KRIG I MELLEMØSTEN // KOMMENTAR – Gaza er ramt af bombardementer, blokade og sult, men fra dansk side lyder der næsten ingen kritik af Israel. Samtidig har regeringen fordømt Ruslands krig i Ukraine med stor tydelighed. Den dobbelte standard bør ikke gå ubemærket hen – særligt når andre europæiske og muslimske lande samles i Madrid for at lægge pres på Israel og støtte en retfærdig løsning.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Palæstinenserne bløder for øjnene af os, når nyhederne omtaler Israels krig mod Gaza. Ingen kan stoppe grusomhederne. Folk dør, lemlæstes af kugler og bomber og sulter også ihjel, fordi Israel forhindrer nødhjælpen i at nå frem i tilstrækkelige mængder.
Information kører for tiden en fotoserie ”Se ikke væk” med bidrag fra tre fotografer på stedet med dokumentation af uhyrlighederne og insisterer på, at vi skal se de fotos. Vi skal gøre op med vores samvittighed og ansvar, om passiviteten er acceptabel. Det er det jo ikke ud fra et humanistisk synspunkt.
To krige – to målestokke
Den danske regering har – med stor opbakning i befolkningen og i Folketinget – været meget aktiv i fordømmelsen af Ruslands krig mod Ukraine og har understøttet modstandskampen med et trecifret milliardbeløb betalt af de danske skatteydere.
Modsat har der været bemærkelsesværdig tavshed omkring det, som flere internationale aktører – herunder FN-eksperter og NGO’er – betegner som mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza. Den 21. november 2024 udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en officiel arrestordre mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant. Netanyahu er mistænkt for at bruge sult som krigsmetode og for at beordre angreb mod civile samt for forbrydelser mod menneskeheden: mord, forfølgelse og andre umenneskelige handlinger.
Denne større samtale om konsekvenserne af Israels krig i Gaza er i gang i andre lande. Også i andre lande fra Vesten, herunder fra Europa med lande som Norge og Spanien
Den danske regerings holdning til henholdsvis Rusland og Israel er, hvad der næppe kan betegnes som andet end hykleri, dobbeltstandard eller voldsom bias, over for hvilke mennesker vi vil hjælpe. Sidstnævnte bias i form af etnisk forskelsbehandling er klart ikke i overensstemmelse med de universelle menneskerettigheder.
Rationalet er, at Israel må forsvare sig efter det Hamas-lededede terrorangreb den 7. oktober 2023. ’Forsvaret’ må allerede nu, alene på baggrund af den ekstreme ubalance i dødstal mellem israelere og palæstinensere, betegnes som ude af proportion.
Det vil ikke være unaturligt at se på Israels selvforståelse, nemlig praktisering af Israels særlige koncept om ’præventiv krig’ mod Irans anlæg til berigelse af uran til atomvåben og tidligere i seksdageskrigen i Mellemøsten i 1967 med ’ikke-angrebs-krig’, som måske især huskes for Israels overraskelsesangrebet på de egyptiske fly, mens de stod på jorden.
Historien der stadig bløder
En forståelse af konflikten kommer ikke uden at gå længere tilbage i historien ved at beskæftige sig med dannelsen af staten Israel efter 2. verdenskrig. Ideen om en jødisk stat var dog allerede vokset frem i slutningen af 1800-tallet som en reaktion på den stigende antisemitisme og nationalisme i Europa. Et stort antal jøder indvandrede således til Palæstina i begyndelsen af forrige århundrede. Indvandringen var organiseret af jødiske nationalister, senere World Zionist Organization (WZO).
Med FN’s billigelse fik jøderne ’deres egen stat’ i 1948 – på bekostning af land, der hidtil havde tilhørt den lokale arabiske befolkning. Det var en blanding af et hårdt slag imod de arabiske interesser bredt forstået og et udtryk for Vestens ønske om at lindre sin dårlige samvittighed efter Holocaust – især den tyske.
Behov for en større samtale
Ud over den danske regerings hykleri må det kritiske blik vendes mod de danske mediers dækning af Israels krige med delvis legitimering af krige på udebane, der ikke længere kan gå under betegnelsen ’selvforsvar’.
Den førnævnte ”Se ikke væk” serie fra Information er en undtagelse fra de danske mediers generelle dækning af krigen med en række fotos af de rædselsvækkende realiteter i Gaza.
I forbindelse med serien ”Se ikke væk” udtaler Christine Crone, adjunkt i Mellemøststudier på Københavns Universitet, oven i købet til Information (17/6-25): ”Men det er de pæne af dem (fotos, KP) I viser” og ”Samtidig peger hun på, at der er brug for en større samtale om den måde, de etablerede medier dækker krigen på.”
Spørgsmålet er, hvor længe vi kan se væk – uden selv at svigte alt det, vi hævder at stå for
Denne større samtale om konsekvenserne af Israels krig i Gaza er i gang i andre lande. Også i andre lande fra Vesten, herunder fra Europa med lande som Norge og Spanien, der har anerkendt Gaza, som et led i en såkaldt to-statsløsning. Palæstina som statslig suverænitet er støttet af mere end 100 lande i FN.
En europæisk modbevægelse tager form
Den spanske premierminister Pedro Sánchez, der repræsenterer det socialdemokratiske regeringsparti, PSOE, som er i familie med det danske socialdemokrati og den europæiske socialdemokratiske bevægelse, vil det helt anderledes end det danske søsterparti, når talen falder på Gaza.
Mens situationen omkring de blodige begivenheder i Gaza er præget af forholdsvis stor dansk tavshed, var Pedro Sánchez vært for et internationalt møde i Madrid den 25. maj med deltagelse af 20 europæiske og muslimske lande med henblik på at lægge pres på Israel.
Da denne gruppe af lande, der arbejder på at stoppe den humanitære katastrofe i Gaza, og som deltog i Madrid-mødet, ikke er almindelig kendte i det danske mediebillede skal de remses op:
På den ene side deltog Tyskland, England, Frankrig, Italien, Portugal, Spanien, Irland, Norge, Island Slovenien samt Malta og på den anden side disse mellemøstlige lande: Saudi-Arabien, Egypten, Tyrkiet, Marokko, Jordan, Qatar, Bahrain. Endvidere deltog Brasilien og en repræsentant for Den Islamiske Samarbejdsorganisation.
Interesserede læsere kan starte med denne artikel fra El Pais fra d. 25. maj 2025, hvis der ønskes lidt modvægt.
”Palæstina bløder for vores øjne”. Spørgsmålet er, hvor længe vi kan se væk – uden selv at svigte alt det, vi hævder at stå for.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og