KØN OG IDENTITET // MODSVAR – “Ole Nørskovs definition gør ikke det, jeg vil, at den skal, den formår ikke at dække hele den menneskelige befolkning. Og jeg kan simpelthen ikke komme på en situation, hvor brugen af ‘biologisk køn’ er nødvendig.” Som modsvar til Ole Nørskovs indlæg Transideologi: Regressiv, misogyn, homofobisk og antividenskabelig skriver Frederik Bojer Bové om, hvorfor han ikke opererer med idéen om det ‘biologiske køn’. Det handler om logik og praksis.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er ikke ‘transideolog’. Mine tanker om køn og identitet er helt enkelt baseret på, hvad jeg mener, giver mest mening. Jeg er for den sags skyld ikke engang woke, så jeg skal da på forhånd undskylde, hvis jeg kommer til at bruge forældede begreber, eller på anden vis træder folk over tæerne.
Men jeg er dog heller ikke, som Ole Nørskov påstår at være det, ‘rationalist, realist og skeptiker’. Tværtom, jeg er såmænd troende kristen.
Hvis vi havde en videnskabelig teori om, at der kun fandtes sorte og hvide svaner, så ville eksistensen af bare en enkelt lysegrå svane betyde, at den teori ikke holdt
Men tro for sig, og videnskab og logik for sig. Og jeg er nødt til at skrive dette modsvar til Ole Nørskov, fordi han hævder, at hans holdninger til ‘biologisk køn’ er videnskabelige – ja faktisk det eneste videnskabelige. Det protesterer jeg imod.
Jeg skal dog ikke benægte eksistensen af ‘biologiske køn’, som defineret af Ole Nørskov. Men det er et definitionsspørgsmål. Jeg kunne også hævde eksistensen af et ‘teknologisk køn’, defineret som folk, der har en pacemaker. Man kunne indvende, at det er sofistisk nonsens, misvisende og forvirrende. Og det ville være korrekt. Men man kan ikke modbevise, at mit teknologiske køn eksisterer.
De ‘biologiske køn’ giver bestemt mere mening end mit teknologiske. Men de giver ikke nok mening. Hans definition gør ikke det, jeg vil, at den skal. Den formår ikke at dække hele den menneskelige befolkning, og jeg kan simpelthen ikke komme på en situation, hvor brugen af ‘biologisk køn’ er nødvendig.
Det er derfor i mine øjne dårlig videnskab.
Intersex
Lad os starte med det rent filosofiske. Ole Nørskov skriver:
“Hvis vi fandt én lysegrå svane mellem 500 sorte og 500 hvide, ville vi næppe heller konkludere, at svaners farve er et spektrum — og nok heller ikke spørge de sorte og hvide svaner, hvor på det spektrum de føler, de befinder sig.”
Det er korrekt, men det skyldes ikke mindst – og jeg har svært ved at tro, at jeg er nødt til at skrive dette – at svaner ikke kan tale! Men hvis vi havde en videnskabelig teori om, at der kun fandtes sorte og hvide svaner, så ville eksistensen af bare en enkelt lysegrå svane betyde, at den teori ikke holdt.
På samme måde er det med udsagnet: ‘Der er to køn’. Hvis der findes bare ét eneste menneske, der ikke passer ind i definitionen af de to køn, så har vi et problem. Og det indrømmer Nørskov, at der gør! ‘Ganske få’, skriver han – og den tekst, han linker til, sætter andelen til 0.018%, som er ‘intersex’ – men én eneste er nok til at invalidere en videnskabelig teori. Det er sådan videnskab fungerer!
Selv med den øgede fokus, der er på ikke-binære, så er det danske samfund stadigvæk i høj grad binært kønsopdelt, så hvor skal de mennesker klæde om, sidde i fængsel, og ikke mindst, hvad CPR-nummer skal de have?
Dette problem kan ikke bare ignoreres. 0,018% af Danmarks befolkning svarer alligevel til over 1000 mennesker. Hvad gør vi med dem? Selv med den øgede fokus, der er på ikke-binære, så er det danske samfund stadigvæk i høj grad binært kønsopdelt, så hvor skal de mennesker klæde om, sidde i fængsel, og ikke mindst, hvad CPR-nummer skal de have?
Hvis ‘biologisk køn’ ikke kan hjælpe os her, er det så ikke et ret godt argument for at finde en anden metode? Som f.eks. at lade dem vælge deres køn selv?
Og når først vi lader nogen mennesker vælge selv…
Udvidelse af kønszonen
Men det er heller ikke sandt, at der kun findes ‘ganske få’ mennesker, der ikke passer ind i Nørskovs definition, for hans definition er upræcis. Han skriver: “Det ene køn producerer ægceller. Det andet køn producerer sædceller.” Der findes, som det nok er de fleste bekendt, masser af mennesker, der hverken producerer det ene eller det andet, af den ene eller den anden grund. Ikke mindst, så er der ingen børn, der producerer sædceller inden de rammer puberteten. Men har de så ikke noget køn?
Hvis man læser en ‘videnskabelig’ definition af biologisk køn, så handler det dog også mere om at have ‘anlæg’ til at kunne producere den ene eller anden form for kønsceller, og ikke funktionelle anlæg, men anlæg som, hvis de fungerede, ville producere den ene eller anden form for kønsceller. Med den definition, og lidt flere fiksfakserier, kan man komme op på 99,982%. Men den avancerede definition medfører også ulogiske problemer.
F.eks. ved det der hedder ‘Androgen insensitivitetssyndrom’ (AIS) fødes mennesker med XY-kromosomer, men de responderer ikke på mandlige kønshormoner. Personer med komplet insensitivitet (CAIS) fødes med ydre kvindelige træk, og tildeles som regel kvindeligt køn ved fødslen, men i forhold til definitionen af ‘biologisk køn’ bør de henregnes til mandekønnet.
Hun kunne have levet op til den biologiske definition af at være en mand, javist, men hun har aldrig nogensinde gjort det. Hvem vinder ved at udelukke hende fra kvindekønnet?
Et menneske med CAIS, der er blevet tildelt kvindekønnet ved fødslen, der identificerer sig selv som kvinde, og som aldrig nogensinde har produceret sædceller, skal alligevel kaldes for ‘biologisk mand’? Hvad i alverden skal det gøre godt for? Og hvis man, som det ofte sker, først opdager hendes ‘biologiske køn’, når hun rammer pubertetsalderen, skal hun så f.eks. pludselig sendes ind og bade med drengene, også selvom hun ikke vil? Det er da absurd.
Og når så vi har taget den diskussion: Hvad med en transkvinde, der kommer tidsnok i behandling med stophormon, og derefter krydshormon, og således aldrig nogensinde producerer en eneste sædcelle? Hun kunne have levet op til den biologiske definition af at være en mand, javist, men hun har aldrig nogensinde gjort det. Hvem vinder ved at udelukke hende fra kvindekønnet?
Og igen. Når først man går af den vej, så er det svært at stoppe igen. Men det er ikke fordi, man er ‘ideolog’. Det er fordi, definitionen af ‘biologisk køn’ har problemer.
Hverdagsbrug
Den ‘biologiske’ definition af køn er da heller ikke den, man anvender til ‘hverdagsbrug’. Hverken du eller jeg har formentlig fået tildelt vores køn ved fødslen ud fra hvilke kønsceller, vi producerer, men ud fra visuel observation af vores ydre kønskarakteristika. Det er den sædvanlige metode, man bruger, og det ville som nævnt også være nonsens andet, eftersom ingen producerer sædceller fra fødslen.
Det er da også en opdeling, som jeg har hørt mange være glade for, der er simpel, og som er dækkende. På engelsk hedder det helt simpelt ‘Assigned Female At Birth’ (AFAB) og ‘Assigned Male At Birth’ (AMAB). Bum-tjij, færdigt arbejde.
Jamen giver det da ikke mere mening, som IOC også arbejder med, at lade testosteron-niveau være det afgørende? Det er også en biologisk faktor
Den definition er ikke ‘transideologisk’, den dækker også det, som Chimamanda Ngozi Adichie snakkede om, for hvilket hun for nylig blev anklaget for ‘transfobi’. Ifølge hende, så bliver AFAB-personer som små piger så påvirket af den misogyne socialisering, de bliver udsat for, at det ikke rigtig kan sammenlignes med transkvinders opvækst. Man kan være enig eller uenig i dette (jeg har mine problemer med det), men man kommer helt udenom nødvendigheden af at tale om ‘biologisk køn’.
Et par endnu mere simple definitioner: Man kunne lade folk bestemme selv. Det løser dog ikke problemet med, at samfundet stadig er binært kønsopdelt, eftersom de så kunne vælge noget tredje, men så kunne man i praksis lave en statslig definition. F.eks. kunne man sige, at dem med lige CPR-numre var ‘kvinder’ og dem med ulige CPR-numre var ‘mænd’.
Det kan godt være, det ikke føles videnskabeligt. Men det virker.
Hvor er nødvendigheden?
For at opsummere: Vi kan altså ikke, via tankerne om to biologiske køn, dække mere end 99,982% af menneskeheden, og derefter skal vi alligevel konstruere andre rum. Definitionen medfører derudover alligevel ulogiske situationer. Og vi har ikke brug for den, for at kunne tale om AFAB-kvinders oplevelser. Der findes langt simplere definitioner.
Jeg er ikke ‘antividenskabelig’, men mit spørgsmål er helt simpelt: Hvad skal ’biologisk køn’ til for?
Ole Nørskov kommer med en række situationer, men jeg forstår ham simpelthen ikke. I fængslet: Skal cis-kvinder sidde sammen med transmænd? Man kan blive stærk og aggressiv af testosteron! På samme måde med sport, skal transmænd bokse med cis-kvinder? Jamen, giver det da ikke mere mening, som IOC også arbejder med, at lade testosteron-niveau være det afgørende? Det er også en biologisk faktor, og testosteron har da mere med sport at gøre end sædproduktion…
Selv hos lægen holder det ikke rigtig, for ‘biologisk køn’ vil ikke være information nok!
Hirschfeld begyndte at behandle transkønnethed som en ting, der skulle bekræftes frem for bekæmpes. Denne helt grundlæggende idé har i sidste ende vundet plads inden for lægevidenskaben, fordi den virker!
Der er en famøs historie om en trans-mand, der gik til lægen med ondt i maven, og først for sent fandt de ud af, at han var gravid. Barnet døde. Det er naturligvis en tragisk historie, men det er lidt mere kompliceret, end at han bare skulle være blevet behandlet som ‘biologisk kvinde’. For hvis han var i hormonbehandling, så havde han haft nedsat fertilitet! Hans status som (trans)mand var vigtig for diagnosticeringen. Desuagtet at han på tragisk vis blev fejldiagnosticeret.
Men jeg kender ingen transpersoner, der ikke ønsker øget opmærksomhed på transpersoners medicinske behov. Der er bivirkninger ved hormonbehandling. Som Nørskov fortæller det, forstår jeg det lidt, som om transpersoner lyver for deres læger. Uden at ville træde nogen over tæerne, så ville det også være dumt i mine øjne.
Men det er også dumt at lyve om sit cigaret-forbrug, eller alle andre ting, der kan påvirke ens helbred. Vi kan vel ikke rigtig tvinge transpersoner til at afsløre personoplysninger på måder, vi ikke påtvinger andre. Og det går vel først og fremmest udover transpersonerne selv – transkønnethed smitter jo ikke.
Og apropos transpersoners medicinske behov…
Kønsdysfori/Kønsubehag/Kønsinkongruens
Helle Jacobsen skriver bedre om transrettigheder, end jeg kunne, så det eneste jeg vil tilføje, er, at det altså ikke er noget nyt og ‘ideologisk’, som vi lige har fundet på.
Det er snart hundrede år siden, at tyske Magnus Hirschfeld skrev om fænomenet vi i dag – inkl. sundhed.dk og psykiatri region H – kalder kønsdysfori/kønsubehag/kønsinkongruens. Hirschfeld begyndte at behandle transkønnethed som en ting, der skulle bekræftes frem for bekæmpes. Denne helt grundlæggende idé har i sidste ende vundet plads inden for lægevidenskaben, fordi den virker! Det er da ikke, fordi man ikke har forsøgt at behandle transkønnethed som en mental lidelse, der skulle bekæmpes, men det virker ikke!
Konklusionerne omkring transkønnede er rimelig åbenlyse: Det hjælper at anerkende transkvinder som kvinder, og transmænd som mænd
Der findes organisationer – World Professional Association for Transgender Health eller WPATH – og videnskabeligt udformede retningslinjer – Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender Nonconforming People – som udgør vores bedste forsøg på at få hånd om et komplekst og svært forståeligt fænomen. Og ja, der er ting, vi beklageligvis ikke ved ret meget om endnu – som f.eks. langsigtede bivirkninger ved behandling med stophormon – men der er rigtig meget, vi ved – som f.eks. at de langsigtede traumatiske virkninger ved at gennemgå den ‘forkerte’ pubertet, kan være ualmindeligt skadelige.
Det er sådan videnskab fungerer. Langsomt, besværligt, men i sidste ende forhåbentlig til alles fælles bedste. Og konklusionerne omkring transkønnede er rimelig åbenlyse: Det hjælper at anerkende transkvinder som kvinder, og transmænd som mænd.
Så hvorfor ikke medtage det i sine overvejelser, når man skal lægge sig fast på en definition af køn? Hvad er bagsiderne?
Bagsiderne
Ja, det skriver Ole Nørskov en hel masse om. Men jeg finder det lidet overbevisende. Det er i hvert fald på ingen måde ‘videnskabeligt’. I stedet er det mest af alt moralsk: Uden ‘biologiske’ definitioner, så kan vi ikke have feminisme, og i øvrigt er det både misogynt og homofobisk.
Lad mig starte med noget, jeg egentlig troede, vi som samfund var relativt enige om: Man skal dælme være sikker, inden man begynder at kaste om sig med ekstremt nedsættende og fornærmende angreb som ‘misogyn’ og ‘homofob’.
Derefter vil jeg på forhånd undskylde, hvis det bliver en smule ensformigt. Men de fleste af mine indvendinger er ret ens. Ole Nørskovs problematiseringer handler kun om at kunne holde transkønnede ude af billedet. Men det ‘biologiske køn’ løser ikke det problem, for der vil selv med den definition stadigvæk være transkønnede, der skal henregnes de ’biologiske køn’. Med den biologiske definition er transmænd jo f.eks. kvinder. Og hvis man husker på det, så falder indvendingerne fra hinanden.
Så hvis vi snakker ‘misogyni’, hvilke ‘kvinder’ er det så, vi snakker om? På hvilken måde hjælper vi transmænd ved at fejlkønne dem?
F.eks. skriver Nørskov at ‘transideologi’ er ‘homofobisk’ fordi det angriber muligheden for at være homoseksuel, idet: “Homoseksuelle er mennesker, som er seksuelt tiltrukket af mennesker af samme køn (biologisk køn)”. Men betyder det, at man skal være tiltrukket af transkvinder for, at man er bøsse? Omvendt, hvis man bliver tiltrukket af en transkvinde, er man så ikke længere heteroseksuel mand?
Nørskov skriver om ‘misogyni’, fordi folk er holdt op med f.eks. at skrive, at ‘kvinder menstruerer’. Men det er jo netop også misvisende, for der er transmænd, der menstruerer! Så hvis vi snakker ‘misogyni’, hvilke ‘kvinder’ er det så, vi snakker om? På hvilken måde hjælper vi transmænd ved at fejlkønne dem?
Nørskov spørger, hvis rettigheder man så skal kæmpe for som feminist, men hvad er problemet med også f.eks. at kæmpe for transmænds problemer med menstruation? Mængden af ‘biologiske kvinder’ er jo ikke mindre end mængden af ‘ciskvinder’ plus ‘transmænd’, så det gør jo ikke kampen større at tage dem med?
Ole Nørskov siger også, at ‘transideologien’ er ‘regressiv’, fordi den baserer sig på ‘stereotype’ idéer om køn. Men man skal vitterligt ikke kende ret mange transpersoner for at opdage, at de er præcis lige så forskellige og facetterede som cispersoner, også når det kommer til kønsudtryk.
Ja, der er helt bestemt transkvinder, der dyrker en ‘stereotyp’ opfattelse af kvindekønnet, men det er der da også massevis af ciskvinder, som gør, så hvad har transkønnetheden med det at gøre?
Ja, der er helt bestemt transkvinder, der dyrker en ‘stereotyp’ opfattelse af kvindekønnet, men det er der da også massevis af ciskvinder, som gør, så hvad har transkønnetheden med det at gøre?
Og altså, hvis man er bekymret for at ‘stereotype’ idéer om køn skulle brede sig, jamen, hvorfor dog så ikke netop omfavne ‘spektret’ af ikkebinære, genderqueers, polykønnede, folk med flydende kønsidentitet, etc? Der burde være nok opgør med stereotyper til at opveje en transkvinde eller to, der kan lide lyserødt.
Konklusion
Der er rigtig mange ting om køn og identitet, vi kan diskutere. Men jeg må indrømme, at jeg stiller mig fuldstændig uforstående overfor behovet for at inddrage ‘biologisk køn’ i det. Det er, som nævnt, hverken logisk eller nødvendigt. Det er en pseudoløsning på det faktum, at køn virkelig er en kompleks størrelse. Og at f.eks. feminisme og seksualitet derfor også nødvendigvis bliver komplekse ting.
Men feminisme og LGBT-kamp kan sagtens overleve transpersoners eksistens. LGBT-kampen skylder dem endda en kæmpe tak. Det var transkvinder, der startede det berømte Stonewall oprør!
Den slags ekstreme anklager hører ingen steder hjemme, hvis vi sammen skal fremme kampen for feminisme, menneskerettigheder og vilkårene for LGBT+ personer. Det graver bare grøfter
Jeg kan derfor, selvom jeg ikke er ‘transideolog’, nikke ja til stort set alle de ting Ole Nørskov påstår, definerer ‘ideologien’. Køn er en social konstruktion. Åbenlyst. Transkvinder er kvinder. Ja da! Alle mennesker er frie til selv at vælge deres køn. Det er ikke bare ukontroversielt, det har været dansk lov siden vi fik juridisk kønsskifte i 2014. Der er ting, som jeg er uenig i, som at man f.eks. ikke kan være en mand i en kvindes krop, for hvis man definerer sig som mand, har man en mands krop. Transmænd har mandekroppe. Jeg tror dog ikke, det gør mig mindre ekstrem i Nørskovs øjne.
Men jeg er hverken homofob, misogyn, regressiv eller anti-videnskabelig. Jeg tror på WPATHs videnskabeligt begrundede opfordringer til at behandle kønsdysfori ved bekræftelse. Jeg accepterer den på dansk lov funderede tanke, at folk med lige CPR-numre er kvinder. Og jeg nægter at lade mig styre af rendyrkede postulater om at al progressiv politik falder fra hinanden, hvis vi accepterer eksistensen af transpersoner.
Jeg accepterer overhovedet heller ikke, at blive kaldt for misogyn homofob og at blive sammenlignet med flat earthers, fordi jeg tror på de her ting. Den slags ekstreme anklager hører ingen steder hjemme, hvis vi sammen skal fremme kampen for feminisme, menneskerettigheder og vilkårene for LGBT+ personer. Det graver bare grøfter.
LÆS MERE AF FREDERIK BOVER BOJÉ HER
Topbillede: Pexels
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
