“Muslimerne er ved at overtage landet. Ja, faktisk hele Europa. De løber os over ende, og det er kun et spørgsmål om tid, før borgerkrigen kommer. Sådan lyder det fra prominente nationalkonservative debattører, der fylder godt i medierne, og ikke mindst fra et stort og larmende kommentarkorps på Facebook. Jeg må indrømme at jeg hverken kan se det eller er enig, men det er nok fordi jeg er naiv og tossegod og lukker øjnene for virkeligheden.” Rasmus Støvelbæk Olsen har delt en klumme fra sin blog med POV International.
De må jo have ret, de nationalkonservative, siden de fylder mere og mere i medierne. Og jeg er nok bare en naiv pladderhumanist. Det er sikkert rigtigt, at muslimerne er på vej til at overtage landet, med Sharia, moskeer, stening og det hele – og gøre Danmark til en del af det nye verdensomspændende kalifat.
Jeg synes bare, det går lidt trægt. Jeg mener, jeg ved selvfølgelig godt, at vi taler om muslimer, der ikke har vores protestantiske arbejdsmoral, men alligevel. Af en revolution og magtovertagelse at være, er det nok en af de langsomste og mest ineffektive i verdenshistorien.
Jo jo, selvfølgelig skal det da gå langsomt, så vi ikke opdager noget. Men i det her tempo kan det jo tage evigheder.
Lad os lige gøre status
Det begyndte så småt for 50 år siden. Da begyndte de første muslimske indvandrere at indfinde sig – dengang gik de under dæknavnet gæstearbejdere.
Der havde ganske vist befundet sig muslimer i Danmark før det, men det var først der at den kulturradikale konspiration, bestående af bl.a. DR, Politiken, Gyldendal sammen med den marxistiske venstrefløj, satte sig sammen og lagde planen for den muslimske magtovertagelse af Danmark.
Først skulle man invitere gæstearbejdere til at tage beskidt og underbetalt arbejde, som en fortrop på invasionshæren. Men selv om de kulturradikale havde uindskrænket magt dengang, og selv om de sågar fik de fleste borgerlige partier til at støtte deres plan, så er det på 50 år, med pivåbne grænser, kun lykkes at få 284.000 muslimer til landet, når man også tæller efterkommere med.
Jeg mener, jeg ved selvfølgelig godt, at vi taler om muslimer, der ikke har vores protestantiske arbejdsmoral, men alligevel. Af en revolution og magtovertagelse at være, er det nok en af de langsomste og mest ineffektive i verdenshistorien.
Og det endda kun via en snedig formeringsstrategi (ofte sammenlignet med den hos bestemte gnavere), når først de er kommet ind i landet. Ud af en potentiel invasionsstyrke på over 1 mia., så er det altså en yderst beskeden del. Man må derfor sige at den fri indvandring har vist sig som et yderst ineffektivt redskab til at få disse kolonister til landet.
Hvordan er det så gået?
Ikke særlig godt. På 50 år er det lykkes at få 0 (nul) repræsentanter for islamisering og Sharialovgivning ind i det danske folketing.
Det er ikke engang lykkes at danne et parti og få det opstillingsberettiget. Det burde ellers kunne lade sig gøre, når man er over 280.000, hvoraf de fleste påstås at sætter Sharialovgivning over dansk lovgivning.
Men evnen til at organisere sig er tilsyneladende meget dårlig, og det skyldes måske muslimers generelle meget ringe demokratiske evner og formåen.
Det er dog ikke sådan at der slet ikke har været medlemmer af folketinget med muslimsk baggrund (eller med indvandrebaggrund for dens sags skyld, men flere af dem skjuler deres muslimske identitet bag konvertering til andre religioner). De er stillet op for almindelige danske demokratiske partier i forskellige dele af de politiske spektrum.
Der er altså ikke tale om et samlet koordineret forsøg på at skabe en muslimsk magtbase, ligesom disse medlemmer har tilsluttet sig grundloven, demokratiet og ikke mindst det politiske program for de partier de er stillet op for.
Måske har de forsøgt at infiltrere disse partier. Det skal jeg ikke kunne sige, men deres evne til at øge indflydelse i retning af islamisering eller afmontering af demokratiet, har i hvert fald ikke været voldsom god.
Måske lige med undtagelse af Naser Khader, der med forslag om sindelagskontrol og indskrænkelser af demokratiske rettigheder, har vist visse evner i undergravningen af demokrati, ligesom han da også har forsøgt sig med at sætte spørgsmålstegn ved evolution. Men ellers må man sige at det er ret svært at få øje på særlig meget islamistisk over hans virke.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der unægtelig en temmelig lang vej til politisk flertal i Danmark. For slet ikke at tale om en ændring af grundloven, der er en ret omstændelig proces.
Og kigger man rundt på den såkaldte elite, listerne over de mest magtfulde danskere, toppen af erhvervslivet, magtfulde organisationer, meningsdannere, samt medie- og kulturpersonligheder, så er det heller ikke mange muslimer man lægger mærke til. Der er nogle, men de er få. Men det er ikke meget indflydelse de har, og de er ikke voldsomt islamistiske at høre på. Man kan ikke just påstå, at de er ved at sætte sig på noget.
Borgerkrigen
Nå jo, men muslimer kan jo slet ikke finde ud af det der med demokrati, og de tror heller ikke på det, så selvfølgelig er det ikke ad demokratisk vej, at de vil gøre Danmark muslimsk.
“Borgerkrig” er nok blandt de mest brugte ord hos de danske nationalkonservative. Borgerkrigen kommer, den er på vej og den er uundgåelig. Borgerkrigen var godt nok også på vej for 20 år siden, hørte man tit fra det yderste højre.
Kigger man rundt på den såkaldte elite, listerne over de mest magtfulde danskere, toppen af erhvervslivet, magtfulde organisationer, meningsdannere, samt medie- og kulturpersonligheder, så er det heller ikke mange muslimer man lægger mærke til.
Men selvom profetien ikke er gået i opfyldelse de sidste 20 år, så er det alligevel blevet mere og mere mainstream at tale om den. Og det at der ikke engang er de mindste tegn på den i syne, gør ikke de nationalkonservative mindre sikre i stemmerne.
Og så må det jo passe. Hæderkronede medier som Berlingske Tidende, Jyllandsposten og Radio 24syv ville da aldrig lægge så meget spalteplads og sendetid til folk, der taler om en borgerkrig som en uundgåelig realitet, hvis ikke der var bare en lille smule om snakken.
Det er bare virkelig svært at få øje på den. Måske det igen er min naivitet, men mig bekendt findes der ingen organiserede eller uorganiserede bevæbnede muslimske grupper i landet, der snakker om eller forbereder at overtage landet med magt. Altså ikke engang uorganiserede oprørere, der kaster lidt sten eller molotovcocktails på sådan lidt autonom vis, besætter huse eller laver militante demonstrationer.
Jeg er ikke i tvivl om, at der findes ekstreme grupperinger blandt islamister der måske drømmer om det, men altså et par hundrede mennesker til et kønsopdelt Hizb-ut-Tahrir-møde i Nørrebrohallen, er nogenlunde lige så tæt på en egentlig væbnet revolution som en et otte timers langt møde i en studiegruppe i en maoistisk bogcafé på Blågårdsgade i 1977 var det.
Igen må jeg sige: Det kan godt være borgerkrigen og den revolutionære islamistiske magtovertagelse er på vej, men det tager immervæk sin tid.
Hvis de par hundrede Hizb-ut-Tahrir -tilhængere der en gang imellem bevæger sig fredeligt ned gennem Nørrebrogade i noget, der ligner en demonstration, uden at Københavns Politi gider at ofre så meget som en enkelt hollændervogn på sagen, er den revolutionære fortrop, så er der virkelig lang vej igen.
Ghettoerne
Men de har da taget nogle områder, vil de nationalkonservative sige. Se bare på ghettoområderne, parallelsamfund med egne love og regler. Med Shariaråd som egne selvbestaltede domstole, og hvor politiet ikke tør at komme.
Her må jeg igen sige at det lyder bedre i de nationalkonservatives fortælling end i virkeligheden.
Ikke fordi jeg vil påstå, at der ikke findes religiøse parallelsamfund med omfattende social kontrol, der sætter deres egne regler over de danske love, der helst holder sig for sig selv, der nægter at følge danske traditioner som f.eks. jul, ikke vil deltage i demokratiet og stemme ved valgene, som foragter homoseksuelle, har et forstokket og undertrykkende kvindesyn og holder fast i at slå børn.
Det gør der, men det var jo ikke Jehovas Vidner vi skulle snakke om. At der findes også muslimske miljøer der er på samme måde, er noget skidt, men det lader ikke rigtig til at appellere til resten af danskerne. Og indefra – fra unge muslimer ser det ud som om flere og flere siger fra og gør oprør. Så det går den forkerte vej for islamisternes kalifat lige nu.
Mit eget kvarter i Valby – her står det også sløjt til med islamiseringen
Nu kommer jeg fra København. Jeg har boet det meste af mit voksne liv på Nørrebro, jeg har boet i flere såkaldte ghettoområder (bl.a. Værebroparken i Bagsværd og Akacieparken i Valby) og lige nu bor jeg i Valby, i et alment boligbyggeri, hvor de fleste af beboerne har indvandrebaggrund og/eller muslimsk baggrund, hvilket vi i denne debat antager er det samme, da nuancer (som der findes ude i virkeligheden) gør det så pokkers svært at diskutere.
Det står også ret sløjt til med islamiseringen i Valby. Jo da, der har været Eid-fest i gården her i weekenden. Ligesom der i løbet af året fejres såvel den hedenske jul som den kristne påske, den danske fastelavn og den amerikansk-inspirerede Halloween.
Og jeg må igen sige at selv her står det ret sløjt til med islamiseringen. Jo da, der har været Eid-fest i gården her i weekenden. Ligesom der i løbet af året fejres såvel den hedenske jul som den kristne påske, den danske fastelavn og den amerikansk-inspirerede Halloween.
Jeg personligt drikker alt den alkohol jeg gider, spiser alt det svinekød jeg orker og er lige så meget ateist som jeg altid har været. Ingen blander sig i min måde at leve på, ligesom jeg ikke blander mig i andres.
Politiet kommer her ikke særligt tit, men det er fordi der for det meste er ret stille og fredeligt, og de har nok andre ting at bruge deres ressourcer på. Folk lever stille og rolig side om side, smiler og hilser på naboen og passer ellers sit, som alle andre steder. Selvfølgelig er der da også af og til problemer, sådan er det nok alle steder, og bestemt også her. Men der er bare ikke rigtig nogen islamisering at spore.
Islamiseringen er svær at se rundt omkring i København
Ser man rundt i resten af København, er det også svært for mig at få øje på islamiseringen. Og det burde vel alt andet lige være her, udviklingen var længst fremme, da det er i og omkring København at de fleste af landets muslimer bor, og byen jo altid har været styret af vattede venstreorienterede, autonome, kulturradikale, halalhippier og pladderhumanister.
Men igen må jeg altså bare sige: 50 år er gået, og det er godt nok lidt de har nået. Jo, et par moskeer er det blevet til, lidt anonymt placeret ude på ydre Nørrebro og i Nordvest. Den prominente grund på Islands Brygge der i mange år var udset til en såkaldt stormoske, er nu udlagt til boliger og erhverv. Så vigtig var Danmark alligevel heller ikke for den internationale muslimske invasionshær, at man i de 20 år man forsøgte, kunne rejse den kapital der skulle til, for at rejse denne bastion for den kommende magtovertagelse.
Som årvågne internet-debattører har opdaget, så lykkes det faktisk allerede for flere hundrede år siden muslimerne at få placeret en halvmåne i Københavns byvåben. Som et varsel om den kommende magtovertagelse. Men alligevel er byen forblevet broget og multikulturel med stærke kristne og ateistiske tendenser.
Kigger man rundt i gadebilledet, så ser man indvandrebutikker, nogle af dem endda med skilte på arabisk, man ser vandpibe-cafeer og shawarmabikse, der er folk af forskellig hudfarve, flere går med tørklæde og nogle endda med burka eller niqab. Jeg skal indrømme at man faktisk oftere og oftere ser kvinder i niqab ift. for få år siden (burka ser man næsten aldrig, men da det er meget nemmere at sige burka end niqab, så er det ofte burkaer folk refererer til), men en stor andel er det nu stadig ikke.
Kirker og klokker – ikke imamer
Men det batter jo slet ikke i forhold sådan rigtig islamisering. Side om side ser du nemlig stadig folk sidde og drikke øl, der er svinekød alle vegne, og hver eneste lille bydel har stadig sin egen kirke. Der bliver oven i købet bygget nye kirker – bl.a. bliver der bygget en i de kommende år på Teglholmen (ikke fordi byen mangler kirker, eller der ikke er plads i dem der er, noget skal man jo bruge kirkeskatten på), og alt i alt går livet sin gang på en ret uislamisk måde.
Det er også kirkeklokkerne man hører hver morgen og aften, ikke muslimer der kalder til bøn, det er Jehovas Vidner der står på gader og stræder med deres blade, nogle gange banker de på din dør og fast har de en bod på byens mest travle sted ved Nørreport, ikke muslimer.
Når der diskuteres heftigt i kommunen om antallet af alkoholbevillinger, så er det altid fordi nogle beboere vil have nattero, fordi de har forvekslet København med en af de omkringliggende forstæder, det er ikke muslimerne der prøver at bekæmpe vores alkoholkultur.
Min konklusion er, at med det tempo den islamiske overtagelse sker i, kan det tage århundreder. Med en mia. muslimer i verden, så er de godt nok ringe til det, hvis deres mål er at overtage verden og slå alle os andre ihjel.
Alt i alt må man sige at selvom muslimer, som så mange andre, sætter deres præg på byen, så er det meget lidt de gør for at overtage den og islamisere os andre. Bortset fra lidt små sejre, som når det lykkes at forbyde frikadeller i en børnehave eller få spredt lidt islam-inficeret halalkød ud på nogle hospitaler eller institutioner. Men det er altså også en ret langsommelig proces.
Min konklusion er, at med det tempo den islamiske overtagelse sker i, kan det tage århundreder. Med en mia. muslimer i verden, så er de godt nok ringe til det, hvis deres mål er at overtage verden og slå alle os andre ihjel. Det kører ikke rigtig for dem. Så derfor må jeg også indrømme at jeg selv stadig er i tvivl, og ikke rigtig tror på det. Jeg ved godt at jeg er naiv og virkelighedsfjern. Man ser jo også virkeligheden lidt bedre når man bor lidt fjernt fra muslimerne, og kan betragte dem lidt på afstand. Når man lukker sig inde og får sine nyheder fra Ekstra Bladet, Newspeek og Den korte Avis.
Topfoto: Wikimedia Commons – Nyhavn.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
