IVÆRKSÆTTERI // POV BUSINESS – På kun halvandet år er den gratis online-retshjælp, Retshjælperen, blevet en af de største retshjælpsorganisationer i Danmark. Bag den står tre studerende fra CBS i København, Haris Rafique, Shamdin Abdulla og Anas Rashid, og lige nu efterlyser de både fondsstøtte og flere jurastuderende, der kan hjælpe med at rådgive. ”Vi gik hver især rundt med en iværksætter i maven, og så lå den jo lige til højrebenet,” siger to af initiativtagerne, som Poul Arnedal har mødt på CBS på Frederiksberg, hvor de studerer erhvervsjura.
De er henholdsvis 23 og 24 år og har netop afleveret deres bachelor-opgaver på Copenhagen Business School (CBS). Gennem det seneste halvandet år har de hjulpet over 1.400 mennesker med juridisk bistand, og de estimerer at have løst over 4.000 sager inden sommeren 2023.
De har ikke gjort det personligt, for de har op til 30 andre studerende ”retshjælpere” med i deres organisation, men sammen med en medstuderende er de initiativtagere til en voksende online-tjeneste og ansvarlige for dens virksomhed. I dag er Retshjælperen en af de største, gratis retshjælp-institutioner i Danmark.
”Og det er vores mål at blive den største,” siger Haris Rafique, der er en af de tre initiativtagere til online retshjælp-tjenesten.
Egentlig skulle jeg have mødt dem alle tre, men 23-årige Anas Rashid har været nødt til at passe sit studenterjob hos EY. Derfor er det Haris Rafique og Shamdin Abdulla, der tager imod mig i den nærmest katedralagtige foyer i CBS’ modernistiske hovedkvarter lige bag Frederiksberg Centret på Solbjerg Plads på det centrale Frederiksberg.
Brugervenlig uden at sidde timevis i kø
”I forbindelse med corona-nedlukningen skete der det, at mange fysiske, gratis retshjælpsmuligheder lukkede ned. Samtidig har vi oplevet, hvordan man skulle vente i mange og lange fysiske køer for at få gratis juridisk bistand. Jeg har selv på et tidspunkt prøvet at sidde og vente i fem timer hos en retshjælp, før det blev min tur,” fortæller Haris Rafique.
Haris, Shamdin og Anas studerer alle tre erhvervsøkonomi og jura (cand.merc.jur.) på CBS, og i januar 2021 – midt i corona-nedlukningen – startede de deres online retshjælp.
Og så tænkte vi, at hvis mulighederne ikke vil komme til os, så må vi selv skabe nogle muligheder og selv åbne nogle døre
”Vi lever i 2022, og det var lidt mærkeligt, at der ikke var nogen andre, som havde tænkt på at lave en digital platform for gratis juridisk hjælp. Det er jo meget mere brugervenligt og afslappende at udfylde en formular med sit problem og sende det ind til os i stedet for at booke tid hos en dyr advokat eller sidde i kø i timevis i en fysisk retshjælp,” siger Shamdin.
De 30 ”retshjælpere”, som står for rådgivningen, kommer fra både CBS og de juridiske og erhvervsjuridiske fakulteter på Københavns, Syddansk og Aarhus universiteter, og på den måde dækker Retshjælperen et bredt spektrum inden for juraen.
Omsætter jura til lettilgængeligt sprog
”Det er meget forskellige sager, vi behandler. Alt fra folk, der skal have hjælp til at udfylde en blanket om fx opholdstilladelse, hvilket er forholdsvis ligetil, og til mennesker med problemer i forhold til skilsmisse og børnebidrag, søskendeproblemer i en arvesag eller folk med juridiske spørgsmål i forhold til deres virksomheder. Vi dækker stort set hele paletten,” fortæller Haris.
Shamdin supplerer: ”Det vigtigste for os er at omsætte alt det juridiske til et lettilgængeligt sprog. Det er jo ikke alle og enhver, som kan forstå jura. Så i stedet for en fin advokat, som kan slynge om sig med alle paragrafferne og måske forklare problemerne på en kompliceret måde, så er det centrale for os at oplyse folk om deres rettigheder, så de er i stand til at forstå det. Og så er det gratis.”
Vores ydelse er, at vi giver juridisk bistand gratis. Modydelsen er, at vi udvikler os fagligt
”Vi havde alle tre hver især en iværksætter i maven, så det lå lige til højrebenet at starte Retshjælperen midt under nedlukningen. Samtidig oplevede vi også, at det var vanskeligt at få nogle praktiske erfaringer ude i den virkelige verden, i forhold til den jura, vi lærer på studiet.”
”Ja, og så tænkte vi, at hvis mulighederne ikke vil komme til os, så må vi selv skabe nogle muligheder og selv åbne nogle døre,” understreger 23-årige Haris, der hele sit liv har boet på Nørrebro.
24-årige Shamdin er vokset op i Albertslund, og sammen med Anas har de tre initiativtagere og ledere af Retshjælperen ud af egen lomme selv betalt alt i forbindelse med møder, oprettelse og vedligeholdelse af deres hjemmeside, samt hvad der ellers er af udgifter i forbindelse med at køre deres online-virksomhed.
Har åbnet mange døre
Men de indrømmer også, at deres initiativ har åbnet mange døre for dem inden for deres fag, givet dem masser af erfaring og bibragt dem et stort netværk bl.a. i forbindelse med rekruttering af nye frivillige retshjælpere og kontakter til advokathuse.
”Vores ydelse er, at vi giver juridisk bistand gratis. Modydelsen er, at vi udvikler os fagligt. Så det er et gensidigt forhold,” understreger Shamdin.
Ved siden af studierne og arbejdet med Retshjælperen har både Shamdin og Haris studiejob hos henholdsvis fagforeningen Lederne og revisions- og konsulentvirksomheden EY (Tidligere Ernest & Young). Her yder Shamdin telefonrådgivning til ledere og funktionærer, som har ansættelsesretlige vanskeligheder. Haris beskæftiger sig med EY’s hvidvaskafdeling, hvor han analyserer mulige sammenhænge mellem virksomhedstransaktioner og hvidvask af pengestrømme.
“Vi kan dække hele spektret”
Og de fastslår begge, at arbejdet med Retshjælperen også i fremtiden vil være et frivilligt bijob, som de vil fortsætte med, når de forhåbentlig om to år består deres cand.merc.jur.-eksamen og får sig et ’rigtigt’ job inden for erhvervsjura.
”Vi kan jo se behovet for sådan en online retshjælp, og lige nu forsøger vi at rekruttere endnu flere studerende til at melde sig hos os. Vi kunne godt være dobbelt så mange, som vi er i dag. For vi har en ambition om at blive den største retshjælp i Danmark. Samtidig skal vi i gang med at søge fonde, som kan være med til at finansiere noget af vores arbejde. For selvom det ikke er kolossale beløb, vi taler om, så er det trods alt mange penge ud af det samlede budget for tre studerende,” understreger Haris.
”Det er noget med, at vi lærer en masse om tal”
Og hvad er en ’erhvervsjurist’ så for noget i forhold til en ’almindelig’ jurist?
Allerede fra allerførste færd, mens vi finder et sted at tale sammen i fred og ro, siger Shamdin: ”Det er noget med, at vi lærer en masse om tal.”
Det uddyber han senere: ”Vores uddannelse fokuserer på erhvervsøkonomi og erhvervsjura. I modsætning til de jurister, som bl.a. uddanner sig til advokater, så behandler vi ikke de menneskelige retlige ting i form af fx strafferet og udlændingeret. Til gengæld har vi en forretningsforståelse og kan gennemskue et regnskab og dets nøgletal.”
”Vi er en blanding af en revisor og en advokat. Det betyder bl.a., at mange advokathuse kan ansætte en erhvervsjurist i stedet for at ansætte både en revisor og en advokat – altså en cand.jur. Og så er gennemsnitslønnen for en cand.merc.jur. højere end for en cand.jur.,” tilføjer Haris.
”F.eks. er en erhvervsjurist specialiseret i at være kurator i konkursbo. Til gengæld kan vi ikke repræsentere en person i en retssag. Det kan kun en cand.jur., som har videreuddannet sig til advokat, der er en beskyttet titel, som vi ikke har adgang til.”
”Og når det kommer til Retshjælperen, så er det en fordel, at vi har studerende fra begge de juridiske uddannelser, så vi kan dække hele spektret, selvom man som erhvervsjurist også får en masse erfaringer fra andre områder gennem Retshjælperen,” fastslår Shamdin og Haris i fællesskab.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
