I dag udkommer forfatter Tor Nørretranders med en bog, som jeg af gode grunde ikke har læst endnu. Den hedder ”Se Frem – Fra opløsningstid til oplysningstid”. Men allerede nu er jeg vild med den. Ikke kun fordi jeg har læst en del af hans bøger, men fordi vi i den grad trænger til at se fremad, og det er opløftende at tænke på fremtiden som en ny oplysningstid for de nysgerrige, kreative og skabende.
Hver morgen når jeg vågner kunne jeg potentielt blive ramt af ’dagens depression’, hvad enten jeg tænder for fjernsynet, radioen eller logger på de sociale medier.
Det går ikke forrygende, synes jeg.
Klimaforandringer. Krige. En amerikansk præsident, der er bims i låget og et nordkoreansk regime, som puster verdens(f)reden i nakken. Mellemøsten. Integrationskludder. Terrortrusler, der gør mig mere årvågen i toget end jeg har lyst til, og som bidrager til, at jeg ikke giver mine børn den frihed, jeg så gerne ville.
Et uddannelsessystem, hvor unge mennesker kan dygtiggøre sig til jobs, der overhovedet ikke er brug for om 20 år. En befolkning i knæ med stress, angst og depression. Børn med alle mulige og umulige bogstavkombinationer og som medicineres. Folkesygdomme som kræft og meget andet.
Hvad nu hvis jeg møder det mest inspirerende menneske? Eller måske manden i mit liv. Måske ramler jeg ind i en fantastisk forretningsmulighed eller bliver inspireret til at se anderledes på mine børn eller mine ex-mænd?
Selvfølgelig er jeg glad for, at jeg selv blev rask efter et brystcancerforløb i foråret, men min genrejsning handlede mere om min evne til at sige nej tak til overbehandling, end så meget andet.
Nytter det overhovedet at juble, når det går godt? Der komme alligevel noget andet og slår os af pinden. Den næste store folkesygdom. Du kan selv skrive videre på listen.
Jeg siger, at jeg ’kunne’ blive ramt af ’dagens depression’, men det bliver jeg ikke.
Jeg kan forandre mit liv – jeg kan springe ind i dagen
Hovedsagelig fordi, jeg er ansvarlig for mit eget liv. Jeg kan forandre mit liv. Jeg kan ændre mit syn og tage nye briller på hver dag, hvis det skulle være. Jeg kan få et nyt job. Jeg kan flytte mig fysisk, hvis jeg vil. Jeg kan få nye venner. Jeg kan affaldssortere og samle mine batterier i en lille pose i min skuffe.
I denne uge vil jeg hellige mig det; gøre noget andet. Søge ny inspiration og udskifte glasset i mine briller. Jeg gør det uden at vide, hvad der kommer ud af det og alene det, giver en håbefuld fornemmelse.
Jeg kan, kort sagt, springe ind i dagen, og den i morgen, på en ny måde og bryde mit mønster. Hvis jeg vil.
I denne uge vil jeg hellige mig det; gøre noget andet. Søge ny inspiration og udskifte glasset i mine briller. Jeg gør det uden at vide, hvad der kommer ud af det og alene det, giver en håbefuld fornemmelse.
Hvad nu hvis jeg møder det mest inspirerende menneske? Eller måske manden i mit liv. Måske ramler jeg ind i en fantastisk forretningsmulighed eller bliver inspireret til at se anderledes på mine børn eller mine ex-mænd?
I dag vil jeg købe Tor Nørretranders’ bog. I morgen vil jeg pakke kuffert og håndtaske, og drage til Aarhus for at deltage i Creativity World Forum. Her skal jeg hente oceaner af inspiration og møde mennesker, jeg ikke kender endnu og som kan give mig nye briller med ny styrke og måske ekstra farve.
På dette internationale forum samles et væld af globale kreative tænkere, designere, kunstnere, forskere og topfolk fra erhvervslivet, med tanke på, hvad fremtiden er formet af og hvordan kreativitet indtager en ny hovedrolle fremover.
Jeg skal blandt andet møde amerikanske Tom Kelly, der er guruen over dem alle inden for kreativ tænkning og som mener, at kreativitet er en indstilling og en måde at tænke på snarere end et smart design. Mikal Hallstrup er CEO for danske Designit og taler om ’Den menneskeformede Verden’ (A Human Shaped World).
Han er interessant, inspirerende, tvivlende og nysgerrig på en gang, og hans øjne skinner, når han fortæller om noget, der betyder meget for ham. Hele hans ansigt og krop oser af nærvær. Jeg glæder mig til at høre, hvad han har at sige. Det samme med Peter Lund Madsen som vist skal tale om, hvordan kreativitet og empati er flettet ind i hinanden og uløseligt forbundet.
Om end jeg nok ikke kommer retur som et reformeret menneske, så forventer jeg at komme hjem mere oplyst og opfyldt af indtryk, end da jeg tog afsted. Jeg kommer sikkert også hjem med noget, jeg ikke havde forventet. Muligvis er jeg også godt på vej i Tor Nørretranders’ bog. Vi får se.
Topillustration: Ann Sophie Friis – privat foto.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her