UKRAINE // KOMMENTAR – Jet-droner er russernes seneste angrebsvåben mod Ukraine. De er relativt billige at fremstille, og de kan bruges mere effektivt end de traditionelle droner. Jens Alstrup, som lever med drone-faren i Kyiv, beskriver hvordan dette våben kan ændre krigens betingelser.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
KYIV – Lørdag den 29. august var der luftalarm stort set non-stop i Kyiv i 40 timer. 448 droner og missiler blev sendt mod byen og de nåede næsten helt frem til målet. Mange blev dog skudt ned, hvilket er normalt og forventet. Men alene antallet giver et indtryk af krigens intensitet, for man sender mange droner afsted mod hvert mål, og da de er billige, er det en god ”investering” i forhold til prisen på et enkelt ballistisk missil.
Alt tyder på, at Kyiv går en hård vinter i møde
Dette er en del af krigens makabre regnestykke. Fra Kyiv fortælles det, at omkring 80 procent af alle logistikcentre for byens dagligvarebutikker er ramt og sat ud af drift. Supermarkedskæden Novus’ centrallager blev ramt som det første for flere uger siden, og jeg kunne konstatere at mel, sukker og flere andre varer forsvandt fra hylderne. Kæderne siger, at de har forberedt sig og kan klare situationen ved at levere varerne direkte fra producenterne.
Men alt tyder på, at Kyiv går en hård vinter i møde.
I Kyiv har der været stille omkring droner de seneste måneder. Siden efteråret 2025 er næsten alle droner, der er sendt mod Ukraines hovedstad blevet skudt ned. Her taler jeg om store droner, bedst kendt som Shahed, deres oprindelige iranske navn. De vejer omkring 240 kg og kan have fra 50 til 90 kg sprængladning med, det er nok til at smadre et hus men ikke nok til at lægge en hel boligkarré ned.
Frem til slutningen af 2025 blev stort set alle droner dog skudt ned, inden de nåede deres mål i Kyiv. Imidlertid må det erindres, at selv i dag gør denne ældre dronetype fortsat stor skade tæt på fronten, hvor man ikke kan have et effektivt luftforsvar, fordi det så i sig selv bliver et mål. Men som følge af manglende resultater i angrebet på hovedstaden gik russerne over til den næste plage, i form af ballistiske missiler, som lige nu kun det amerikanske Patriotsystem kan skyde ned.
Fra en plage til den næste
Russerne er helt ophørt med at bygge krydsermissiler. De er dyre og F16, Mirage 2000 og de gamle MiG 29 kampfly kan nemt skyde dem ned. Også landbaseret luftforsvar i form af jord-til-luft-missiler, kan skyde dem ned og modsat dronerne, er krydsermissilerne langt mere kostbare end luftværnsmissilerne. Derfor har et et effektivt alternativ i form af ballistiske missiler, og ud over deres egne, som de producerer på fuld kraft, især Iskander der har et sprænghoved på 480 til 700 kg, så får de også missiler fra Nordkorea og Iran. Disse er lidt mindre end Iskander. Dog har Iran i lang tid ikke leveret, da de selv har brug for alt, hvad de producerer i krigen mod amerikanerne.
Ukraine har opbrugt alle Patriotmissiler, og derfor kan de intet stille op mod de indkommende ballistiske missiler. Der skulle være leveret en lille sending, og statsminister Mette Frederiksen er angiveligt lykkedes med at skaffe endnu en beskeden portion. Problemet er, at tager man alle kendte tyske og spanske Patriot, så har Ukraine fået til en måneds forbrug i Kyiv alene, og der er års leveringstid på næste batch nye Patriot fra Lockheed. Det rækker som en skrædder i helvede.
Løsningen er, at der kommer et nyt, billigere og masseproduceret missilforsvar. Otte EU-lande, herunder Danmark, og England og Ukraine er med i en alliance bestående af i alt 10 lande, der nu vil udvikle sit eget missilforsvar. Den udbredte kritik af aftalen bunder i, at der er ikke udpeget nogen ledelse, der er ikke noget budget og endelig er det ikke blevet angivet, hvilket system af de to systemer som er i anveldelse hos de 10 deltagende lande, man ville satse på. Dog ser det nu ud til, at det er Freya fra Fire Point i Ukraine, som er det man arbejder med. Det er et godt valg og der har været ukrainsk pressedækning af, at Freya allerede kommer i produktion nu op til september måned. Intet er bekræftet og selv hvis de starter nu, så går der nok et års tid i bedste fald, før produktionen kan matche behovet.
Den tidligere plage
Midt i alt dette retter opmærksomheden sig mod dronerne, der står som den prisbillige mulighed, og som lige nu er ved at undergå en forandring som taktisk våben.
Ved et rent tilfælde var jeg i Odesa, da de to første Shaheddroner blev brugt mod Ukraine. Der var ingen eksplosioner, så de var formentligt kommet i anvendelse for at observere. Begge blev skudt ned og den ene slog en civilist ihjel ganske tæt på mig. Således startede plagen med Shahed/Geran i sensommeren 2023.
Siden kom de i hundreder ad gangen og det med sprænghoved. Rekorden for Kyiv var over 400 på en enkelt nat og mange af dem fløj forbi vinduerne i min lejlighed på 22. sal. En enkelt blev skudt ned og ramte en bygning ved siden af mig.
De var en plage uden lige og at de fleste blev skudt ned, var kun en ringe trøst. Russerne havde kapacitet til at producere omkring 300 af dem hver eneste dag, så de blev ved med at komme. Men til sidst, var det så få der slap igennem, ofte slet ingen, at de blev opgivet. Dog ikke mere, end at de fortsat blev og bliver brugt tæt på fronten, hvor luftforsvaret ikke er stærkt.
Vi har længe vidst, at Shahed/Geran var på vej i en jet-drevet udgave. Forsvaret mod de ”gamle” Geran, var interceptordroner, der er små elektriske droner, som kan flyve omkring 400 til 500 km/t med eller uden hjælperaket og ellers med elektriske motorer. Rækkevidden er meget kort, men de er stadig mere effektive og lette at betjene. Jet kan de imidlertid ikke hamle op med, for Geran 3, 4 og 5 flyver fra 300 til 500 km/t, og med en relativt stor flyvehøjde kommer de dermed udenfor interceptornes rækkevidde.
Dronerne var en plage uden lige, og at de fleste blev skudt ned, var kun en ringe trøst
Over de seneste fire-fem uger har russerne angrebet Kyiv lidt sporadisk fra forskellige retninger og alle angreb med et beskedent antal droner. Normalt angriber man med mange droner for at overvælde fjendens forsvar. Ingen af dem slap igennem. Men i løbet af torsdag i sidste uge og natten til fredag kom det første store droneangreb i lang tid med 200 droner, hvoraf 140 var jetdroner. Cirka 120 jetdroner blev skudt ned, men det betyder, at 20 droner ifølge de officielle opgørelser slap igennem. Militære mål aldrig omtales.
Med andre ord er plagen tilbage, og nu i en langt alvorlige jet-drevet udgave. Kyiv havde 17 luftalarmer på et enkelt døgn og talrige gange slap fjenden igennem og spredte terror i byen. Flere logistikcentre for dagligvarer blev ramt. Det tyder på en hård vinter, og det er vigtigt at finde en løsning meget snart.
En advarsel og et lys i mørket på én gang
Da jetdronerne nu kommer i større antal, så ved vi meget mere om dem. Det viser sig, at de baserer sig på en relativt billig kinesisk turbofan-jet, ikke meget større end de største hobbyjet-motorer som fremstilles i Tyskland og Japan.
På den ene side er det et lys i mørket, for turbofan-jet med de mange turbineblade, høje arbejdstemperaturer og enormt høje omdrejningstal, er kostbare. Der er ingen kendte beregninger, men en hobbyjet med 40 kg statisk tryk fra Tyskland koster omkring 13.000 Euro for motoren alene. Det skal ses i forhold til, at den anslåede pris for en propeldrevet Geran, ligger på 20.000-30.000 euro. Kina er normalt billigere og her bliver produktionen meget større end den er for et meget eksklusivt og begrænset hobbymarked.
Selv Kina kan dog ikke komme udenom, at turbojets er komplicerede. Det trækker den anden vej. Mit gæt er, at en kinesisk motor, koster hvad en tysk hobbymotor koster. Styring, krop, vinger, ror osv. bliver også dyrere, pga. den markant højere hastighed. Med andre ord bliver de så dyre, at de ikke kan produceres i helt samme antal som forgængeren.
På den anden side er det også en klar advarsel om, hvad der er under opsejling. Motoren er fra Kina, og her er der ingen tvivl om det. Tidligere har Ukraine påstået, og givetvis med rette, at motorerne til de tidligere Geran, også fremstilles i Kina, men Kina har fremsat harmdirrende afvisninger. Med jetmotorerne, er der intet at diskutere. De er fra Kina.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og