BRASILIEN // NYHEDSANALYSE – Mandag annullerede en dommer i den brasilianske højesteret korruptionsdommene mod landets eks-præsident Luiz Inácio da Silva – ‘Lula’. Annulleringen betyder for det første en fuldstændig omkalfatring af Brasiliens politiske landskab, da vejen nu er åbnet for ‘Lulas’ politiske comeback ved præsidentvalget i oktober 2022. Samtidig peger politiske kommentatorer i Brasilien også på, at dagens udfald måske lige så meget er et forsøg på at redde resterne af den politiske karriere for den tidligere justitsminister Sergio Moro, der var manden, som dømte Lula i første omgang.
SAO PAULO – I de seneste år er Brasiliens tidligere præsident ‘Lula’ blevet dømt for to tilfælde af korruption, mens to sager fortsat kører ved retten.
Den første sag stammer tilbage fra 2017, og drejer sig om korruption og hvidvaskning af penge i forbindelse med en lejlighed i strandbyen Guarujá i delstaten São Paulo. Lula blev dømt for at have modtaget lejligheden under hånden, omend han aldrig nåede at benytte den før sagen kom for retten.
Sag nummer to drejer sig om ‘sort’ istandsættelse af et landsted i Atibaia, som Lula og hans familie brugte som feriebolig, og som tilhørte nogle af hans venner. De to sidste sager, hvor der endnu ikke er faldet dom, drejede sig om påståede illegale betalinger til en fond, ‘Lula’ har oprettet
Det var dommen i denne sag, som forhindrede ‘Lula’ i at stille op til præsidentvalget i 2018, der efterfølgende blev vundet af den stærkt højreorienterede Jair Bolsonaro.
Sag nummer to drejer sig om ‘sort’ istandsættelse af et landsted i Atibaia, som ‘Lula’ og hans familie brugte som feriebolig, og som tilhørte nogle af hans venner. De to sidste sager, hvor der endnu ikke er faldet dom, drejede sig om påståede illegale betalinger til en fond, ‘Lula’ har oprettet.
Procesmæssig fejl
Ved første øjekast kunne det se ud til, at det var en procesmæssig teknikalitet, som førte til, at de to domme nu er blevet annulleret, og at de to andre sager er blevet stoppet med øjeblikkelig virkning.
Alle fire sager indgik i det såkaldte ‘Lava Jato’-sagskompleks, som er Latinamerikas mest omfattende korruptionsskandale nogensinde. ‘Lava Jato’ retssagerne blev gennemført ved den føderale domstol i Curitiba, hvor Sergio Moro var dommer i en årrække, indtil han blev justitsminister under Bolsonaro.
I mandagens afgørelse sagde højesteretsdommer Edson Fachin imidlertid, at de fire sager mod Lula ikke hørte under ‘Lava Jatos’ jurisdiktion, men i stedet skulle have været ført ved en føderal domstol i hovedstaden Brasilia. Årsagen var, at ‘Lava Jato’ var sat i verden for at dømme sager, som vedrørte korruption i det statslige brasilianske olieselskab Petrobras. Lulas sager er imidlertid kun indirekte relateret til Petrobras, og Fachin nåede derfor frem til, at sagerne ikke kunne føres i regi af ‘Lava Jato’.
Det politiske ægteskab mellem Moro og Bolsonaro holdt ikke særlig lang tid. Moro valgte at trække sig efter 16 måneder på posten, i forlængelse af, at Bolsonaro fyrede direktøren for Brasiliens føderale politi
Fachin har dog også besluttet, at hans afgørelse kun er foreløbig, og at den endelige afgørelse skal foretages af den samlede højesteret. Hvis den samlede højesteret når frem til samme konklusion som Fachin skal de begynde forfra. Her er det ikke givet, at der vil falde dom igen, da de er omgærdet af betydelige kontroverser.
En redningskrans til Moro og ‘Lava Jato’
Fachins afgørelse er dermed en væsentlig sejr for ‘Lulas’ advokater, som i de seneste år har arbejdet hårdt for at få dommene annulleret. ‘Lulas’ advokater har imidlertid arbejdet på to fronter. For det første har de argumenteret for, at sagerne ikke hørte ind under ‘Lava Jato’, og det har de nu fået medhold i. Med Lulas advokater har også argumenteret for, at Sergio Moro var partisk, da han dømte ‘Lula’.
Spørgsmålet om partiskhed blev diskuteret indgående under den oprindelige Guarujá-retssag, og spørgsmålet blev yderligere kontroversielt, da Jair Bolsonaro udpegede Sergio Moro til justitsminister efter valgsejren i 2018. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV.International holdt det politiske ægteskab mellem Moro og Bolsonaro dog ikke særlig lang tid. Moro valgte at trække sig efter 16 måneder på posten, i forlængelse af, at Bolsonaro fyrede direktøren for Brasiliens føderale politi.
‘Lulas’ advokaters klager over Moros påståede partiskhed ligger også til afgørelse i Højesteret, men i dette tilfælde er det ikke en enkelt dommer, som træffer afgørelsen. Det er derimod en gruppe af højesteretsdommerne, og på det seneste gik rygterne om, at ‘Lulas’ advokater også ville vinde den sag.
Det ville i givet fald sende chokbølger gennem det brasilianske samfund og retssystem.
Så længe ‘Lula’ ikke kunne stille op, gav det god plads på den politiske midte til personer med forhåbninger om at vinde præsidentvalget i 2022. Her kunne de satse på at tiltrække både utilfredse Bolsonaro-vælgere fra 2018 og tidligere PT-vælgere
For det første er det almindelig antaget i Brasilien, at Moro fortsat har politiske ambitioner og overvejer at stille op til præsidentvalget i 2022. For det andet er det ikke kun den karriere som kan stoppe brat, hvis højesteret når frem til, at Moro har været partisk.
Hvis det sker vil det sandsynligvis ikke blot være de fire sager mod ‘Lula’, som skal gå om. Alle, som er blevet dømt for korruption af Sergio Moro, vil have et godt argument for at få deres sager genoptaget. Flere politiske og juridiske kommentatorer i Brasilien siger derfor, at Fachins afgørelse måske først og fremmest er en redningskrans til Sergio Moro og ikke mindst et forsøg på at redde ‘Lava Jato’ fra et totalt sammenbrud.
Det fortolkning er baseret på, at Fachins afgørelse i første omgang stopper sagen om partiskhed, fordi dommene nu er annulleret. Det er imidlertid sandsynligt, at ‘Lulas’ advokater vil forsøge at opretholde sagen om partiskhed ved højesteret, for at få Sergio Moro endeligt ned med nakken. Det er derfor endnu for tidligt at sige, hvor den sag ender.
Ny politisk dynamik
De to domme over ‘Lula’ var begge på godt 12 års fængsel. Det førte til, at han blev fængslet i april 2018, og sad inde i 580 dage frem til november 2019.
Her blev han løsladt, efter at højesteret afsagde en kendelse om, at dømte, som havde anket en dom, ikke kunne fængsles før alle ankemuligheder var udtømt. Højesterets afgørelse var således ikke møntet direkte på ‘Lula’, og tusindvis af andre dømte kom også på fri fod ved samme lejlighed. Men selvom ‘Lula’ ikke længere var fængslet, forhindrede den brasilianske lovgivning ham fortsat i at stille op til valg. Det er ændret nu, da de to domme er annulleret.
Som beskrevet i en tidligere artikel i POV ændrede frigivelsen af ‘Lula’ i 2019 den politiske dynamik i brasiliansk politik. Politiske allierede og modstandere skulle nu igen forholde sig til, at ‘Lula’ var på banen, også selvom han endnu ikke kunne stille op. Mandagens afgørelse ændrer endnu en gang på den politiske dynamik.
Jair Bolsonaro var hverken før eller efter sin valgsejr i 2018 specielt populær i den brasilianske befolkning. Mange havde imidlertid fået nok af Arbejderpartiet – PT – som havde regeret Brasilien fra 2003 til 2016, hvor ‘Lulas’ efterfølger Dilma Roussef blev væltet ved en rigsretssag.
Situationen er fortsat vanskelig for Bolsonaro. Han har været tro mod sin politiske stil, hvilket ser ud til at have jaget en del moderate vælgere væk. Samtidig har hans katastrofale håndtering af Covid19-pandemien udløst skarp kritik og en yderligere polarisering af den brasilianske befolkning
Hendes vice-præsident og efterfølger Michel Temer var ganske vist ikke fra PT, men hans popularitet var helt i bund i 2018, så han opgav helt at stille op til valget. En del af det brasilianske vælgerkorps var derfor villige til at give Bolsonaro en chance, på trods af hans ekstreme synspunkter og særegne personlige stil. Nogle havde endda forventningen om, at Bolsonaro ville opføre sig mere ‘præsidentagtig’, når han først var blevet valgt.
Her godt to år senere er situationen fortsat vanskelig for Bolsonaro. Han har været tro mod sin politiske stil, hvilket ser ud til at have jaget en del moderate vælgere væk. Samtidig har hans katastrofale håndtering af Covid19-pandemien udløst skarp kritik og en yderligere polarisering af den brasilianske befolkning.
Så længe ‘Lula’ ikke kunne stille op, gav det god plads på den politiske midte til personer med forhåbninger om at vinde præsidentvalget i 2022. Her kunne de satse på at tiltrække både utilfredse Bolsonaro-vælgere fra 2018 og tidligere PT-vælgere.
Trængsel på den politiske midte
Der er endnu ikke nogen, som officielt har meldt deres kandidatur til valget i 2022, men der er en række meget sandsynlige kandidater. De omfatter guvernøren i São Paulo delstaten Joäo Doria, som i 2018 var Bolsonaros allierede, men efter Covid19-pandemien er blevet meget kritisk over for præsidenten.
Guvernøren i Rio de Janeiro Wilson Witzel, så også længe ud til at have ambitioner om at blive præsident, men han er – midlertidigt – sat ud af spillet efter anklager om korruption. Sergio Moro pønser formodentlig også fortsat på at blive præsident, men hans politiske og mediemæssige platform er indskrænket meget efter han forlod posten som justitsminister.
Dertil kommer selvfølgelig, at hans muligheder får et alvorligt knæk, hvis højesteret finder, at han har været partisk i sagerne mod ‘Lula’.
En fjerde kandidat er Bolsonaros første sundhedsminister Luiz Henrique Mandetta. Han og Bolsonaro kom alvorligt på kanten af hinanden i starten af Covid19-pandemien, hvor Mandetta kæmpede imod Bolsonaros undervurdering af krisen. Den kamp endte med, at Bolsonaro fyrede Mandetta i april 2020.
Brasiliansk politik er fortsat uforudsigelig
Endelig spekuleres der også i, om den politisk uprøvede tv-vært Luciano Huck, vælger at stille op i 2022. Han flirtede med tanken i 2018, men den gang blev det ikke til noget.
Med ‘Lula’ tilbage på banen er nu således lagt op til en trefløjet kamp om præsidentposten i 2022. På nuværende tidspunkt er det meget svært at sige, hvordan det vil ende. Det skyldes ikke mindst Covid19-pandemien, som både kan straffe og belønne politikere i de kommende måneder, og den fortsatte udvikling i ‘Lava Jato’-sagerne vil givetvis også have en stor betydning.
Brasiliansk politik er fortsat uforudsigelig.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topillustration: ‘Lula’ i sin tid som Brasiliens præsident. Kan han vinde endnu en gang? Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
