DIGITALISERING // KOMMENTAR – Det må aldrig være et krav, at man som borger skal have digitale kompetencer for at kunne begå sig i et stadigt mere og mere digitaliseret samfund. For hvad er man så, hvis kompetencerne mangler? Ikke-borger?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tænk at stå på perronen og se toget suse forbi. Du bliver efterladt tilbage, mens alt andet bevæger sig fremad. Og hvis du i farten forsøger at hoppe ombord, er der ingen hænder til at gribe dig.
Det billede illustrerer meget godt virkeligheden for ældre, som ser digitaliseringen indtage flere og flere dele af samfundet. Dele, som de er vant til at løse på analoge måder, og derfor føler mange sig sat uden for indflydelse i eget liv.
Netbank, MitID, smartphones uden knapper, parkeringsapps, online tidsbestilling, kontaktløs betaling, adgang til sundhedsdata. For nogle helt intuitive løsninger – for andre digitale adgangsbilletter, som er svære at indlæse.
At få alle med på toget er en fælles opgave, og derfor arbejder vi i Ældre Sagen for en demokratisk digitalisering.
For ja, digitalisering er godt og vigtigt. Hverdagen er blevet nemmere på så mange områder, så jeg taler ikke for ikke-digitalisering. Det er det demokratiske aspekt, vi skal have fokus på.
Mere end hver fjerde ældre over 75 år har følelsen af, at digitaliseringen betyder, at de ikke kan klare sig selv
Digitaliseringen skal handle om mennesker og ikke være digitalisering for digitaliseringens eller alle de fancy løsningers skyld. Som så meget andet i vores samfund skal digitaliseringen være forankret i demokratiske grundprincipper, der sætter mennesket før systemet.
Mange – især ældre – oplever desværre det modsatte.
Risiko for ulighed og diskrimination
Tal fra en undersøgelse, vi i Ældre Sagen fik lavet af Epinion i 2023, viser, at over en tredjedel af danskerne er digitalt udfordrede. Uanset alder. Det er værd at bemærke. Det er ikke kun ældre, der er hægtet af og bliver frarøvet deres mulighed for at være herre i eget liv.
Zoomer vi ind på vores ældste medborgere, oplever fire ud af ti over 75 år, at de i hverdagen er nødsagede til at benytte digitale løsninger, selv om de slet ikke har lyst, og mange er utrygge ved alt det digitale. De er afhængige af hjælp for at kunne begå sig digitalt, og mere end hver fjerde ældre over 75 år har følelsen af, at digitaliseringen betyder, at de ikke kan klare sig selv.
Og det sidste tal fra undersøgelsen er næsten det værste: Hver tredje i aldersgruppen mellem 75 og 84 år oplever, at det digitale gør det svært at være medborger. For ældre over 85 år er det næsten halvdelen, der sidder tilbage med den følelse.
Det er en ubehagelig tanke – tænk at blive sat uden for sit eget liv og deltagelse i vort fælles samfund, fordi man ikke er tryg ved eller kan finde ud af at trykke på nogle knapper på skærmen.
Det er alt andet end demokratisk, og i Ældre Sagen ser vi en stor risiko for ulighed og diskrimination
For hvis det er et krav, at man som borger har digitale kompetencer, hvad er man så, hvis kompetencerne mangler? Ikke-borger? Hvis IT-evner og teknisk kunnen er en forudsætning for at være en del af samfundet, hvilket samfund er det så?
I hvert fald ikke et, jeg finder hverken imødekommende, inkluderende eller demokratisk.
Digitale borgerrettigheder
Derfor er det afgørende, at vi får nedfældet nogle digitale borgerrettigheder, der skaber rum for, at vi alle har ligeværdige medborgerskab – også selvom vi ikke er digitale
I Ældre Sagen ser vi tre centrale elementer i den demokratiske digitalisering. Elementer, der sikrer borgernes retssikkerhed i den digitale stat. Fx er den vejledningspligt, det offentlige har over for borgeren, noget, der næsten usynligt glider ud mellem fingrene på os som sand.
Vi ved fra undersøgelser udarbejdet af ADD (Algoritmer, Data og demokrati: Befolkningsundersøgelse 2023) at 8 % – knap 400.000! – danskere mindst en gang det seneste år har opgivet at få en offentlig ydelse, fordi kontakten var digital.
Derfor skal man for det første altid kunne tale med et menneske og få hjælp. Et rigtigt menneske. Ikke en chatbot, ikke en anonym mailadresse, ikke en lukket dør for enden af en telefonsluse. Det betyder bl.a., at myndigheder på deres hjemmeside skal have tydelige telefonnumre, hvor borgeren kan få personlig hjælp og vejledning.
Den stigende brug af kunstig intelligens skal ske med udgangspunkt i borgernes rettigheder
Man skal huske, at hele 86 % af de adspurgte gerne vil kunne tale med et menneske. Det er altså de allerfærreste, der kan klare sig uden den personlige vejledning, som det offentlige har en pligt til at give.
For det andet skal der altid være et alternativ. 10 procent af ældre over 85 år har ifølge Epinion-undersøgelsen ikke adgang til nogen former for digitale enheder derhjemme – og det er de naturligvis i deres gode ret til. Derfor skal det også i fremtiden være muligt at blive fritaget fra det digitale, som således aldrig må være eneste adgang til at varetage egne interesser.
For det tredje skal brugerne høres. Der udvikles digitale løsninger på livet løs i disse år, og det er langtfra nok med en symbolsk brugertest lige før mål. Brugerinvolvering skal ske allerede i idéfasen og undervejs i udviklingen – også blandt grupper af særligt digitalt udfordrede.
Tag ansvar!
Det offentlige spiller en vigtig rolle i at få alle med ombord på toget, og fra Ældre Sagens side beder vi regeringen, statslige myndigheder og kommunerne om at løfte det ansvar. Heldigvis er der nu startet en dialog om, hvordan man rent faktisk får mere demokratisk digitalisering.
Men vi skal videre. Vi skal også handle efter det. Involvere brugerne, sidestille digitale og ikke-digitale løsninger, altid sikre åben og direkte kontakt til et menneske i myndighederne.
Myndighederne skal også indføre og gennemføre skærpet tilsyn med digitale løsninger. Vejledningspligten skal altid overholdes – den må ikke umærkeligt glide ud.
Pårørende skal let og lovligt kunne hjælpe deres ældre familiemedlemmer. Der skal være bedre fuldmagtsløsninger. Og den stigende brug af kunstig intelligens skal ske med udgangspunkt i borgernes rettigheder. Retssikkerhed skal være i højsædet.
Netop den kunstige intelligens kommer til at betyde endnu et digitalt kvantespring. AI kan blive en gevinst for samfundet, og omsat til velfærdsteknologi kan den kunstige intelligens gøre en stor forskel for ældreplejen og sundhedsvæsenet, som kronisk er under pres.
Men det skal ske med udgangspunkt i borgerne og deres rettigheder – ellers vil det være en demokratisk falliterklæring.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
