KOMMUNALVALG // DEBAT – Når vi snakker om Københavns byudvikling og plads til henholdsvis natur og billige boliger, bliver det hurtigt et sort-hvidt for og imod, som ikke gør os klogere. Sæt nu, at vi tænker København i en forældet ramme? Vores hovedstad har natur, som skaber trivsel for mange borgere, og vandkvaliteten er nu så god, at vi kan bade i hele havnen, skriver Elisabeth Cecilia Dorn, journalist og kandidat for Københavnerlisten.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
København er ikke længere en by, man kun studerer i og flytter fra, når man stifter familie. Flere tager lange uddannelser i dag, og mange ønsker at blive i København, hvorfor vi bl.a. bliver flere, der skal deles om pladsen.
Men hvis vi fortsætter med at bygge og fortætte, så vil det gå ud over vores trivsel i byen, og det vil skade klimaet, at natur inddrages. Derfor bør vi diskutere, hvordan vi bruger Københavns areal, og hvor grænserne for København bør gå. Hvis vi vil løse boligproblemerne i København, bliver vi nødt til at anerkende, at boligbehovet også er et udslag af placering af arbejdspladser i kommunen, og at det påvirker til- og fraflytning fra omegnskommunerne.
Hvorfor ikke tænke udadtil og placere kontorer i de nærliggende byer som netop Rødovre, Hvidovre, Albertslund og Roskilde, som kunne kaldes København R, H og A?
De sidste fem år har Københavns kommune skabt 5000 nye kontorarbejdspladser hvert år. Bare to af de kontorpaladser, man er ved at bygge nu, kan rumme 10.000 kontorarbejdspladser, men kontorarbejdspladser ville kunne ligge i omegnskommunerne, modsat skoler, hospitaler og institutioner.
Derfor er Københavns kommune selv med til konstant at oppuste et ekstra behov for boliger. De kommunale udviklingsområder, Nordhavn, Refshaleøen og Lynetteholm, kan kun lige dække det antal af boliger, som disse kontorarbejdspladser skaber af boligbehov.
Selv hvis man ønsker at bo uden for byen, hvor der er mere plads og natur, foranlediges man til at flytte til byen pga. jobbet. Dvs. i lyset af dette kreerede boligbehov opfinder Lars Løkke Lynetteholm, men denne kunstige ø i Øresund løser ikke boligproblemet her og nu. Den er planlagt at stå færdig i 2070, hvis alt går efter planen, hvilket det sjældent gør.
Det er kun med skyklapper på, hvad angår økonomi, klima, havmiljø, lastbilslarm de næste 30-40 år og behov for demokratisk proces, at man kan synes, kinderægget, som Lynetteholm kaldes, er en god ide.
Ryk grænserne for forståelsen af København
Alle hovedstæder vokser ude i verden, og snart bor ⅔ i en hovedstad på globalt plan, men ikke nødvendigvis fordi folk foretrækker byen. Ifølge en Yougov-undersøgelse fra 2019 svarer særligt den unge del af befolkningen, at de ønsker at bo udenfor byen. Nærhed til natur er et stort trækplaster for, hvor mange ønsker at bo, så København bør stoppe den hovedløse vækst i kontorarbejdspladser.
Sophie Hæstorp har udtalt, at hun ikke vil byde sin datter, at skulle behøve bo i Rødovre. Hvorfor ikke? Der er Damhussøen, hvor man kan løbe og gå tur, mere luft og dyreliv, og man kan hurtigt komme ind til København. Vi kan ikke alle bo i brokvartererne eller indre by. Disse områder har en grænse, og grænsen for, hvad vi opfatter som Københavns centrum, flytter sig hele tiden.
For 10-15 år siden var ydre Nørrebro udkantskøbenhavn, men i dag er det snarere Nørrebros centrum med barer, cafeer og specialbutikker. Så hvorfor ikke tænke udadtil og placere kontorer i de nærliggende byer som netop Rødovre, Hvidovre, Albertslund og Roskilde, som kunne kaldes København R, H og A o.s.v.?
I fremtiden kunne disse byer blive de nye fede områder, hvis man tænkte jobskabelse mere regionalt og også medtænkte, at flere arbejder mere fleksibelt og digitalt med hjemmearbejde. Behovet for en kontorarbejdsplads i byen ikke er lige så stort som i et præ-coronasamfund.
Udfordringen er en anden i dag
I 1990’erne hvor kommunekassen var slunken, sagde man, at Kramer ville se kraner, og der blev bygget og byfornyet, hvorfor vores boligmasse og befolkningssammensætning er en helt anden, end dengang Jens Kramer Mikkelsen var overborgmester. Så i dag er det ikke økonomien i Københavns kommune, vi skal frygte.
Sidste år var der et nettooverskud på 3,4 mia. i kommunen. I dag er det klimaet og et behov for billigere almene boliger, der er udfordringen. De sidste fem år er der kun blevet bygget ca. 5 % almene boliger, og selv blandt dem står mange tomme i de nyudviklede områder som Ørestad og Nordhavn, fordi en toværelses snildt koster 12.000 kroner.
Protesterne mod byggeriet på Amager Fælled, Stejlepladsen og Lynetteholm er ikke isoleret til disse områder, men en protest mod Københavns kommunes prioritering
Dvs. man bygger og byudvikler, men man løser ikke problemerne. Midt i dette byggefrenzy er det paradoksalt, at der står flere og flere erhvervslejemål tomme og ubrugte. Og Skats gamle kontorlokaler på Østerbro med hele 18.000 m2 har stået tomme i over to år. Her kunne man opføre voksenkollektiver og sikre lavere husleje og social bæredygtighed for en masse københavnere.
Og at man overhovedet tillader boliger uden bopælspligt er hul i hovedet, både i forhold til retfærdighed og arealanvendelse.
Protesterne mod byggeriet på Amager Fælled, Stejlepladsen og Lynetteholm er ikke isoleret til disse områder, men en protest mod Københavns kommunes prioritering af, hvad vi bruger vores arealer til og for hvem, og det uden demokratisk forvaltning og inddragelse.
Hvis vi tænkte bolig- og jobskabelse i hovedstaden i relation til hinanden og omegnskommunerne, og så det hele som ‘hovedstadsområdet’, ville det både gavne indre og ‘ydre’ københavnere i de omkringliggende områder. Og Sophie Hæstorps datter ville kunne sige, hun boede i København R.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
