ADHD // DEBAT – ADHD er ikke et moderne påfund. Det er ikke en social konstruktion. Det er en klinisk og biologisk realitet – dokumenteret i genetik, neurofysiologi og hjernebilleddannelse. At benægte det er ikke at være kritisk. Det er at lukke øjnene for den viden, vi har opbygget gennem årtier, skriver Anne-Lene Schwartz Tofte og Manu Sareen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I sin kronik i POV den 3. juni 2025 stiller Jonas Vennike Ditlevsen sig kritisk over for den voksende opfattelse af ADHD som en medfødt, biologisk forankret udviklingsforstyrrelse. Han advarer mod at tage neurodivergensbegrebet for pålydende og hævder, at vi endnu ikke har nogen solid videnskabelig dokumentation for, at ADHD har biologisk grundlag. I stedet peger han på, at diagnosen risikerer at skjule sociale årsager, mistrivsel og traumer.
Han afviser idéen om, at ADHD kan forklares med neurobiologi eller gener, og kritiserer psykologiprofessor Svend Brinkmann for at understøtte begrebet ”neurodivergens” uden tilstrækkelig faglig dækning. I Vennike Ditlevsens øjne er ADHD stadig bedst forstået som en social konstruktion – ikke en klinisk, biologisk realitet.
I sin kritik nævner Vennike Ditlevsen psykologiprofessor Svend Brinkmann, som i en kommentar i Altinget den 15. maj 2025 stillede spørgsmålet: ”Hvad er ADHD?”
Brinkmann argumenterer her for, at ADHD bedst forstås som et eksempel på neurodivergens – altså at nogle menneskers hjerner arbejder anderledes, men ikke nødvendigvis sygeligt. Vennike Ditlevsen afviser denne tilgang og kalder den en populærkulturel fortælling uden videnskabeligt belæg.
Vi anerkender Brinkmanns forsøg på at nuancere samtalen – særligt i en tid, hvor diagnoser alt for let bliver reduceret til enten ”sygdom” eller ”social konstruktion”.
Vi støtter idéen om neurodivergens som et værdigt og inkluderende sprog – men det ændrer ikke på, at ADHD, som klinisk diagnose, er solidt dokumenteret som en biologisk forankret forstyrrelse.
ADHD er ikke bare et begreb, vi lægger over sociale problemer – det er en tilstand med veldokumenterede afvigelser i hjernens struktur, funktion og genetiske regulering.
Det ene udelukker ikke det andet: Vi kan godt tale om forskellighed uden at afvise de biologiske fund.
Der findes ikke én test – men mønstre, vi kan måle
Det er rigtigt, at vi ikke har én enkel ”test” for ADHD. Men det gælder de fleste psykiatriske diagnoser. Der findes heller ingen blodprøve for depression, PTSD eller autisme. Diagnoser i psykiatrien stilles på baggrund af kliniske kriterier – og understøttes af det, vi ved om hjernen.
Det betyder ikke, at biologien er ligegyldig. Tværtimod. Når vi kalder ADHD en neurobiologisk tilstand, baserer vi det på mange års forskning i hjerneanatomi, hjernefunktion og genetik. Ikke én biomarkør – men et veldokumenteret mønster.
Strukturelle forskelle i hjernen
Ved hjælp af strukturel MRI (magnetisk resonansbilleddannelse) har man undersøgt hjernens anatomi hos tusindvis af personer med og uden ADHD. Et af de mest omfattende studier (Hoogman et al., The Lancet Psychiatry, 2017) viste signifikant mindre volumen i flere hjerneområder hos børn med ADHD – herunder basalganglierne, amygdala og nucleus accumbens, som alle er centrale for opmærksomhed, følelsesregulering og impulskontrol.
Forskellene var ikke store, men de var systematiske og statistisk signifikante – og de stemte overens med de symptomer, vi ser i klinikken. Studiet omfattede over 3.200 hjernescanninger og blev udført af det internationale Enigma ADHD-samarbejde.
Funktionelle afvigelser i hjernens netværk
Funktionel MRI (fMRI) måler, hvordan hjernen arbejder – ved at analysere blodgennemstrømning som udtryk for aktivitet. Et nyere metastudie (Cortese et al., J Am Acad Child Adolesc Psychiatry, 2021) viste, at personer med ADHD har nedsat aktivitet i hjernens såkaldte frontostriatale netværk, som styrer planlægning, impulskontrol og opmærksomhed.
Det er med andre ord ikke kun hjernens struktur, men også dens funktion, der adskiller sig ved ADHD – og det passer med den kliniske virkelighed: vanskeligheder med at fastholde fokus, udsætte impulser og regulere energi.
Genetik: polygen arv og dopaminregulering
Vennike Ditlevsen stiller også spørgsmålstegn ved arveligheden. Han påpeger, at det ofte citerede tal på 70-80 % stammer fra tvillingestudier med metodiske antagelser, der kan kritiseres. Det er en vigtig pointe. Men det overser, at vi i dag har genetiske studier, der ikke er afhængige af tvillingemetoden.
Såkaldte GWAS-studier (genome-wide association studies) har vist, at ADHD har en polygen baggrund – dvs. at mange små genetiske varianter tilsammen øger risikoen. Et internationalt studie ledet fra Danmark (Demontis et al., Nature Genetics, 2019) identificerede flere specifikke genvarianter forbundet med ADHD – især i gener relateret til dopamin, som spiller en central rolle i hjernens belønningssystem og impulskontrol.
Det betyder ikke, at man ”fødes med ADHD” i en skæbnebestemt forstand – men at man kan have en medfødt sårbarhed, som i samspil med miljø og belastninger giver øget risiko for symptomer.
International konsensus og faglig enighed
I 2021 offentliggjorde en gruppe af verdens førende ADHD-forskere en konsensuserklæring (Faraone et al., Neuroscience & Biobehavioral Reviews), hvor de konkluderede, at:
”ADHD er en valid, biologisk forankret udviklingsforstyrrelse – med solid evidens fra genetik, billeddiagnostik og klinik.”
Erklæringen er baseret på over 200 peer-reviewed studier. Det er ikke populærkultur eller ideologi, men faglig konsensus.
Den kliniske virkelighed – og den personlige
Anne-Lene Schwartz Tofte møder som læge og specialist i stress hver uge patienter, hvor stress og udmattelse viser sig at dække over noget andet og dybere. Uerkendt ADHD er ofte en afgørende faktor. Mange har levet i årevis med søvnforstyrrelser, selvkritik, konstant overkompensation – og uden redskaber til at forstå eller regulere deres indre uro.
Manu Sareen blev først diagnosticeret med ADHD som voksen. Først da gav mange af livets erfaringer mening. I dag arbejder han aktivt for oplysning og indsigt og har som tidligere formand for ADHD-foreningen mødt utallige mennesker, der som voksne pludselig fik svar – ikke fordi det var moderne, men fordi nogen endelig forstod dem.
Når diagnosen stilles rigtigt, er det ikke en stempling. Det er en forklaring – og ofte starten på, at kroppen og sindet igen kan komme i balance.
Diagnosen er ikke en modedille – den er en forskningsbaseret virkelighed
Vi anerkender Jonas Vennike Ditlevsens ønske om en mere kritisk debat. Det er vigtigt at stille spørgsmål. Men kritikken bør tage udgangspunkt i, hvad forskningen faktisk viser – ikke i antagelsen om, at biologiske forklaringer per definition er forsimplede.
ADHD er ikke et moderne påfund. Det er ikke en social konstruktion. Det er en klinisk og biologisk realitet – dokumenteret i genetik, neurofysiologi og hjernebilleddannelse. At benægte det er ikke at være kritisk. Det er at lukke øjnene for den viden, vi har opbygget gennem årtier.
Litteratur (peer-reviewed)
Hoogman, M. et al. (2017). Subcortical brain volume differences in participants with ADHD across the lifespan: an ENIGMA collaboration. The Lancet Psychiatry, 4(4), 310–319.
Cortese, S. et al. (2021). Functional MRI studies of attention-deficit/hyperactivity disorder: Meta-analysis and review. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry, 60(1), 61–75.
Demontis, D. et al. (2019). Discovery of the first genome-wide significant risk loci for ADHD. Nature Genetics, 51(1), 63–75.
Faraone, S. V. et al. (2021). The World Federation of ADHD International Consensus Statement: 208 Evidence-Based Conclusions About the Disorder. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 128, 789–818.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og