovo at havne i en cyklus med gentagne valg, hvor ingen driftssikker koalition kan samle tilstrækkeligt med stemmer til at vælge en præsident uden et samarbejde med Vetëvendosje.”
’Kompromis’ er blevet et beskidt ord
Ifølge Balkan Insight ser det ud til, at ordet ’kompromis’ for den nuværende generation af politikere i Kosovo er blevet et beskidt ord, hvilket i den grad kan undre, fordi der synes at være så meget på spil.
Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det kan få på langt sigt, hvis gentagne valg bliver den nye normaltilstand. Hasani konstaterer:
”Det vil underminere stabiliteten af de politiske institutioner yderligere og forlænge den politiske uvished på et tidspunkt, hvor både intern modstandsdygtighed og den eksterne sikkerhed er under pres.”
Den kommende tid kan ende med at markere et politisk vendepunkt for Kosovo. Det vil kræve en ualmindelig optimistisk udlægning af situationen, hvis man lige nu skal kunne tro, at Kosovos politikere inden for den allernærmeste fremtid vil være i stand til at se med nye øjne på ordet ’kompromis’.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og