LIGESTILLING // KOMMENTAR – Erhvervsminister Morten Bødskov vil gerne finde løsningen på et ’uforklarligt’ problem, der udspiller sig år efter år – nemlig at kvindelige iværksættere modtager max 2 procent af al funding, selvom de etablerer omkring 25 % af nye startups. Der er bare en udfordring i denne fortælling: Der er intet ‘uforklarligt’ ved det mangeårige mønster.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forklaringerne er lige til at gribe fat i – de er blot politisk ubelejlige i et land, der bryster sig af at være ligestillet uden at være det, og som derfor år efter år vælter ned af ligestillingsstatistikkerne.
Argumentationen svarer i øvrigt også til, hvad vi hører, når det gælder ‘det uforklarlige’ løngab mellem mænd og kvinder. Det kan også forklares. Vi danskere gider bare ikke høre årsagen – og så er det belejligt at tale om ‘uforklarligheder’, der skal undersøges nærmere (i årevis).
Overordnet set ligger Danmark ift. ligestilling relativt ringe med en 23. plads blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Når det handler om kønsbalance i topledelse, bestyrelser og andre beslutningstagende stillinger – herunder iværksættere, fordi de er pengestærke og bl.a. er med til at funde andre iværksættere – står det rigtig skidt til. Her er Danmark faldet fra plads nr. 95 til plads nr. 102 ud af 149 lande. Noget af en bundplacering.
Hvis en kvinde ønsker penge til et investeringsprojekt, skal hun få en mand til at pitche det.
Fonden for Entreprenørskab har foretaget en undersøgelse, der afslører, at iværksættermiljøet reelt er en lukket klub for mænd, hvilket munder ud i 6 fokusområder, som skal bidrage til at forbedre kvinders vilkår. Undersøgelse efter undersøgelse som denne bliver år efter år gennemført af diverse organisationer uden, at der sker nogen forandring – og nu vil vores politikere så undersøge forholdene endnu en gang. Spild af tid og spild af penge.
Ordet ‘uforklarligt’ er kort sagt blevet bekvemt at bruge af politikere, når et konstant skævvredet mønster udspiller sig og kun kan forklares med modeller, der strider imod vores nuværende samfundsdiskurs.
Her er forklaringerne – lad os så komme videre til løsningerne
Jeg vil gerne hjælpe vores folkevalgte på vej. I min seneste bog, Lige er ikke det samme som ens, har jeg dokumenteret et grundlæggende mønster i samfundet, der kan forklare det påstået uforklarlige. Mønsteret kan opsummeres i følgende punkter:
- Kønsbias: en historisk nedarvet støj, som både mænd og kvinder har … mod kvinder
- Kvinders idéer, kvinders autoritet, kvinders ‘ret’ til taletid trykkes ubevidst ned – af både mænd og kvinder
- The Authority gap påvirker kvinders stemme: både deres egen opfattelse af dens værd – og andres (m/k) opfattelse af den
- Kapitalfonde og andre finansielle virksomheder, oftest ejet og ledet af mænd med ensartede lederprofiler, har fokus på her og nu afkast og skalerings-potentiale – for sådan er vores traditionelle toplederprofil, og den har begrænset udsyn
Dette betyder, at når kagen af venturekapital til de danske iværksættere skal skæres, får kvinderne kun én procent, mændene får 98 procent, og den sidste lille mundfuld går til iværksættere med mindst én kvindelig stifter.
Tallene stammer fra Unconventional Ventures og hollandske Dealroom.co, der hjælper investorer med at identificere potentielle investeringer i vækstselskaber. Og ja, dette strukturelle problem findes også i resten af Norden – men problemet er størst i Danmark.
Faktisk konkluderes det i artiklen “Det kræver sin mand at være kvindelig iværksætter”, at hvis en kvinde ønsker penge til et investeringsprojekt, skal hun få en mand til at pitche det. Hvorfor? Fordi også her spiller kønsbias ind.
En amerikansk undersøgelse har ifølge samme artikel ligefrem dokumenteret, at investorer foretrækker iværksætterforretningsidéer, der bliver præsenteret af mandlige iværksættere frem for idéer pitchet af kvindelige iværksættere (blandt andet fordi mange investorer er mænd). Selvom pitch-indholdet var 100 procent identisk, var det 60 procent mere sandsynligt, at idéer fremlagt af en mand ville opnå pitch competition succes.
Der er også noget, der tyder på, at en del mænd ikke forstår kvinders forretningsidéer. At de ikke har samme blik på for eksempel trends og (kvinders) forbrugsmønstre, som kvinder selv har. Desuden oplever kvindelige iværksættere i den såkaldt fødedygtige alder en reservation i forhold til deres eventuelle graviditet og barsel, ligesom det kan være en ulige dialog, hvis en yngre kvinde kommer til en ældre mand og beder om penge.
Vil kvinder være iværksættere?
Dette skæve mønster er et paradoks, da andre undersøgelser – blandt andet fra venturefonden First Round Capital – har slået fast, at startups med en eller flere kvinder blandt stifterne klarer sig bedre end startups med udelukkende mænd. Helt nøjagtigt præsterer virksomheder, der inkluderer en kvindelig stifter, 63 procent bedre end selskaber, der består udelukkende af mænd.
Det er dette paradoks, der gør, at vi oplever års politisk handlingslammelse: Når det strukturelle uligeværd mellem mænd og kvinder ikke anerkendes, kan politikerne reelt intet gøre.
Med andre ord: Hvis vi i Danmark ønsker at vækste iværksætteriet i Danmark, er vi i høj grad nødt til at kigge på, hvordan vi inspirerer flere kvinder til at træde ind på iværksætterscenen og er åbne for dem, deres idéer, tanker og verdenssyn. Også selv om de adskiller sig fra den “gængse” iværksætter.
I den forbindelse er det nærliggende at stille spørgsmålet: Vil kvinder overhovedet være iværksættere? Ja de vil – og også i den grad. Faktisk vil hver tiende kvinde, der i dag er på arbejdsmarkedet, gerne starte egen virksomhed.
Det er noget af et potentiale. Men alt dette viser også, at der ligger et arbejde foran os med at redefinere “iværksætteri”: Dette område skal omdefineres til at inkludere kvinders stemme og måde at skabe på. Ellers bliver det mænds historiske ramme, der former vores sprogbrug og vores indre billeder af en iværksætter – en alt for smal definition, som udelukker et afgørende segment og uforløst potentiale: kvinderne.
Det politiske Catch 22
Ovenstående er kvindelige iværksætteres virkelighed.
Medmindre vi forudsætter, at kvinder pr. definition er både dummere, mindre idérige, mindre arbejdsomme og i det hele taget mindre “værd” end mænd, er en solidt funderet kønsbias mod kvinder i det danske samfund den eneste reelle forklaring på vores udfordring – og dermed bliver den (politiske) erkendelse vejen til reel forandring.
En forandring, som kræver helt nye løsningsmodeller, der måske – set med traditionelle, danske øjne – giver kvinder og deres idéer ekstra fordele. Da hver femte danske mand under 50 mener, at ligestillingen er gået for langt, og kun 3 procent danske mænd tror på betydningen af kønsbias, vil denne strategi blive op ad bakke at implementere, for politikerne vil ikke risikere at miste de mandlige vælgergrupper.
Begge dele – at påstå, at kvinder er dummere eller åbent erkende, at der eksisterer en kønsbias, som medfører, at kvinder er uligeværdige borgere i et på papiret ligestillet samfund – er politisk selvmord.
Det er dette paradoks, der gør, at vi oplever års politisk handlingslammelse: Når det strukturelle uligeværd mellem mænd og kvinder ikke anerkendes, kan politikerne reelt intet gøre. Ingen reelle initiativer tages, og endnu en undersøgelse om det “uforklarlige” sættes i stedet i værk. Deri ligger det politiske Catch 22.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her