LYNETTEHOLMEN // KRONIK – Med Transportministeriets strategiske miljøvurdering af ’Plan for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholmen’ åbnes op for den næste, afgørende fase om Lynetteholmen. Og selvom den strategiske miljøvurdering kommer for sent og fortsat er helt utilstrækkelig, så er det godt, at offentligheden nu endelig får et indblik i den samlede plan, skriver Kim Hjerrild på vegne af Lynettehom Rådet. Rådet er stærkt kritisk over for projektet og uddyber i flere punkter hvorfor.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Idéen bag Lynetteholmen har hele tiden været at skabe Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt – herefter kaldet ’Planen’ – omfattende en udvidelse af Københavns østlige udkant med op til 100.000 flere borgere og et tilsvarende antal arbejdspladser.
At den strategiske miljøvurdering (SMV) skulle have været foretaget for længst, fremgår af de mange høringssvar fra tunge interessenter, som peger på, at der stadig er væsentlige uløste problemer i det samlede koncept.
Der er fortsat grundlæggende tvivl om Lynetteholmens konsekvenser for havmiljøet, og om hvorvidt den VVM (miljøvurdering), som lå til grund for anlægsloven, overholder gældende ret og aftaler.
Store virksomheder med væsentlige samfundsfunktioner kan se deres grunde og havneadgang reserveret til andre formål. Planen påfører Biofos en metrolinje hen over byens vigtigste renseanlæg og flere uløste arealkonflikter. Nabokommuner peger på øget trafik, støjbelastning og risiko for fejlinvesteringer som konsekvens af planen, og sejlerne mister landets største lystbådehavn.
Beboere frygter øget utryghed, forringet luftkvalitet og mistet velfærd for deres børn årtier frem. For ikke at tale om det opråb om den samlede plans klimabelastning, som går igen i mange høringssvar
I de berørte bydele frygter beboere og institutioner øget utryghed, forringet luftkvalitet og mistet velfærd for deres børn årtier frem. For ikke at tale om det opråb om den samlede plans klimabelastning, som går igen i mange høringssvar.
Planen er en ny og hidtil ukendt hybrid inden for dansk planlægning – uden ophæng i gældende planlovgivning og uden beskrivelse af, hvordan den skitserede plan spiller sammen med den øvrige planlægning omkring hovedstaden. Staten og Københavns soloridt omkring massiv byudvikling inden for kommunens grænser skal fastholdes, uanset om planen skubber et bjerg af uløste problemer og konflikter foran sig, som ikke har nogen lette løsninger, og som vil påføre samfundet meromkostninger i milliardklassen.
I denne kronik gennemgår vi med afsæt i høringssvar fra udvalgte interessenter de vigtigste af de planlægningskonflikter, som regeringen og Københavns Kommunes plan fører med sig.
Lynetteholmerklæring
Bag Lynetteholm Rådet står følgende organisationer:
- Dansk Sejlunion
- Danmarks Naturfrednings Forening
- Dansk Forening for Rosport
- Dansk Ornitologisk Forening
- Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
- NOAH
- Rådet for Bæredygtig Trafik
- STOP Lynetteholm.
Du kan downloade Lynetteholmserklæringen her.
Konflikten med klimaet
Den fremlagte plan er på afgørende strækninger en forlængelse af den vækstbaserede tænkning, som har skabt klimakrisen. Uanset hvor grøn en bydel der engang måtte fremkomme, vil et så massivt byudviklingsprojekt være et stort irreversibelt træk på Danmarks CO2-budget.
Alene anlæggelsen af Lynetteholmen og det tilhørende minimum af infrastruktur – havnetunnel, ringvej og metroudvidelse – vil sende 1,3 mio. tons CO2 ud i atmosfæren. Hertil kommer de afledte konsekvenser af at bygge en helt ny bydel fra scratch og af at fremme – frem for at mindske – den bilbaserede mobilitet.
Planen forsvares af fortalerne med, at byfortætning tæt på centrum er den mest bæredygtige måde at sikre fremtidens boliger på. SMV’en forsøger at underbygge denne påstand ved at sammenligne (fortidens) typiske boligområder i omegnskommunerne med de forventede mindre og mere fortættede boliger på Lynetteholmen.
Der åbnes op for nye risici for udsivning af giftholdige stoffer direkte ud i Københavns havn. I værste fald vil den forestående fase 2 kunne medføre badestop i København og på strandene langs Øresund nord for København
Der er imidlertid intet til hinder for, at der i fremtiden bygges tættere og mere kompakt i stationsnære områder uden for Københavns kommune – det er faktisk en udvikling, som er i gang og som vil blive styrket i takt med, at klimamålene skærper til.
Værst er dog det faktum, at hele business casen bag Lynetteholmen er baseret på en fortsat realvækst i boligpriserne på i gennemsnit 2 pct. om året – hele 50 år frem i tiden. En forudsætning, som hverken FN’s klimapanel eller noget oplyst menneske kan tage alvorligt. Flere høringssvar er inde på dette. Vi anbefaler at læse de to links her, der leder til svarene fra Concito og den Grønne Ungdomsbevægelse, hvis man ønsker planens åbenlyse problemer i forhold til klimaet belyst.
Planen skævvrider by- og boligudviklingen i København og i DK
Den fremlagte plan og SMV fastholder den stærke koncentration af udvikling og offentlige investeringer inden for Københavns kommunegrænse.
Realiseres planen, er Københavns Kommune godt på vej mod at blive en millionby. Ifølge de anvendte demografiske fremskrivninger forventes en stigning på i alt 300.000 indbyggere på Sjælland fra 2020 til 2070, hvoraf hele 180.000 forventes at bosætte sig inden for Københavns kommunegrænse.
Det betyder, at Københavns kommune – hvis det går efter planen – kan ende med at have ca. 820.000 indbyggere i 2070 og dermed gå fra i dag at udgøre 10,7 pct. til i 2070 at udgøre 12,7 pct. af landets befolkning. Er det, hvad københavnerne – og resten af danskerne – ønsker sig?
Planen er også i direkte konflikt med Folketingets beslutning om at udvikle Øresund til at blive landets første maritime natur-nationalpark
Som påpeget i høringssvar fra bl.a. Gentofte og Gladsaxe kommuner skaber satsningen på så omfattende en udvikling af det østlige København ubalance og usikkerhed omkring planlægningen i nabokommunerne.
Koncentrationen af byudvikling i selve København kommer ikke uden massiv støtte fra staten. Hvem skal ellers betale den finansieringsmæssige manko på (mindst) 20 mia. kr., som de store infrastrukturanlæg efterlader, når de (optimistisk) estimerede indtægter fra fremtidigt arealsalg er trukket fra?
Planen strider mod politiske mål om at sikre havmiljøet i Øresund og Østersøen
Hvis Lynetteholmen anlægges, medfører det en betydelig risiko for, at tilførslen af saltvand til Køge bugt og Østersøen svækkes i et omfang, som kan blive Østersøens endeligt som levende hav. SMV’en tilfører ikke nye undersøgelser og imødegår på ingen måde de kritiske indsigelser, som en række uafhængige fagfolk har rejst vedrørende projektets mange mulige negative effekter på havmiljøet.
Tværtimod, kan man sige, for med den nye løsning, som blev nødvendig, efter at et flertal i Folketinget satte stop for dumpning af slam i Køge bugt, er der åbnet op for nye risici for udsivning af giftholdige stoffer direkte ud i Københavns havn. I værste fald vil den forestående fase 2 kunne medføre badestop i København og på strandene langs Øresund nord for København.
Planen er også i direkte konflikt med Folketingets beslutning om at udvikle Øresund til at blive landets første maritime natur-nationalpark. Som det er blevet påpeget fra mange, også svenske, fagfolks side, så er det umuligt at forestille sig Øresund opfylde de høje niveauer for miljø- og naturbeskyttelse, der typisk gælder for udpegede naturområder, hvis Lynetteholmen etableres uden garanti for, at havmiljø og vandkvalitet som minimum forbliver intakt.
Lynetteholmens såkaldte prop-effekt og den alt for overfladiske miljøkonsekvensanalyse er i sig selv rigelig grund til at stoppe op som påpeget i høringssvarene fra bl.a. Miljøstyrelsen og ’Alliancen af Kommuner omkring Køge bugt’.
Kaos på Prøvestenen
Kritisk for samfundsøkonomien i det samlede projekt er de mange indsigelser fra forsyningsselskaber og erhverv med vitale aktiviteter på bl.a. Prøvestenen. Trafikstyrelsen påpeger som et generelt problem, at planen indeholder løsninger, som er i direkte konflikt med Havneloven, der foreskriver, at havnearealer skal prioriteres til havneformål.
Høringssvaret fra CMP – det dansk-svenske selskab, som står for havnedriften i København og Malmø – understreger, at planen for Østhavnen og Lynetteholmen vil få ’omfattende samfundsøkonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser’, fordi den vil fortrænge en lang række virksomheder fra Prøvestenen.
Blandt de funktioner, som planen truer, nævnes brændstofforsyningen af Københavns Lufthavn, forsyningen af råstoffer og genanvendte materialer til byggeri samt udviklingen af virksomheder inden for den grønne omstilling, herunder anlæg vedr. CCS og Power-to-X.
Planen vil – ud over at være en bekostelig affære – medføre en øget trafikmængde ind og ud af hovedstadsområdet og på Sjælland i størrelsesordenen 10 mio. ekstra km årligt med tung trafik
Hertil kommer, at planen vil betyde væsentlige hindringer for besejlingen af erhvervshavnen og inderhavnen (hvor bl.a. Oslobåden kan blive berørt). NIRAS beskriver i sit høringssvar afgivet på vegne af 12 virksomheder på Prøvestenen, at den fremlagte plan vil betyde, at flere virksomheder på grund af afstandskrav vil være nødt til at flytte deres aktiviteter ud af København.
Det vil – ud over at være en bekostelig affære – medføre en øget trafikmængde ind og ud af hovedstadsområdet og på Sjælland i størrelsesordenen 10 mio. ekstra km årligt med tung trafik. Dansk Industri vurderer i deres høringssvar, at udgiften ved at relokalisere de berørte virksomheder vil være over 1 mia. kr. Hertil kommer en betydelig merudledning af CO2 som følge af øget behov for transport ind og ud af København.
At planerne for Prøvestenen er i direkte konflikt med væsentlige forsynings- og erhvervsinteresser, fremgår af flere andre høringssvar, inklusive svarene fra HOFOR, Carbon Capture Cluster CPH, Dansk Metal, lufthavnen, Unicon og Danske Havne.
Planen svækker Københavns identitet som havneby
I et overordnet og historisk perspektiv udgør den massive byudvikling af Østhavnen og ud i Øresund et massivt indgreb i byens geografi og dens urbane og marine økosystem. I løbet af de næste 30-50 år skal København kort sagt omdannes fra havneby til badeby. Det er en forvandling af historiske dimensioner, som ingen københavner nogensinde er blevet spurgt om, og et indgreb, som er i direkte konflikt med de maritime interesser og funktioner, som byen stadig har.
I høringssvarene fra bl.a. Sejlunionen og FLID beskrives de store konsekvenser for lystsejlerne og byens maritime kultur, som den samlede plan vil få. Der er tale om et betydeligt velfærds- og identitetstab, som fortalerne for projektet slet og ret ignorerer.
Alene de meromkostninger, som høringssvarene peger på, vil løbe op i et større tocifret milliardbeløb. Penge, som ingen endnu har påtaget sig at finde, endsige betale
Slots- og Kulturstyrelsen lægger heller ikke fingrene i mellem, når styrelsen finder, at ’de aktuelle visualiseringer til fulde bekræfter formodningen om, at den visuelle påvirkning af byens havnenære kvarterer vil være væsentlig og negativ’. Styrelsen finder det fortsat problematisk, at det fulde billede af anlægsprojektet ikke indgik i miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm og dermed i beslutningsprocessen, jf. Slots- og Kulturstyrelsens høringssvar af 25. januar 2021.
Konflikt med Biofos og vandforsyning og rensning omkring København
SMV’en fremlægger ikke nogen løsning på den planlægningskonflikt, som ellers har været kendt siden principaftalens lancering i 2018 – nemlig Lynetteholm-byens konsekvenser for rensningsanlægget Lynetten og systemet af udledningsrør ud i Øresund.
Det fremgår med al ønskelig tydelighed af Biofos’ høringssvar, som både peger på problemerne med at flytte rensningsanlægget og ved at lade det ligge samt de uløste problemer, som skabes af sammenstødet mellem Lynetteholms perimeter og Biofos’ system af udledningsrør.
Uanset hvordan det politisk besluttes at håndtere denne konflikt, vil der være tale om meromkostninger og/eller tabte indtægter, som kan gøres op i flere mia. kroner.
Mobiliteten i og omkring København
Et væsentligt rationale bag planen er den lettelse af biltrafikken ind til og omkring København, som anlæggelsen af Østlig Ringvej og metroudvidelsen vil medføre. Denne antagelse er imidlertid igen og igen blevet anfægtet af trafikeksperter og NGO’er, som tværtimod vurderer, at den trafikale betjening af de nye byudviklingsområder vil være underdimensioneret fra starten.
Gentofte Kommune efterlyser i sit høringssvar, at SVM’en overhovedet forholder sig til den øgede trafikmængde, som en ny motorvej øst om København uundgåeligt vil føre med sig. Samme blinde vinkel nævner Hvidovre Kommune i sit svar.
Der er en betydelig risiko for, at der undervejs er begået så store overtrædelser af gældende miljøregler og internationale aftaler, at planen kan blive umulig at gennemføre i sin fremlagte form
I et udførligt høringssvar anfører Rådet for Bæredygtig Trafik, at SMV’en tager udgangspunkt i de for projektet absolut mest gunstige beregninger, hvorved den øgede trængsel, som havnetunnelen og Østlig Ringvej vil skabe på i forvejen belastede vejstrækninger som fx Lyngbyvejen, undervurderes. Rådet påpeger desuden, at den planlagte metroudvidelse er en meget dyr udbygning af den kollektive trafik, som først og fremmest gavner trafikken internt i Københavns Kommune.
Rådet nævner, at der kan opnås væsentligt større trafikal kapacitet og sammenhæng i det samlede hovedstadsområde, hvis de anslåede 16-20 mia. kr., som den foreslåede metroudvidelse estimeres at koste, i stedet blev anvendt på at anlægge mere letbane og opdatere S-togssystemet.
Endelig fremhæver Cyklistforbundet i sit svar, at planen selv med de nye tilføjelser af cykelforbindelser stadig vil efterlade de nye bydele med for få cykelforbindelser i forhold til resten af byen – ikke mindst fordi de foreslåede broforbindelser vil skabe store ventetider. Investeringerne i cykelforbindelser skal op på et helt andet niveau, hvis hverdagscyklismen skal have ordentlige vilkår i Østhavnen.
Den fremlagte plan og SMV afdækker alt i alt så væsentlige uløste problemer og konflikter i den fysiske planlægning, at vi i Lynetteholm Rådet frygter en fremtid fuld af miljøforringelser og fejlinvesteringer, hvis ikke vi stopper op og tænker os om.
Alene de meromkostninger, som høringssvarene peger på, vil løbe op i et større tocifret milliardbeløb. Penge, som ingen endnu har påtaget sig at finde, endsige betale. Hertil kommer en betydelig risiko for, at der undervejs er begået så store overtrædelser af gældende miljøregler og internationale aftaler, at planen kan blive umulig at gennemføre i sin fremlagte form.
Den seneste tids afsløringer i bl.a. Ingeniøren peger på, at der er store både faglige og processuelle problemer i de miljøundersøgelser, som anlægsloven for Lynetteholmen bygger på. At projektets enorme afhængighed af (indtægtsgivende) overskudsjord og stadig mere knappe råstoffer ikke nævnes med et ord i SMV’en, nævner vi blot for fuldstændighedens skyld.
Læs mere fra Ingeniøren her:
En ting er imidlertid planens mange risici. Et andet og lige så væsentligt spørgsmål for undertegnede er, om planen overhovedet er en god (nok) idé? Når den nu bygger på den forudsætning, at det er et ubetinget gode at skabe plads til så mange indbyggere i Københavns Kommune som muligt.
Flere storbyer i Europa oplever, ligesom København, en øget tendens til fraflytning, fordi mange ikke oplever storbyernes kombination af høje bolig- og leveomkostninger, høje indkomstkrav og forringede udfoldelsesmuligheder som attraktiv længere
Det begrundes med, at fortætning er en bæredygtig løsning, uagtet at den faglige og folkelige kritik af de nyeste byudviklingsområder for netop at være alt for tætte er velkendt og udbredt.
Flere storbyer i Europa oplever, ligesom København, en øget tendens til fraflytning, fordi mange ikke oplever storbyernes kombination af høje bolig- og leveomkostninger, høje indkomstkrav og forringede udfoldelsesmuligheder som attraktiv længere.
SMV’en kunne have været en anledning til seriøst at beskrive alternative løsninger, som i højere grad tog bestik af tendensen til ændrede bo- og arbejdsmønstre, så vores hovedstad kunne gå forrest med fremadrettede klimaløsninger, bæredygtigt ressourceforbrug og en stormflodssikring, som arbejder med og ikke imod natur og havmiljø.
Alt i alt kikser den strategiske miljøvurdering fatalt som det redskab, der kunne have afdækket dilemmaer og fremmet bæredygtige valg og prioriteringer ved en historisk transformation af København. Og det i en tid, hvor vi som samfund befinder os i et stigende pres for at investere i en bæredygtig fremtid.
Hverken den danske stat eller København har reelt råd til at binde mia. af kroner og miste kostbar tid på en så højrisikabel og langsigtet plan som den, regeringen, Københavns Kommune og By & Havn nu har præsenteret os for.
Foreningerne bag Lynetteholm Rådet vil derfor stærkt anbefale, at det samlede projekt, inkl. Lynetteholmens fase 2, sættes på pause. En pause, som bør bruges til sammen med resten af hovedstadsregionen at revurdere den samlede plans tekniske, miljømæssige og økonomiske forudsætninger og holde den op mod udfoldede og realistiske alternativer.
Kim Hjerrild er kandidat til Folketinget samt finans- og økonomiordfører for Alternativet. Han er også tidligere medlem af Borgerrepræsentationen i København samt bestyrelsesmedlem i Byen for Borgerne – Stop Lynetteholmen.
Læs en anden kritisk kronik i to dele om Lynetteholmen i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
