POLITIK // ANALYSE – “Mit hoved føltes som om, det var ved at sprænges, og jeg havde svært ved at holde mig oprejst.” Sådan skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook om sin stresssygdom. Venstres formand er blot et af mange folketingsmedlemmer, som er gået ned på grund af arbejds- og mediepresset. Men har de ikke også selv et medansvar for, at dansk politik er endt med at være “på speed“?
Søren Espersen fortalte mig, for mange år siden, at han nogle gange blev spurgt, hvad det bedste egentlig var ved at være folketingsmedlem. Hvilket slet ikke var noget dumt spørgsmål. Den tidligere pressechef, som første gang blev valgt til Folketinget i 2005, havde forinden haft mere at skulle have sagt end de fleste i Dansk Folkepartis folketingsgruppe.
“Juni, juli, august og september,” plejede Espersen humoristisk at svare med henvisning til Folketingets sommerferie (tinget går normalt på ferie efter grundlovsdag den 5. juni for at samles igen den første tirsdag i oktober).
Selv om Søren Espersen var – og er – kendt for sige, hvad han mener, er han dog nu holdt med at give dette svar: Spørgerne havde ofte svært ved at se det sjove i det.
De færreste har nemlig selv 16 ugers sommerferie.
Kroppen siger stop
Spørger man i dag mange folketingsmedlemmer, hvad det værste er ved at være at MF’er, vil svaret imidlertid netop være tidspresset. Én efter én er folketingsmedlemmer de senere år bukket under for stress og har måttet melde sig syge.
“Mit hoved føltes, som om det var ved at sprænges, og jeg havde svært ved at holde mig oprejst,” skriver Venstres formand, forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen, på Facebook, efter han nu har besluttet at vende tilbage den 1. august.
Jakob Ellemann-Jensen meldte sig syg den 6. februar efter at have “haft usædvanligt travlt gennem længere tid”.
“Nu sender min krop et signal om, at det er tid til at tage en pause, hvis ikke det skal ende galt,” skrev han dengang.
“Det vil jeg lytte til.”
Hvilket blandt andre også Ida Auken (S), Simon Kollerup (S), Alex Vanopslagh (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Jakob Mark (SF), Eva Flyvholm (EL) og Dennis Flydtkjær (DD) har gjort i en periode.
Lyttet til deres krop.
Formanden for det hele
Folketingets formand, Søren Gade (V), mener således, at folketingsmedlemmer er i større risiko end så mange andre danskere for at blive stresset og har bebudet at drikke en kop kaffe med alle de nyvalgte MF’er inden sommerferien. For lige at høre, hvordan de opfatter arbejdspladsen.
Selv er Folketingets formand heldigvis ikke presset på tid.
Tværtimod.
Ud over at finde tid til at drikke en kop kaffe med de nyvalgte folketingsmedlemmer har Søren Gade fundet tiden til at bijobbe som formand for Esbjerg Havn. Eller rettere: Han tager sig tiden.
Lars Løkke Rasmussen har tidligere advaret om tempoet i dansk politik og sagt, at “det er, som om politik er på speed i øjeblikket”
“Efter min vurdering er det vigtigt, at jeg som folkevalgt også er i berøring med livet, som det leves uden for Christiansborg,” har Søren Gade forklaret om sin beslutning om ekstraarbejde mod et årligt bestyrelseshonorar på 300.000 kroner.
Speed
Men at det går hurtigere end nogensinde i dansk politik er ubestrideligt, og Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, har tidligere advaret om tempoet i dansk politik og sagt, at “det er, som om politik er på speed i øjeblikket”.
Person- og sceneskiftene sker nogle gange så hurtigt, at man kan blive i tvivl, om man har overset noget. Lidt ligesom når man læser en bog i sengen om aftenen, inden øjnene falder i, og næste morgen bliver nødt til at bladre et par sider tilbage for at finde ud af, hvad der er sket.
“Hvem er den person?”, “Hvor er vi nu henne?”, “Hvordan er det sket?”
Først var Pernille Vermund formand for Nye Borgerlige, så var hun det ikke – for nu at ville være det igen … Hvis man er sprunget over et par sider i partiets korte historie, kan det være svært følge med. Det er måske ikke så mærkeligt, at partiets tidligere næstformand, Peter Seier Christensen, også er blevet sygemeldt med stress.
Lovmøllen
Senest har tænketanken Cepos afsløret, at lovgivning også hastes stadig hurtigere gennem Folketinget end nogensinde før.
På trods af statsminister Mette Frederiksens (S) løfte om det modsatte bruger SVM-regeringen i gennemsnit kun 44,2 dage på at behandle et lovforslag. Hvorimod de foregående seks regeringer brugte mellem 76,6 og 63,6 dage i gennemsnit på at behandle et lovforslag. Det er altid regeringen, der fremsætter lovforslag i Folketinget, og et forslag skal, efter at være blevet fremsat, behandles over tre omgange af tinget, inden det kan blive stemt om for sidste gang og vedtaget.
Man ikke overvurdere betydningen af lovmøllens hastighed
Hvilket ikke kun har konsekvenser for det enkelte folketingsmedlem, som risikerer at få stukket svært forståelige papirer i hånden få timer inden starten på politiske forhandlinger, som kan strække sig til langt ud på natten, og uden tid at rådføre sig med udenforstående eksperter.
“Det er ikke uden grund, at der på Folketingets hjemmeside står, at lovbehandlingsprocessen skal ’sikre tid til omtanke’,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos.
“Samfundet er komplekst, og der er – alene inden for det seneste år – mange eksempler på, at nye regler skaber utilsigtede konsekvenser eller ikke fungerer efter hensigten. Derfor er det uhyre vigtigt, at Folketinget afsætter god tid til at tale med blandt andre de personer og virksomheder, der bliver berørt at lovgivningen.”
Når det er sagt, så skal man ikke overvurdere betydningen af lovmøllens hastighed.
I hvert fald ikke for lovenes kvalitet.
For det første er større og vigtige lovforslag oftest resultatet af forudgående politiske aftaler med det resultat, at kritikere kan råbe og skrige lige så meget, de vil. Der er tale om et politisk kompromis, og skal der ændres noget, må aftalens parter – igen – blive enige.
Og for det andet er mange lovforslag blot justeringer og revideringer af allerede gældende love.
“Hovedforklaringen”
Men derfor kan hastigheden godt gå ud over folketingsmedlemmernes livskvalitet, fordi de netop oplever at skulle løbe stadig stærkere for at kunne følge med.
“Hvem har bestemt, at tiden i løbet af de forgangne atten år skulle næsten halveres?” skrev Altingets grundlægger, Rasmus Nielsen, for nylig i en kommentar om udviklingen. Han har selv en fortid som journalist på Christiansborg.
“Det virker forceret. Jeg kan ikke tro, nogen har bestilt den udvikling. Den er bare sket. Og i disse nye tal har vi uden tvivl hovedforklaringen på, at så mange folkevalgte i disse år går ned med stress. Venstres formand og forsvarsminister som det mest prominente eksempel.”
Der har indtil videre ikke været noget ønske om at sætte folketingsmedlemmernes arbejdstid op
At dette er forklaringen – eller hovedforklaringen – er dog ikke givet. Og det kan i hvert fald ikke være forklaringen på netop Jakob Ellemann-Jensens sygemelding. Som forsvarsminister bestemte – og bestemmer – han selv tempoet i sine lovforslag.
Som sagt har politikerne også selv valgt kun at have omkring 100 mødedage i folketingssalen og altså holde lukket i juni, juli, august og september. En arv fra dengang de jyske medlemmer skulle have tid til at få høsten i hus. Hvor skiftende regeringer de seneste årtier ellers har haft det som et mål at sætte danskernes officielle arbejdstid op, har der hidtil ikke været noget ønske om at ændre på folketingsmedlemmernes egen af slagsen.
“Den lukkede afdeling”
Det betyder ikke, at folketingsmedlemmerne ligger på stranden i de fire måneder. Hvis de altså ikke går i marken.
Selvfølgelig ikke.
Journalisterne ringer 24/7, og medierne går tættere og tættere på politikerne og deres privatliv. En Viggo Kampmann, der var maniodepressiv og som statsminister kunne forsvinde i flere dage og engang måtte stoppes i Københavns Lufthavn på vej til Finland, havde næppe holdt mange dage i dag.
I Poul Smidts biografi om den socialdemokratiske statsminister skriver forfatteren betryggende, at “Danmark blev regeret af en statsminister, der i perioder handlede uden for normalområdet, men ikke fra den lukkede afdeling.”
Modsat de fleste andre arbejdstagere kan folketingsmedlemmer selv tilrettelægge det meste af deres arbejdsdage
Men hertil er blot at sige: at folketingsmedlemmerne kan lade være med at tage telefonen.
Det er et folketingsmedlemmernes mange privilegier, at de – modsat de fleste andre arbejdstagere – selv kan tilrettelægge det meste af deres arbejdsdage.
Og hvad angår de sociale medier, går folketingsmedlemmerne forrest i brugen af disse, og ikke mindst “professionaliseringen” af deres privatliv, fordi disse giver dem en mulighed for netop at gå uden om de traditionelle medier og tale direkte til vælgerne.
Den, der lever ved sværdet, dør som bekendt ved sværdet.
Hvis SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, virkelig har brug for “en hverdag med mere ro på”, kunne hun starte med ikke at lave et opslag herom på Facebook.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
