SAMFUND // DEBAT – Lars Seier kritiserede med rette Søren Espersen, da Espersen mente, at DR-værten Steen Nørskov skulle fyres efter et interview i Deadline, skriver Karen West. Men hvor var kritikken fra parnasset, da Alternativets Sikandar Siddique udtalte, at Rasmus Paludan burde fængsles, men samtidig advokerede for, at de såkaldte hadprædikanter igen fik lov til at komme til Danmark og ytre sig frit?
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Havde det ikke været for Tommy Robinson (TR) havde jeg næppe hæftet mig ved den masse grooming og voldtægt af engelske pigebørn, der efterhånden tæller mange tusinde over mange år.
Det var selvfølgelig ikke TR, der opklarede forbrydelserne, men han var med til at råbe op om dem. Jeg kendte ikke manden, fulgte ham ikke og havde kun et sporadisk kendskab til hans virke.
Rigtig kendt her i landet blev han først, da han fik en ytringsfrihedspris af Trykkefrihedsselskabet (TFS) og efterfølgende mente, at hans sag og han selv blev dårlig behandlet af en vært på Deadline.
Tommy Robinson koster det intet at kritisere. Det er velset i parnasset
Herefter startede debatten for alvor om hans person – for og imod. Dansk Folkepartis Søren Espersen mente, at en vært i Deadline, Steen Nørskov, skulle fyres, fordi værten viste videoer med TR under et interview med Trykkefrihedsselskabets formand og undlod at vise forhistorien for TR’s ageren under videoen.
Det fik Lars Seier til tasterne med en artikel her i POV om, at vi, altså de borgerlige, burde værne om ytringsfriheden og derfor ikke beordre journalister fyret. Det kan jeg kun erklære mig enig i.
Lars Seier bebrejder også TFS, at de kan finde på at give en ytringsfrihedspris til en kriminel, voldelig, løgnagtig, ubehøvlet person.
Det var og er godt, vi kan tage debatten om, hvem der fortjener opbakning, og hvem der ikke gør.
Lars Seier mening om TR lader ingen tvivl tilbage, og han bakkes også op af hele det anstændige parnas, der under ingen omstændigheder vil sættes i bås med TR’s støtter.
Lars Seier bebrejder Søren Espersen, at han med sin magtposition som folkevalgt politiker kan forlange en journalist fyret.
Jeg er enig og savner bestemt en afstandtagen til folkevalgte politikere, når de optræder hyklerisk. Når de f.eks. kræver munden lukket på dem, de ikke kan lide men vil lade dem ytre sig, de godt kan lide. Eller når andre viser videoer med givne religiøse råd, der tangerer religiøs fundamentalisme.
Men det sker ikke.
Jeg kan nævne to glimrende eksempler:
Alternativets folkevalgte politiker, Sikandar Siddique, som altså har en magt svarende til Søren Espersens, udtalte i foråret, at Rasmus Paludan burde fængsles, men samtidig advokerede han for, at de såkaldte hadprædikanter igen fik lov til at komme til Danmark og ytre sig frit. Altså ytringsfrihed for dem, han gerne vil høre på, men fængsel for ham, han ikke vil høre på.
Det var der ingen, der skrev en artikel om her i POV eller nogen andre steder. Faktisk lagde kun meget få mærke til, hvad han rent faktisk advokerede for og ikke mindst hans hykleri.
I foråret 2019 optrådte en læge, Mustapha Itani, grundlægger af den islamiske organisation IChange og folkevalgt regionspolitiker med magt i Region Syd, i en video, hvor han fortæller om Ramadanens udfordringer og “helsende” egenskaber.
Fordi det handler om en muslimsk politiker og Islams faste, forstummer enhver kritik fra det anstændige parnas, og de vælger elegant at tie, fordi de udmærket ved, hvad det koster at ytre sig kritisk overfor netop disse personer
Her siger han, at djævelen kan finde på dominere den fastende og derfor gøre en fastende muslim vred. Imod vreden skal man så vaske sig, sidde ned, lægge sig ned, skifte fokus m.m.
Hvis jeg mødte op i en jordemodervagt og sagde, jeg var fastende, var vred og derfor skulle lægge mig ned, fjerne fokus, så djævelen ikke fik magt over mig, ville min chef øjeblikkelig beordre mig til at drikke og spise, hvis jeg ville beholde mit job.
Men fordi det handler om en muslimsk politiker og Islams faste, forstummer enhver kritik fra det anstændige parnas, og de vælger elegant at tie, fordi de udmærket ved, hvad det koster at ytre sig kritisk overfor netop disse personer.
Imidlertid er reaktionen en ganske anden, når det handler om sådan en som Tommy Robinson. Ham koster det intet at kritisere. Det er derimod velset i parnasset, og følelsen af anstændighed forbliver intakt.
De ved, vi ved, ja alle ved, at havde man taget sagen op om hykleriet hos Alternativets muslimske politiker, ville netop den kritik ikke have været gratis og velset. Så det gør man ikke, hvis man vil forblive i det gode anstændige selskab.
Jeg har hverken specielle varme eller kolde følelser overfor nogle af de nævnte. Men jeg reagerer, når jeg ser hykleriet udfolde sig i debatten
Ej heller kommer der kritik fra parnasset om denne ramadanvideo med den muslimske læge. Heller ikke selvom en fastende læge eller jordemoder skal stå og operere eller tage imod små nye borgere i lange hårde vagter.
Jeg har hverken specielle varme eller kolde følelser overfor nogle af de nævnte, men jeg reagerer, når jeg ser hykleriet udfolde sig i debatten.
For Lars Seier er enig i, at vi skal bekæmpe den religiøse fanatisme, men han gør det ikke, og det anstændige parnas gør det heller ikke. De bekæmper heller ikke hykleriet, når det udfolder sig hos dem, de ikke tør kritisere.
Der kommer kun angreb på dem, som ikke koster den gode følelse i maven og et fortsat medlemskab af det anstændige parnas.
Foto: Karen West
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
