KRIGSFØRELSE // KOMMENTAR – Når en dansk nyhedsartikel om nordkoreanske våbenleverancer afføder 600+ kommentarer, der spænder fra dommedagsvisioner og religiøse åbenbaringer til forsvar for Stalin og hetz mod minoriteter, er det ikke blot ytringsfrihed i aktion – det er en sandsynlig spejling af en målrettet 4D hybridoperation.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
TV 2 bragte den 16. april en artikel om Nordkoreas militære støtte til Rusland, som man kan læse på dette link. Artiklen burde have affødt en bred sikkerhedspolitisk refleksion i den danske offentlighed, men i stedet udviklede kommentarsporet på Facebook under artiklen sig – som det så ofte sker – til et frontafsnit i en moderne informationskrig.
Her udkæmpes ikke slag med granater, men med narrativer, tvivl og digital forurening. Polarisering, misinformation og relativisme trives i kommentarfelterne. Det er ikke tilfældigt.
Autokratier som Rusland, Nordkorea, Iran, Kina og flere danner en slags ”autokratisk netværk”, der ikke nødvendigvis er koordineret, men som deler et fælles mål: at svække de vestlige demokratier
Anne Applebaum beskriver i sin bog fra juli 2024, Autocracy, Inc., hvordan moderne autokratier i stigende grad hjælper hinanden med at overleve både økonomisk, politisk og narrativt. Deres fælles interesse er ikke blot at bekæmpe Vesten, men at holde hinanden flydende.
Ved at udveksle våben, teknologi, energi og propaganda styrker de hinandens overlevelsesevne. Disse autokratier – Rusland, Nordkorea, Iran, Kina og flere – danner en slags ”autokratisk netværk”, der ikke nødvendigvis er koordineret, men som deler et fælles mål: at svække de vestlige demokratier.
Keir Giles dokumenterer tilsvarende i sin bog, Russia’s War on Everybody (2023), hvordan Rusland aktivt angriber det kollektive vestlige informationsrum med præcis dette formål. Kommentarsporet til TV 2’s artikel er et skoleeksempel.
Vlad Vexler, en politisk filosof og kendt formidler af russisk magttænkning, tilføjer et afgørende perspektiv: at målet med russisk propaganda ikke er at få os til at tro på noget andet, men at få os til at opgive troen på, at noget som helst er sandt.
Sandheden bliver udhulet, og borgerne trækker sig tilbage til deres egne realitetsbobler – apatiske, polariserede og ude af stand til at handle kollektivt. Dette er selve kernekraften i informationskrigen
Vexler beskriver det som en form for ”epistemologisk sabotage”, hvor sandheden bliver udhulet, og borgerne trækker sig tilbage til deres egne realitetsbobler – apatiske, polariserede og ude af stand til at handle kollektivt. Dette er selve kernekraften i informationskrigen.
Formålet med postmoderne propaganda
Den russiske informationsstrategi bygger på det, som RAND Corporation har kaldt ”firehose of falsehood”-modellen: en massiv og vedvarende strøm af modstridende, emotionelle og ofte usammenhængende informationer, der leveres hurtigt, gentages hyppigt og fra mange kilder. Sandhed er ikke målet. Formålet er overmætning.
Når borgerne bombarderes med så meget information – sand, halvsand, opdigtet – opgiver mange at finde hoved og hale i det. Det skaber en apatisk offentlighed, hvor tilliden til medier, eksperter og myndigheder eroderer. Som Vexler bemærker: ”Rusland forsøger ikke at få dig til at tro på propagandaen – bare at du ikke længere stoler på nogen.”
4D-doktrinen: Et værktøj til destabilisering
Den russiske 4D-doktrin – Dismiss, Distort, Distract, Dismay – er en strategi udviklet til at undergrave vestlige samfund ved at forvirre, splitte og demoralisere befolkningen. Hver komponent tjener et bestemt formål:
- Dismiss (Afvis): At så tvivl om fakta ved at affeje information som løgn, propaganda eller irrelevans.
- Distort (Forvansk): At sprede alternative narrativer eller forvrænge fakta for at skabe forvirring.
- Distract (Distraher): At skifte emne eller indføre irrelevant information for at aflede opmærksomheden.
- Dismay (Demoralisér): At skabe frygt, håbløshed eller opgivenhed gennem trusler og dommedagsretorik.
Disse værktøjer bruges sjældent isoleret, men ofte i kombination og med massiv gentagelse, som det også kendes fra ”firehose of falsehood”-modellen (RAND Corporation, 2016).
Polariseringen som mål
I debatsporet ses den typiske polarisering, som 4D-doktrinen fremmer:
- Nogle kommentatorer afviser artiklen med én sætning: ”Ren propaganda” eller ”eksperten er fra en anden planet”. Dette er Dismiss.
- Andre introducerer vilde påstande: at Rusland aldrig har tabt en storkrig, at USA er værre end Rusland, eller at Ukraine er fuld af nazister. Klassisk Distort.
- Diskussionen skifter pludselig emne: En bruger sammenligner islam og kristendom i et opslag, der handler om Nordkoreas støtte til Rusland. Dette er Distract.
- Endelig trues der med atomkrig, verdens undergang og evig ødelæggelse: ”Rusland har 6.000 atomvåben rettet mod os.” Det er Dismay.
For hver faktuelt baseret analyse, der drukner i støj, bliver det sværere for den almene borger at skelne mellem viden, mening og manipulation. Vexler har kaldt denne proces for ”kognitiv erosion” – en tilstand, hvor man ikke længere orker at deltage
Resultatet er en kakofoni, hvor selv de bedst informerede læsere risikerer at tvivle. For hver faktuelt baseret analyse, der drukner i støj, bliver det sværere for den almene borger at skelne mellem viden, mening og manipulation. Vexler har kaldt denne proces for ”kognitiv erosion” – en tilstand, hvor man ikke længere orker at deltage.
Når begge sider radikaliseres
Den måske farligste effekt af 4D-strategien er, at den fremmer radikalisering i begge lejre. For hver skråsikker russofil kommentar om ”den almægtige Putin” dukker en lige så ubøjelig modstemme op, der kalder modparten landsforræder eller trold. Enhver dialog bliver en skyttegravskrig.
Det er sandsynligt, at polarisering, forvreden debat og digital tvivl vil fortsætte med at undergrave dansk modstandskraft, hvis ikke vi anerkender, at informationskrigsførelse ikke længere er noget, der kun foregår derude. Den er her. Nu
Det gavner kun ét land: Rusland. Som Giles påpeger, er det ikke nødvendigt at overbevise danskerne om, at Rusland har ret. Det er nok, hvis vi ikke længere stoler på hinanden.
Informationskrigens frontlinje er her
Når en dansk nyhedsartikel om nordkoreanske våbenleverancer afføder 600+ kommentarer, der spænder fra dommedagsvisioner og religiøse åbenbaringer til forsvar for Stalin og hetz mod minoriteter, er det ikke blot ytringsfrihed i aktion – det er en sandsynlig spejling af en målrettet hybrid operation. Eller sagt på en anden måde:
Informationsrummet er kampzonen.
Derfor må danske medier, myndigheder og civilsamfund i højere grad forstå, at denne form for debat ikke er harmløs. Den er en del af et strategisk forsøg på at underminere vores sammenhængskraft.
Det er meget sandsynligt, at Rusland – med hjælp fra allierede som Nordkorea og Iran – vil intensivere brugen af informationsoperationer i takt med, at de militære muligheder udtømmes. Det er muligt, at danske kommentarfelter allerede fungerer som platforme for koordineret påvirkning.
Og det er sandsynligt, at polarisering, forvreden debat og digital tvivl vil fortsætte med at undergrave dansk modstandskraft, hvis ikke vi anerkender, at informationskrigsførelse ikke længere er noget, der kun foregår derude. Den er her. Nu.
Læs mere om krigen i Ukraine i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og