KUNST // ANMELDELSE – Fire kvindelige kunstnerduoer udstilles i øjeblikket på SMK med værker om parforhold, politik, krig, forbrug og fællesskab. Det er en sprudlende og satirisk udstilling, der både prikker til samtiden og minder os om værdien af at gøre tingene langsomt, ordentligt og sammen, skriver Henriette Hellstern.
Hvad er stærkere end 700 års kunsthistorie skrevet og illustreret af mænd? Organisatorisk feminisme, selvfølgelig.
Det er ikke svært at forstå, at SMK er stolte af deres nyeste udstilling: Parterapi – samfundet på briksen. Den 130 år gamle institution har denne gang inviteret fire kvindelige kunstnerduoer indenfor, og de har ikke bare medbragt storslået og sprudlende kunst, men værker med samtidsrelevans, tænder og mod. Det er en sjælden gave, vi her får foræret.
For hvornår har du sidst set en problemulv sidde i en toiletstol, bevæget dig over en amerikansk træbro hævet over et europæisk messecenter i diskolys til lyden af sirligt trompetspil? Sandsynligvis aldrig. Men nu har du muligheden for at opleve nogle af tidens mest interessante kunstnergrupper og deres blik på alt det, vi gør rigtigt og forkert, og samtidig blive mindet os om, at vi måske burde standse op, trække vejret og styrke omsorgen.
Den betændte situation er nærmest tragikomisk i sin alvor: stormagter, der puster sig truende op, penge, der fosser ud til oprustning, mens Udenrigsministeriets tynde gardiner fra EU-formandskabets tid hænger fra gulv til loft. Det er en genistreg
Det er en både ambitiøs og generøs præmis, J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard, Hesselholdt & Mejlvang, Bank & Rau samt Randi & Katrine, sammen med vicedirektør og kurator Camilla Jalving, har kastet sig over. Ifølge Jalving er det den største installation af sin art på matriklen i nyere tid.
Helt nye værker møder man i Forhallen og Skulpturgaden, mens Østhallen giver plads til historiske nedslag og skelsættende værker fra kunstnernes lange fælles liv i samme fold, et kollegialt bekendtskab, der rækker længere end de fleste sølvbryllupper.
Forbundne, forpligtede og en smule forvredne
Østhallen byder velkommen med Bank & Raus Connected Load (2016). Forvredne, forbundne, for altid, tænker jeg, mens jeg forsøger at komme i tanke om kongens egentlige valgsprog: ”Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark”, hvilket sagtens kunne have været titlen på dette vidunderlige vibrerende værk.
Figurerne af birkefiner, wire, genbrugstøj og træuld slynger sig gennem rummet i en slags kædedans. Alle synes at være optagede af noget, måske bare at holde balancen, i denne uendelige rytme, ubrydelige cirkel, indfanget i livets trummerum.
Ved siden af bor Ulvetæven Hylet (2018): En hypnotiserende ulv skabt af sygehustekstil, træ og gips sidder på en toiletstol, ledsaget af Specialisten Henrik (2018), hvis kropsform er forvandlet til en hospitalsindlagt fod. Opgivelsen, udmattelsen og kassetænkningen er her filtret sammen med dadaismens absurde logik. Resultatet er ikke blot virkningsfuldt, men ubehageligt meningsfuldt. Hvem er der plads til? Og hvordan går det egentlig med empatien? Synes værkerne at spørge.
Bevæger man sig videre gennem rummet, møder man Hesselholdt & Mejlvangs udvalgte værker, duoen der ikke er bange for at invitere storpolitikken ind i deres teatralske gemakker, og tak for det. Kunstnerduoen mødte ligesom flere af de andre kunstnere også hinanden første gang i 1999, sikke et lykkeår.
Særligt Mørkemænd (2008) drager. Læderskabningerne trækker mig tættere på, indtil jeg kan læse ordene ”Hope not fear” på bagtæppet bestående af sammensyede socialistiske og kommunistiske faner. Det er netop denne evne til at lade magt, idealisme og paradokser eksistere i delikat barok sammenfletning, som er en af duoens store kunstneriske styrker.
Ananas, papegøjer og andre civilisationstegn
En anden duo, der bearbejder paradokser, er Randi & Katrine. Her møder man blandt andet en gigantisk takeaway-boks indeholdende muslinger, en papegøje der er faldet fatalt af sin pind, en kær miniature transformatorstation og naturligvis en hyldest til ananassen.
I 1700-tallet kunne ananas bestilles til overklassens fine banketter. Senere kom den på dåse, og med konserveringen forsvandt noget af dens elegance og eksklusivitet. Super Sweet (2007) bliver dermed en saftig tropisk påmindelse om, at noget kun er eksklusivt, så længe vi insisterer på, at det er det.
Og måske er det også en opfordring til at nyde livet, før vi scroller os ihjel. Luk øjnene. Smag. Vær et tilstedeværende menneske i stedet for en algoritmisk tommelfinger.
Dansk-tyske J&K er repræsenteret ved Hug Tuck Fold Pack (2016), der både imiterer sovesal og hoppeland. Værket er iklædt duoens karakteristiske kontrastfarver, omgivet af surrealistiske objekter, der er halvt krop, halvt natur, halvt nyt, halvt brugt, og på mystisk vis stadig går op i form af et orgie af sanseindtryk.
Baglæns er forlæns
Turen går derpå mod de nyeste værker i Skulpturgaden, og jeg har svært ved at få mine begejstrede billedkunstnerarme ned. På fornemmeste vis formår SMK at lade de fire kunstnergruppers forskellige æstetikker tale sammen gennem kontekst, udtryk og satiriske greb, tilmed i passende megaskala.
I den ene ende tårner Bank & Raus gigantiske uro “Use Us” sig op. ”Vi bruger baglæns håndværk,” forklarer duoen. Fundne objekter dissekeres, som var kunstnerne patologer på jagt efter svar i møblernes og tøjets indre.
80 brugsgenstande i forskellige stadier af forfald hænger over marmorgulvet som en gigantisk mobile. Her hedder parolen ikke længere ”brug og smid væk”, men ”saml sammen og kombinér”. Digitale aggregater, cykler, spejle, kåber og gamerstole balancerer mellem orden og uorden. Sidstnævnte er i mange heteroseksuelle forhold, har jeg ladet mig fortælle, angiveligt en dealbreaker.
Europæisk fanfare
Amfitrappen er indhyllet i Hesselholdt & Mejlvangs koloristiske univers af lakse-, rødbede- og jordfarver. Ikke for at gøre kunsten mere spiselig, men for at tage EU, magt og hierarkier under luppen i “The poetics of the impossible”.
Den betændte situation er nærmest tragikomisk i sin alvor: stormagter, der puster sig truende op, penge, der fosser ud til oprustning, mens Udenrigsministeriets tynde gardiner fra EU-formandskabets tid hænger fra gulv til loft. Det er en genistreg.
”Influencer ambassador” og ”K-Pop diplomacy” broderet ind i gardinerne, peger på den politiske varme luft, den tomme snak og de upassende politiker-selfies, som også er blevet en del af det diplomatiske repertoire.
Til lyden af en ensom trompet cementerer duoen, at vi er brikker i et større spil. Krig og had har altid eksisteret, men det betyder ikke, at vi behøver at synes, det er vejen frem. ”Vi ønsker fred på kontinentet, fremfor samarbejde om våbenindustri,” afslutter duoen. Det er svært at være uenig.
En bro, er en bro, er en bro
Kneiser du nakken, kan du opleve Randi & Katrines Covered Bridge, som på flere planer får bygget bro.
Kunstnerduoen ønsker at hylde håndens arbejde, detaljen og blikket. Den amerikansk-inspirerede bro på første sal forbinder både to arkitektoniske perler samt Dansk og Nordisk Kunst fra 1750-1900 med Dansk og International Kunst efter 1900 på den anden side.
Fra broen kan man samtidig, meget interessant, lure ned på Hesselholdt og Mejlvangs europæiske messecenter, og til den anden side betragte Unshore af J&K. Et skib af strandede objekter fra kyster, havne samt museets kælder. Det er et spørgsmål om tid før ankeret lettes og fartøjet majestætisk flyder ud af bygningen. Det er både et fysisk og symbolsk elegant træk at sammenflette værkerne på denne vis, en stor fed streg under, at samarbejde er guld.
Randi & Katrine er på en vigtig mission. Vi diskuterer den frygtelige ”typehusinfluenza”, der har bredt sig som en plage gennem landet, mens det går op for mig, at duoen i virkeligheden er på vækkelsesmission. Det er vigtigt at fordybe sig. At insistere på finesse. At bygge langsomt i det mest velduftende træ. At dyrke æstetikken. Og måske endda at bruge teknologiens smutveje med en smule varsomhed.
Så lader du mobilen op eller ringer efter en psykolog til parterapien i forhallens nye Call Center, inden du går hjem? Eller forsvinder du ind i mønsteret af vekselstrømstråde, der ville give enhver elektriker hjertebanken?
Tillid, tålmodighed og stamina
Tager du turen forbi Gammel festsals arkiv får du et indblik i duoernes processer, drømme og teknik. For når man er nået forbi de fem samarbejdsår, som J&K’s forsøgsperiode varede, ja, så er man ikke længere på et projekt. Så er man på en livslang rejse. Hvor den ene kunstner begynder, og den anden slutter, bliver i sidste ende underordnet. Her er det fællesskabet, der går forrest, måske med en hjemmelavet fane i hånden.
Har du brug for en saltvandsindsprøjtning, en lykkepille eller bare kunst i drop, så tag forbi Parterapi – Samfundet på briksen. Ikke fordi du kan blive kureret, men fordi du kan blive mindet om, at livet er et kontinuum. Besværet, konflikterne og knofedtet er rejsen værd og den er trods alt sjovest, når man har nogen at dele den med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og