TEATER // ANMELDELSE – Vi har Pigen med svovlstikkerne. Englænderne har A Christmas Carol. Det er nærmest kanonlitteratur og billedet af ”jul i gamle dage”. Inklusive en social kommentar. Men som de fleste sikkert har oplevet gennem en af de utallige filmatiseringer, er der en god portion humor i Charles Dickens’ juleeventyr. Således også på Nørrebro-scenen H20.
A Christmas Carol er en af de udødelige julefortællinger (præcis som Die Hard) så det er i allerhøjeste grad på sin plads at behandle den med ærbødighed. Eller måske med – som parentesen antyder – en vis distance til samme ærbødighed. En respektløs respekt måske.
Sjovt er det i hvert fald, når engelske Mangled Yarn Theatre tager Dickens under behandling med anakronistiske referencer og en god portion selvironi. Dette sidste gælder ikke mindst fire skuespillere, der på en scene med en seng, et bord og to stole og med hjælp fra et par dukker skal spille det udstyrsstykke, som A Christmas Carol i virkeligheden er.
Selv det mest grufulde julespøgelse er blot en dukke på en pind. Så vi må bruge vores fantasi
Det handler om gnieren Ebenezer Scrooge, som hader julen og al den følsomhed og al den velgørenhed (”bah, humbug”), og som overhovedet ikke kan forstå, hvorfor hans sekretær, Cratchitt, skal have fri juledag.
Men julenat får han besøg af sin afdøde forretningspartner, Marley, der som spøgelse er lænket i evig fortabelse, men advarer Scrooge om, at han endnu kan nå at gøre det godt igen. Julens tre spøgelser vil vise ham vejen; fortidens, nutidens og fremtidens.
Hvorefter det som i enhver julefilm ender godt.
A Christmas Carol suger publikum ind
Det tør jeg godt røbe, for handlingen forventes bekendt af Mangled Yarn Theatre. Humoren ligger i afvigelserne fra det kendte stof. Dickens kunne male scener og menneskemængder, som der ikke er budget til. Eller for den sags skyld plads til. Og selv det mest grufulde julespøgelse er blot en dukke på en pind. Så vi må bruge vores fantasi.
Desværre er Scrooge (Alex Rivers) ikke i besiddelse af den store fantasi. Han afviser både julestemningen og det første spøgelse med sit ”bah humbug”. Her bryder Scrooge den fjerde væg, for hvis han har et personligt julespøgelse, der kan vise netop hans fortid, så må vi hver især i publikum også have sådan et personligt spøgelse.
Her er det på sin plads at advare om, at man risikerer at blive påtvunget en vis publikumsdeltagelse under indtagelsen af A Christmas Carol. Ingen behøver dog lide af præstationspres. Skuespillerne får noget ud af det i alle tilfælde.
Fortælleren deklamerer på formfuldendt Dickens-engelsk, så ethvert gymnasielærerhjerte må strømme over
Den store kunst er i virkeligheden ikke at bryde illusionen, når skuespillerne lejlighedsvis springer ud af rollen, men at få det hele til at fungere, når de skiftevis interagerer med publikum som sig selv og som deres roller. Og vel at mærke samtidig får historien til at hænge sammen, så vi – måske til vores overraskelse – faktisk bliver rørt af den.
Engelsk for let øvede
Det hele foregår på engelsk. Der tales hurtigt. Der tales dialekt – både regional og social. Fortælleren deklamerer på formfuldendt Dickens-engelsk, så ethvert gymnasielærerhjerte må strømme over. Og så er der som nævnt nogle referencer til vor tid, som skal fanges i flugten for at få det hele med. Jeg har en mistanke om, at de fleste danskere skal se A Christmas Carol et par gange for at få dem alle med. Men der er også rigeligt.
Lejlighedsvis kommer der en forklarende note til det danske publikum, ligesom der er skjulte referencer til danske juletraditioner. Der er faktisk også en til den sidste forestilling, som de gæstede Danmark med, nemlig It’s a Wonderful Life. Den spillede for fulde huse både julen ’23 og ’24.
Skurken i den historie var åbenlyst bygget over Ebenezer Scrooge, så at fortsætte succesen med A Christmas Carol er selvfølgelig nærliggende. Fælles for de to ”eventyr” er, at rigtig mange af os også kender handlingen. Og så er vi tilbage ved det, der kendetegner Mangled Yarn Theatre. Direkte oversat betyder det nemlig ”fordrejede fortællinger”.
Det kan helhjertet og halvkvalt af grin anbefales til denne målgruppe
Fordrejningen af Charles Dickens’ klassiker skyldes Kelly Griffiths, der også har instrueret og spiller Marley (med mere), Christopher Smart, der spiller Scrooges plagede sekretær Cratchitt (med mere) og Neil Jennings. Samtidig skinner kærligheden til forlægget dog igennem, så julens budskab trænger igennem, og Lille Tim traditionen tro får den sidste replik.
Juletraditioner på dansk og engelsk
Julen er som bekendt traditionernes fest. Logisk nok indgår A Christmas Carol/Et juleeventyr ofte i den tradition i versioner, der spænder fra det komiske over det poetiske og til det – for børn – ret uhyggelige. Selv om POV ikke kan være alle steder, skal det nævnes, at Kim Hammelsvang i år har lavet sin egen en-mands-version på Det Ny Teater, at Teatret Lampe opfører Et juleeventyr i en børnevenlig version i Dansekapellet, og at Eventyrteatret opfører det som musical i teltet på Bakken. Alle tre spiller til 21. december.
H20 (som står for Hørsholmgade 20) er en lille intim scene. Nok den mindste i denne sammenhæng. Men her tales der også først og fremmest til et voksent publikum, der dels kan følge med på engelsk, dels kan værdsætte den temmelig sorte og let absurde humor. Det kan helhjertet og halvkvalt af grin anbefales til denne målgruppe.
Præcis som ved deres første optræden må man håbe, at Mangled Yarn Theatre vender tilbage med A Christmas Carol en sæson mere, så flere kan nyde et godt (britisk) julegrin. Men for den sags skyld også, at de finder på flere gode julehistorier at massakrere, så det kan blive en ny juletradition. Et sted skal den slags jo starte.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og