Brasiliens ekspræsident Lula i politisk offensiv

i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika af

BRASILIEN // POLITIK — Den brasilianske ekspræsident Lula kom for nylig ud af fængslet. Han er fortsat dømt for korruption, men er nu på fri fod indtil ankemulighederne er udtømt. Det har ændret dynamikken i brasiliansk politik, hvor han og Brasiliens nuværende præsident, Bolsonaro, står stejlt overfor hinanden. Og da Lula stadigvæk er uhyre populær i store dele af befolkningen, blive alle i det fragmenterede brasilianske politiske landskab nødt til at forholde sig til ham, skriver Thomas Christiansen fra Brasilien.

SAO PAULO – I slutningen af november optrådte den brasilianske superstjerne Caetano Veloso, sammen med sine tre sønner i en udsolgt koncertsal i São Paulo. Fra det øjeblik de gik på scenen, havde de fire musikere publikum i deres hule hånd. Det største bifald kom under sangen ”How beautiful”, som er en gammel kending fra Caetano Velosos repertoire.

Men det var ikke selve sangen, der udløste den ekstra store applaus. Det var derimod, da den ældste søn, Moreno, ændrede teksten fra How beautiful could a being be til How beautiful – Lula é livre. På dansk: ”Hvor skønt – Lula er fri.”

Frigivet men ikke frikendt

Tre uger før koncerten var Lula blevet frigivet fra det fængsel, hvor han havde siddet siden april 2018. Det skete på trods af, at han endnu ikke havde udstået sin straf for to domme for korruption. Han blev frigivet, fordi Supremo Tribunal Federal (STF) – Den føderale Højesteret – få dage før havde besluttet, at personer der er dømt, men har anket sagen, ikke skal afsone før alle ankemuligheder er udtømt. STF’s beslutning havde derfor ikke kun konsekvenser for Lula, men også for omkring 5.000 andre fanger, hvis sager kører i det brasilianske retssystem.

Med Lula ude af fængslet er den politiske dynamik imidlertid ændret i Brasilien, selvom han indtil videre må nøjes med at være aktiv fra sidelinjen

På grund af dommene kan Lula ganske vist ikke stille op til valg i Brasilien. Det vil først blive ændret, hvis ekspræsidenten har udstået sin straf, eller STF annullerer dommene. Da han fylder 75 senere i år, er præsidentvalget i 2022 hans sidste chance for et politisk comeback, og det er kun muligt, hvis dommene bliver omstødt eller annulleret.

Ny dynamik i brasiliansk politik

Med Lula ude af fængslet er den politiske dynamik imidlertid ændret i Brasilien, selvom han indtil videre må nøjes med at være aktiv fra sidelinjen. Efter sin frigivelse har han således været meget aktiv på flere fronter.

Den politiske kamp i Brasilien bliver ført på både de kulturelle, økonomiske, religiøse og juridiske områder. Samtidig er fronterne trukket hårdt op mellem Lula og arbejderpartiet, PT, på den ene side og højrefløjen personificeret ved Bolsonaro på den anden side, skriver Thomas Christiansen fra Brasilien. Foto: Flickr.

I et interview med det brasilianske tidsskrift Consultor Jurídico d. 29. januar svarede han tvetydig på spørgsmålet om, hvorvidt han ville stille op igen: ”Jeg kunne vende tilbage (som præsident, red.), men det er ikke en besættelse for mig,” sagde han og fortsatte: ”men jeg ønsker at have en stor politisk indflydelse ved valget i 2022.”

Et muligt alternativ til Lulas kandidatur i 2022 er São Paulos tidligere borgmester Fernando Haddad, der som Lula kommer fra Partido de Trabalhadores (PT) – Arbejderpartiet. Han var allerede PT’s kandidat i 2018, da det blev klart, at Lula ikke kunne stille op. Ved valget i 2022 vil Haddad endnu ikke være fyldt 60 år, så i modsætning til Lula har han alderen med sig, men halter efter på karisma.

Lulas kamp mod korruptionsdommene

Ganske naturligt er en af Lulas indsatsområder den fortsatte kamp mod korruptionsdommene, som både er en juridisk kamp og politisk kamp mod Bolsonaros regering. Det skyldes, at den første dom over Lula blev afsagt af Sergio Moro, som siden blev justitsminister under Bolsonaro. Ifølge meningsmålingerne er Sergio Moro den mest populære minister i regeringen, og brasilianerne spekulerer i, om han kunne finde på at stille op til præsidentvalget i 2022.

Et andet område hvor Lula har fokuseret sin energi, er det nordøstlige Brasilien, som er den fattigste del af landet

Hvis Lula kan få annulleret Moros domme, vil det derfor ikke kun være en retslig triumf. Det vil være en politisk triumf, som sandsynligvis vil svække en af Lulas primære politiske modstandere ved næste præsidentvalg. Strategien er imidlertid heller ikke uden risiko for PT. Hvis Lula ikke får annulleret dommene, risikerer partiet igen at skulle stille med Haddad eller en anden kandidat. Det kan både åbne for et genvalg af Bolsonaro eller et nyvalg af Sergio Moro.

Korruptionsdomme som en del af et politisk spil?

Korruptionssagen mod Lula er kun en mindre del af et stort kompleks af retssager relateret til korruption i Brasilien. Retssagerne har kørt i en årrække og er samlet kendt under navnet Lava Jato – bilvask – fordi nogle af de første sager omfattede hvidvaskning af penge via bilvaskerier.

I interviewet med Consultor Jurídico sagde Lula imidlertid, at hele Lava Jato grundlæggende var et magtspil, hvis primære formål var at forhindre, at han genopstillede til præsidentposten. Videre påstod han, at baggrunden for retssagerne mod ham skulle findes i USA:

”Hele operationen (Lava Jato) har en meget tæt forbindelse til det amerikanske justitsministerium, og er endvidere underlagt USA’s økonomiske interesser”, sagde han og fortsatte med at sige, at den udløsende faktor var, at brasilianske ingeniørvirksomheder vandt markedsandele i Latinamerika og Afrika.

Lula ser dermed Lava Jato som en del af en længere og omfattende proces rettet mod PT generelt og ham selv specifikt. Det kommer også frem i den brasilianske Oscar-nominerede dokumentarfilm Democracia em Vertigem – Demokrati med højdeskræk – som er tilgængelig på Netflix. Her siger Lula, at afsættelsen i 2016 af Dilma Rousseff, der efterfulgte Lula som præsident, og Lava Jato begge er en del af en større plan, der skulle forhindre ham i at blive genvalgt i 2018.

Kampen om tilhængerne af pinsebevægelserne

Hvis Bolsonaro (billedet) kan få tilstrækkeligt mange fra pinsebevægelserne til at stemme på sig ved næste valg, vil det gøre det meget mere vanskeligt for Lulas parti, PT, at genvinde magten. Foto: Wikimedia.

Et andet område, hvor Lula har fokuseret sin energi, er det nordøstlige Brasilien, som er den fattigste del af landet. Her har Lula og PT traditionelt stået stærkt, og ved valget i 2018 var det nordøstlige Brasilien det eneste område, hvor Haddad fik flere stemmer end Bolsonaro. Med Bolsonaro ved magten er der imidlertid kommet en religiøs dimension ind over det politiske område.

Bolsonaro selv erklærer sig ganske vist som katolik, men både før og efter valget har han appelleret kraftigt til medlemmerne af pinsebevægelserne i Brasilien, som udgør cirka en tredjedel af befolkningen.

Generelt er tilhængere af pinsebevægelsen socialt konservative og deres ledere er modstandere af abort og anerkendelse af rettigheder til LGBT-personer, samt ofte aggressivt missionerende overfor tilhængere af afro-brasilianske og indianske religioner. Samtidig er pinsebevægelserne mest udbredt i det nordøstlige Brasilien.

Hvis Bolsonaro kan få tilstrækkelig mange fra pinsebevægelserne til at stemme på sig ved næste valg, vil det gøre det meget mere vanskeligt for PT at genvinde magten.

Som en del af en strategi om at fastholde vælgerne i det nordøstlige Brasilien har Lula ved flere lejligheder strakt hånden ud til medlemmer af pinsebevægelsen. Han har også fremhævet, at PT historisk har haft ledere, som var medlemmer af pinsebevægelserne.

Kampen om den økonomiske politik

Det tredje område hvor Lula er aktiv er i forhold til den økonomiske politik. Bolsonaros økonomiminister Paulo Guedes arbejder på at få gennemført et neoliberalt økonomisk program med liberaliseringer, begrænsninger af de offentlige budgetter og privatiseringer af offentlige virksomheder.

Brasilien har ikke brug for nye idéer, sagde Lula, men fortsat brug for at forbedre vilkårene for den fattigste del af befolkningen, og øge investeringerne i uddannelse, forskning og kultur

Heroverfor har Lula i et interview på det store nyhedssite UOL d. 26. januar forsvaret de resultater, som han opnåede som regeringschef mellem 2002 og 2010.

Adspurgt om PT havde brug for nye idéer svarede han, at de idéer som partiet i sin tid var kommet til magten på, fortsat var relevante og nødvendige. Han fremhævede, at Brasilien under PT havde været i stand til at få både indenrigsøkonomien og udenrigsøkonomien til at vokse samtidig, at få lønningerne til at stige og inflationen til at falde.

Brasilien har ikke brug for nye idéer, sagde Lula, men fortsat brug for at forbedre vilkårene for den fattigste del af befolkningen, og øge investeringerne i uddannelse, forskning og kultur. Samtidig rettede han også et angreb på den neoliberale økonomiske politik under Bolsonaro, som han beskyldte for ikke at skabe arbejdspladser, men blot sælge ud af brasilianske værdier til udenlandske interesser.

Lula og Bolsonaro vækker stærke følelser

Den politiske kamp i Brasilien bliver således ført på både de kulturelle, økonomiske, religiøse og juridiske områder. Samtidig er fronterne trukket hårdt op mellem Lula og PT på den ene side og højrefløjen personificeret med Bolsonaro på den anden side.

Skal centerpartierne alliere sig med enten Lula eller Bolsonaro, og håbe på, at deres trofaste støtter kan bringe dem samlet til magten. Eller skal de satse på, at Lula og Bolsonaros popularitet er toppet, og at det derfor bedre kan betale sig at holde afstand til dem?

Som man kan se i filmen ”Demokrati med højdeskræk” vækker både Lula og Bolsonaro stærke følelser af både håb og had blandt henholdsvis deres tilhængere og modstandere. Præsident Bolsonaro var i øvrigt ikke begejstret for filmen. På et pressemøde sagde han ”at for dem som kan lide, hvad gribbene spiser, er det en god film”, og nægtede så i samme åndedrag at have set den.

Med den polarisering kan både Lula og Bolsonaro bruge den anden som skræmmebillede i forsøget på at tiltrække stemmer, som vil øge deres respektive chancer for at vinde valget i 2022.

Lulas comeback på den politiske scene efterlader også mere midtsøgende politikere i et dilemma. Som omtalt i en tidligere artikel i POV International er flere politikere på den mere moderate højrefløj gået i gang med at positionere sig frem mod valget i 2022, ikke mindst fordi præsident Bolsonaro er upopulær i befolkningen.

Samtidig er brasiliansk politik meget fragmenteret, med over 30 partier repræsenteret i Kongressen. Det betyder, at det både er nødvendigt at lave alliancer for at have en chance for at blive valgt til præsident og ikke mindst for siden at kunne have et stabilt flertal i Kongressen bag en given regering.

Det stiller partierne i det politiske centrum i et dilemma. Skal de alliere sig med enten Lula eller Bolsonaro, og håbe på, at deres trofaste støtter kan bringe dem samlet til magten. Eller skal de satse på, at Lula og Bolsonaros popularitet er toppet, og at det derfor bedre kan betale sig at holde afstand til dem?


Foto: Flickr.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund

Vesterbro

Så tynd, så tynd

VESTERBRO // VIGNET – Stemningsbillede fra en herlig, skøn og gennemgentrificeret bydel