ARKTIS // ANALYSE – Det koster sikkerhedspolitisk troværdighed, at det materiel, som skal forsvare Grønland, er for nedslidt til at fungere, vurderer den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen.
Danmarks Radio løftede for nylig sløret for, at forsvaret måtte aflyse en mission til Grønland. Denne gang skyldtes den forsvarsmæssige udfordring, at der ikke var tilstrækkeligt mandskab til at gennemføre den.
Skiftende regeringer med Mette Frederiksen i spidsen har med bemærkelsesværdig politisk snilde været i stand til at afparere de hyppige trusler fra Donald Trump om at USA ville tiltvinge sig kontrollen over Grønland.
Det tværpartipolitiske forsvarsfokus ser ofte ud til i at fordampe i sekundet støvet har lagt sig efter akutte kriser
Med ligeledes skiftende parlamentariske alliancer har samme Frederiksen-regeringer præsenteret blandt andet ’kapacitetspakke’ og ’delaftaler’, som med svimlende milliardbeløb skulle bane vejen for indkøb af militært isenkram, der, måtte man forstå, ville fuldende forsvaret af Kongeriget, særligt i de arktiske egne.
Det er måske at spidsvinkle sagen, men på trods af milliarderne og de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark unægtelig står overfor, synes det en kende svært at finde ind til en politisk vedvarende fortælling, understøttet af konkrete beviser, der på overbevisende måde bekræfter en genfødsel af hvad der skulle være et stadigt stærkere dansk forsvar.
Den danske indsats dumper
Det tvær-partipolitiske forsvarsfokus ser ofte ud til i at fordampe i sekundet støvet har lagt sig efter akutte kriser og afslutninger af patos-fyldte pressemøder med førnævnte milliard-annonceringer. En større del af den politiske energi synes i højere grad at blive spenderet på at skulle forklare pludseligt opståede mangler på forskellige forsvarsområder, og mindre grad at være dedikeret til opfølgning. Denne udvikling burde vække bekymring.
Danmarks Radio har i flere artikler, bl.a. ’Vædderen måtte humpe hjem med nedbrud – slidte skibe svigter nødstedte personer i Grønland’, redegjort for, hvordan det specielt er materiel, som skibe og fly, der i dag er for nedslidt til at kunne fungere.
I ’Grønlands leder dumper dansk indsats i Arktis’ påpeger den grønlandske leder, Jens-Frederik Nielsen, at der f.eks. ikke er sket fremskridt i forhold til de droner, som man allerede i 2021 besluttede sig for at erhverve. Og at denne langsommelighed koster sikkerhedspolitisk troværdighed.
Et folketingsvalg, en langtrukket forhandling om et regeringsgrundlag og en sommerferie kan til en vis grad forklare et mål af stilhed på området hen over sommeren 2026. Det være sagt, så er problematikken, som bekendt, ikke ny.
Trekantsdramaet
På den anden side af Atlanten ser den mest intense af Trump Administrationens overskriftsryddende konflikter med omverdenen ud til lige nu at være med Canada. New York Times skriver f.eks. ’From ’Fortress North America’ to All-Out Trade War: How the US – Canada Talks Collapsed’.
Konflikten med Iran er rykket en smule ned på aggressionsskalaen, men i ‘China hits out at ‘illegal’ new US sanctions on Iran and trading partners’ markerer Kina, redegør BBC for særligt Kinas aktuelle frustrationer over nye sanktioner fra USA’s side. Så intet er roligt i international politik.
Et påtrængende spørgsmål er, om det kun er et spørgsmål om tid før trekantsdramaet mellem USA, Grønland og Danmark igen vil være det, der kommer til at rydde overskrifter, i hvert fald i de mere hjemlige himmelstrøg.
Der skal næppe mange flere mediehistorier om aflysninger i det arktiske til, før det kan omstøbes til verbal ammunition eller det, der er værre, til brug i Trumps trussels-kanon. Endnu en konflikt kunne udløses af få linjer på Truth Social, eller en enkelt udtalelse, der blæses op.
I ’…Løkke om Grønland: ”Nu skal jeg ikke ind i nogen konflikt med amerikanerne, men…” afviser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Kristeligt Dagblad, at Danmark ikke er i stand til at forsvare Grønland.
”Ifølge Lars Løkke Rasmussen viser både krigen i Ukraine og situationen omkring Hormuz-strædet, at USA og Europa står over for nogle af de samme udfordringer. Derfor skal sikkerheden i Arktis også løftes i fællesskab, mener han”.
Der skal næppe mange flere mediehistorier om aflysninger i det arktiske til, før det kan omstøbes til verbal ammunition
Pointen er, at eftersom USA tilsyneladende har tømt halvdelen af sit missil-arkiv over Iran, så konstaterer Lars Løkke Rasmussen, vel ikke uden en grad af friskhed, at ”…at det ikke kun er os, der har brug for at opruste på en ny og begavet måde.”
Der er grænser for, hvad ministeren kan sige offentligt, men mere direkte i forhold til Arktis glæder Lars Løkke Rasmussen sig dog over, at NATO har involveret sig mere i sikkerheden og ”netop dét ser udenrigsministeren som en af de mest lovende tegn”.
Grundtonen i Lars Løkke Rasmussens udtalelser flugter med det titelløse regeringsgrundlag, hvor der bl.a. står: ”Regeringen ønsker, at dansk forsvar i større grad samarbejder og integreres med allieredes forsvar i Østersøregionen og i Arktis og Nordatlanten.”
Integration er en meningsfyldt tilgang. Man kunne dog i et svagt øjeblik få tanken, at medmindre der snart bliver sat kul på udviklingen, så er der måske ikke så meget relevant at integrere med.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og